Kilde 188 - I anledning af -?

Bestyrelsen for Dansk Kvindesamfunds ungdomskreds fremlægger her et forslag til et arbejdsprogram, der omfatter fri abort, ligeløn, afskaffelse af forsørgerbegrebet, ligestilling i uddannelserne og støtte til kollektivt boligbyggeri. Ungdomskredsen mener, at der er brug for utraditionelle metoder for at realisere Dansk Kvindesamfunds formålsparagraf fra 1915 om fuld ligestilling i stat, samfund og familie.

Ungdomskredsens bestyrelse: ”I anledning af -?” i Kvinden og samfundet 6/1965 s. 90-92

I ANLEDNING AF-?
Det er i år 50 år siden kvinden opnåede valgret og valgbarhed, og det vil derfor være nærliggende at se tilbage på den forløbne tid for at se, hvordan kvinden har forvaltet denne samfundsanerkendelse. Det skal vi imidlertid forskåne vore læsere for, dels er der andre, som vil være i stand til at gøre dette meget bedre end vi, og dels interesserer det os væsentligt mindre end alt det, der endnu mangler. Var formålsparagraffen om kvindens fulde ligestilling med manden i stat, samfund og familie blevet opfyldt, ville vor virksomhed være overflødig. Hvorfor går det da så langsomt, hvorfor kommer vi så godt som ingen vegne?
Da kvinderne i 1915 opnåede valgret, blev det første skridt på vejen til ligestilling taget. Men den kamp som suffragetterne førte dengang, var væsentligt lettere end vor er det i dag, og de krav som DK nu stiller til samfundet er langt mindre håndgribelige, fordi vi i modsætning til tidligere står overfor at skulle formulere en konstruktiv politik, som ikke kan udformes, så længe man indenfor foreningen ikke er klar over hvilke veje, man vil følge.
DK består i dag af en overordentlig heterogen gruppe af kvinder, hvoraf mange desværre synes at mene, at de rettigheder, som kvinden kan forlange, i det store og hele er opnået, og som derfor opfatter DK som en forening til beskyttelse og befæstelse af det bestående livsmønster. Disse kvinder ønsker at bevare en anonym stilling som »hustru« - slå op i telefonbogen f. eks. og De finder dem ikke, med mindre De kender mandens navn og stilling.

Dansk Kvindesamfund er med sine 14.000 medlemmer den eneste forening i landet, der kæmper for kvindens ligeberettigelse. Alligevel synes »kampen« at have en tendens til at brede sig ud over sagen uvedkommende områder, vel sagtens fordi en del tror, at DK er en kvindeforening.
Diskussionen indenfor foreningen er kraftesløs. Af og til kommer der nogle spredte tilløb til en diskussion om, hvordan formålsparagraffen skal bringes ud i livet, men de forbliver isolerede. F. eks. har man ingen mulighed for at vide, hvordan kandidaterne til hovedstyrelsen har tænkt sig at forvalte deres mandat, da de ikke forud har givet deres mening tilkende i Kvinden og Samfundet. Der er således ingen naturlig, direkte og frugtbar forbindelse mellem de diskussioner, der finder sted på forskellige planer indenfor foreningen. Heller ikke diskussioner er naturligvis nok. DK er i følge sit formål en revolutionær forening og bør optræde som en sådan. Selv om vi ikke vil forlange, at landsformanden skal lade sig lænke til folketingets indgangsdør, ville det utvivlsomt skabe mere furore om sagen, hvis vi i højere grad benyttede os af uortodokse metoder. Kan man ikke sammenligne Martin Luther Kings ligeretskampagne i USA med DK´s do i Danmark, vil vi utvivlsomt alligevel kunne lære meget af deres metoder. Man må skabe røre om en sag, for at andre skal kunne få øjnene op for, at problemet eksisterer. Det er, hvad vi forsøger at gøre i Ungdomskredsen, og det er sørgeligt nok netop det, der er faldet så mange medlemmer for brystet, at man endog har forhindret oprettelsen af ungdomskredse andre steder i landet.
For at man kan nå sit mål, må man kende sine veje. Ungdomskredsens styrelse har derfor lavet følgende udkast til et arbejdsprogram. Vi understreger, at nogle af punkterne er nøje forbundne, således at de ikke kan gennemføres uafhængigt af hinanden, ligesom visse, f. eks. bortfald af enkepension, naturligvis kun skal have virkning for ægteskaber, der indgås efter en vis dato.

1.

a) Forsørgerbegrebet bør afskaffes overalt, hvor det i lovgivningen findes anvendt overfor fuldmyndige personer.

b) Især bør sambeskatningen med dens opdeling af borgere i forsørgere, ikke-forsørgere ophæves til fordel for en beskatningsform, der ikke tager hensyn til borgernes køn, ægteskabelige stilling eller ægtefælles indtægt.

c) Enke- og enkemandspensioner bør afskaffes, da disse også er et udtryk for forsørgelsesbegrebet. Alle pensionsbidrag og pensionsbeløb bør gøres uafhængige af ægteskabelige forhold.

d) Ved skilsmisse bortfalder underholdsbidrag.

e) Ved indgåelse af ægteskab bør parterne beholde hver sit navn. Navneskifte til ægtefællens navn bør ske ved særlig ansøgning.

2.

a) Der bør være fri adgang til abort.

b) Kvindens uafhængighed ved børnefødsler bør sikres ved, at hun fra det offentlige modtager en støtte svarende til et voksent menneskes fulde økonomiske behov i de første 12 uger efter fødslen, hvorefter hun i de påfølgende 40 uger bør modtage halv støtte.

c) Seksualvejledningsklinikker oprettes i tilstrækkeligt omfang.

d) Ved tildeling af forældremyndigheden ved skilsmisse bør begge forældre principielt anses for lige egnede.

e) Børnebidraget bør øges væsentligt og udbetales direkte til den, forældremyndigheden påhviler.

f) I enhver kommune bør der oprettes tilstrækkeligt mange vuggestuer, børnehaver og fritidshjem. Enhver kommune skal af en kvalificeret minoritet kunne tilpligtes oprettelsen af sådanne.

3.

a) I skolen bør alle fag i lige grad være for drenge og piger, der ikke under noget påskud bør adskilles i undervisningen.

b) Vi går ind for oprettelsen af et stort, nyt og obligatorisk fag (i timetal på linie med f. eks. dansk) løbende over hele skoletiden, som afpasset efter alderstrin skal omfatte og koordinere emner som praktiske færdigheder (nu sløjd og håndgerning), husholdning, madlavning, forbrugervejledning, familiekundskab, barnepleje, seksualvejledning, erhvervsvejledning og samfundskundskab.

c) Skolen bør i det hele taget aktivt sigte på, at de enkelte elever opnår en uddannelse efter lyst og evner.

d) Enhver uddannelse ud over den skolepligtige alder, i skole, privat erhverv eller på højere læreanstalter, bør lønnes i et omfang, så eleven om fornødent kan klare sig selv og ikke hæmmes i sit uddannelsesvalg af forældrenes indstilling eller økonomiske formåen.

4.

a) Kvinder og mænd bør opnå samme løn for samme arbejde.

b) Arbejdstiden bør tilstræbes nedsat til 6 timer dagligt ved udnyttelse af arbejdskraftreserven.

5.

a) I boligbyggeriet bør det kollektive byggeri gives en præferencestilling, og der bør her lægges vægt på, at der indenfor kollektivets rammer forefindes vuggestuer, børnehaver, sygerum til børn og fritidshjem samt fællesspiserum, hvor kollektivets beboere kan få deres måltider.
Ungdomskredsens bestyrelse.

 

N O T E R

1. Ungdomskredsen
Dansk Kvindesamfunds Ungdomskreds blev stiftet i 1963 af bl.a. socialrådgiver Tine Bryld, stud.mag. Mette Bryld, stud.mag. Claus Bryld, stud.jur. Birger Hansen, stud.jur. Grethe Fenger Møller, stud.med. Karin Helweg-Larsen og læge John Helweg-Larsen. Fabrikant Bjørn Selden blev formand. Ungdomskredsen agiterede for fri abort, hvilket skabte konflikter med moderorganisationen. Dette førte til løsrivelse og oprettelse af foreningen Individ og Samfund i 1968.

2. DK
DK står for Dansk Kvindesamfund. Dansk Kvindesamfund er Danmarks ældste kvindeorganisation, stiftet i 1871 af bl.a. Matilde Bajer og Fredrik Bajer.

3. Kvinden og Samfundet
Kvinden og Samfundet er Dansk Kvindesamfunds medlemstidsskrift.

4. Martin Luther King
Martin Luther King (1929-1968) var amerikansk borgerrettighedskæmper. Han var baptistpræst og leder for en ikke-voldelig kamp for et retfærdigt samfund uden raceskel. Meget berømt er hans ”I have a dream”-tale, som han holdt ved en stor march for de sortes borgerrettigheder i 1963. Marchen samlede 250.000 mennesker i USA´s hovedstad Washington DC. Året efter modtog han Nobels Fredspris. I 1968 blev han skudt af en hvid snigskytte.

 

Moderpublikation: Kvinden og samfundet nr. 6, 1965, s. 90-92

Forfatter: Bestyrelsen for Dansk Kvindesamfunds ungdomskreds

År: 1965