Kilde 244 - Kvinde, kend dit eget værd
En kampsang om at finde sit selvværd som kvinde. Teksten er skrevet af Ulla Nicolai og melodien af Ole Bundgård.
Ulla Nicolai og Ole Bundgård: ”Kvinde, kend dit eget værd”. I Kvinder nr. 7. Apr./maj 1976, bagsiden
KVINDE KEND DIT EGET VÆRD
Igår var du fyldt med komplekser og angst
du følte du ikke slog til
du var bange for spørgsmål for handling for brud
du tænkte: hvad er det jeg vil?
Kvinde kend dit eget værd
kvinde rejs dig op og lær
vi må gøre det vi ikke gør hver dag
kvinde sørg for at det sker!
Igår var du splittet af mistro og håb
du tabte al din kraft på din gråd
du stod alene med hele din tvivl
hvor kunne du hente et råd
Kvinde …..
Du søgte din viden i mændenes kreds
forsøgte at gøre som de
blev skræmt af en aggressiv voldelig form
af albuernes galleri
Kvinde …..
Overalt står kvinder med samme problem
det har knust og slået ihjel
vi har brug for hinanden, nedbryd din bås
til kamp for at blive dig selv
Kvinde kend dit eget værd
kvinde rejs dig op og lær
vi må sammen slås mod frygt og nederlag
vi må gøre det vi ikke tør hver dag
kvinde sørg for at det sker!
Moderpublikation: Kvinder nr. 7. Apr./maj 1976, bagsiden
Forfatter: Nicolai, Ulla og Ole Bundgård
År: 1976
Related content
KVINFO · Christians Brygge 3 · 1219 København K · Tlf: 33 13 50 88 · E-mail: kvinfo@kvinfo.dk