Kilde 302 - Feministiske læreprocesser/pædagogik

På Kvindehøjskolen blev der udviklet nye pædagogiske undervisningsformer. Jytte Larsen og Lene Sjørup fremhæver tre aspekter som særligt vigtige for et vellykket kursus: 1. fagligt højt niveau, 2. kvindepolitisk indhold og 3. oplæring i kollektive arbejds- og leveformer.

Jytte Larsen og Lene Sjørup: "Feministiske læreprocesser/pædagogik". Rapport fra Hindsgavl-Seminaret, 1980 s. 26-30

OPLÆG OM TEMAET "KVINDEPÆDAGOGIK?":
FEMINISTISKE LÆREPROCESSER/PÆDAGOGIK
JYTTE LARSEN OG LENE SJØRUP

Først vil vi sige lidt generelt om læreprocesser, og dernæst gå over til at fortælle om Kvindehøjskolen.
Vi har omdøbt titlen på dette oplæg til læreprocesser i stedet for pædagogik. Ordet pædagogik betyder "at føre drenge". Dels udelukker det altså kvinder eller piger, og dels ligger det i ordet, at en ældre, mere erfaren mand (må vi forudsætte) lærer et bestemt stof fra sig, som på forhånd er defineret. Eleven er et objekt, der bliver hældt lærdom på. Denne patriarkalske pædagogik, som vi vil kalde den, er autoritær og hierarkisk, og den bliver ved med at være det, fordi læreren ikke giver den viden fra sig, der konstituerer hans magt.
Kvinder har den samme stilling i et patriarkalsk pædagogisk system, som kolonialiserede folk har. Freire har sagt, at når analfabeter lærer at skrive og læse, oplæres de i en tavshedskultur, fordi 1) deres virkelighed udelukkes sprogligt, så den ikke benævnes, - der er ingen ord for den, 2) dermed bliver den ikke behandlet/bearbejdet og 3) hvis deres virkelighed omtales, behandles den som inferiør. Det fører til en oplæring i de herskendes tanker og myter og til en undertrykt tavshedskultur med selvforagt, neuroser osv. Når det overhovedet er muligt for undertrykte at overskride de herskendes ideologi, skyldes det, at den er selvmodsigende: der er sprækker i myterne. Det, vi lærer i skolen, er ikke så meget de forskellige stofområder, som hvordan vi kommer godt fra at snyde, og dermed er begyndelsen til en modkultur gjort. Et andet eksempel på selvmodsigende sprækker er en almindelig TV-avis: i det ene indslag snakker politikerne om deres ansvarlighed, i det andet præsenteres vi for virkeligheden, for eksempel afsløringer af korruption.
Ligesom kolonialiserede folk må oparbejde en modkultur og ikke kun en modviden, for at bryde de herskendes magt, må kvinder det også. Ginny Foster bruger i Female Studies nr. VI denne

sammenstilling af Freire og feministiske læreprocesser. Amerikanske feminister har sagt, at læreprocesser bør indeholde tre ting: 1) "to unlearn", dvs. at forkaste den viden, der bliver brugt til at holde kvinder nede, og som vi måske har internaliseret, 2