Kilde 324 - Fra kernefamilie, til kernevåben

Suzanne Brøggers debutbog "Fri os fra kærligheden", 1975, var et voldsomt opgør med kernefamilien og ægteskabet. Bogen vakte stor opsigt bl.a. på grund af dens usædvanlige åbenhjertige beskrivelser af forfatterens egne seksuelle oplevelser. Den blev læst som et feministisk frihedsmanifest og er i dag en klassiker der er oversat til 20 sprog.

Suzanne Brøgger: "Fra kernefamilie, til kernevåben". Fri os fra kærligheden, 1973 s. 21-22 og s. 25-30.

1. Fra kernefamilie, til kernevåben

"Families, je vous hais"
André GideEt årstid igennem fløj jeg hver måned omtrent ned til Loiredalen for at tale med Guy om ægteskab og familie, og hvad det skal gøre godt for. Kernefamilien gav mig koldsved, og jeg læste og læste for at få underbygget mine aversioner teoretisk. Men det var Guy, der allermest hjalp mig med at få sat facon på min vrede og system i galskaben.
Alle utopister er enige om, at den institutionaliserede tosomhed - kernefamilien - ikke vil eksistere i utopia. I det daglige må vi alligevel konstatere en vis tilbageholdenhed overfor utopia, idet kernefamilien meget sjældent gøres til genstand for kritik udover den, man finder i de gamle socialistiske skrifter. Denne mangel på kritik skyldes, 1) at de fleste nulevende utopister er gift eller lever i tosomhed, og deres koner/mænd vil blive sure, hvis de begynder at kritisere familien offentligt.

1. Utopister, der er blevet skilt, og som giver sig til at kritisere familieinstitutionen, kan man ikke regne med, for de har jo bare haft dårlige erfaringer.

2. Utopister, som aldrig har været gift, kan man slet ikke regne med, for enten er de så dumme og grimme, at ingen har villet ha´ dem - og rønnebærrene er sure - eller også udmærker de sig ved en fuldstændig mangel på ""menneskelige" følelser.

Jeg selv hører til den sidste kategori. Men vel også til den anden - den med de dårlige erfaringer - idet jeg jo er vokset op i en kernefamilie. Dog undrer det mig, at det subjektive og personlige skal stå i så lav en kurs og behæftes med suspekte motiver. Så må man jo også mistænke Freud for at ha´ fundet på det med neuroserne, "bare" fordi han selv var neurotisk - og kernefysikernes trang til at splitte atomer "bare" fordi de var personligt nysgerrige.
Min fortvivlelse over kernefamilien skyldes "bare" at: