$customHeader
Skip to end of metadata
Go to start of metadata

You are viewing an old version of this page. View the current version.

Compare with Current View Page History

Version 1 Next »

Pr. 1. juli 1978 blev Ligestillingsrådet lovfæstet. Da rådet blev oprettet i 1975 skete det på foranledning af en administrativ beslutning truffet af statsminister Anker Jørgensen.

"Folketingstidende 1977-78. Tillæg C", s. 387-88

Forslag
til
Lov om ligestillingsrådet.
(Vedtaget af folketinget ved 3. behandling den 31. marts 1978.)*)

§ 1. Ligestillingsrådet har til opgave at fremme ligestillingen mellem mænd og kvinder i samfundet, herunder på arbejdsmarkedet, i undervisning og uddannelse samt i familielivet.
§ 2. Ligestillingsrådet afgiver udtalelser efter loven om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse m. v.
Stk. 2. Statsministeren kan henlægge yderligere opgaver til rådet.
§ 3. Ligestillingsrådet består af en formand, der beskikkes af statsministeren, og 7 andre medlemmer, hvoraf 4 medlemmer beskikkes af statsministeren efter indstilling fra henholdsvis Landsorganisationen i Danmark, Dansk Arbejdsgiverforening, Fællesrådet for danske Tjenestemands- og Funktionærorganisationer og De grønlandske Kvindeforeningers Sammenslutning, og 3 medlemmer beskikkes efter indstilling fra Danske Kvinders Nationalråd. Beskikkelserne gælder for 4 år ad gangen.
Stk. 2. Statsministeren fastsætter rådets forretningsorden.
§ 4. Loven træder i kraft den 1. juli 1978.

Erlendsson. / Nørgaard Sørensen

Statsmin. j. nr. 17-12. *) Se FT: 4112, 5287. 7874, 8063; A. 2831; B. 571. Lov nr. 164 af 12. april 1978.

Moderpublikation: Folketingstidende 1977-78. Tillæg C", s. 387-88

  • No labels