Kilde 462 - Statsminister Tage Erlander: Nu er det kvindernes tur! Det svenske socialdemokratis studiegruppes rapport om ligestilling

I 1960 nedsatte det socialdemokratiske parti i Sverige en studiegruppe der i 1964 udgav rapporten "Kvinnans jämlikhet: ett framtidsprogram". Rapporten beskrev status for kvinders ligestilling inden for uddannelsessystemet, på arbejdsmarkedet, i beskatning og boligpolitik.

"Nu er det kvindernes tur!" Frie Kvinder nr. 5, 1964, s. 85-86

 

Statsminister "Tage Erlander
Nu er det kvindernes tur!
Det svenske socialdemokratis studiegruppes rapport om ligestilling

I 1960 nedsatte det svenske Socialdemokratis partikongres en studiegruppe på 14 ledende socialdemokrater, 7 mænd og 7 kvinder, til at foretage en undersøgelse af kvindespørgsmålet. Ambassadør Inga Thorsson var formand, statsminister Tage Erlander stod som "æresformand".
I sit forord til rapporten, som er udsendt af Tidens forlag i Stockholm under titlen "Kvinnans jämlikhet, et framtidsprogram" siger statsminister Erlander, at arbejderbevægelsens første opgave var at skabe almenmenneskelig tryghed. Efter at det er sket, kan den nu arbejde videre på at sikre det enkelte menneske en fri udvikling af sin personlighed. Her kommer kvindespørgsmålet ind, fordi kvindernes samfundsstilling ikke er fri og lige nok endnu til at de kan vælge den livsform, der passer bedst med den enkelte kvindes personlige ønsker og evner.
I sit sammendrag siger rapporten, at med hensyn til uddannelse er pigerne bagefter lige fra børneskolen over den faglige til den akademiske uddannelse, og at pigerne og drengene hele tiden har tilbøjelighed til at dele sig i særlig pigeuddannelse og særlig drengeuddannelse. Det foreslås, at man skal gøre noget aktivt for at "blande" kønnene ved f. eks. at afskaffe kønsskel allerede mellem husgerning og sløjd i skolen, ved at opmuntre pigerne gennem erhvervsvejledning til at søge udenfor "pigefagene", og ved at gøre noget for, at ikke næsten alle piger i gymnasiet søger sprogligt-humanistiske fag og alle drengene de teknisk-videnskabelige.
Megen begavelse går tabt ved at piger fra økonomisk dårligt stillede hjem stopper deres uddannelse allerede ved studentereksamen.
Det foreslås at se efter, om skolens lærebøger svarer til nutidens syn på ligestilling.
På arbejdsmarkedet må erhvervsvejledningen støtte "kønsblanding" i fagene. Kvinderne må opmuntres til at søge arbejdsanvisningskontorerne i stedet for at finde arbejde "privat", og arbejdsanvisningen må sørge for at placere kvinderne.
Voksenuddannelse, omskoling og aftenuddannelse er særlig vigtigt for kvinder. Aldersgrænsen for adgang til en række uddannelser må stryges. Lokale myndigheder må ikke betragte arbejdsløsheden som løst, så længe der er en "skjult kvinde arbejdsløshed" på stedet. Kvindernes flugt til storbyerne kan kun standses ved at skaffe arbejde til dem på deres hjemegn sammen med mændene.
Enligtstillede mødre og ældre helt enlige kvinder (bl.a. "hjemmedøtre") har krav på støtte gennem sociale foranstaltninger.
Det understreges, at kvinden har ubetinget ret til et arbejde, hun kan forsørge sig selv ved. Det er "heltidsbeskæftigelse" at tage sig af en familie med 2 småbørn, og de kvinder, der påtager sig dette job, må holdes skadesløse, hvis de giver afkald på at tjene løn.
Om sambeskatning siges det, at det er principielt forkert at beskatte en persons arbejdsindtægt hos en anden person. Sambeskatning i den nuværende form er "et kompleks af fordele og ulemper for kvinderne", og "med forskydning fra direkte til indirekte beskatning, med tendens til mindsket progression, med stadig stigning i gifte kvinders erhvervsarbejde, og med stærkt øget støtte til familier med børn, vil en revision af sambeskatning, uensartede skatteskalaer, steds- og erhvervsfradrag blive naturlig og uundgåelig."
Visse juridiske forhold bør revideres. Gruppen går ind for, at husførelse lettes ved rationalisering og service og bedre boligstandard. Det anbefales at forsøge kollektivhuse, også for familier med en almindelig indtægt.
"Frie Kvinder" skal senere vende tilbage til enkeltheder i denne meget positive rapport, som anbefales til studiekredse og til foredragsholdere, der gerne vil have nyt stof til kvindesags-diskussionen.

 

N O T E R

1. Inga Thorsson
Inga Thorsson (1916-94) var svensk politiker. Hon var udenrigsminister 1962-67 og igen 1970-74. 1964-66 var hun Sveriges ambassadør i Israel. 1974-82 var hun Sveriges FN-ambassadør.

2. Tage Erlander
Tage Erlander (1901-85) var svensk politiker. Han var socialdemokrat og Sveriges statsminister 1946-69.

 

Moderpublikation: Frie Kvinder nr. 5, 1964, s. 85-86

Forfatter:

År: 1964