Rødstrømpebevægelsens aktioner i København

En oversigt over Rødstrømpebevægelsens mange aktioner der vakte opmærksomhed i medierne og skabte debat.

"Rødstrømpebevægelsens aktioner i København". "Rødstrømpebevægelsen i København forår 1970 - sommer 1974". Grundhæfte 0, 1975. s. 4-12

RØDSTRØMPEBEVÆGELSENS AKTIONER I KØBENHAVN.

December 1969: Et par universitetsstuderende Kvinder begynder at tale om kvindesager og bliver enige om at gøre gøre noget ved det.

8. april 1970: Aktion på Strøget.

Aviserne har skrevet, at militante "rødstrømpe" vil overfalde Livgarden på Kongens Nytorv. Da de uantastet hat passeret, spillende Pippi langstrømpe, marscherer tolv unge kvinder op gennem Strøget med plakater og transparenter om kvindekamp. De er klædt ud som det stereotype kvindeideal med røde balloner i kæmpe brysteholdere og nylonparykker og kunstige øjenvipper. Råber slagord mod mode- og kosmetikforretningerne. På Rådhuspladsen afklæder de sig de kvindelige attributter og smider dem l en skraldepose, hvorpå der står: Hold Danmark ren.

Ligelønsaktion ved Tuborg.
Bagefter tar de ud til Tuborg, hvor de deler løbesedler ud, der kræver ligeløn og hvor der star udregninger af, hvor meget kvinder bliver snydt for.
Herefter pressemøde, hvor de forklarer, hvad de vil og annoncerer et offentligt møde på Charlottenborg ugen efter. Alle ting foregår under fuld pressedækning.

10. april-70: Beboeraktion i Lundtoftegade.
Rødstrømperne kører op med elevatoren og inviterer alle kvinderne ned i gården til kaffe for at snakke om hvilke krav til forbedringer af byggeriet, de kan stille til KAB, der endnu ikke har færdiggjort det og om behovet for børneinstitutioner. Mødet gir fint og vi aftaler et nyt møde på en aften, så resten af beboerne kan komme med. Vores medbragte mænd passer børnene. Der er ingen presse på.

14. april -70: Offentligt møde på Charlottenborg.
De ca 200 deltagere blev placeret til kvinde- og mandegrupper. Vi sagde hvem vi var og hvad vi havde lavet og hvad vi havde tænkt os med det. Kvinder fra en kunstgruppe "kvindelig Kanonklub" foreslog at mændene forlod mødet som en solidaritetserklæring til kvinderne. Efter en voldsom diskussion gik de fleste mænd. Der blev dannet basis-snakkegrupper og vi blev enige om at mødes alle hver fjortende dag i Projekt Hus.

Senere april: Sporvognsbesættelse for ligeløn.
På et fællesmøde besluttede vi straks at gå op på Rådhuspladsen og forlange at køre med sporvognen til kvindepris, altså 80 %. Da sporvognen havde holdt stille i 10 min. og skabt en mindre trafikprop, kom politiet og smed os ud med førergreb. Ingen pressedækning.

  1. maj 1970: Ligelønsaktion mod LO på Rådhuspladsen.

Lige før Thomas Nielsen skal tale til socialdemokraternes møde ("Lighed i 70erne", "Demokrati i hverdagen") springer fire kvinder op på talerstolen og begynder på en tale: "Vi kræver ligeløn nu, vi vil ikke vente 100 år på vores ret.." De blev fjernet meget håndfast. Andre rødstrømper holdt talen til ende gennem en megafon og løbesedler med hele talen blev delt ud på pladsen. Direkte transmission i TV og stor presseomtale.

Mors Dag: Q - dag, busaktionen for ligeløn.
Plakatdemonstration til Fælledparken og friluftsmøde der. Lene Bro og Ulla Dahlerup var inviteret som talere. Indfangning af Årets Tyr, der fik et par tigerstribede badebukser. Arrangeret og planlagt af Individ & Samfund sammen med rødstrømpebevægelsen, som mange af dem var gået ind i. Bagefter besatte ca. 30 kvinder en bus og ville betale med 80 %. Bussen kørte dem direkte på stationen, hvor de blev arresteret og tiltalt. Senere blev de idømt bøder, som de nægtede at betale mere end 80 % af, sådan kørte sagen længe under stor opmærksomhed i pressen.

Maj - Juni: Kvindenummer af MAK.
Den mandlige redaktion af tidsskriftet MAK overlader et nummer til os. En gruppe skriver og redigerer kollektivt QAK, (MAK nr.6).

Sommer 1970: Rødstrømper begynder at blive opfordret til at tage ud til møder og holde foredrag og deltage i debatter. Mange går for første gang på talerstole og sidder i paneler, skriver kronikker og læserbreve.

August 1970: Aktion mod en kunstudstilling.
En mand havde lavet en opstilling af sig selv i centrum og en masse kvinder beundrende omkring ham. Vi skældte "kunstneren" ud og forbedrede udstillingen ved at stille kvinderne sammen i små grupper og stille ham hen i hjørnet. Pressedækning.

August 1970: "Se kvinder" på Fiol-teatret.
Rødstrømper deltager i debatten efter opførelserne. På et fællesmøde diskuterer vi, om vi skal besætte teatret mens stykket spiller og gøre det til et sted, kvinder kan gå hen, hvis de vil gå ud. Planen blev droppet, men tanken om et kvindehus ikke.

2. sept. 1970: Immatrikulationsaktion.

En "studine" erobrer talerstolen i universitetets festsal, folder et brudeslør ud og byder de nye studerende "Velkommen til mændenes bedste ægteskabsmarked". Løbesedler kastes ud over salen med talen og statistikker over kønsfordelingen i de forskellige fag, blandt lærer og studerende, og i frafaldsprocenterne.
På Frue Plads mellem statuerne står levende kvindelige statuer, der fremstiller de funktioner, kvinder må udfylde, hvis mænd skal blive til noget, Madam Blå, rengøringkonen, den hvidklædte muse, den opmærksomme sekretær, den altopofrende moder til hans børn.

September -70: Aktioner mod Verdensbankkongressen.
En gruppe lavede gadeteater. Klædt ud som kvinder fra tredie verden, malet med kulstøv og rød plakatfarve i ansigtet, gik vi tavse rundt og tiggede brød fra deltagerne i kongressen, forfulgte dem og stirrede på dem. Tirsdag aften i Tivoli og foran Nimb, torsdag foran Tuborg og Fredag på Rådhuspladsen.

Efterår 1970: Aktion mod mandeværtshus.
Rødstrømper går ned i "Husmans Kælder", som forbyder kvinder adgang, og forlanger at få serveret.

December -70: Ligelønsaktion i Folketinget.
Da Gunhild Dues (SF) forslag om lovfæstet ligeløn har været til afstemning, kaster ca 20 rødstrømper og thilder løbesedler og lønkager (20 % af dem er spist) ud over salen og ruller transparenter ud, indsmuglede i bukseben og under sweatre. Vi råber: "Det er ikke nogen bøn, kvinder kræver ligeløn." To minutter senere er politiet der, vi slæbes ud, og tre tilfældige arresteres. Senere melder de fleste sig og forlanger at blive arresteret som de tre Vi bliver tiltalt og de tre løslades efter et par timer. Efter et par måneder får vi alle tiltalefrafald. Fuld pressedækning.

December 1970: for ligeløn i København.
Gruppen dannes Initiativgruppen af fagforeningskvinder, menige arbejdersker, kvindeforeningskvinder, rødstrømper, men arbejder helt selvstændigt.

Jannuar -70: Kvindenummer af "Mentalhygiejne".
15 rødstrømper skriver og redigerer sammen et særnummer af tidsskriftet, "At være kvinde".

Februar -70: Ligelønsarbejde.
Rødstrømperne stiller sig til rådighed for Initiativgruppen, løbesedler med annoncering af mødet og demonstrationen deles ud på alle større arbejdspladser for kvinder i Københavnsområdet.

8. febr. -70: Ligelønsmøde i Folkets Hus, Enghavevej. 500 kvinder fra forskellige arbejdspladser går ind for Initiativgruppens planlagte demonstration med fantastisk kamplyst. Kvindeligt Arbejderforbund går på mødet også ind for demonstrationen, der er lagt op som en støtte til de kvindelige forhandlere.

11. febr. -71: Ligelønsdemonstration til Forligsinstitutionen.
5.000 kvinder i alle aldre mødes på Rådhuspladsen og går til forligsinstitutionen, hvor vi afleverer en resolution til LO. VI følte os fantastisk stærke og de kvindelige forhandlere følte sig bakket op. Et par dage efter slog Edith Olsen i bordet. Der blev lavet et protokollat, men der kom ikke ligeløn.

24. marts -71: Besættelse af EVA.
En gruppe rødstrømper havde i samarbejde med en EVA-journalist skrevet en artikel om bevægelsen. Palle Fogtdal censurerede den til trods for alle aftaler, rødstrømper besatte bladet og krævede aftalen overholdt.

Foråret 1971: Artikler i Ekstra Bladet.
Fire artikler om forskellige sider af kvindebevægelsen og kvinders forhold skrives til EB af forskellige grupper i samarbejde med en kvindelig Journalist.

Forår 1971: "Med søsterlig hilsen".
15 rødstrømper skriver og redigerer l fællesskab en debatbog for unge til Høst& søns forlag.

1. maj 1971: Frokost i Fælledparken. Rødstrømper arrangerer frokost l det grønne og inviterer andre kvinder til at deltage. Nye kvindesange.

Maj 1971: Dannelse af Boligfronten.
En gruppe har arbejdet videre med tanken om et kvindehus. Vi er med til at danne Boligfronten.

3. juli - 7.aug: Kvindelejr på Femø.

500 kvinder fra hele landet og med vidt forskellig baggrund deltaget i lejren, der varer 5 uger. Der var mange børn og mange problemer af alle slags, men også en stor vilje og evne til at løse dem.

15. sept. 1971: Kvindehuset tages i besiddelse.
50 kvinder stormer universitetets ejendomme, Åbenrå 26, 28 og 50. Nr 26 indrettes til Kvindehus og de to små huse til kvindekollektiv. En masse nye kommer til og deltager i istandsættelsen.

18. sept.-71: Kvinder tar mikrofonen til EEC-demonstration
Kvinder fraVS holder et seminar med rødstrømper. Vi diskuterer, hvorfor vi ikke har fået lov at tale til der, store EEC-demonstration og beslutter at ta mikrofonen og tale om kvinder. Voldsom reaktion fra DDV, hvor vi som sædvanlig beskyldes for at splitte folket, når vi prøver at komme til orde med kvindesager.

Novvember -71: Rødstrømpebladet.
Udkommer l off-set tryk og der laves abonnementsordninger.

December -71: Aktion mod den kommercielle udnyttelse af Julen.
Plakatdemonstration gennem Strøget. Forrest bæres en 5 meter lang dukke, Julens offer, afkræftet af hjerteklipning og vanniljekransebagning. Vi deler løbesedler ud og inviterer kvinder til at komme og snakke videre i Kivndehuset. Pressedækning.

Jannuar 1972: Tåstrup-seminaret.
4-dages seminar med deltagelse af kvindegrupper fra hele landet, over 200 deltagere. Der laves ingen landsdækkende organisering. Fællesmøderne for Kbhn. ophører og Storkbhn. opdeles i regioner. Ingen pres Seminaret er lukket for pressen.

Marts 1972: "Kvinder - kvinder" udkommer.
Den lesbiske bladgruppe udgiver sit eget blad l offset tryk og med abonnementsordning.

1. maj 1972: Kvindedemonstration mod EEC.

800 kvinder går i demonstration fra Kvindehuset til Fælledparken. Forrest går den fæle EEC-drage med de seks stygge hoveder, den er 4 meter lang og trækkes af den lede kapitalist i jaket. Et stueorgel på en ladcykel, en harmonika, en violin og et par fløjter spiller til sangene. Tale for fri abort.

1.-6. maj -72: Abortuge i Kvindehuset.
I caféen spilles hver eftermiddag og aften bånd med forskellige abortberetninger, bagefter er der diskussion. Plancher i caféen og udenfor huset.

3. maj 1972: Aborthøring i Folkets Hus, Rømersgade. Offentligt møde, hvor ni kvinder fortæller om deres aborterfaringer. Et spørgepanel fra abortgruppen udspørger folk, der på forskellig måde arbejder erhvervsmæssigt med abortproblematikken, om deres erfaringer og meninger. For første gang ses abortspørgsmålet fra kvindernes side.

6. maj 1972: Abortdemonstration til Christiansborg. Plakatdemonstration fra Kvindehuset over Rådhuspladsen til Christiansborg. Talere var Inge Fischer Møller (S), Christine Heltberg (SF).Ruth Olsen (SF) og medlemmer af abortgruppen. Vi sang P-pille-sangen og abortsangen. Alle aktiviteter foregik under stor pressedækning.

Maj 1972: Sullerot-rapporten
En kvindelig fransk sociologs rapport om kvindernes forhold i EEC oversættes og udgives af rødstrømper i Århus, da Markedssekretariatet ikke vil gøre det.

23. juni-6.aug.:KvindeleJr på Femø. 1972.
Hver uge blev et særligt emne behandlet gennem oplæg, film og diskussioner. Emnerne var: børn, kvinder over 40, ligeløn, sexualitet, familieformer, EEC. Som året før havde vi kaffebord en søndag eftermiddag med kvinder fra øen. De kom også til diskussion om EEC.

August 1972: Fire kvinder overtager for et par timer det officielle oplysningskontor om EEC. De fortæller noget andet, bl.a. oplysninger fra Sullerot-rapporten.

9. oktober: Mandagsmøderne starter. Mange kvinder kommer på denne måde ind i Kvindehuset og deltager i diskussionerne efter båndoplæg.

November -72: Kvindesolidaritet dannes.
En gruppe samler penge ind til kvinderne fra Danfos, der blev idømt bod for en en-dagsstrejke for ligeløn. Pengene går stadig ubeskåret til hjælp i ligelønskampen. Giro: 21 50 28, Kvindesolidaritet, Kvindehuset, Åbenrå 26, 11 24 København K.

23. november: Høring om det nye abortlovforslag.
Offentligt nøde i Landstingssalen, Christiansborg, hvor vi kritiserede det nye forslag og krævede: Gratis og bedre prævention, fri abort og ret til at føde børn under ordentlige forhold. Arrangeret af abortgruppen i samarbejde med fagfolk på alle områder og politikere. Pjecen: Hvad sker der ved en abort? blev delt ud.

1. decemb.-72: Ligelønsmøde i Folkets Hus, Enghavevej. Forberedelse til overenskomstforhandlingerne, arrangeret af Initiativgruppen. De udgiver en piece med oplysninger og argumenter.

Jannuar 1975: Solidaritetsgruppen for ligeløn.
En rødstrømpegruppe forsøger at mobilisere kendte kvinder med ligeløn til aktivt og økonomisk at støtte kampen for ligeløn.

Jannuar 1973: Ligelønsmøde i Folkets Hus, Enghavevej.
Initiativgruppen fortsætter arbejdet med at lægge op til overenskomsten.

18. febr.-73: Demonstration for fri abort.
Plakatdemonstration fra Gråbrødretorv over Rådhuspladsen til Christiansborg. Arrangeret af Dansk Kvindesamfund, rødstrømper og mange andre.

2. april 1973: Fællesmøderne genoptages. Fællesmøder for Københavnsområdet i Suhmsgade 4. Der nedsættes en koordinationsgruppe, der laver internt blad og aktiv-kartotek.

1. maj 1973: Rødstrømperne deltager i venstrefløjens demonstration til Fælledparken.

Mors Dag, 1973: Barnevognsslidske på Nørreport Station.
60 rødstrømper bygger på 13 minutter en udmærket brugbar barnevognsslidske af gas-betonsten og forærer den til DSB. Vi står døgnvagt de næste dage og ser, at den er til stor nytte og ikke generer den øvrige trafik. DSB spærrer den af under påskud af at den er farlig og fjerner den efter et par dage. Stor omtale i pressen hver dag. Forbrugerrådet følger sagen op og kræver elevator på stationen. DSB siger, der ikke er plads.

16.6. - 11.8.: Kvindelejr på Femø, 197?.
Den næstsidste uge er international med deltagere fra mange lande. Som de andre år er de fleste deltagere ikke allerede i kvindegrupper, men kommer for at snakke om kvindesager og opleve sig selv og andre kvinder på en ny måde.

28. okt. 1973: Møde om selvhjælp.
Tre amerikanske kvinder fortæller på et offentligt møde i Projekt Hus om deres arbejde med at lære deres egen kvindekrop at kende, om prævention, abort, fødsel og "kvindesygdomme". Demonstration af, hvordan man lærer at bruge et speculum selv. Arrangørerne har oversat og trykt "Cirkle One", en introduktionsbog i selvhjælp, og sælger speculumer.

29. - 30. okt: Introduktion til selvhjælp i Kvindehuset.
Amerikanerne fortæller med lysbilleder og foredrag om deres arbejde. Praktisk demonstration og dannelse af danske selvhjælpsgrupper.

9. november: International abortdemonstration. Plakatdemonstration fra Kvindehuset til den østrigske ambassade i anledning af abortlovbehandlingen idet østrigske parlament. Abortstand på Kultorvet.

8. marts 1974: International kvindedag. Plakataktion mod pornobutikkerne på Strøget. Varme drikke serveres udenfor Kvindehuset. Film, introduktionsmøder, bånd og fest i Kvindehuset.

10. marts -74: Lesbisk fællesmøde.
Ca 100 lesbiske kvinder mødes på Den Gyldne Hane i Landemærket og taler om behovet for at starte en bevægelse af lesbiske. Lesbiske sange og rollespil. Senere dannes der nye basisgrupper.

29.-31.marts: Kvindebevægelsesseminar i Helsingør.
De ca 200 deltagere har forberedt seminaret ved at arbejde i grupper 2-3 måneder og udsende skriftlige oplæg. Vi omstrukturerer bevægelsen. Der skal være koordinationsmøder hver måned, vi vælger en kontaktgruppe og laver nyt kartoket, som man må tilmelde sig for at deltage i ko-mødet og få internt blad.

1. maj 1974: Kvindedemonstration til Fælledparken. Under parolen: Frihed, ligeløn, søsterskab går vi fra Kvindehuset over Frue Plads til Fælledparken. Lesbiske kvinder laver et eget afsnit, "Ud af busken". I Fælledparken spil om kvinder i EEC, lesbiske sange og andre kvindesange.

22.6. - 22.8.: Kvindelejr på Femø, 1974.
Som alle andre år arrangeres lejren af en ny gruppe. 10.8. - 22.8. holdes international lejr.

RØDSTRØMPERNE I KØBENHAVN
I marts 1974 holdt vi et seminar, hvor vi bl. a. lavede en ny struktur for Rødstrømperne i København. Det vigtigste er følgende:

- Bevægelsen bygger på grupper.

- Basis-, emne- og funktionsgrupper, der alle er ligestillede.

- Disse grupper sender en eller flere repræsentanter til koordinationsmødet, som tager beslutninger om:

  1. økonomi .

  2. godkendelse af udadvendte handlinger.

  3. forhold til andre grupperinger.

  4. tager stilling til funktionsgrupperne arbejde.

- Alle har taleret på koordinationsmødet, men ved afstemninger har hver gruppe een stemme.

- For at være i bevægelsen skal man:

  1. være eller have været i gruppe og/eller have gennemgået introduktionen.

  2. betale kontingent (herfor modtages et blad).

Denne nye struktur er stadig under opbygning. Nu (dvs. juni 74) er der 46 grupper tilmeldt.

22 basisgrupper.
En del af dem er oprettet efter geografiske områder. 3 af de 22 grupper er lesbiske basisgrupper.

8 funktionsgrupper.
Kontaktgruppen er valgt på seminaret. Foreløbige arbejdsopgaver er udsendelse af dagsorden til koordinationsmødet og registrering af grupper. Den består af 8 kvinder, hvoraf 4 er fra funktionsgrupperne.

 

N O T E R

1. Thomas Nielsen
Thomas Nielsen (1917-1992) var dansk fagforeningsleder. Han var formand for LO fra 1967-1982.

2. Lene Bro
Lene Bro (1936- 1995) var medlem af Folketinget for Socialdemokratiet fra 1968-1973.

3. Ulla Dahlerup
Ulla Dahlerup (1942- ) er journalist, forfatter og debattør. Ulla Dahlerup agiterede i 1960´erne for kvinders ret til at bestemme over egen seksualitet. Hun blev landskendt som Pessar-Ulla, da hun i et tv-program i 1963 argumenterede for at piger, når de blev 15 år, skulle kunne anskaffe pessar uden forældrenes samtykke. Ifølge loven var grænsen 18 år. I begyndelsen af 1970´erne var hun aktiv rødstrømpe. Her blev hun bl.a. kendt fra billedet hvor hun blev båret ud af en bus af en politimand under en aktion hvor rødstrømperne nægtede at betale mere en 80 procent af billetprisen i protest mod uligelønnen.

Læs mere om Ulla Dahlerup i biografien fra Dansk Kvindebiografisk Leksikon: http://www.kvinfo.dk/side/170/bio/473/

4. Gunhild Due
Gunhild Due (1929 - ) er politiker. Hun blev engageret i Socialistisk Folkeparti, da partiet blev grundlagt i 1959 og var valgt til Folketinget fra 1964-71. Hendes politiske mærkesager har blandt andet været ligeløn, udviklingen af den kommunale hjemmehjælp og kulturpolitik. Hun var medlem af byrådet i Kolding fra 1978-90.

Læs mere om Gunhild Due i biografien fra Dansk Kvindebiografisk Leksikon: http://www.kvinfo.dk/side/170/bio/614/

5. Initiativgruppen
Initiativgruppen for ligeløn var en tværpolitisk gruppe af fagligt og politisk aktive kvinder fra forskellige fagforeninger og kvindeorganisationer og rødstrømper der sammen gik ind i kampen for ligeløn.

6. Edith Olsen
Edith Olsen (1901 - 1996) var forbundsformand i Kvindeligt Arbejderforbund fra 1948-71. En af hendes fagpolitiske mærkesager var ligelønnen.

Læs mere om Edith Olsen i biografien fra Dansk Kvindebiografisk Leksikon: http://www.kvinfo.dk/side/170/bio/891/

7. Eva
Damebladet Eva udkom fra 1962-1989 udgivet af forlaget Bonniers Special Magasiner.

8. VS
VS er en forkortelse af Venstresocialisterne, dansk venstrefløjsparti, 1967-1998.

9. EEC
EEC er en forkortelse for European Economic Comission, dvs. EF, de Europæiske Fælleskaber, der blev oprettet med Rom-traktaten 1957. Danmark blev medlem i 1973 efter en folkeafstemning i 1972. Fra oktober 1993 overgik EF til navnet EU, den Europæiske Union.

10. DDV
DDV står for De Danske Vietnamkomiteer, en organisation der agiterede mod Vietnamkrigen. Målet var at USAs tropper skulle forlade Vietnam og at få den danske regering til at tage afstand fra USAs krig i Vietnam.

11. Inge Fischer Møller
Inge Fischer Møller (1939-84) var socialrådgiver og politiker. Fra 1971-84 var hun medlem af Folketinget for Socialdemokratiet og fra 1980-83 bestred hun som den første kvinde en toppost i partiet.

Læs mere om Inge Fischer Møller i biografien fra Dansk Kvindebiografisk Leksikon: http://www.kvinfo.dk/side/170/bio/663/

12. Kristine Heltberg
Kristine Heltberg (1924 - 2003) var professor og politiker. I 1966 blev hun udnævnt til professor i slavisk sprog og litteratur og blev herved den første kvindelige professor ved Odense Universitet. Fra 1971-77 var hun medlem af Folketinget for Socialistisk Folkeparti.

Læs mere om Kristine Heltberg i biografien fra Dansk Kvindebiografisk Leksikon: http://www.kvinfo.dk/side/170/bio/395/

13. Ruth Olsen
Ruth Olsen (1941- ) er politiker. Hun var medlem af Folketinget for Socialistisk Folkeparti fra 1971-73 og igen fra 1984-87. Hun markerede sig stærkt som feminist. Hun var en af ildsjælene, da Dannerhuset blev oprettet som Danmarks første kvindekrisecenter i 1979.

14. Sullerot-rapporten
Sullerot, Evelyne: Kvinders erhvervsbeskæftigelse og problemer i EF-medlemslandene: rapport. Oversat og udgivet af Rødstrømperne i Århus. Århus: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber, 1972.

15. spekulum
Et spekulum er et instrument til gynækologiske undersøgelser af kvinder.

 

Moderpublikation: Rødstrømpebevægelsen i København forår 1970 - sommer 1974. Grundhæfte 0, 1975. s. 4-12

Forfatter:

År: 1975