Kilde 448 - Kvindelige ministre i Danmark 1924-2000

Kvindelige ministre i Danmark fra 1924-2000. Nina Bang var Danmarks første kvindelige minister 1924-26. Fanny Jensen blev den anden i 1947 og siden da har der været mindst en kvindelig minister i alle danske regeringer.

Jytte Larsen et. al: "Alle Tiders Danske Kvinder", 2000. s. 189-90

 

Kvindelige ministre i Danmark

S Socialdemokratiet
V Venstre
K Konservative
CD Centrum Demokraterne
R Radikale

 

1924-1926 Nina Bang S
1947-1950 Fanny Jensen S
1950 Bodil Koch S
1950-1953 Helga Pedersen V
1953-1957 Bodil Koch S
Lis Groes S
1957-1966 Bodil Koch S
1966-1968 Bodil Koch S
Camma Larsen-Ledet S
1968-1971 Nathalie Lind V
1971-1973 Eva Gredal S
Dorte Bennedsen S
1973 Ritt Bjerregaard S
1973-1975 Nathalie Lind V
Tove Nielsen V
1975-1977 Eva Gredal S
Ritt Bjerregaard S
1977-1978 Eva Gredal S
Ritt Bjerregaard S
Lise Østergaard S
1978-1979 Ritt Bjerregaard S
Lise Østergaard S
Nathalie Lind V
1979-1981 Ritt Bjerregaard S
Lise Østergaard S
Dorte Bennedsen S
1981-1982 Lise Østergaard S
Dorte Bennedsen S
Tove Lindbo Larsen S
1982-1984 Elsebeth Kock-Petersen V
Britta Schall Holberg V
Grethe Fenger Møller K
Mimi Jakobsen CD
1984-1986 Elsebeth Kock-Petersen V
Britta Schall Holberg V
Mette Madsen V
Grethe Fenger Møller K
Mimi Jakobsen CD
1986-1987 Britta Schall Holberg V
Mette Madsen V
Mimi Jakobsen CD
1987-1988 Mette Madsen V
Agnete Laustsen K
Mimi Jakobsen CD
1988-1989 Elsebeth Kock-Petersen V
Agnete Laustsen K
Aase Olesen R
Lone Dybkjær R

1989-1990 Ester Larsen V
Agnete Laustsen K
Anne Birgitte Lundholt K
Aase Olesen R
Lone Dybkjær R
1990-1993 Ester Larsen V
Else Winther Andersen V
Anne Birgitte Lundholt K
Grethe Rostbøll K
1993-1994 Jytte Andersen S
Helle Degn S
Jytte Hilden S
Birte Weiss S
Karen Jespersen S
Pia Gjellerup S
Mimi Jakobsen CD
Marianne Jelved R
1994 Jytte Andersen S
Helle Degn S
Jytte Hilden S
Karen Jespersen S
Birte Weiss S
Mimi Jakobsen CD
Bente Juncker CD
Yvonne Herlev Andersen CD
Marianne Jelved R
1994-1996 Jytte Andersen S
Jytte e Hilden S
Karen Jespersen S
Birte Weiss S
Mimi Jakobsen CD
Yvonne Herlov Andersen CD
Marianne Jelved R
1996-98 Jytte Andersen S
Jytte Hilden S
Karen Jespersen S
Birte Weiss S
Marianne Jelved R
1998-99 Jytte Andersen S
Pia Gjellerup S
Karen Jespersen S
Sonja Mikkelsen S
Marianne Jelved R
Elsebeth Gerner Nielsen R
Margrethe Vestager R
1999-2000 Jytte Andersen S
Karen Jespersen S
Pia Gjellerup S
Sonja Mikkelsen S
Birte Weiss S
Marianne Jelved R
Elsebeth Gerner Nielsen R
Margrethe Vestager R
2000- Jytte Andersen S
Karen Jespersen S
Pia Gjellerup S
Sonja Mikkelsen S
Birte Weiss S
Ritt Bjerregaard s
Marianne Jelved R
Elsebeth Gerner Nielsen R
Margrethe Vestager R

N O T E R

1. Nina Bang
Nina Bang (1866-1928) var politiker. Hun var undervisningsminister og Danmarks første kvindelige minister i den første socialdemokratiske regering i Danmark 1924-26. Nina Bang var magister i historie, medlem af hovedbestyrelsen i Socialdemokratisk Forbund 1903-28, medlem af Landstinget 1918-28 og medlem af Københavns Borgerrepræsentation 1913-28.

Læs mere om Nina Bang i biografien fra Dansk kvindebiografisk leksikon.

2. Fanny Jensen
Fanny Jensen (1890-1969) var forbundsformand og minister. Fanny Jensen blev tidligt politisk og fagligt aktiv. Hun var medlem af Horsens byråd for Socialdemokratiet 1929-31. Fra 1937-47 var hun forbundsformand for Kvindeligt Arbejderforbund. Hun blev valgt ind i Folketinget i 1947 og var 1947-50 minister uden portefølje "med særligt Henblik paa Hjemmenes, Husførelsens og Børnenes Interesser inden for sociale og forsyningsmæssige Omraader og paa selverhvervende Kvinders Interesser". Hun var Danmarks anden kvindelige minister efter Nina Bang.

Læs mere om Fanny Jensen i biografien fra Dansk kvindebiografisk leksikon.

3. Bodil Koch
Bodil Koch (1903-72) var teolog, politiker og minister. I 1944 grundlagde hun foreningen Folkevirke for at mobilisere kvinder til at deltage i politik og i udviklingen af samfundet. Engagementet i Folkevirke gav hende en politisk platform, og i 1947 blev hun valgt ind i Folketinget for Socialdemokratiet. I 1950 blev hun for en kort bemærkning Danmarks første kvindelige kirkeminister. Hun blev kirkeminister igen i 1953 og beholdt denne gang posten uafbrudt i 13 år.

Læs mere om Bodil Koch i biografien fra Dansk kvindebiografisk leksikon.

4. Helga Pedersen
Helga Pedersen (1911-80) var højesteretsdommer og minister. Hun var uddannet jurist og var ministersekretær i Justitsministeriet 1940-46. Hun arbejdede som dommer i Københavns byret og Østre landsret og blev i 1964 udpeget til højesteretsdommer. Fra 1950-53 var hun justitsminister i Erik Eriksens VK-regering. Hun var medlem af Folketinget for Venstre fra 1953-64.

Læs mere om Helga Pedersen i biografien fra Dansk kvindebiografisk leksikon.

5. Lis Groes
Lis Groes (1910-74) var politiker og minister. Hun blev uddannet cand.polit. men stiftede derefter familie og fik 9 børn. Ved siden af familien arbejdede hun dog politisk, dels kvindepolitisk, i Dansk Kvindesamfund, dels med forbrugerpolitiske spørgsmål. I 1953 blev hun udnævnt til handelsminister. Hun forlod ministerposten i 1957. Derefter var hun medlem af Folketinget fra 1960-71 og formand for Dansk Kvindesamfund fra 1958-64.

Læs mere om Lis Groes i biografien fra Dansk kvindebiografisk leksikon.

6. Camma Larsen-Ledet
Camma Larsen-Ledet (1915-91) var socialdemokratisk politiker, minister og borgmester. Hun kom i Folketinget i 1964, hvor hun bl.a. var partiets ordfører vedr. familiepolitik. I 1967 blev hun udnævnt til minister for familiens anliggender i regeringen Krag og fra 1970-86 var hun borgmester i Åbenrå.

Læs mere om Camma Larsen-Ledet i biografien fra Dansk kvindebiografisk leksikon.

7. Nathalie Lind
Nathalie Lind (1918-99) var advokat og minister. Hun var uddannet jurist og arbejdede som landsretssagfører i Ålborg og senere som advokat i Virum og Lyngby. Nathalie Lind var kvindepolitisk aktiv bl.a. som formand for Dansk Kvindesamfund 1966-68. Hun var medlem af Folketinget for Venstre fra 1964-66 og igen fra 1968-81. Hun var socialminister i VKR-regeringen under Hilmar Baunsgaard 1968-71, justits- og kulturminister i regeringen Hartling 1973-75 og justitsminister i Anker Jørgensens SV-regering 1978-79. Hun afsluttede sin karriere som chef for Den Sociale Ankestyrelse 1982-88.

Læs mere om Nathalie Lind i biografien fra Dansk kvindebiografisk leksikon.

8. Eva Gredal
Eva Gredal (1927-95) var socialrådgiver og minister. I 1971 blev hun valgt til Folketinget for Socialdemokratiet og blev samme år udnævnt til socialminister i Krags regering. Hun var socialminister i Anker Jørgensens regering fra 1972-73 og 1975-78 og huskes særligt for Bistandsloven i 1976. Hun var medlem af Folketinget fra 1971-75 og igen 1977-79. Hun var medlem af Europaparlamentet fra 1979-89.

Læs mere om Eva Gredal i biografien fra Dansk kvindebiografisk leksikon.

9. Ritt Bjerregaard
Ritt Bjerregaard (1941- ) er politiker og lærer. Hun har været medlem af Folketinget for Socialdemokratiet fra 1971-95 og 2001-05. Hun har blandt andet været undervisningsminister i 1973 og igen 1975-78, socialminister 1979-81, EU-kommissær fra 1995-99 og fødevareminister 2000-2001.

Læs mere om Ritt Bjerregaard i biografien fra Dansk Kvindebiografisk Leksikon.

10. Tove Nielsen
Tove Nielsen (1941- ) er lærer og politiker. Hun var undervisningsminister fra 1973-75 i Hartlings Venstre-regering. Hun var medlem af Folketinget 1975-77 og igen fra 1979-80 hvor hun nedlagde sit mandat. Hun var medlem af Europaparlamentet 1979-94.

Læs mere om Tove Nielsen i biografien fra Dansk Kvindebiografisk Leksikon.

11. Lise Østergaard
Lise Østergaard (1924-96) var professor og minister. Hun var uddannet psykolog og udviklede den kliniske psykologi på Rigshospitalet. I 1963 blev hun ved Københavns Universitet landets første professor i klinisk psykologi og i 1968 grundlagde hun Institut for Klinisk Psykologi. I 1977 blev hun overraskende udnævnt til minister uden portefølje med særligt henblik på udenrigspolitiske spørgsmål, bl.a. med ansvar for Danmarks bistand til udviklingslandene. Fra 1980-82 var hun kulturminister. Hun var medlem af Folketinget 1979-84. 

Læs mere om Lise Østergaard i biografien fra Dansk Kvindebiografisk Leksikon.

12. Dorte Bennedsen
Dorte Bennedsen (1938- ) er politiker og teolog. Hun har gået i sin mors, Bodil Kochs, fodspor. Hun var medlem af Frederiksbergs kommunalbestyrelse 1970-74 for Socialdemokratiet, men havde orlov 1971-73 hvor hun fungerede som kirkeminister. Fra 1979-82 var hun undervisningsminister. Hun var medlem af Folketinget 1975-2001.

Læs mere om Dorte Bennedsen i biografien fra Dansk Kvindebiografisk Leksikon.

13. Tove Lindbo Larsen
Tove Lindbo Larsen (1928- ) er husholdningslærer og politiker. Forbrug og ernæring har været hendes mærkesager både professionelt og politisk. Hun var medlem af Folketinget fra 1971-73, 1977-87 og 1988-98. Hun var kirkeminister og minister for Grønland 1981-82.

Læs mere om Tove Lindbo Larsen i biografien fra Dansk Kvindebiografisk Leksikon.

14. Elsebeth Koch-Petersen
Elsebeth Koch-Petersen (1949- ) er politiker. Hun var medlem af Folketinget for Venstre fra 1975-77 og igen 1984-90. Hun var kirkeminister fra 1982-84, socialminister fra 1984-86 og sundhedsminister fra 1988-89. Herefter trak hun sig tilbage fra politik.

Læs mere om Elsebeth Koch-Petersen i biografien fra Dansk Kvindebiografisk Leksikon.

15. Britta Schall-Holberg
Britta Schall-Holberg (1941- ) er politiker, godsejer og lærer. Hun havde en lang lokalpolitisk karriere i partiet Venstre bag sig da hun i 1982 blev Danmarks første kvindelige indenrigsminister. Fra 1986-87 var hun landbrugsminister. Hun var medlem af Folketinget fra 1983-88.

Læs mere om Britta Schall-Holberg i biografien fra Dansk Kvindebiografisk Leksikon.

16. Grethe Fenger Møller
Grethe Fenger Møller (1941- ) er politiker. Som ung var hun medlem af Dansk Kvindesamfunds Ungdomskreds. Hun valgte at blive i moderforeningen, da ungdomskredsen blev splittet i 1968. Fra 1974-81 var hun landsformand for Dansk Kvindesamfund. Tidligt blev hun også partipolitisk engageret i Det Konservative Folkeparti, først som kommunalpolitiker og fra 1977-93 som folketingsmedlem. Politisk markerede hun sig som borgerlig feminist. Hun var leder af Kvindeårssekretariatet i 1975 og fra 1987-93 var hun formand for Ligestillingsrådet. Hun var Danmarks første kvindelige arbejdsminister fra 1982-86. I 1993 mistede hun alle sine politiske poster på grund af sin rolle i Tamilsagen.

17. Mimi Jacobsen
Mimi Jacobsen (1948 - ) er politiker. Hun var folketingsmedlem for Centrum-demokraterne 1977-2001. Hun var kulturminister 1982-86, socialminister 1986-88 og industri- og samordningsminister 1993-94 og erhvervsminister 1994-96. Hun var partiformand1989-2005. Hun er generalsekretær i Red Barnet siden 2002-.

Læs mere om Mimi Jacobsen i biografien fra Dansk Kvindebiografisk Leksikon.

18. Mette Madsen
Mette Madsen (1924- ) er forfatter og politiker. Hun var medlem af Folketinget for Venstre fra 1971-87. Fra 1984-88 var hun kirkeminister. Mette Madsen har skrevet digtsamlinger, erindringer og satiriske vers, blandt andet til Blæksprutten.

Læs mere om Mette Madsen i biografien fra Dansk Kvindebiografisk Leksikon.

19. Agnete Laustsen
Agnete Laustsen (1935- ) er politiker og jurist. I 1977 blev hun kontorchef hos forbrugerombudsmanden. Fra 1962-87 var hun medlem af Borgerrepræsentationen for Det Konservative Folkeparti. Hun var medlem af Folketinget fra 1979-98. Hun var landets første sundhedsminister i 1987-88, derefter den første kvindelige boligminister 1988-90. Fra 1971-97 var hun præsident for den danske sektion af European Union of Women.

Læs mere om Agnete Laustsen i biografien fra Dansk Kvindebiografisk Leksikon.

20. Aase Olesen
Aase Olesen (1934- ) er lærer og politiker. Hun var medlem af Folketinget fra 1974-77 og 1979-90 for Det radikale venstre. Hun var socialminister fra 1988-90. I 1991 blev hun formand for Socialkommissionen nedsat af statsminister Poul Schlüter.

Læs mere om Aase Olesen i biografien fra Dansk Kvindebiografisk Leksikon.

21. Lone Dybkjær
Lone Dybkjær (1940- ) er civilingeniør og politiker. Hun var medlem af Folketinget for det Radikale Venstre 1973-77 og 1979-94. Hun var miljøminister fra 1988-90. Da hun i 1992 blev forlovet med Socialdemokratiets formand Poul Nyrup Rasmussen, måtte hun nedtone sin politiske profil i Folketinget. Hun blev valgt til Europaparlamentet 1994-2004. Miljøpolitik, Europapolitik og ligestilling har været hendes politiske mærkesager.

Læs mere om Lone Dybkjær i biografien fra Dansk Kvindebiografisk Leksikon.

22. Ester Larsen
Ester Larsen (1936- ) er politiker og lærer. Med baggrund inden for kommunal- og amtsrådspolitik på Fyn, blev hun sundhedsminister 1989-93. Hun blev valgt til Folketinget i 1994.

Læs mere om Ester Larsen i biografien fra Dansk Kvindebiografisk Leksikon.

23. Anne Birgitte Lundholt
Anne Birgitte Lundholt (1952- ) er politiker og administrerende direktør. Hun var medlem af Folketinget for Det Konservative Folkeparti fra 1990-97. Hun var industriminister fra 1989-93 og samtidig energiminister 1990-93. Hun var administrerende direktør for Danske Slagterier 1997-2005.

Læs mere om Anne Birgitte Lundholt i biografien fra Dansk Kvindebiografisk Leksikon.

24. Else Winther Andersen
Else Winther Andersen (1941- ) er politiker. Hun har været medlem af Folketinget for Venstre siden 1990. Hun var socialminister fra 1990-93. Derudover var hun medlem af Randers byråd i 1990 og igen siden 1993.

Læs mere om Else Winther Andersen i biografien fra Dansk Kvindebiografisk Leksikon.

25. Grethe Rostbøll
Grethe Rostbøll (1941- ) er politiker, mag.art. i litteraturvidenskab og tidligere højskoleforstander. Hun var kulturminister fra 1990-93. Hun har aldrig været valgt til Folketinget med sad som suppleant fra 1996-98. Hun har været medlem af Frederiksberg kommunebestyrelse siden 1993. Hun har skrevet en række bøger, blandt andet debatbøgerne "Familien og fremtiden" og "Værdier i krise".

Læs mere om Grethe Rostbøll i biografien fra Dansk Kvindebiografisk Leksikon.

26. Jytte Andersen
Jytte Andersen (1942- ) er politiker. Hun blev valgt til Folketinget i 1979 for Socialdemokratiet. Fra 1993-98 var hun arbejdsminister, fra 1998-2001 bolig- og byminister, og i 1999-2001 blev hun udnævnt til Danmarks første ligestillingsminister.

Læs mere om Jytte Andersen i biografien fra Dansk Kvindebiografisk Leksikon.

27. Helle Degn
Helle Degn (1946-) er lærer og politiker. Fra 1971-2000 var hun medlem af Folketinget for Socialdemokratiet, fra 1982-87 formand for Ligestillingsrådet og fra 1993-94 minister for udviklingsbistand. Hun var kommissær for demokratiudvikling og menneskerettigheder for Østersørådet fra 2000-2003.

Læs mere om Helle Degn i biografien fra Dansk Kvindebiografisk Leksikon.

28. Jytte Hilden
Jytte Hilden (1942- ) er politiker og civilingeniør. Hun var medlem af Folketinget fra 1979-81 og igen 1984-98. Hun var kulturminister fra 1993-96 og forskningsminister fra 1996-98. Som forskningsminister var en af hendes mærkesager at øge andelen af kvindelige forskere.

Læs mere om Jytte Hilden i biografien fra Dansk Kvindebiografisk Leksikon.

29. Birte Weiss
Birte Weiss (1941- ) er politiker og journalist. Hun var medlem af Folketinget fra 1971-73, 1975-84 og 1987-2001. Hun var næstformand for Socialdemokratiet 1984-96 og Folketingets 1. næstformand 1998-99. Hun var indenrigsminister 1993-97, kirkeminister 1994-96, sundhedsminister, 1996-98 og forskningsminister 1999-2001.

Læs mere om Birte Weiss i biografien fra Dansk Kvindebiografisk Leksikon.

30. Karen Jespersen
Karen Jespersen (1947- ) er journalist og politiker. Karen Jespersen var med i Rødstrømpebevægelsen fra begyndelsen. Hun kom første gang på avisernes forsider, da hun på Rådhuspladsen 1. maj 1970 erobrede talerstolen fra LO-formanden for at stille krav om ligeløn. I 1970´erne var hun aktiv i Venstresocialisterne, men meldte sig i 1980 ind i Socialdemokratiet og blev valgt ind i Folketinget 1990. Hun var socialminister fra 1993-2000 og indenrigsminister 2000-2001. Hun forlod Folketinget i 2004.

Læs mere om Karen Jespersen i biografien fra Dansk Kvindebiografisk Leksikon.

31. Pia Gjellerup
Pia Gjellerup (1959- ) er politiker og advokat. Hun blev valgt til Folketinget for Socialdemokraterne i 1987. Hun var justitsminister i 1993, erhvervsminister 1998-2000 og finansminister 2000-2001.

Læs mere om Pia Gjellerup i biografien fra Dansk Kvindebiografisk Leksikon.

32. Marianne Jelved
Marianne Jelved (1943- ) er politiker og lærer. Hun var viceborgmester i Gundsø Kommune fra 1982-85. Hun blev valgt til Folketinget for Det radikale venstre i 1987. I 1993 blev hun Danmarks første kvindelige økonomiminister og fra 1994-2001 var hun tillige vicestatsminister og minister for nordisk samarbejde i Poul Nyrup Rasmussens regering.

Læs mere om Marianne Jelved i biografien fra Dansk Kvindebiografisk Leksikon.

33. Bente Juncker
Bente Juncker (1944- ) er politiker. Hun meldte sig ind i Centrumdemokraterne da partiet blev stiftet i 1973. I 1981 blev hun valgt ind i Folketinget. Hun blev udnævnt til socialminister i 1994 men måtte træde tilbage efter kun 14 dage på posten og forlod Folketinget ved valget i 1994.

Læs mere om Bente Juncker i biografien fra Dansk Kvindebiografisk Leksikon.

34. Yvonne Herløv Andersen
Yvonne Herløv Andersen (1942- ) er politiker. Hun var medlem af Folketinget for Centrumdemokraterne fra 1977-79, 1981-84, 1987-88 og 1998-2001. Hun var partisekretær fra 1979-89. I 1994 blev hun udnævnt til socialminister og efter valget i 1994 var hun sundhedsminister frem til 1996.

Læs mere om Yvonne Herløv Andersen i biografien fra Dansk Kvindebiografisk Leksikon.

35. Sonja Mikkelsen
Sonja Mikkelsen (1955- ) er politiker. Hun blev første gang valgt til Folketinget i 1981 for Socialdemokratiet. Efter 1984 var hun i en periode flere gange midlertidigt medlem af Folketinget til hun igen blev valgt fra 1990-2001. Hun var trafikminister fra 1998-2000 og sundhedsminister i 2000.

Læs mere om Sonja Mikkelsen i biografien fra Dansk Kvindebiografisk Leksikon.

36. Elsebeth Gerner Nielsen
Elsebeth Gerner Nielsen (1960- ) er politiker. Hun blev valgt til Folketinget i 1994 for Det radikale venstre. Hun var kulturminister fra 1998-2001.

Læs mere om Elsebeth Gerner Nielsen i biografien fra Dansk Kvindebiografisk Leksikon.

37. Margrethe Vestager
Margrethe Vestager (1968- ) er politiker. Hun var landsformand for Det radikale venstre fra 1993-9