Kilde 192 - Landsformanden har ordet og To meninger, To svar

De Danske Husmoderforeningers forkvinde Else Gulstad kritiserer i sin leder i ”Husmoderen” en række artikler i ”Kvinden og Samfundet”. Redaktøren for ”Kvinden og Samfundet” Eva Rude svarer på kritikken og stiller spørgsmålet: Hvorfor gør husmødrene ikke en større indsats til gavn for samfundet?

 

A: Else Guldstad: ”Landsformanden har ordet” i Husmoderen 2/1964 s. 4-5
B: Eva Rude og Else Gulstad: ”To meninger, To svar” i Husmoderen 5/1964 s. 3

Landsformanden har ordet

 

Man har gennem lange tider interesseret sig for teenagere, hvad de skulle spise, hvad de skulle iklæde sig, og nu sidst også hvornår de skulle betragtes for værende så voksne, at det ville være naturligt at undervise dem i, hvordan de kunne undgå at få børn. Ulla Dahlerup har skrevet en artikel i et skoleblad, og hun har udtalt sig i TV. Mange har sagt en mængde ting for og imod. Man kan være forrygende uenig
med hende, men jeg synes, hun skal roses, fordi hun, om jeg så må sige, har givet startskuddet til en diskussion børn og forældre imellem om dette emne, som måske især de ældre er krøbet udenom, men som børn faktisk gerne har villet tale lidt mere åbent med deres forældre om, end
tilfældet har været tidligere. Pressen har også interesseret sig vældigt for kvinder i den sidste tid,
der har været artikelserier i Berlingske Tidende og Politiken af kvinder, der skriver om kvinder. Nu har begrebet kvindesagskvinde altid givet mig myrekryb, og kampen for ligeberettigelse, hvor rigtig den end kan være, har altid forekommet mig en hel del krampagtig. Undertiden er den tanke faldet mig ind, hvad om kvinder ikke havde slået slet så meget på tromme og pointeret, at nu skulle de tilkæmpe sig dit og dat, så kunne det måske være, at det hele var gået lettere. Al denne »kamp med rabalder« kan måske have vækket fjenden, i denne forbindelse manden, som så er blevet opmærksom på, at »død og pine, dette går da vist ikke«; og så har han kæmpet imod med hænder og fødder. Nå, muligvis tager jeg fejl, det var som sagt kun en tanke.

I Dansk Kvindesamfunds blad nr. 11 1963 skriver Jytte Christensen om skatteproblemer. Nu tror jeg, vi alle er enige om mange af de urimeligheder, der findes i den nugældende skattelovgivning, men at det
ligefrem skal betragtes som en medgift betalt af staten, det forsørgerfradrag på maksimalt 2.000 kr. en mand får, når han gifter sig med en hjemmekone, turde dog være et postulat. Og at det skulle afholde
en kvinde fra at tage udearbejde, dette med de 2.000 kr. skattefri, det tror jeg heller ikke rigtig på, mon ikke der kunne findes andre motiver til ikke at gå ud i erhvervslivet? I samme blad er en artikel af Mette Bryld, medlem af Dansk Kvindesamfunds Ungdomskreds. Jeg har lyst til at citere et par udtalelser: »Da vi anser den
hjemmegående husmoder for at være en samfundsabnormitet, ser vi det som vor opgave at arbejde ihærdigt på at få alle kvinder til at tage udearbejde«. Et andet sted kræves der »hårdere beskatning af den mand, der har en så godt som gratis arbejdskraft i hjemmet«. Mette Bryld synes heller ikke, kvinder skal have lov til at vælge, om de vil være hjemme eller have udearbejde, alle skal ud. Formanden for ungdomskredsen, Lone Carstensen, mener også, at alle kvinder skal have en uddannelse og ret til at bruge den, og den ret skaffer man hende ved at sørge for, at hjemmet bliver gjort rent af et rengøringskorps - som efter hendes mening skal være gratis. Men når man diskriminerer det huslige arbejde, som tilfældet er, hvor vil man så få et helt rengøringskorps fra, og hvis det skal være gratis, skal staten så betale? Og hvis alle piger skal have ret til en uddannelse, hvorfor må man så ikke vælge den beskæftigelse, det er at være hjemme og passe sit hus? Jeg spør´ bare.

Tove Ditlevsen skriver 5. 1. 1964 i Politiken bl. a.: »Jeg synes, det er storartet, når afhængige og seksuelt forsømte kvinder fra ca. 35 år og opefter kan finde nogen kompensation ved at sylte agurker, for samfundet har ikke bud efter dem«. Igen bliver det huslige gjort lidt latterligt. Det kunne nu da godt tænkes, at man kunne nå agurkerne og det andet huslige om formiddagen, udvide sin ånd på forskellig vis om eftermiddagen og så endog nå ikke at blive seksuelt forsømt senere på døgnet, for at blive i
stilen. Meningen med at citere disse forskellige udtalelser her har været den at pege på den, som jeg synes, indædte intolerance, der går igen og igen, når der fra kvindesagsside tales om hjemmehusmoderen.
For at få lidt balance vil jeg gerne også citere kirkeminister Bodil Kochs udtalelse fra ACWW´s regionalkongres på Krogerup i maj 1963. Bodil Koch siger bl. a.:
»Kvindens stilling er en anden end tidligere, men det er helt forkert at sige, at tidligere var kvinden hjemme, nu er hun ude. Målet i dag er at finde, hvad der er det rigtige for hver enkelt kvinde«. Når vi så
samtidig tager Lis Groes´udtalelse ved nystiftelsen af Dansk Kvindesamfunds Sønderborgkreds med,
hvor hun siger: »Kvindens plads er præcis der, hvor hun har lyst at være«, så tror jeg, vi er nede på jorden igen.
Vi er så mange forskellige slags kvinder, men lad os dog alle få lov tilat finde vor plads i tilværelsen, enten det nu er den, der giver os selv den største tilfredsstillelse eller den, der gavner samfundet mest,men lad os ikke kritisere andres valg så meget. Til allersidst vil jeg også pege på, at der, når talen er om
ungdomskriminalitet, skydes vældigt på forældrenes manglende kontakt med børnene, så det ville måske slet ikke være så galt, hvis mor blev hjemme og passede sine børn, i stedet for at gå ud i erhvervslivet, alt
selvfølgelig under forudsætning af, at det ikke var nødvendigt for hende at arbejde for at opretholde hjemmet.

Det kunne jo så forekomme, at samfundet var bedst tjent med, at husmoderen passede sine børn i stedet for en hulkortmaskine.

 

To meninger – To svar
Fra redaktør Eva Rude, Dansk Kvindesamfund har jeg med ønske om optagelse i »Husmoderen« modtaget følgende:

Kære Else Gulstad
De skriver i Deres artikel: Landsformanden har ordet: »Nu har kvindesagskvinder altid givet mig myrekryb« - desværre må jeg forberede Dem på et heftigt anfald, da jeg bekender mig som stærkt engageret kvindesagskvinde. Denne ubehagelige oplevelse kunne De have undgået, havde De ikke i nævnte artikel angrebet et par artikler i Kvinden og Samfundet. Som redaktør af bladet kommer jeg til at korrigere enkelte af Deres udtalelser.
Om Jytte Christensens skattebetragtninger skriver De: »Og at det skulle afholde en kvinde fra at tage udearbejde, dette med de 2000 kr. skattefri, det tror jeg heller ikke rigtigt på, mon der ikke findes
andre motiver til ikke at gå ud i erhvervslivet?« Naturligvis - men De kan da ikke være uvidende om, i hvor høj grad sambeskatningen blandt andet hindrer mange lærerinder og sygeplejersker i at tage arbejde,
derfor undrer Deres spørgsmål mig.
Dernæst Mette Brylds artikel om ungdomskredsen. Den blev startet i november under stor opmærksomhed, fordi nogle af de unge fremkom med de chokerende udtalelser »snylter på samfundet« og »samfundsabnormitet« om hjemmehusmoderen. Jeg har selv været hjemmehusmor i 23 år og kan ikke
begribe, hvorfor der er grund til at fare så voldsomt op over disse unge menneskers rebelske sprogbrug. Betegnelserne »gamle tanter« og det meremoderne »oldsag« falder man dog heller ikke i svime over. Begrebet samfundssnylter kan jeg dog ikke helt så let skubbe til side, og egentlig er det mærkeligt, at De som landsformand for De Danske Husmoderforeninger ikke tager dette ord op til diskussion. Som medlem af en husmoderforening har man bevist, at man er interesseret i sit arbejde, og at man har forståelse for samfundsproblemer. Derfor er det en kreds af dygtige og ansvarsbevidste husmødre, De har bag Dem. Foruden husmoderforeningernes medlemmer er der yderligere masser af husmødre, som kan lide deres arbejde og udfører det godt, men dertil kommer - og det ved De lige så godt som jeg - slet ikke så få husmødre, som er druknet i husarbejdets monotoni. Hjemmehusmoderens erhvervsfare ligger i den lukkede arbejdsplads og mangelen på menneskelig kontakt uden for familiens kreds. Disse mange husmødre med små moderne husholdninger løber en alvorlig fare for at blive sløve, og de kan i værste fald udvikle sig til det, man forstår ved at være snyltere på samfundet.
Som De selv fremhæver, kan en hjemmearbejdende husmoder sylte sine agurker om formiddagen og pleje sin ånd og sit legeme resten af dagen. Herved tilkendegiver De, at hun i reglen har god tid, og så kunne man
vel forvente, at hun også gjorde en indsats til gavn for det samfund, hvis velfærd hun nyder godt af. Når så få kvinder er repræsenteret i offentlige råd, så er det især de hjemmearbejdende husmødre, som har
svigtet. Det må være vore pligter at sørge for, at vore børns skoleveje er trafikalt forsvarlige, at vor kommune indfører sundhedsplejersker og hjemmehjælpere, at der er plejehjem nok til de gamle. Historisk hører
det under husmoderens arbejdsområde, tidligere var det blot samlet inden for hjemmets fire vægge. Man gavner ikke den hjemmearbejdende husmoder ved at nedvurdere hendes arbejdsydelse, men tværtimod ved at opmuntre hende til at påtage sig større opgaver, opgaver, som hun fuldt så godt som enhver anden samfundsborger kan påtage sig. Med de venligste hilsner Eva Rude.

Da jeg ikke synes, vi yderligere skal bære ved til denne diskussion om ude- contra hjemme-husmoder, vil jeg afholde mig fra at sige så meget. Kun synes det mig, at Dansk Kvindesamfund går meget let hen over ungdomskredsens udtalelser. Det er meget godt, at moderforeningen kan affærdige kritikken med et »lad dog barnet«; men bag de barnlige udtalelser ligger der efter min mening det alvorlige, at det ikke er rene børn, der bruger dem, og at der faktisk menes det, der siges, nemlig at hjemmehusmoderen burde afskaffes. Og det er denne mentalitet, jeg angriber på alle hjemmehusmødrenes vegne.
Else Gulstad.

Og tak for det, fru Gulstad! Vi er mange medkæmpere. Red.

 

N O T E R

1. Else Gulstad
Formand for De Danske Husmoderforeninger 1962-68

2. Eva Rude
Eva Rude (1922- ) er redaktør og kvindepolitisk aktiv. Hun begyndte karrieren på Danmarks Radio hvor hun arbejdede med kvindestof. I 1962-67 var Eva Rude redaktør for Dansk Kvindesamfunds tidsskrift Kvinden og Samfundet. Hun har spillet en aktiv rolle i oprettelsen af krisecentret Dannerhuset og KULU, Kvindernes Ulandsudvalg.

Læs mere om Eva Rude i Dansk Kvindebiografisk Leksikon: http://www.kvinfo.dk/side/170/bio/1638/

3. Ulla Dahlerup
Ulla Dahlerup (1942-) er journalist, forfatter og debattør. Ulla Dahlerup agiterede i 1960’erne for kvinders ret til at bestemme over egen seksualitet. Hun blev landskendt som Pessar-Ulla, da hun i et tv-program i 1963 argumenterede for at piger, når de blev 15 år, skulle kunne anskaffe pessar uden forældrenes samtykke. Ifølge loven var grænsen 18 år.

Læs mere om Ulla Dahlerup i Dansk Kvindebiografisk Leksikon: http://www.kvinfo.dk/side/170/bio/473

4. Dansk Kvindesamfunds blad
Kvinden og samfundet er Dansk Kvindesamfunds medlemstidsskrift.

5. Jytte Christensen
Jytte Christensen (1921-2000) var jurist og ekspeditionssekretær i skatteforvaltningen. I Dansk Kvindesamfund var hun hovedkraften i foreningens arbejde mod sambeskatningen af ægtefæller.

Læs mere om Jytte Christensen i Dansk Kvindebiografisk Leksikon: http://www.kvinfo.dk/side/170/bio/610

6. Mette Bryld
Mette Bryld (1937- ) er lektor ved Center for Russiske og Østeuropæiske studier ved Syddansk Universitet. Hun var medstifter af Dansk Kvindesamfunds ungdomskreds 1963 og i 1967 var hun med til at danne Individ og Samfund i protest mod Dansk Kvindesamfunds holdning til abortspørgsmålet.

7. Dansk Kvindesamfunds Ungdomskreds
Dansk Kvindesamfunds Ungdomskreds blev stiftet i 1963 af bl.a. socialrådgiver Tine Bryld, stud.mag. Mette Bryld, stud.mag. Claus Bryld, stud.jur. Birger Hansen, stud.jur. Grethe Fenger Møller, stud.med. Karin Helweg-Larsen og læge John Helweg-Larsen. Fabrikant Bjørn Selden blev formand. Ungdomskredsen agiterede for fri abort, hvilket skabte konflikter med moderorganisationen. Dette førte til løsrivelse og oprettelse af foreningen Individ og Samfund i 1968.

8. Tove Ditlevsen
Tove Ditlevsen (1917-1976) var forfatter. Hendes opvækst i arbejdermiljøet på Vesterbro satte spor i hendes forfatterskab, blandt andet i ”Barndommens gade” fra 1943, som også er blevet filmatiseret. Tove Ditlevsens digte, romaner og erindringer tematiserer ofte kvinders livsvilkår, specielt i familie og parforhold.

Læs mere om Tove Ditlevsen i Dansk Kvindebiografisk Leksikon: http://www.kvinfo.dk/side/170/bio/493

9. Bodil Koch
Bodil Koch (1903 - 1972) var teolog, politiker og minister. I 1944 grundlagde hun foreningen Folkevirke for at mobilisere kvinder til at deltage i politik og i udviklingen af samfundet. Engagementet i Folkevirke gav hende en politisk platform og i 1947 blev hun valgt ind i Folketinget for Socialdemokratiet. I 1950 blev hun for en kort bemærkning Danmarks første kirkeminister. Hun blev kirkeminister igen i 1953 og beholdt denne gang posten uafbrudt i 13 år.

Læs mere om Bodil Koch i Dansk Kvindebiografisk Leksikon: http://www.kvinfo.dk/side/170/bio/573/

10. ACWW
ACWW er en forkortelse for Associated Country Women of the World. Organisationen blev officielt grundlagt i 1933 i Stockholm. ACWW arbejder for at højne levestandarden for landbokvinder i hele verden gennem blandt andet uddannelse og udviklingsprogrammer.

11. Lis Groes
Lis Groes (1910 - 1974) var politiker og minister. Hun blev uddannet cand.polit. men stiftede derefter familie og fik 9 børn. Ved siden af familien arbejdede hun dog politisk, dels kvindepolitisk, i Dansk Kvindesamfund, dels med forbrugerpolitiske spørgsmål. I 1953 blev hun udnævnt til handelsminister i regeringen Hedtoft. Hun var handelsminister indtil 1957. Derefter var hun medlem af Folketinget 1960-71 og formand for Dansk Kvindesamfund 1958-64.

Læs mere om Lis Groes i Dansk Kvindebiografisk Leksikon: http://www.kvinfo.dk/side/170/bio/959/

12. De Danske Husmoderforeninger
De Danske Husmoderforeninger, DDH, blev stiftet 15.maj 1920 på initiativ af Carla Meyer. Foreningens formål var at fremme hjemmets og husmødrernes interesser gennem oplysningsarbejde. Foreningens medlemsblad var Husmoderen. I 1997 skiftede DDH navn til Aktive Kvinder i Danmark. Også medlemsbladet skiftede navn til Aktive kvinder.

 

Moderpublikation: Husmoderen, nr 2, 1964, s. 4-5 og nr 5, 1964, s. 3

Forfatter: Gulstad, Else og Rude, Eva

År: 1964