Sex-oplysning gør lægerne til forbrydere

Dansk Kvindesamfund fulgte op på abortugen med et offentligt møde, hvor både kendte kvindelige politikere og læger talte varmt for mere seksualoplysning og lempelse af den eksisterende abortlovgivning.

 

"Sex-oplysning gør lægerne til forbrydere", BT, 24. 9.1965

 

Sex-oplysning gør lægerne til forbrydere
Debatten om Danmarks store abort-problem begynder igen med krav om oplysning ? Kvindelig læge: Jeg er vaneforbryder
Af Merete Bjørn Hanssen
Det socialdemokratiske folketingsmedlem Camma Larsen-Ledet opfordrede på et offentligt møde i København i aftes Dansk Kvindesamfund til at starte en landsomfattende aktion, der kan formulere et samlet kvindekrav om en løsning på Danmarks abortproblem.

- Der sidder alt for mange mænd i Folketinget, som er så gammeldags, at de ikke er til at råbe op om denne sag. Derfor må de enkeltvis have deres sag for over hele landet, sagde fru Larsen-Ledet.

Ordene faldt på et møde, arrangeret af Dansk Kvindesamfunds Københavns-kreds, som en genoptagelse af debatten fra sommerens abortuge. Abortugens samlede resultat udsendes om kort tid som billigbog.
På mødet betegnede en af landets kendteste kvindelæger, dr. med. Anna Poul Andersen sig selv som vaneforbryder, fordi hun forsætligt overtræder den justitsministerielle fortolkning, der fastslår, at unge mellem 15 og 18 år kun kan få og undervises i brugen af præventive midler med forældrenes tilladelse. Drastisk
Det radikale folketingsmedlem Else-Merete Ross opfordrede dr. Andersen og hendes kolleger til at fortsætte.

- Når noget bliver sædvane, kan det også blive lov. Hvis alle landets læger ender i spjældet, vågner man måske op - et eller andet drastisk er vi nødt til at gøre for at få lov til at hjælpe de ansvarsbevidste under 18 år - om det så skal være en æn­dring af myndighedsloven, som vi har et farligt hyr med justitsministeren om.

På mødet rettede den ene af aftenens to­ talere, Mødrehjælpens leder, Vera Skalts, et flammende angreb mod det samfund, der efter 25 års forløb endnu ikke har opfyldt de to klare forudsætninger for Mødrehjælpens virke: muligheden for at yde effektiv hjælp og støtte, så kvinden kan gennemføre sit svangerskab og gennemførelsen af en betydelig indsats for at forebygge uønsket graviditet.

Samfundssag
40.000 kvinder kommer årligt til os. Vi er i forbin­delse med hvert 5. ægteskab her i landet. 8000 kvinder søger årligt abort - halv­delen indstilles legalt hertil. Vi har under 300 kroner i gennemsnit til at hjælpe dem, der får afslag, for. Dette er ikke Mødrehjælpens problem alene, men et spørgsmål om moderskabsydelse, børnetilskud, børnepasning og lettelse af de overarbejdede mødres situation.
Hvis boligproblemet var løst, ville også vældig meget af abortproblemet være løst. Det omfatter de 8.000, der søger og de 15.000 kvinder, der hvert år får illegal abort her i lan­det. Vore faktiske muligheder for at hjælpe er små, dels på grund af bevillingerne, dels fordi kræfterne går til abortarbejdet, skønt Mødrehjælpens alfa og omega er familiearbejdet.
Jeg finder det billigt og letfærdigt at rejse landet rundt og holde foredrag om barn, bil eller pels, når virkeligheden hos os er en rystende oplevelse af de kår, abortsøgerne kommer fra og den ensomhed, mennesker lever i. Mødrehjælpen har ikke magt, som den har agt.
Alligevel har vi i den sidste halve snes år oplevet en lille nedgang i de illegale aborter på 10-15 pct. Men vi lukker øjnene for, hvad der er galt.

Rivende galt
Og et eller andet er rivende galt. I oplysningsarbejdet er der bl. a. dette:
? Det er strafbart at stå i forhold til en pige under 15 år. Altså kan en offentlig institution ikke udlevere pessar til unge piger under 15 år og derved skabe mulighed for at begå en strafbar handling,

? Det er uforeneligt med forældremyndigheden at give oplysning uden forældrenes tilladelse til unge mellem 15 og 18 år. Det er måske juridisk rigtigt, men menneskeligt forkert.
? En læge kan efter en fødsel tilbyde oplysning om prævention.

Vi kan altså kun hjælpe dem, der har født eller aborteret - ikke andre. Dette må ændres og ændres hurtigt. Samfundet påtager sig et meget stort ansvar ved ikke at give oplysning.
Men der er stadig for mange, der tror, at oplysning er det samme som opfordring til samliv. Forudsætningen om oplysningsvirksomheden er ikke blot tilnærmelsesvis opfyldt. Det gør arbejdet utilfredsstillende. Intet under at vi har så mange aborter.

Forfejlet
Abort er ikke en lykkelig løsning, men en dårlig udvej. Det er ikke kirurgens
kniv, men sociale hjælpeforanstaltninger, vi træn­ger til. Vor svangerskabslovgivning er, erklærede Vera Skalts, forfejlet, fordi den danske retsfølelse ikke dækkes med denne lovgivning. Jeg ville gerne opleve den dag, hvor de 15.000 illegale aborter virkelig rystede samfundet lige så meget som diskussionen om indikationerne for legal abort i sin tid. Jeg ville også gerne opleve den dag, hvor man spurgte Mødrehjælpen: Er I i stand til at hjælpe godt nok?
Dr. Helene Ytting redegjorde på grundlag af kongreserfaringer fra Singapore for det overbefolkningsproblem, der truer hele verden, og gennemgik de forskellige præventive midler, herunder spiralen, der findes i øjeblikket. Der lød svagt advarende ord om antisvangerskabspillens bivirkninger - man frygter mest leversygdomme og årebetændelse.

Pillen

- Det ville være rart, om pillen var svaret på vore ønsker om et 100 pct. effektivt middel, men det er den desværre ikke.

Dr. Ytting fremhævede, at aborter foretaget for 12. svangerskabsuge giver færre komplikationer. Grænsen her i landet er 16. uge. Hun oplyste, at der støder underlivsbetændelse til ved 48 pct. af de illegale, men kun 14 pct. af de legale aborter, og skildrede detaljeret årsagerne til det ubehag, lægerne føler ved at skulle gennemføre aborter, navnlig på et fremskredent stade. Aborter kan fremkalde varige gener og medføre frigiditet.

- Jeg melder mig som den, der formentlig her i salen har dræbt flest ufødte børn, erklærede dr. med. Anna Poul Andersen. -

Der skal nogen til det værste. Men det er tåbeligt, når det på det nærmeste er muligt at undgå graviditet. Det er med det forebyggende arbejde, vi må sætte ind.

 

N O T E R

1. Camma Larsen-Ledet
Camma Larsen-Ledet (1915-91) var socialdemokratisk politiker, minister og borgmester. Hun kom i Folketinget i 1964, hvor hun bl.a. var partiets ordfører vedr. familiepolitik. I 1967 blev hun udnævnt til minister for familiens anliggender i regeringen Krag og fra 1970-86 var hun borgmester i Åbenrå.

Læs mere om Camma Larsen-Ledet i Dansk Kvindebiografisk Leksikon: http://www.kvinfo.dk/side/170/bio/723/

2. Anna Poul Andersen
Anna Poul Andersen (1905-80) var læge og dr.med. i obstretik og gynækologi. Fra 1949 havde hun egen gynækologisk praksis.

3. Else-Merete Ross
Else Merete Ross (1903-76) var gymnasielærer, politiker og kvindepolitisk aktiv. Fra 1951-62 var hun formand for Danske Kvinders Nationalråd og fra 1960-73 sad hun i Folketinget som repræsentant for Det Radikale Venstre.

Læs mere om Else Merete Ross i Dansk Kvindebiografisk Leksikon: http://www.kvinfo.dk/side/170/bio/1629/

4. Vera Skalts
Vera Skalts (1904-90) var uddannet jurist og ansat i Mødrehjælpen som direktør fra 1950-76.

Læs mere om Vera Skalts i Dansk Kvindebiografisk Leksikon: http://www.kvinfo.dk/side/170/bio/1272/

5. Helene Ytting
Helene Ytting (1908-80) var læge og gynækolog.

 

Moderpublikation: BT, 24. 9.1965

Forfatter: Hanssen, Merete Bjørn

År: 1965