Kilde 317 - CIA kunne ikke have gjort det bedre

Inden for den nye kvindebevægelse opstod der med tiden splittelse mellem Lesbisk Bevægelse og Rødstrømpebevægelsen. Elisabeth Rygård ser i sit indlæg den bitre konflikt fra en heteroseksuel rødstrømpes synsvinkel.

Elisabeth Rygård: "CIA kunne ikke have gjort det bedre". Kvinders hæfte, 1984 s. 101-04

CIA kunne ikke ha´ gjort det bedre!
Splittelsen mellem Rødstrømpebevægelsen og Lesbisk Bevægelse.

Det begynder med en bevægelse
Der har altid været både lesbiske og heteroseksuelle i Rødstrømpebevægelsen (RsB) - lige fra starten til idag. Ligesom i resten af samfundet.
I begyndelsen af RsB var det næsten første gang, at jeg - og mange andre - blev konfronteret med, at kvinder på vores egen alder og med samme politiske baggrund var lesbiske. Det syntes vi dengang var hips som haps.
Vi havde allesammen ild i røven. I takt med vores kollektive opdagelse af, at kvindeundertrykkelsen gennemsyrer hver fiber af vores historie og livsmuligheder - i takt med den opdagelse, voksede vores vrede og lyst til at udfordre skæbnen - gøre oprør.
Modet til oprøret hentede vi fra os selv og hinanden. Og "vi" var altså en broget, rasende, bølgende masse af fortrinsvis unge kvinder, der havde fået nok! Fået nok af hvad? Af at blive presset ind i de modsætninger samfundet havde udviklet. Vores opdragelse var fuld af irrationelle værdier. I den ene hånd stod vi med hele "pæn-pige" idealet - den vordende søde, selvudslettende, hjemmegående husmor. Og i den anden hånd stod vi med et krav om at klare os selv økonomisk på et benhårdt arbejdsmarked, hvor vi var andenrangs.
En kollektiv bevægelse bryder igennem på et historisk tidspunkt, hvor modsætningerne for den enkelte er blevet ubærlige - kjolerne sprækker - bukserne revner.
En kollektiv bevægelse - f.eks. RsB - bliver så brændpunkt for en masse kvinders vrede og håb. Det er starten på en kærlighedshistorie. Man kan sammenligne bevægelsens udbrudsfase med forelskelsen.
Det er en sansemæssig og erkendelsesmæssig rus, man bevæger sig ind i. Tid og rum ophæves, alle gamle værdier får en flyvende medfart. Historien starter ved år nul - lige idag, her og nu!

Et heteroseksuelt liv - et lesbisk liv
Jeg var ikke forelsket i nogen konkret kvinde, jeg var forelsket i mange - jeg var forelsket i vores nyudsprungne selvtillid, åbenhed, svimlende mod og fantasi. I vores rå latter og brændende kroppe - vores ømhed for hinanden.
Som andre nyforelskede syntes jeg, at alle vanskeligheder var til for at overvindes.
Så da de første bemærkninger kom fra nogle lesbiske om, at nu var de træt af at høre om kernefamilieproblemer, kvinder og mænds fælles seksualitet, ja, så studsede jeg nok - jeg havde aldrig tænkt på, at lesbiske selvfølgelig måtte prioritere egne forhold, men jeg anså det for modsætninger, der sagtens kunne rummes inden for en bevægelse.
Utilfredsheden hos en del lesbiske voksede, og nu begyndte der at komme direkte angreb på heteroseksuelle kvinder for vores undertrykkende væremåde og prioritering. Lesbiske spørgsmål blev altid "glemt". Som kvindepolitisk engagerede kvinder var vi dobbelt forræderiske, når vi blankt kunne gå med til at kv�