Vittigheder om M/K stillingsannoncer

Der var mange, der morede sig over at ligebehandlingsloven i 1978 forbød stillingsannoncer rettet mod et bestemt køn. Vittighederne om smørrebrødsjomfruer m/k og flyttemænd m/k florerede.

Gregers Dirckinck-Holmfeld: "Den nye Danmarkskrønike: Hårde tider forude". 1997, s 397-398

 

Ligebehandlingsloven i 1978 forbød, at stillingsannoncer blev stilet til enten mænd eller kvinder. Der skulle stå m/k ved jobbet. "Piccoline m/k" og "Smørrebrødsjomfru m/k" f.eks. Eller "Massøse m/k". Latteren rungede ved frokostbordene og fortsatte, da det seriøse Ligestillingsråd gjorde opmærksom på, at "en dame m/k" ville være en klar overtrædelse af loven. Vi fnisede også, første gang vi på skærmen så en mand betitlet "sygeplejerske", men vænnede os så til den sproglige mangel på fleksibilitet. Og så var drengene i de gamle pigejob jo gode nok. Ligesom pigerne i de gamle drengejob. Alligevel døbte vi ikke de kvindelige buschauffører om til chaufføser. Sært nok. Det skortede ellers ikke på fantasifulde, faglige omdøbninger - mest dikteret af fine fornemmelser: Man var ikke mere teatermaler, man var scenograf. Ikke mere skraldemand, men renovationsarbejder. Ikke mere sminkøse, men kosmetolog. Ikke mere hulledame, men tasteoperatør.
Politikens John Njor trøstede sig med, at der trods alt var huller i den nye Ligestillingslov: "En flyttemand m/k er stadig en flyttemand, og en tissemand er stadig hankøn".

 

N O T E R

1. John Njor
John Njor (1936- ) er journalist. Han blev i 1970 ansat som journalist på Politiken og blev især kendt for sine rejsereportager.

Moderpublikation: Den nye Danmarkskrønike: Hårde tider forude. 1997, s 397-398