Kilde 161 - Antal levendefødte pr 1.000 kvinder

Kvinder født i 1840´erne fik gennemsnitligt 4,5 levendefødte børn. Frem til 1900 faldt fødselstallet markant og kvinder der blev født i 1900 fik gennemsnitligt 2,3 børn. Derefter viser statistikken at fødselstallet op igennem 1900-tallet har været ret stabilt.

”Antal levendefødte pr 1.000 kvinder” i Mogens Nygaard Christoffersen: ”Familiens ændring”, 1993, s. 62

Figur 3.3 viser det relative antal af levendefødte, som kvindegenerationerne født 1840-1947 har nået at sætte i verden.

Man kan iagttage, at årlige nettoreproduktionstal varierer mindre end de årlige fødselshyppigheder, fordi nettoreproduktionstallene bl.a. eliminerer de udsving, der skyldes forskydninger i aldersstrukturen med
"store" og "små" årgange (sammenlign figur 3.1 og 3.2).

Men hvis man sammenligner det dårlige nettoreproduktionstal med generationsfødselstallet, forsvinder de årlige variationer næsten helt (se figur 3.3).

Figur 3.3 viser, at de kvinder, der blev født i midten af forrige århundrede, nåede at få 4,5 børn i gennemsnit, mens de kvinder, der blev født omkring år 1900, kun nåede at få omkring 2,3 børn i gennemsnit.
De kvinder, der i dag er ved at afslutte deres reproduktive periode, har nået at få 2,1 børn i gennemsnit. Der er altså kun sket et meget lille fald i fertiliteten for en periode på et halvt århundrede, selvom fødselshyppighederne og de årlige nettoreproduktionstal i samme periode udviser meget store udsving.
Man kan ikke med sikkerhed vide, om de kvinder, der i dag er i 30´erne, vil nå op på det samme antal børn som tidligere generationer af kvinder.

Det ser således ud, som om de forskellige generationer af kvinder får deres børn på forskellige tidspunkter i løbet af deres fødedygtige alder. Disse forskydninger har haft stor indflydelse på fødselstallene
uden at have nævneværdig indflydelse på generationsfertiliteten.

Moderpublikation: Mogens Nygaard Christoffersen: Familiens ændring, 1993, s. 62

Forfatter:

År: 1993

Open