Versions Compared

Key

  • This line was added.
  • This line was removed.
  • Formatting was changed.

...

3. Nathalie Lind
Nathalie Lind (1918-99) var advokat og minister. Hun var uddannet jurist og arbejdede som landsretssagfører i Ålborg og senere som advokat i Virum og Lyngby. Nathalie Lind var kvindepolitisk aktiv bl.a. som formand for Dansk Kvindesamfund 1966-68. Hun var medlem af Folketinget for Venstre fra 1964-66 og igen 1968-81. Hun var socialminister 1968-71, justits- og kulturminister fra 1973-75 og justitsminister 1978-79. Hun afsluttede sin karriere som chef for Den Sociale Ankestyrelse 1982-88.

Læs mere om Nathalie Lind i biografien fra Dansk kvindebiografisk leksikon. http://www.kvinfo.dk/side/170/bio/1892/

4. Camma Larsen-Ledet
Camma Larsen-Ledet (1915-91) var socialdemokratisk politiker, minister og borgmester. Hun kom i Folketinget i 1964, hvor hun blandt andet var partiets ordfører vedrørende familiepolitik. I 1967 blev hun udnævnt til minister for familiens anliggender i regeringen Krag og fra 1970-86 var hun borgmester i Åbenrå.

Læs mere om Camma Larsen-Ledet i biografien fra Dansk kvindebiografisk leksikon.http://www.kvinfo.dk/side/170/bio/723/

5. ER
Eva Rude (1922- ) er redaktør og kvindepolitisk aktiv. Hun begyndte karrieren på Danmarks Radio hvor hun arbejdede med kvindestof. I 1962-67 var Eva Rude redaktør for Dansk Kvindesamfunds tidsskrift Kvinden og Samfundet. Hun har spillet en aktiv rolle i oprettelsen af krisecentret Dannerhuset og KULU, Kvindernes Ulandsudvalg.

Læs mere om Eva Rude i biografien fra Dansk kvindebiografisk leksikon.
http://www.kvinfo.dk/side/170/bio/1638/

Moderpublikation: Kvinden og samfundet nr. 1967, s. 3

...