Versions Compared

Key

  • This line was added.
  • This line was removed.
  • Formatting was changed.

...

December 1969: Et par universitetsstuderende Kvinder begynder at tale om kvindesager og bliver enige om at gøre gøre noget ved det.

8. april 1970: Aktion på Strøget.

Aviserne har skrevet, at militante "rødstrømpe" vil overfalde Livgarden på Kongens Nytorv. Da de uantastet hat passeret, spillende Pippi langstrømpe, marscherer tolv unge kvinder op gennem Strøget med plakater og transparenter om kvindekamp. De er klædt ud som det stereotype kvindeideal med røde balloner i kæmpe brysteholdere og nylonparykker og kunstige øjenvipper. Råber slagord mod mode- og kosmetikforretningerne. På Rådhuspladsen afklæder de sig de kvindelige attributter og smider dem l en skraldepose, hvorpå der står: Hold Danmark ren.

...

August 1970: "Se kvinder" på Fiol-teatret.
Rødstrømper deltager i debatten efter opførelserne. På et fællesmøde diskuterer vi, om vi skal besætte teatret mens stykket spiller og gøre det til et sted, kvinder kan gå hen, hvis de vil gå ud. Planen blev droppet, men tanken om et kvindehus ikke.

2. sept. 1970: Immatrikulationsaktion.

En "studine" erobrer talerstolen i universitetets festsal, folder et brudeslør ud og byder de nye studerende "Velkommen til mændenes bedste ægteskabsmarked". Løbesedler kastes ud over salen med talen og statistikker over kønsfordelingen i de forskellige fag, blandt lærer og studerende, og i frafaldsprocenterne.
På Frue Plads mellem statuerne står levende kvindelige statuer, der fremstiller de funktioner, kvinder må udfylde, hvis mænd skal blive til noget, Madam Blå, rengøringkonen, den hvidklædte muse, den opmærksomme sekretær, den altopofrende moder til hans børn.

...

Februar -70: Ligelønsarbejde.
Rødstrømperne stiller sig til rådighed for Initiativgruppen, løbesedler med annoncering af mødet og demonstrationen deles ud på alle større arbejdspladser for kvinder i Københavnsområdet.

8. febr. -70: Ligelønsmøde i Folkets Hus, Enghavevej.

...

500 kvinder fra forskellige arbejdspladser går ind for Initiativgruppens planlagte demonstration med fantastisk kamplyst. Kvindeligt Arbejderforbund går på mødet også ind for demonstrationen, der er lagt op som en støtte til de kvindelige forhandlere.

...

Forår 1971: "Med søsterlig hilsen".
15 rødstrømper skriver og redigerer l fællesskab en debatbog for unge til Høst& søns forlag.

1. maj 1971: Frokost i Fælledparken.

...

Rødstrømper arrangerer frokost l det grønne og inviterer andre kvinder til at deltage. Nye kvindesange.

Maj 1971: Dannelse af Boligfronten.
En gruppe har arbejdet videre med tanken om et kvindehus. Vi er med til at danne Boligfronten.

3. juli - 7.aug: Kvindelejr på Femø.

500 kvinder fra hele landet og med vidt forskellig baggrund deltaget i lejren, der varer 5 uger. Der var mange børn og mange problemer af alle slags, men også en stor vilje og evne til at løse dem.

...

Marts 1972: "Kvinder - kvinder" udkommer.
Den lesbiske bladgruppe udgiver sit eget blad l offset tryk og med abonnementsordning.

1. maj 1972: Kvindedemonstration mod EEC.

800 kvinder går i demonstration fra Kvindehuset til Fælledparken. Forrest går den fæle EEC-drage med de seks stygge hoveder, den er 4 meter lang og trækkes af den lede kapitalist i jaket. Et stueorgel på en ladcykel, en harmonika, en violin og et par fløjter spiller til sangene. Tale for fri abort.

1.-6. maj -72: Abortuge i Kvindehuset.
I caféen spilles hver eftermiddag og aften bånd med forskellige abortberetninger, bagefter er der diskussion. Plancher i caféen og udenfor huset.

3. maj 1972: Aborthøring

...

i Folkets Hus, Rømersgade.

...

Offentligt møde, hvor ni kvinder fortæller om deres aborterfaringer. Et spørgepanel fra abortgruppen udspørger folk, der på forskellig måde arbejder erhvervsmæssigt med abortproblematikken, om deres erfaringer og meninger. For første gang ses abortspørgsmålet fra kvindernes side.

6. maj 1972: Abortdemonstration til Christiansborg.

...

Plakatdemonstration fra Kvindehuset over Rådhuspladsen til Christiansborg. Talere var Inge Fischer Møller (S), Christine Heltberg (SF).Ruth Olsen (SF) og medlemmer af abortgruppen. Vi sang P-pille-sangen og abortsangen. Alle aktiviteter foregik under stor pressedækning.

...

August 1972: Fire kvinder overtager for et par timer det officielle oplysningskontor om EEC. De fortæller noget andet, bl.a. oplysninger fra Sullerot-rapporten.

9. oktober: Mandagsmøderne starter.

...

Mange kvinder kommer på denne måde ind i Kvindehuset og deltager i diskussionerne efter båndoplæg.

...

23. november: Høring om det nye abortlovforslag.
Offentligt nøde i Landstingssalen, Christiansborg, hvor vi kritiserede det nye forslag og krævede: Gratis og bedre prævention, fri abort og ret til at føde børn under ordentlige forhold. Arrangeret af abortgruppen i samarbejde med fagfolk på alle områder og politikere. Pjecen: Hvad sker der ved en abort? blev delt ud.

1. decemb.-72: Ligelønsmøde i Folkets Hus, Enghavevej.

...

Forberedelse til overenskomstforhandlingerne, arrangeret af Initiativgruppen. De udgiver en piece med oplysninger og argumenter.

...

18. febr.-73: Demonstration for fri abort.
Plakatdemonstration fra Gråbrødretorv over Rådhuspladsen til Christiansborg. Arrangeret af Dansk Kvindesamfund, rødstrømper og mange andre.

2. april 1973: Fællesmøderne genoptages.

...

Fællesmøder for Københavnsområdet i Suhmsgade 4. Der nedsættes en koordinationsgruppe, der laver internt blad og aktiv-kartotek.

1. maj 1973: Rødstrømperne deltager i venstrefløjens demonstration til Fælledparken.

Mors Dag, 1973: Barnevognsslidske på Nørreport Station.
60 rødstrømper bygger på 13 minutter en udmærket brugbar barnevognsslidske af gas-betonsten og forærer den til DSB. Vi står døgnvagt de næste dage og ser, at den er til stor nytte og ikke generer den øvrige trafik. DSB spærrer den af under påskud af at den er farlig og fjerner den efter et par dage. Stor omtale i pressen hver dag. Forbrugerrådet følger sagen op og kræver elevator på stationen. DSB siger, der ikke er plads.

...

29. - 30. okt: Introduktion til selvhjælp i Kvindehuset.
Amerikanerne fortæller med lysbilleder og foredrag om deres arbejde. Praktisk demonstration og dannelse af danske selvhjælpsgrupper.

9. november: International abortdemonstration.

...

Plakatdemonstration fra Kvindehuset til den østrigske ambassade i anledning af abortlovbehandlingen idet østrigske parlament. Abortstand på Kultorvet.

8. marts 1974: International kvindedag.

...

Plakataktion mod pornobutikkerne på Strøget. Varme drikke serveres udenfor Kvindehuset. Film, introduktionsmøder, bånd og fest i Kvindehuset.

...

29.-31.marts: Kvindebevægelsesseminar i Helsingør.
De ca 200 deltagere har forberedt seminaret ved at arbejde i grupper 2-3 måneder og udsende skriftlige oplæg. Vi omstrukturerer bevægelsen. Der skal være koordinationsmøder hver måned, vi vælger en kontaktgruppe og laver nyt kartoket, som man må tilmelde sig for at deltage i ko-mødet og få internt blad.

1. maj 1974: Kvindedemonstration til Fælledparken.

...

Under parolen: Frihed, ligeløn, søsterskab går vi fra Kvindehuset over Frue Plads til Fælledparken. Lesbiske kvinder laver et eget afsnit, "Ud af busken". I Fælledparken spil om kvinder i EEC, lesbiske sange og andre kvindesange.

...

RØDSTRØMPERNE I KØBENHAVN
I marts 1974 holdt vi et seminar, hvor vi bl. a. lavede en ny struktur for Rødstrømperne i København. Det vigtigste er følgende:

- Bevægelsen bygger på grupper.

- Basis-, emne- og funktionsgrupper, der alle er ligestillede.

- Disse grupper sender en eller flere repræsentanter til koordinationsmødet, som tager beslutninger om:

  1. økonomi .

  2. godkendelse af udadvendte handlinger.

  3. forhold til andre grupperinger.

  4. tager stilling til funktionsgrupperne arbejde.

- Alle har taleret på koordinationsmødet, men ved afstemninger har hver gruppe een stemme.

- For at være i bevægelsen skal man:

  1. være eller have været i gruppe og/eller have gennemgået introduktionen.

  2. betale kontingent (herfor modtages et blad).

...