Versions Compared

Key

  • This line was added.
  • This line was removed.
  • Formatting was changed.

Bestyrelsen for Dansk Kvindesamfunds ungdomskreds fremlægger her et forslag til et arbejdsprogram, der omfatter fri abort, ligeløn, afskaffelse af forsørgerbegrebet, ligestilling i uddannelserne og støtte til kollektivt boligbyggeri. Ungdomskredsen mener, at der er brug for utraditionelle metoder for at realisere Dansk Kvindesamfunds formålsparagraf fra 1915 om fuld ligestilling i stat, samfund og familie.

Ungdomskredsens bestyrelse: ”I anledning af -?” i Kvinden og samfundet 6/1965 s. 90-92

...

Dansk Kvindesamfund er med sine 14.000 medlemmer den eneste forening i landet, der kæmper for kvindens ligeberettigelse. Alligevel synes »kampen« at have en tendens til at brede sig ud over sagen uvedkommende områder, vel sagtens fordi en del tror, at DK er en kvindeforening.
Diskussionen indenfor foreningen er kraftesløs. Af og til kommer der nogle spredte tilløb til en diskussion om, hvordan formålsparagraffen skal bringes ud i livet, men de forbliver isolerede. F. eks. har man ingen mulighed for at vide, hvordan kandidaterne til hovedstyrelsen har tænkt sig at forvalte deres mandat, da de ikke forud har givet deres mening tilkende i Kvinden og Samfundet. Der er således ingen naturlig, direkte og frugtbar forbindelse mellem de diskussioner, der finder sted på forskellige planer indenfor foreningen. Heller ikke diskussioner er naturligvis nok. DK er i følge sit formål en revolutionær forening og bør optræde som en sådan. Selv om vi ikke vil forlange, at landsformanden skal lade sig lænke til folketingets indgangsdør, ville det utvivlsomt skabe mere furore om sagen, hvis vi i højere grad benyttede os af uortodokse metoder. Kan man ikke sammenligne Martin Luther Kings ligeretskampagne i USA med DK´s do i Danmark, vil vi utvivlsomt alligevel kunne lære meget af deres metoder. Man må skabe røre om en sag, for at andre skal kunne få øjnene op for, at problemet eksisterer. Det er, hvad vi forsøger at gøre i Ungdomskredsen, og det er sørgeligt nok netop det, der er faldet så mange medlemmer for brystet, at man endog har forhindret oprettelsen af ungdomskredse andre steder i landet.
For at man kan nå sit mål, må man kende sine veje. Ungdomskredsens styrelse har derfor lavet følgende udkast til et arbejdsprogram. Vi understreger, at nogle af punkterne er nøje forbundne, således at de ikke kan gennemføres uafhængigt af hinanden, ligesom visse, f. eks. bortfald af enkepension, naturligvis kun skal have virkning for ægteskaber, der indgås efter en vis dato.

...