...
Mette Ejlersen: "Jeg anklager århundreders forløjede kvindeverden skabt og beskrevet af mænd - fortiet af kvinder", 1. kap. s. 5-10 + bogomslag, 1967
KAPITEL
Udbredt overtro
- Hvorfor kommer der ikke en bog om kvindens forløjede sex-verden? spurgte jeg en forlagsdirektør under et interview. Rent en passant ganske vist, derved at interviewet drejede sig om en helt anden sag.
- Skriv De den, sagde forlæggeren.
- Aldrig! sagde jeg.
- Man skal aldrig sige aldrig. Lad mig høre fra Dem, hvis De ombestemmer Dem.
For forståelsens skyld bør medtages, at denne samtale fandt sted, adskillige år før vi skrev 1967, hvorfor min vægring ved at skrive bogen fortrinsvis udsprang fra den overbevisning, at jeg ville blive udskreget som fantasifuld for ikke at sige direkte forløjet, om jeg publicerede min faste overbevisning: at kvindens skedeorgasme kun er en fiktion, skabt og beskrevet af mænd - og at kvindens seksuelle følelser har sæde et ganske andet sted end sædvanligvis udbasuneret, hvorfor de færreste i virkeligheden er frigide.
Fejt eller ikke fejt: Jeg havde simpelt hen ikke mod til at gå mod denne fast sammensvejsede mandsverdens forestilling om kvindens sex-verden. En forestilling, der var blevet godtaget gennem århundreder, blandt andet ifølge "Kama Sutra", kærlighedens lærebog, det klassiske indiske værk, skrevet of Vatsyayana i det 4. århundrede og omtalt som følger: Den bygger på generationers og atter generationers erfaringer og anses med rette på grund af sin almenmenneskelige visdom for et af verdenslitteraturens store værker.
Eller den arabiske elskovslære fra 1500-tallet, begået af Sheik Nefzaoui. Navnet er "Den duftende have", og den er blandt andet anmeldt således: Ynde og naivitet har her indgået en sælsom forbindelse med kyndighed og lærdom.
Og fra disse ældgamle "lærebøger udi elskovskunst" over lystelige erotiske fortællinger og romaner i hobetal til Van de Veldes "Det fuldkomne ægteskab", efterfulgt af nok nogle seksualoplysende bøger - udelukkende skrevet af mænd. (Muligvis forefindes - udover Inge Hegeler, der har skrevet sammen med sin mand - en enkelt kvindelig seksualoplysende skribent. Jeg har dog ikke kunnet opspore en sådan, men skulle det være tilfældet, vil jeg tillade mig at betragte hende som den undtagelse, der blot bekræfter reglen.)
Bemærk: talen er om bøger udkommet indtil begyndelsen af tresserne. Og det skal så sandelig ikke forties, at visse går stærkt ind for hensynet til kvinden - men ud fra sådanne forudsætninger og forestillinger, at det næsten udelukkende kan være mændene, der boltrer sig i vellyst og orgasme, mens utallige kvinder uden tvivl blot har underkastet sig denne vise mandsverdens opfattelse af, hvordan de som en ganske naturlig ting ville få orgasme.
Nej - jeg turde simpelt hen ikke gå imod alle disse vise mænd udi elskovskunst.
Og alligevel kunne jeg ikke helt slippe tanken om at skrive bogen, hvorfor jeg ved enhver given lejlighed nævnte det for diverse kvinder på min vej - som alle sagde: - Gør det dog, den burde for længst være skrevet! Hvorpå jeg i mange tilfælde fik begrundelsen i form af deres egen historie med på vejen.
Disse historier, som hver og en blev mig tilladt at bringe i min eventuelle bog, forekom mig at være en meget væsentlig dokumentation af kvindens sande sexverden, da selv relativt få betroelser kvinde og kvinde imellem utvivlsomt giver et anderledes ægte billede af hele problemet end skæppevis af udfyldte spørgeskemaer.
Og så - for et års tid siden - kom en kvindelig bekendt og sagde: - Der er noget, jeg længe har gået og spekuleret på. Jeg aner ikke, hvordan jeg skal gribe sagen an ...
- Spyt ud, sagde jeg.
- Det drejer sig om Marianne. - Hun har faet seksualundervisning i skolen - den gode, gammeldags oplysning, sa vidt jeg forstod - hun har hørt om pessar i en fjernsynsudsendelse, og vi er enige om, at jeg ringer til vores læge, når det bliver aktuelt for hende. Vi snakker rent ud om det hele - undtagen et: hvordan en mand skal tilfredsstille hende - jeg mener - så hun ikke går rundt og tror, hun er unormal eller frigid, hvis hun ikke føler noget. Du ved, hvad jeg mener ...
- Ja, sagde jeg.
- Jeg kan ikke komme ind på det - det er for intimt. Tror du i det hele taget, der er nogle mødre, der kan? Tror du ikke, de føler, at de krænker både datterens og deres egen blufærdighed?
- Uden tvivl, sagde jeg.
- Jamen, hvad gør jeg? Selvfølgelig spiller følelser og alt det en kæmpemæssig rolle, men der er trods alt noget, der hedder det rent tekniske, og der synes jeg, at alle lister uden om det springende punkt. Nu har jeg ikke læst de allersidste seksualoplysende bøger, men jeg tvivler på, at man kan finde noget om det -
- Jeg ved ikke, sagde jeg, - men jeg skal maskinskrive nogle af de udtalelser, jeg har - så kan du give hende dem at læse. Og så vil jeg tro, den er klaret -
Hun fik dem med, da hun gik.
Dagen efter ringede jeg forlæggeren op - og ugen efter begyndte jeg på bogen.
Det vil sige: ikke direkte at skrive den, men at arbejde mig gennem striben af erotiske og seksualoplysende bøger for med vægt at kunne skubbe til deres fundament, hvis det forekom mig vaklende.
Ved gennemlæsning af de første 25-30 bøger faldt mit øje kun på en, som denne dame kunne have overrakt sin datter til belysning af omtalte problem, nemlig Hegelernes "Kærlighedens A B Z", hvoraf følgende uddrag bringes:
...
Inge Hegeler (1927-96) og Sten Hegeler (1923-), begge psykologer, blev for
alvor kendt i offentligheden, da de i 1961 udgav sexleksikonet
"Kærlighedens ABZ". Leksikonet, der blev oversat og udgivet i 15 lande,
var det første af slagsen i Danmark, der gav klare og utvetydige svar på
seksuelle spørgsmål. Fra 1968-71 havde ægteparret en sexbrevkasse i
Ekstra Bladet. Læs mere om Inge Hegeler i Dansk Kvindebiografisk Leksikon: http://www.kvinfo.dk/side/170/bio/413/
...