Kilde 480 - Forespørgsel angående Kvindekommissionens arbejde (3)

Bent Honoré fra Kristelig Folkeparti advarede Folketinget mod, at et ligestillingsråd ville kunne blive misbrugt som en platform for fanatiske kvindesagskvinder, venstrefløjen og fortalere for homo- og biseksuelles rettigheder.

"Folketingstidende", 1974-75, s. s. 2422-27

Honoré (KrF): Det er glædeligt, at den undertrykkelse af kvinder, som er årtusinder gammel, er blevet brudt i en række vesteuropæiske og andre lande, og at der er kommet en udvikling, som har ført langt i retning af større lighed i samfundet også mellem mænd og kvinder. Her indtager Danmark vel en stilling som et forbillede for en række sydeuropæiske og afroasiatiske lande. Jeg tror ikke, man udelukkende kan betragte socialistiske lande som et forbillede på dette område. Men jeg tror, man skal passe på, at en rimelig udvikling ikke på et eller andet tidspunkt bliver overtaget af fanatikere, der ud fra en virkelighedsfjern ideologi - en lighedsideologi i dette tilfælde, men det kunne jo også have været en frihedsideologi - vil lægge mennesker - og mennesker, som fra naturens side er forskellige - i spændetrøje Jeg mener, at forslaget om et ligestillingsråd kan misbruges i en ideologisk forvrængnings tjeneste: dette ligestillingsråd kan betyde misbrug af et i grunden berettiget anliggende, og jeg har bl.a. hæftet mig ved det meget vanskelige i at afgrænse et sådant råds kommissorium, for hvad er det i grunden for en lighed, man vil have frem? En anden ting, jeg har hæftet mig ved, er dette råds sammensætning af personer, der i særlig grad har gjort sig gældende som engageret i samfundsmæssige spørgsmål med særligt henblik på kønsrolleproblematikken. Hvem er det i grunden? Det er jo ikke hjemmearbejdende husmødre, det er nok fortrinsvis akademisk uddannede kvinder af venstrefløjssocialistisk observans; jeg siger overvejende, selvfølgelig ikke udelukkende. Men jeg tror, at dette råd på grund af sin sammensætning vil give de venstrefløjssocialistiske grupper yderligere magt. Hvori skal denne magt bestå? Den skal bestå, som der står i betænkningen på side 90, sp. 2, i, at man vil have en massiv påvirkningsproces. Der skal opbygges et apparat, som kan styre en langsigtet påvirkningsproces, som rettes mod hele befolkningen, og man vil eksperimentere med informations- og propagandavirksomhed osv., det skal alle medier stilles til rådighed for. Jeg mener altså, at med disse bestemmelser er det, man sigter på, i virkeligheden et råd for indoktrinering, som uhyre let vil få politisk slagside. Det kom også frem i fru Hanne Reintofts indlæg, der jo tydeligt gik på, at det dybeste perspektiv i en sådan kamp må være selve klassekampen: kvindekamp er klassekamp, det vil sige, at man ved hjælp af denne problematik vil indoktrinere socialistiske problemstillinger og anbefale socialistiske, kommunistiske løsninger. Dybere set aktualiserer hele denne sag et meget, meget stort og vanskeligt spørgsmål, som vi slet ikke er kommet til ende med, nemlig hvad vi vil stille op med vort kønslige særpræg. Det synes mig, som om der bag lighedsideologien, altså med tryk på lighedsideologien, ligger et ønske om ikke blot at reducere, men måske ligefrem afskaffe det særpræg af psykologisk og social art, der er opbygget omkring de enkelte køns fysiologiske beskaffenhed; altså, psykologisk og socialt skal mænd og kvinder ikke være forskellige, der skal blot være en fysiologisk forskel. Jeg stiller spørgsmålet, om konsekvensen heraf ikke må være en ligestilling - og en ligestilling, der skal fremmes af samfundet - en ligestilling også af de forskellige former for seksualitet: homoseksualitet, biseksualitet og heteroseksualitet. En sådan ligestilling, efter min mening naturstridig ligestilling, ville endvidere være i strid med en udbredt målsætning, der går ud på at styrke ægteskabets og familiens stilling.

N O T E R

1. Bent Honoré
Bent Honoré (1936- ) er præst og politiker. Han var medlem af Folketinget for Kristelig Folkeparti fra 1973-79.

2. Hanne Reintoft
Hanne Reintoft (1934- ) er socialrådgiver, forfatter og brevkasseredaktør. Hun blev valgt ind i Folketinget for Socialistisk folkeparti i 1966. I 1967 forlod hun SF og var med til at danne Venstresocialisterne, som hun repræsenterede i Folketinget i 1967-68. I 1970 blev hun medlem af Danmarks Kommunistiske Parti og indgik i partiets Folketingsgruppe 1970-71 og 1973-76. I 1983 blev Hanne Reintoft formand for den nystiftede Mødrehjælpen af 1983, fra 1987-95 fungerede hun som daglig leder. Mest kendt er Hanne Reintoft dog nok for radioprogrammet "Hvad er min ret og hvad er min pligt", hvor hun fra 1976-87 ugentlig fortolkede sociallovgivningen for lytterne.

Læs mere om Hanne Reintoft i biografien fra Dansk kvindebiografisk leksikon.

Moderpublikation: Folketingstidende, 1974-75, s. s. 2422-27

Forfatter: Honoré, Bent

År: 1974