Skal husmødre afskaffes

Karen Høeg Albrethsen påpeger i sit indlæg, at 80 procent af Dansk Kvindesamfunds medlemmer er husmødre og at det på den baggrund er urimeligt at foreningens politik ikke er i husmødrenes interesse. Hun protesterer også over, at hun som husmoder bliver kaldt ”samfundsabnormitet” i foreningens tidsskrift Kvinden og Samfundet.

 

Karen Høeg Albrethsen: ”Skal husmødre afskaffes”, Kvinden og Samfundet 4/1964 s. 60-62

Skal husmødrene afskaffes? Først i juledagene fik jeg læst »Kvinden og Samfundet«s decembernummer, da jeg på grund af travlhed havde gemt det til at hygge mig med, når der igen blev tid til at slappe af. I sandhed en »hyggelig« oplevelse for en hjemmearbejdende husmor efter juleforberedelsernes strabadser. Hvad i alverden er meningen? Allerede i redaktørens indledningsartikel »Orkanen Betty« kan man læse, at det fordummer at gå hjemme i rækkehuset, og at »dumme opdragere aldrig kan blive gode læremestre«. Det er sandelig komisk, når man ved, og det må Eva Rude vel også vide, at de hjemmearbejdende koner udgør 80% af DKs medlemmer og sikkert udfører de 90% af arbejdet i kredsbestyrelserne (ofte et stort og uselvisk arbejde) samt at husmødrene i de såkaldte sovebyer, ikke mindst i E. R.´s nabokommune, strømmer til kurser og foreninger såsom F.O.F, Folkevirke, D.K., Fritimer for husmødre o.m.a. og at de, af de talere, de kommer for at lytte til, bedømmes som usædvanlig inspirerende tilhørere og diskussionsdeltagere. Hvorfor kommer de mon i det hele taget? Ifølge E.R. skulle de jo slet ikke kunne få tid for at smukkesere sig derhjemme. Mon ikke fordi de føler trang til at udvide deres ånd - blive deres mænd jævnbyrdige i viden om sociale og politiske spørgsmål - kunne diskutere med og vejlede deres opvoksende børn - i det hele taget følge med tiden - udvikle sig. Vi kan vist berolige Eva Rude med, at Betty Friedans mere eller mindre velbegrundede ængstelse for den amerikanske hjemmekone i hvert fald ikke kan overføres på danske tilstande. Vi blader to sider frem og kommer til Jytte Christensens artikel: »Er det forældreskab eller vielsesattest, der bør give skattelettelser?« Jeg har brudt mit hoved med at finde ud af, hvor hun egentlig vil hen med den. Hvad der ligger bag alle disse sære krumspring med tal og ord. På side 165 omtales f. eks. det maksimale forsørgerfradrag som 2000 kr. i en i øvrigt ganske uforståelig sætning, (trykfejl el. hvad?) og på næste side ser man til sin undren, at det maksimale fradrag kan nå helt op på 35.970 kr. Her hedder det ganske vist forsørgerfordelen, men må formodes at være det samme, da intet andet er anført. Hvad interesse disse astronomiske tal i det hele taget kan have er mig ubegribeligt, da jo kun en forsvindende lille procentdel af den danske befolkning ligger på en skattepligtig indtægt over 50.000. Men det kan naturligvis altid virke imponerende med den slags opstillinger, på mig virker det en kende anstrengt og irrelevant. Længere henne i artiklen kommer nogle af de sædvanlige eksempler på sambeskatningens uretfærdighed, og det er da helt rigtigt for de indtægtsgrupper, der omtales der, men hvorfor handler Jytte Christensens eksempler altid om indtægter i den progressivt beskattede del? Det er dog langt de færreste. Er det mon ikke, fordi der for de proportionelt beskattede under nuværende skatteordning kun, som der står s. 166 »indtræder små eller ingen forhøjelser - eventuelt en lille skattelettelse«, og det ville bevise, at en ophævelse af sambeskatningen ikke ville være til fordel for de lavest lønnede i samfundet - tværtimod! Jeg vil vove at påstå med politikerne i ryggen, at sambeskatningens ophævelse under den form, Jytte Christensen ønsker den, (se betænkningen) vil blive til gavn for en økonomisk elite, men komme til at ramme de mindrebemidlede hjem med udearbejdende husmor og alle hjem med hjemmearbejdende, og det er dog stadig over halvdelen af alle danske hjem. Derfor mener jeg, vi i D.K. burde have haft lejlighed til at gennemdrøfte, om vi mener, sambeskatningen bør ophæves og da under hvilken form, inden vi blev sat ud på en underskriftindsamling, og inden man fylder vort blad med annoncer om, at i øvrigt mener D.K., at sambeskatningen bør ophæves. Hvem er D.K.? Er det hovedstyrelsen eller er det os, medlemmerne? Tilbage til Jytte Christensen. Hvorfor er hjemmearbejdende på side 167 skrevet med gåseøjne om »arbejdende«? Vel simpelthen på grund af den foragt for den hjemmearbejdende, der har præget hele D.K.s agitation for ophævelse af sambeskatningen. Den samme foragt, der præger Mette Brylds artikel om ungdomskredsens oprettelse med det sindssvagt uforskammede slutcitat, som hun nok finder skarpt, men personlig kun kan tilslutte sig: »Da vi anser den hjemmegående husmor for at være en samfundsabnormitet, ser vi det som vor opgave at arbejde ihærdigt på at få alle kvinder til at tage udearbejde«. Vi kan måske skyde det fra os og sige: »Ungdommen raser«, det har den altid gjort. De unge piger kommer nok på andre tanker, når de selv bliver gift og får børn. Men vi kan ikke skyde den kendsgerning fra os, at D.K.s hovedstyrelse under de voldsomme diskussioner ungdomskredsens oprettelse har vakt, på intet tidspunkt har taget os hjemmearbejdende i forsvar eller har fortalt disse unge brushoveder, at deres udtalelser er i strid med formålsparagraffen for den forening, de har tilsluttet sig. Eller er vi lige så stille ved at skifte formålsparagraf, så vi ikke mere vil arbejde for dens sidste del, at forbedre kvinder og børns kår, men i stedet vil ofre husmødrene for hovedstyrelsens nye hellige ko, produktionen. Ja, stormklokken har i sandhed ringet første gang, ringet for D.K.s fremtidige beståen som et kvindesamfund for alle danske kvinder. Sidder hovedstyrelsen fortsat denne ringen overhørig, vil det ende med, at D.K. som det blev foreslået ved sidste formandsmøde (dog i en anden forbindelse) må tage navneforandring - og da vil jeg foreslå, at man vælger: »Erhvervskvindernes klub«. Karen Høeg Albrethsen. Kredsformand for Virumkredsen.

 

N O T E R

1. Eva Rude
Eva Rude (1922- ) er redaktør og kvindepolitisk aktiv. Hun begyndte karrieren på Danmarks Radio hvor hun arbejdede med kvindestof. I 1962-67 var Eva Rude redaktør for Dansk Kvindesamfunds tidsskrift Kvinden og Samfundet. Hun har spillet en aktiv rolle i oprettelsen af krisecentret Dannerhuset og KULU, Kvindernes Ulandsudvalg.

Læs mere om Eva Rude i Dansk Kvindebiografisk Leksikon: http://www.kvinfo.dk/side/170/bio/1638/

2. DK
DK står for Dansk Kvindesamfund, som er Danmarks ældste kvindeorganisation, stiftet i 1871 af bl.a. Matilde Bajer og Fredrik Bajer.

3. Betty Friedan
Betty Friedan (1929- ) er amerikansk feminist og forfatter. Hendes bog ”The Feminine Mystique”, 1963, om frustrerede unge hjemmegående forstadskvinder i USA fik en enorm gennemslagskraft og var et af startskudene til den nye kvindebevægelse i USA. Bogen udkom på dansk 1964 med titlen ”Farvel kvindesag?”. Betty Friedan er en af grundlæggerne af NOW, National Organization for Women i USA.

4. Jytte Christensen
Jytte Christensen (1921-2000) var jurist og ekspeditionssekretær i skatteforvaltningen. I Dansk Kvindesamfund var hun hovedkraften i foreningens arbejde mod sambeskatningen af ægtefæller.

Læs mere om Jytte Christensen i Dansk Kvindebiografisk Leksikon: http://www.kvinfo.dk/side/170/bio/610/

5. Mette Bryld
Mette Bryld (1937- ) er lektor ved Center for Russiske og Østeuropæiske studier ved Syddansk Universitet. Hun var medstifter af Dansk Kvindesamfunds ungdomskreds 1963 og i 1967 var hun med til at danne Individ og Samfund i protest mod Dansk Kvindesamfunds holdning til abortspørgsmålet.

6. ungdomskredsen
Dansk Kvindesamfunds Ungdomskreds blev stiftet i 1963 af bl.a. socialrådgiver Tine Bryld, stud.mag. Mette Bryld, stud.mag. Claus Bryld, stud.jur. Birger Hansen, stud.jur. Grethe Fenger Møller, stud.med. Karin Helweg-Larsen og læge John Helweg-Larsen. Fabrikant Bjørn Selden blev formand. Ungdomskredsen agiterede for fri abort, hvilket skabte konflikter med moderorganisationen. Dette førte til løsrivelse og oprettelse af foreningen Individ og Samfund i 1968.

 

Moderpublikation: Kvinden og Samfundet, nr 4, 1964, s. 60-62

Forfatter: Albrethsen, Karen Høeg

År: 1964