Kilde 313 - Brevkassen

Også tidsskriftet Kvinder havde en brevkasse. Besvarelserne af spørgsmålene betonende det frigørende i at tale om problemerne med andre kvinder og løse personlige problemer gennem at deltage i basisgrupper og kvindebevægelse.

"Brevkassen", Kvinder nr. 8, juni/juli 1976 s. 23-25

 

Prævention Kære Anse.
Jeg har hørt om et svangerskabsforebyggende middel, som hedder C-film og som bruges i Svejts og England. Kunne du oplyse mig noget mere om det? Det skulle være en slags film ligesom den man bruger til madvarer. Jeg har fået at vide, at både mænd og kvinder kan bruge den, og at den skulle være behagelig og meget nem at anvende for begge køn, da den ikke kan mærkes sådan som kondomer og pessarer, og da den er et engangsforetagende, som kvinden for sit vedkommende ikke engang behøver at fjerne, fordi den automatisk skylles ud. Derfor vil jeg spørge dig: Hvori består det svangerskabsforebyggende ved denne film? Hvordan ser den ud? Skal begge køn anvende den samtidigt? Hvordan anbringer man den og sikrer sig den blir siddende? Hvor stor er sikkerheden sammenlignet med andre svangerskabsforebyggende midler? Er den skadelig på nogen måde? Hvor dyr er den? - Hvorfor har vi ikke hørt om den her i Danmark, når den så længe har været brugt i Svejts f.eks.?
Jeg håber du kan give mig let svar, for jeg hører til dem, der er ked af at blive ved med at spise p-piller, men ikke kan finde en bedre løsning, fordi jeg ikke har en fast ven, ikke tror jeg vil have børn, ikke kan bruge spiral og ikke kan tage de fedtede pessarer. Er C-filmen en løsning?
Anne-Marie, 32 år

Kære Anne-Marie.
C-film kan endnu ikke købes her i landet, og det er tvivlsomt om det bliver tilfældet, idet den er blevet gennemprøvet på et københavnsk hospital med et nedslående resultat. Undersøgelsen er endnu ikke offentlig tilgængelig, men vi har fået oplyst, at der var væsentlig mindre sikkerhed end ved pessar og skum, og hvis den kommer i handelen, vil den i hvert tilfælde ikke blive anbefalet. Filmen er nærmest som fedtet cigaretpapir og skal kun benyttes af kvinden, den skal anbringes omtrent som et pessar.
Alt i alt minder det noget om pessaret blot med nedsat sikkerhed, så det er nok heller ikke den rigtige løsning for dig.
Lægegruppen

Ingen lyst til samleje
Kære Anse, Birgit, Lone og Katrine.
Jeg vil forelægge jer mit problem, fordi jeg ikke andre stedet har kunnet finde løsning på det. Jeg er 25 år og har været gift i 4 år. Min mand og jeg l har det virkelig rart sammen, i respekterer hinanden og vores forskellige interesser, lever uden særlige økonomiske problemer (vi er begge studerende, men har erhvervsarbejde deltids ved siden af), og vi føler os alt i alt privilegerede. Vi bor på andet år i kollektiv med meget gode venner og alt fungerer mægtigt.
Det vil sige: ikke alt fungerer. Jeg mangler nemlig totalt lyst til samleje. Det startede for snart 5 år siden. Som nævnt ovenfor var vi ikke gift på det tidspunkt, og da min menstruation udeblev, var vi temmelig nervøse for, at jeg var blevet gravid. Jeg var nemlig holdt op med at bruge p-pillen gynovin, fordi jeg fik meget stærke smerter i forb. med menstruation af dem (de var givet til dels for at afhjælpe disse smerter). På grund af graviditetsangsten, der var ubegrundet, begyndte jeg igen med p-piller, denne gang af mærket eugenon. S