Versions Compared

Key

  • This line was added.
  • This line was removed.
  • Formatting was changed.

...

Sex-oplysning gør lægerne til forbrydere
Debatten om Danmarks store abort-problem begynder igen med krav om oplysning ? Kvindelig læge: Jeg er vaneforbryder
Af Merete Bjørn Hanssen
Det socialdemokratiske folketingsmedlem Camma Larsen-Ledet opfordrede på et offentligt møde i København i aftes Dansk Kvindesamfund til at starte en landsomfattende aktion, der kan formulere et samlet kvindekrav om en løsning på Danmarks abortproblem.

- Der sidder alt for mange mænd i Folketinget, som er så gammeldags, at de ikke er til at råbe op om denne sag. Derfor må de enkeltvis have deres sag for over hele landet, sagde fru Larsen-Ledet.

Ordene faldt på et møde, arrangeret af Dansk Kvindesamfunds Københavns-kreds, som en genoptagelse af debatten fra sommerens abortuge. Abortugens samlede resultat udsendes om kort tid som billigbog.
På mødet betegnede en af landets kendteste kvindelæger, dr. med. Anna Poul Andersen sig selv som vaneforbryder, fordi hun forsætligt overtræder den justitsministerielle fortolkning, der fastslår, at unge mellem 15 og 18 år kun kan få og undervises i brugen af præventive midler med forældrenes tilladelse. Drastisk
Det radikale folketingsmedlem Else-Merete Ross opfordrede dr. Andersen og hendes kolleger til at fortsætte.

- Når noget bliver sædvane, kan det også blive lov. Hvis alle landets læger ender i spjældet, vågner man måske op - et eller andet drastisk er vi nødt til at gøre for at få lov til at hjælpe de ansvarsbevidste under 18 år - om det så skal være en æn­dring af myndighedsloven, som vi har et farligt hyr med justitsministeren om.

På mødet rettede den ene af aftenens to­ talere, Mødrehjælpens leder, Vera Skalts, et flammende angreb mod det samfund, der efter 25 års forløb endnu ikke har opfyldt de to klare forudsætninger for Mødrehjælpens virke: muligheden for at yde effektiv hjælp og støtte, så kvinden kan gennemføre sit svangerskab og gennemførelsen af en betydelig indsats for at forebygge uønsket graviditet.

...

Forfejlet
Abort er ikke en lykkelig løsning, men en dårlig udvej. Det er ikke kirurgens
kniv, men sociale hjælpeforanstaltninger, vi træn­ger til. Vor svangerskabslovgivning er, erklærede Vera Skalts, forfejlet, fordi den danske retsfølelse ikke dækkes med denne lovgivning. Jeg ville gerne opleve den dag, hvor de 15.000 illegale aborter virkelig rystede samfundet lige så meget som diskussionen om indikationerne for legal abort i sin tid. Jeg ville også gerne opleve den dag, hvor man spurgte Mødrehjælpen: Er I i stand til at hjælpe godt nok?
Dr. Helene Ytting redegjorde på grundlag af kongreserfaringer fra Singapore for det overbefolkningsproblem, der truer hele verden, og gennemgik de forskellige præventive midler, herunder spiralen, der findes i øjeblikket. Der lød svagt advarende ord om antisvangerskabspillens bivirkninger - man frygter mest leversygdomme og årebetændelse.

Pillen

- Det ville være rart, om pillen var svaret på vore ønsker om et 100 pct. effektivt middel, men det er den desværre ikke.

Dr. Ytting fremhævede, at aborter foretaget for 12. svangerskabsuge giver færre komplikationer. Grænsen her i landet er 16. uge. Hun oplyste, at der støder underlivsbetændelse til ved 48 pct. af de illegale, men kun 14 pct. af de legale aborter, og skildrede detaljeret årsagerne til det ubehag, lægerne føler ved at skulle gennemføre aborter, navnlig på et fremskredent stade. Aborter kan fremkalde varige gener og medføre frigiditet.

- Jeg melder mig som den, der formentlig her i salen har dræbt flest ufødte børn, erklærede dr. med. Anna Poul Andersen. -

Der skal nogen til det værste. Men det er tåbeligt, når det på det nærmeste er muligt at undgå graviditet. Det er med det forebyggende arbejde, vi må sætte ind.

...