Om Kvindekilder

Kvindekilder fortæller om kvinders liv og kamp for ligestilling i Danmark gennem mere end 100 år.

Her kan du læse om alle de aktioner, debatter, forhandlinger og indsatser fra enkelte kvinder og kvindebevægelsen, der ligger bag de rettigheder og muligheder, kvinder har i samfundet i dag.

De 11 artikler i Kvindekilder fortæller i korte tekster om vigtige emner som fx kampen for valgret, fri abort, ligeløn og adgang til uddannelse og arbejde.

Artiklerne er delt op i to perioder: 1850-1920, hvor den tidlige kvindebevægelse kæmpede for borgerrettigheder, og 1960-1985 hvor en ny kvindebevægelse satte en helt ny dagsorden i Danmark.

Alle artiklerne har masser af spændende links til originale historiske kilder. Her kan du fx dykke ned i avisartikler, kronikker, uddrag af folketingsdebatter, love, fotografier, erindringsklip, statistikker og breve, der belyser emnerne. Artiklerne rummer også biografier på kvindebevægelsens pionerer og andre, der har haft betydning for dansk kvinde- og ligestillingshistorie.

Kvindekilder kan derfor både bruges til at skabe sig et enkelt overblik over de vigtigste kvindepolitiske begivenheder gennem historien og til grundigere studier og fordybelse.

Emneartikler
De 11 artikler giver en kort oversigt over emnerne og deres historiske betydning. De skitserer det samfundsmæssige og politiske landskab, som var klangbund for kvinders kamp for rettigheder på det pågældende tidspunkt. De vigtigste begivenheder og debatter bliver opridset, og de centrale aktører præsenteret. I bunden af hver artikel er der en samlet oversigt over de originalkilder, som artiklen linker til, og desuden tips til videre læsning.

Emneartiklerne er selvstændige og afrundede tekster, som kan printes ud og læses uafhængigt af de øvrige funktioner i Kvindekilder.

Kilder
Inde i artiklerne er ord i teksten markeret med gult. Det er links til udvalgte kilder fra samtiden, der belyser og uddyber oversigtsteksterne - fx avisartikler, uddrag af bøger, statistikker og fotografier. Der er i alt ca. 520 kilder.

Kilderne kan vises både i et læsevenligt tekstformat og i originalversionen. I tekstformatet er der udarbejdet redaktionelle noter, som forklarer og uddyber ord og begivenheder, såvel som biografiske data på personer, der optræder i kilderne. Tekstversionen kan udskrives i en særlig læsevenlig printversion.

Originalversionen af kilderne er scannet ind og ligger i pdf-format. På grund af originalkildernes fysiske udseende og tilstand, er resultatet ikke altid optimalt. Det betyder, at enkelte pdf'er kan være svære at læse.
For de kilder, som er skrevet med gotiske bogstaver, er tekstversionen "oversat" til almindelige bogstaver, mens originalen kan ses som pdf.

Alle pdf'er kan udskrives. For at læse pdf-formatet kræves programmet Acrobat Reader. Det kan hentes downloades gratis her: www.adobe.dk

Biografier
I artiklerne er der også links til en række biografier om samtidens markante kvinder. Biografierne stammer alle fra Dansk Kvindebiografisk Leksikon, som er gratis tilgængelig på KVINFOs hjemmeside. I lighed med de øvrige kilder, kan biografierne printes.

Kildelister
I slutningen af hver temaartikel findes en oversigt over de anvendte kilder.

Ophavsret
Ophavsretten på Kvindekilder tilhører KVINFO. Oversigtsteksterne kan frit citeres med kildeangivelse. Fotografisk, elektronisk, mekanisk eller anden gengivelse eller mangfoldiggørelse af kildedokumenterne og illustrationerne i Kvindekilder er ikke tilladt.

KVINFO har indhentet tilladelse fra rettighedshaverne til kildetekster og illustrationer. I enkelte tilfælde har det ikke været muligt for redaktøren at finde frem til rettighedshaverne. Hvis du kan påberåbe dig ophavsret til tekster eller billeder i Kvindekilder og ikke er blevet kontaktet, beder vi dig om at henvende dig til KVINFO.

Hvem står bag sitet?
Kvindekilder er udarbejdet af KVINFO i samarbejde med Kvindehistorisk Samling, Statsbiblioteket.

Skribenterne er:
Jytte Larsen, historiker og hovedredaktør på Dansk Kvindebiografisk Leksikon har skrevet artiklerne om: Valgret; Uddannelse; Arbejde; Nyt kvindeoprør; Abort; Ude eller hjemme; Rødstrømpebevægelsen; Ligeløn.

Eva Lous, leder af Kvindehistorisk Samling og forskningsbibliotekar, Statsbiblioteket har skrevet artklen om: Reformdragten

Jytte Nielsen, biblioteksleder, KVINFO og projektleder af Kvindekilder 1850-1920 har skrevet artiklen om: Sædelighedsfejden

Katarina Blomqvist, forskningsbibliotekar, KVINFO, er billedredaktør og projektleder på Kvindekilder 1960-1985.

Katarina Blomqvist og Michael Bryder, KVINFO har stået for kodningen af sitet.

Digitaliseringen af originalkilderne er foretaget af Statsbiblioteket, Århus.

Finansiering
Kvindekilder 1850-1920 er finansieret af Tips- og Lottomidler og KVINFO.
Kvindekilder 1960-1985 er finansieret af Undervisningsministeriet og KVINFO.

Kommentarer og synspunkter?
Vi modtager meget gerne ris, ros, kommentarer og uddybende spørgsmål på kvinfo@kvinfo.dk

KVINFO · Christians Brygge 3 · 1219 København K · Tlf: 33 13 50 88 · E-mail: kvinfo@kvinfo.dk