Kilde 460 - Kvinder og politik, kunstig ligestilling og traditionel kønsrolleopfattelse

Redaktør Eva Rude kommenterede valgresultatet i 1967 i Dansk Kvindesamfunds tidsskrift Kvinden og Samfundet. Hun mente, at et familieministerium virkede "lidt pudsigt og gammeldags" og sammenlignede det med et "kødben til kvinderne". Eva Rude havde hellere set en mand på posten som familieminster og Camma Larsen-Ledet på en anden ministertaburet.

Eva Rude: "Kvinder og politik, kunstig ligestilling og traditionel kønsrolleopfattelse". Kvinden og samfundet nr. 1967, s. 3.

 

Kvinder og politik, kunstig ligestilling og traditionel kønsrolleopfattelse
Der kan være meget at undre sig over omkring valget, bl. a. selve udfaldet, at den og den ikke blev valgt, hvem der blev noget bagefter og hvem ikke.

19 kvinder kom altså i folketinget, heriblandt 6 nye, og det er to flere end i 1964, så procenten er steget fra 9,5 til 10,6. Værre kunne det være gået, og som noget glædeligt må konstateres, at alle folketingets 6 partier herefter har kvinder i deres gruppe. Venstre tæller nu som før én (3 pct.), Socialdemokratiet kun 5 mod før 7 (7,1 pct.), SF har 3 mod én (15 pct.), de konservative 6 ligesom sidst (17 pct.), Det radikale Venstre 3 mod 2 (23 pct.), og endelig fik LC en kvinde valgt blandt sine fire medlemmer.

Tallene demonstrerer ganske klart, at partierne med fremgang øger kvindepræsentationen, de stagnerende holder status quo, og valgets mandattaber, det største parti, får to kvinder færre i tinget end sidst. Kan det dokumenteres tydeligere, hvordan kvinderne har de mindst sikre pladser og ofte bare får lov at være stemmesamlere, mens de gode og sikre opstillinger forbeholdes køn nr. l?

Meget beklageligt er det, at et af valgets ofre blev DK´s landsformand Nathalie Lind, som på to år har skabt sig en så udmærket position i folketinget. Hendes skæbne og dette uventede valg giver DK´s politiske udvalg noget at spekulere på. "STEM-PÅ-KVINDER"-propagandaen, som hidtil har givet resultater, nåede ikke rigtig at slå igennem i denne korte valgkamp - helt klart står det, at der både må arbejdes mellem valgene, og at man må være parat til at rykke ud med kort varsel, for næste valg kan komme lige så uventet som dette.

I mange kredse er der voksende forståelse for, at det er urimeligt med kun 10 pct kvinder i folketinget, efter at kvinderne i over 50 år har haft politiske rettigheder. Et udtryk herfor er docent, dr. f hil. Gerhard Nielsen´s forslag om en lovændring, så folketingets medlemstal fordobles, og hver vælger får to stemmer, én til at stemme på en kvinde og én til at stemme på en mand. Forslaget er velment, men utopisk, og desuden er det kunstigt og ikke rigtig demokratisk på den måde at ville tvinge en ligestilling frem. Nej, vi må bryde kønsbarriererne ved andre metoder, gennem opdragelse, undervisning og uddannelse, ved agitation og propaganda.

Også statsministeren har sagt, der må gøres noget for, at kvinderne skal have større indflydelse i dansk politik, og han har udnævnt Camma Larsen-Ledet til minister for familiens anliggender. Var det tilsvarende sket for en halv snes år siden, ville vi sikkert have følt det som et fremskridt. I dag virker det ligesom lidt pudsigt og gammeldags med dette kødben til kvinderne. Ikke fordi der er noget i vejen med ministeren eller med ministeriet som sådan, men efter at kønsrolledebatten har radikaliseret synet på kvindernes situation, passer det sig ikke at juble, når en kvinde bliver minister for netop kvindernes og børnenes forhold. På netop denne post havde vi hellere set en mand, og så en kvinde som minister for et andet område. Det ville have været udtryk for brud på kønsrollerne og i pagt med fremtiden. Alligevel kan vi godt ønske familieministeren til lykke og håbe, hun får held med sit nye job.
E. R.

 

N O T E R

1. SF
SF er en forkortelse for partiet Socialistisk Folkeparti

2. LC
LC er en forkortelse for partiet Liberalt Centrum. Partiet blev stiftet i 1965 af udbrydere fra Venstre. Liberalt Centrum var repræsenteret med fire mandater i Folketinget 1966-68. Ved valget i 1968 kom partiet ikke over spærregrænsen og har ikke siden været opstillet til et Folketingsvalg.

3. Nathalie Lind
Nathalie Lind (1918-99) var advokat og minister. Hun var uddannet jurist og arbejdede som landsretssagfører i Ålborg og senere som advokat i Virum og Lyngby. Nathalie Lind var kvindepolitisk aktiv bl.a. som formand for Dansk Kvindesamfund 1966-68. Hun var medlem af Folketinget for Venstre fra 1964-66 og igen 1968-81. Hun var socialminister 1968-71, justits- og kulturminister fra 1973-75 og justitsminister 1978-79. Hun afsluttede sin karriere som chef for Den Sociale Ankestyrelse 1982-88.

Læs mere om Nathalie Lind i biografien fra Dansk kvindebiografisk leksikon.
http://www.kvinfo.dk/side/170/bio/1892/

4. Camma Larsen-Ledet
Camma Larsen-Ledet (1915-91) var socialdemokratisk politiker, minister og borgmester. Hun kom i Folketinget i 1964, hvor hun blandt andet var partiets ordfører vedrørende familiepolitik. I 1967 blev hun udnævnt til minister for familiens anliggender i regeringen Krag og fra 1970-86 var hun borgmester i Åbenrå.

Læs mere om Camma Larsen-Ledet i biografien fra Dansk kvindebiografisk leksikon.
http://www.kvinfo.dk/side/170/bio/723/

5. ER
Eva Rude (1922- ) er redaktør og kvindepolitisk aktiv. Hun begyndte karrieren på Danmarks Radio hvor hun arbejdede med kvindestof. I 1962-67 var Eva Rude redaktør for Dansk Kvindesamfunds tidsskrift Kvinden og Samfundet. Hun har spillet en aktiv rolle i oprettelsen af krisecentret Dannerhuset og KULU, Kvindernes Ulandsudvalg.

Læs mere om Eva Rude i biografien fra Dansk kvindebiografisk leksikon.
http://www.kvinfo.dk/side/170/bio/1638/

 

Moderpublikation: Kvinden og samfundet nr. 1967, s. 3

Forfatter: Rude, Eva

År: 1967