Ude eller hjemme

Ude eller hjemme 1960-70

Opbruddet i forholdet mellem kønnene blev først registreret af intellektuelle med interesse for international feministisk litteratur som forfatteren Nynne Koch. I 1950'erne argumenterede hun i flere kronikker for, at der ikke var plads til moderne kvinders professionelle ambitioner i ægteskabet.

I 1959 portrætterede Politiken yngre hjemmearbejdende kvinder i et forstadskvarter eller en soveby, som det hed dengang - under overskriften: "Vi keder os til fortvivlelse". Det blev startskuddet til en hidsig offentlig diskussion om, hvor kvinders rette plads var. Små familier i mindre lejligheder med moderne husholdningsmaskiner minimerede husarbejdet, og tilværelsen som husmødre gav ikke unge veluddannede kvinder udfordringer nok. Pressen døbte dem "vrede unge hustruer" som en pendant til den nye samfundskritiske forfattergeneration "de vrede unge mænd".

Husmødrene dominerede debattens første fase. De fremhævede traditionelle familieværdier og tillagde moderens opdragelse af børnene i hjemmet særlig stor betydning. Ifølge dem skabte velfungerede husholdninger harmoniske borgere, hjemmearbejdende kvinder var en vigtig ressource for hele samfundet, ikke blot økonomisk, men også kulturelt. I kraft af kontakten med de primære livsprocesser og et naturligt tidsbegreb repræsenterede husmødrene et værdifuldt korrektiv til mændenes og selverhvervende kvinders samfundssyn, præget af materialisme og stress. Derfor søgte husmoderfronten også at diskvalificere det måske vigtigste motiv for erhvervsarbejde: Ønsket om at hæve familiens levestandard.

De udearbejdende var i begyndelsen spagfærdige, deres få debatindlæg gennemsyret af dårlig samvittighed over at prioritere personlig udvikling og selvstændig indkomst over familiens sande ve og vel.

Natur eller kultur?

Diskussionen drejede imidlertid snart i en kvindesaglig retning og fik større perspektiv gennem inddragelse af international litteratur, baseret på rolleteorier. Kønsroller var det første af de nye begreber, der løsnede kvindelighed fra natur og dermed afmonterede antifeministernes vigtigste argument. Hvis pigers interesser for dukker og drenges for biler ikke var genetisk programmeret, men rollespil, så kunne mænd også lære at passe børn og kvinder konstruere motorer.

Teorien passede som hånd i handske til de politiske behov for strukturforandringer, og flere steder, fx. i Sverige og Norge, finansierede staten forskningsprogrammer om kønsroller. De nordiske resultater blev bl.a. formidlet i Eva Mobergs Kvinnor och Människor, 1962, der slog fast, at reel ligestilling forudsatte ophævelse af kønsarbejdsdelingen både på arbejdsmarkedet og i familien. Uden mænds inddragelse på lige fod i husarbejdet ville kvinder ende med en urimelig dobbelt arbejdsbyrde. Mobergs synspunkter fik stor gennemslagskraft i den danske offentlighed.

Det samme gjaldt Betty Friedan, der med The feminine Mystique, 1963, genoplivede den amerikanske kvindebevægelse. Bogen var et frontalangreb på forsørgerfamilien, som ifølge Friedan undertrykte både kvinder, mænd og børn. "Husmoderfælden" kaldte hun den fastlåste situation, ressourcestærke, unge kvinder havnede i ved giftermål.

Året efter kom tre danske forfatteres originale bud på forståelsen af køn historisk og aktuelt. I Det uopdagede køn sammenfattede Elsa Gress den internationale og nationale debat. Som det fremgår af titlen mente hun, at vi stod ved år 0 og først nu skulle til at opdage kvinders potentialer. Hun afviste både pro- og antifeminisme til fordel for humanisme. Fremover gjaldt det menneske-, ikke kvindesag.

Lise Sørensen viste i Digternes damer, at de litterære klassikere er fyldt med stereotype kvindebilleder. Ingen af de mandlige forfattere, der udgør pensum i den vestlige verden, når ud over drømmen om musen, den perfekte baglandskvinde.

Det evigt kvindelige stod også for skud i Maria Marcus' Kvindespejlet, en satirisk beretning om den kvindelige fortællers forgæves jagt på det perfekte liv. Bogen repræsenterer de tidlige 1960'eres skarpeste kritik af familiens betydning for kvinders socialisering til (selv)undertrykkelse.

Debatten blev også næret af, at Dansk Kvindesamfund fyldte 90 år i 1961 og kvindevalgretten 50 år i 1965. Med udgangspunkt i jubilæerne tog de førende dagblade temperaturen på ligestillingen i kronikserier, der ligesom temaudsendelser i tv- og radio gjorde "kønsroller" og "mandssamfundet" til hvermandseje. Fx spændte radioserien To køn - et samfund 1966-67 fra videnskabelige introduktioner til interviews med børn. De fleste debattører var kvinder, men også især unge mænd havde interesse i opblødning af den stive manderolle og den snærende kernefamilie.

Splittelse og modernisering af Dansk Kvindesamfund

Dansk Kvindesamfund søgte at repræsentere alle kvinders interesser gennem en forsigtig, midtsøgende linie. Dette koncept førte under den første feministiske bølge i slutningen af 1800-tallet til fraktionsdannelser og udspaltninger, men også til at organisationen overlevede og bevarede sin position som den førende kvindesaglige forening.

I ude-hjemmedebatten holdt Dansk Kvindesamfund traditionen tro længe lav profil af hensyn til de mange husmødre blandt medlemmerne, især i provinsen. Det officielle standpunkt var, at hjemme- og erhvervsarbejde var lige værdifuldt, at kvinder skulle have frit valg mellem de to livsformer, men at de under alle omstændigheder havde samme ansvar som mænd over for samfundet. På det grundlag tillod redaktøren af medlemsbladet Kvinden og Samfundet Eva Rude sig i 1963 at støtte Betty Friedans angreb på Baby Doll-udgaven af husmødrene. Det udløste ikke desto mindre protester.

Det gjorde skattepolitikken også. Indtil kildeskatten blev indført i 1970, indbetalte folk selv deres skat, ligesom B-skatteydere stadig gør. Men familien blev betragtet som en skattemæssig enhed med manden som det "overhoved", myndighederne kommunikerede med. Denne såkaldte sambeskatning havde altid været en kvindesaglig provokation, og med det stigende antal selverhvervende gifte kvinder blev særbeskatning en stadigt højere prioriteret mærkesag for Dansk Kvindesamfund. Fx aflevererede organisationen i 1963 70.000 underskrifter mod sambeskatning i anledning af en finansministeriel betænkning, hvor Jytte Christensen som repræsentant for kvindeorganisationerne og LOs repræsentant Ella Jensen afgav en mindretalsudtalelse om særbeskatning.

I et tilbageblik vurderede forfatteren Eva Hemmer Hansen, at Dansk Kvindesamfund havde haft sværere ved at finde meningsfæller i skattepolitikken end i noget andet spørgsmål. Hun talte om "56 årskrigen om særbeskatning", og anså modviljen mod, at kvinder betalte deres egen skat som så irrationel, at "Spørgsmålet synes at egne sig til psykoanalyse."

Modsætningen mellem provins og hovedstad blev uddybet, da ungdomsoprøret ramte Dansk Kvindesamfund i 1963. En gruppe unge københavnere dannede en ungdomskreds og lagde hårdt ud med at kalde husmødre "en samfundsabnormitet". I jyske kredse spurgte man, om det var Dansk Kvindesamfunds politik at bekæmpe hjemmearbejdende kvinder. Det krævede efter deres mening en ændring af formålsparagrafferne fra 1915.

På dette tidspunkt var husmødrene på retræten. Kvinders økonomiske afhængighed blev opfattet som det fundamentale ligestillingsproblem og diskussion om frit valg mellem ude- og hjemmearbejde som et slør over de faktiske magtforhold. Med kursen lagt mod nye sammenhænge mellem arbejds- og familieliv lukkede hovedbestyrelsesmedlem Inga Dahlsgård i 1964 ude- eller hjemmedebatten med kronikken Kvindernes borgerkrig. En repræsentant for de hjemmearbejdende kvinder forsøgte uden held at standse udvikling med et forslag om at skifte Dansk Kvindesamfunds ledelse ud. Antallet af fuldtidshusmødre faldt drastisk.

1965 opstillede Dansk Kvindesamfunds Ungdomskreds deres program, der omfattede afskaffelse af forsørgerbegrebet, sambeskatningen, og underholdsbidrag ved skilsmisse. Til gengæld krævede de fri abort, ligeløn, 6 timers arbejdsdag og flere børneinstitutioner, gerne i forbindelse med kollektivt indrettet boligbyggeri med faciliteter til fællesspisning m.v.
I deres tolkning var Dansk Kvindesamfunds målsætning fra 1915 om fuld ligestilling i stat, samfund og familie revolutionær. Men de mente, det var nødvendigt at bruge aktivistiske metoder for at nå målet.

Uenigheden om mål og især midler førte til et brud med moderforeningen i 1967, da Ungdomskredsen lancerede planer om at arrangere abortrejser til lande med mere liberal lovgivning. For at skaffe sig tilstrækkeligt manøvrerum i det højprioriterede abortspørgsmål oprettede de oppositionelle unge, deriblandt Tine Bryld og Toni Liversage året efter den selvstændige forening Individ og Samfund, der med sin radikalfeminisme og ekstraparlamentarisme blev en forløber for Rødstrømpebevægelsen.

Ungdomskredsens opløsning gav dog kun traditionalisterne en stakket frist. Landsmødet 1968 gennemførte et generationsskifte i ledelsen, bl.a. kom det tidligere bestyrelsesmedlem i ungdomskredsen Grethe Fenger Møller ind i hovedstyrelsen. Samtidig vedtog man en ny formålsparagraf, der fulgte ungdomskredsen ved at sætte kvinders økonomiske uafhængighed og mænds ligelige deltagelse i husarbejdet som forudsætninger for fuld ligestilling. Endelig gav man grønt lys for oprettelse af selvstændige ungdomsafdelinger og banede således vejen for, at gamle parlamentariske metoder kunne suppleres med nye aktivistiske.

Dansk Kvindesamfunds medlemstal havde været faldende siden Anden Verdenskrig, og kursændringen forstærkede denne udvikling. Det var en slanket, men mere slagkraftig organisation, der gik ind til 1970'ernes kvindekamp.

I husholdningsforeningerne, der var mellemkrigstidens største kvindeorganisationer, faldt medlemstallet dramatisk, og her forholdt man sig mere defensivt til udviklingen. De Danske Husholdningsforeningers medlemsblad "Husmoderen" kommenterede ikke ude-hjemmedebatten før i 1964, hvor formanden Else Gulstad kritiserede Dansk Kvindesamfunds politik, uden dog selv at bidrage med nye visioner for husmødrenes sag.

Happening ved ungdomsorganisationen "Thildes børn" på Dansk Kvindesamfunds landsmøde i 1970

Forslag til videre læsning om dengang, husmødre kom ud på arbejdsmarkedet:

Foged, Brita: Kvindearbejde 1950-71. Århus : Modtryk, 1975. 153 s. (Kvindearbejde og kvindekamp nr. 1)

Friedan, Betty: Farvel kvindesag? København: Spektrum, 1964. 166 s.

Hemmer Hansen, Eva: Blåstrømper, rødstrømper, uldstrømper : Dansk Kvindesamfunds historie i 100 år. Kbh.: Grevas, 1970. 245 s.

Larsen, Anne Trine: En slags mandinder: en analyse af køn og arbejde i Danmark 1950-1989. Kbh.: Selskabet til Forskning i Arbejderbevægelsens Historie, 2006

På baggrund af kvindernes øgede erhvervsfrekvens i perioden 1950-70 analyseres diskussionen for og imod kvindernes udearbejde, ... Speciale ved Århus universitet afleveret af Lars Christian Biza, Benedikte Krebs Lange, Eva Katarina Lous. 1982. 266 bl.

Kildeliste:

Nynne Koch: ”Dyd og gule ærter” i ”Der er en verden ved siden af verden…” Red. Merete Gerlach-Nielsen m.fl. Kbh.: April, 1985, s. 163-169. Oprindeligt trykt som kronik i Politiken 6.1.1953 Se pdf.

Robert Naur: ”De vrede unge hustruer: Vi keder os til fortvivlelse.” Politiken 18.1.1959 s. 10 Se pdf.

Else Toftkær Jensen: ”Husmoder uden kedsomhed”. Informations kronik 25.-26.4.1959 Se pdf.

Ida Nyrop Ludvigsen: ”Mor er ikke hjemme”. Berlingske Tidendes kronik 20.4.1959 Se pdf.

Eva Moberg: ”Kvinnans villkorliga frigivning” i: Johanna Esseveld (red.): Kvinnopolitiske nyckeltexter, 1996, s. 164-173 Se pdf.

Jytte Kaastrup Olsen: ”Storm omkring den gamle kvindesag”. Informations kronik 28.7.1962 Se pdf.

Betty Friedan i Leksikon for det 21. århundrede:
http://www.leksikon.org./art.php?n=908

“The Feminine Mystique” 5. kapitel:
http://www.marxists.org/reference/subject/
philosophy/works/us/friedan.htm

Eva Bendix: ”Er kvinden vokset fra rollen som husmor”. Aktuelt 20.10.1963 s. 7 Se pdf.

Verner Goldschmidt: ”Kønsrolle eller menneskeværd” i To køn - et samfund. Red. Bodil Graa m.fl., 1967, s. 12-17 Se pdf.

Bodil Graae: ”Kønsroller” i To køn - et samfund. Red. Bodil Graa m.fl., 1967 s. 54-59 Se pdf.

Ole Grünbaum: ”Den ideologiske kamp” i To køn - et samfund. Red. Bodil Graa m.fl., 1967 s. 254-61 Se pdf.

Inga Dahlsgård: ”Kvindernes borgerkrig”. Politikens kronik 17.2.1964 Se pdf.

Lissy Elmquist: ”Gå til modstand...” Politikens kronik 20.2.1964 Se pdf.

”Procentandel husmødre af de 15-74-årige kvinder 1940-1991” i Mogens Nygaard Christoffersen: Familiens ændring, 1993 s. 114 Se pdf.

Elsa Gress: ”Det uopdagede køn”, 1964 s. 71-75 Se pdf.

Lise Sørensen: ”Digternes Damer”, 1964 , s. 135-143

Maria Marcus: ”Kvindespejlet”, 1964 s. 22-25 Se pdf.

E. R.: ”Orkanen Betty”, Kvinden og samfundet 11/1963 s. 163 Se pdf.

Eva Hemmer Hansen: ”Blåstrømper, rødstrømper, uldstrømper”, 1970 s. 83-86 Se pdf.

Mette Bryld: ”København starter Ungdomskreds”, Kvinden og samfundet 11/1963 s. 169 Se pdf.

Karen Hìeg Albrethsen: ”Skal husmødre afskaffes ”, Kvinden og Samfundet 4/1964 s. 60-62 Se pdf.

Ungdomskredsens bestyrelse: ”I anledning af -?” i Kvinden og samfundet 6/1965 s. 90-92 Se pdf.

” Forslag til ny formålsparagraf”, Kvinden og Samfundet 5/1968 s. 65 Se pdf.

”Dansk Kvindesamfunds medlemstal” i Eva Lous: Dansk Kvindesamfunds arkiv, 1996 s. 11 Se pdf.

”De Danske Husholdningsforeningers medlemstal” i Eva Lous m.fl. ”På baggrund af kvindernes øgede erhvervsfrekvens i perioden 1950-70 analyseres diskussionen for og imod kvindernes udearbejde,…..” 1982, s. 261 Se pdf.

Else Guldstad: ”Landsformanden har ordet” i Husmoderen 2/1964 s. 4-5. Se pdf.

Eva Rude og Else Gulstad: ”To meninger, To svar” i Husmoderen 5/1964 s. 3 Se pdf.

Ophavsret:

KVINFO har indhentet tilladelse fra rettighedshaverne til kildetekster og illustrationer. I enkelte tilfælde har det ikke været muligt for redaktøren at finde frem til rettighedshaverne. Hvis du kan påberåbe dig ophavsret til tekster eller billeder i KVINDEKILDER og ikke er blevet kontaktet, beder vi dig om at henvende dig til KVINFO.