Kilde 472 - Bilag 7: Udearbejde og familien

Socialforskningsinstituttets undersøgelse af arbejdsdelingen i hjemmene i 1960´erne viser, at udarbejdende gifte kvinder brugte 4,5 timer dagligt på husarbejde, hjemmearbejdende 7 timer og mænd nærmest ingenting. Analysen viser også, at det var kvinderne der traf afgørelserne vedrørende husholdning og børneopdragelse mens økonomi og fritid i højere grad var fælles beslutninger.

"Betænkning vedrørende familiens og børnenes tilpasning", 1970, s. 143.

 

Udearbejde og familien
Nogle resultater fra Socialforskningsinstituttets undersøgelse af gifte kvinder i familie og erhverv.
Socialforskningsinstituttets undersøgelse af gifte kvinder i familie og
erhverv viste, at en trediedel af alle gifte kvinder under 60 år var
beskæftiget ved udearbejde i foråret 1965. En nærmere analyse af gifte
kvinders deltagelse i erhvervslivet viste, at udearbejde er mere udbredt
i byerne og blandt de yngre generationer, og at man kan forvente en
udvikling, som vil medføre, at alle gifte kvinder i løbet af deres
ægteskab vil være beskæftiget ved udearbejde i kortere eller længere
tid.
Hvilken betydning har den gifte kvindes deltagelse i erhvervslivet for
hendes stilling i familien? Udearbejdende gifte kvinder bruger
gennemsnitligt 4,5 timer dagligt til forskelligt husarbejde sammenlignet
med 7 timer for de hjemmearbejdende. Selv om de udearbejdende gifte
kvinder bruger mindre tid til husarbejde, må langt de fleste bruge en
forholdsvis stor andel af deres fritid til husarbejde.
Det fremgår desuden af materialet, at de anvender flere timer i
week-end´en til rengøring, vask, strygning og tøj-reparation end de
hjemmearbejdende. Kun ret få, nemlig 15 pct. af de udearbejdende gifte
kvinder har en eller anden form for hushjælp.
Når de udearbejdende gifte kvinder oftest selv må klare husarbejdet,
kunne man forvente, at deres ægtefæller ville hjælpe dem med forskellige
husholdningsaktiviteter, såsom opvask, sengeredning, indkøb af mad og
skjortevask. For at få en samlet vurdering af mandens deltagelse i
husholdningen har man for syv af de nævnte aktiviteter tildelt familien
et point for hver aktivitet, manden hjælper med. Blandt de udearbejdende
gifte kvinder hjælper manden gennemsnitlig med 1-2 aktiviteter, og
blandt de hjemmearbejdende med gennemsnitlig mindre end l aktivitet. Der
er altså en tydelig forskel blandt de udearbejdende og de
hjemmearbejdende, men mandens indsats i husarbejdet er også for de
udearbejdende meget ringe.
Et andet område, hvor man kunne forvente at hustruens udearbejde ændrede
forholdene, er selve tilrettelæggelsen af husarbejdet. Er de
udearbejdende kvinder mere tilbøjelige til at anvende tidsbesparende
metoder eller at købe færdige produkter i stedet for selv at tilberede
dem?
Oplysninger om tilberedningen af middagsmaden viste, at såvel de
udearbejdende som de hjemmearbejdende husmødre oftest lavede
middagsmaden uden anvendelse af konserves eller dybfrost. På grundlag af
fire spørgsmål om tøjsyning, hjemmebagning, syltning og vask af
sengetøj har man i undersøgelsen beregnet et indeks, som viser, at de
udearbejdende kvinder gennemgående er lidt mindre tilbøjelige til at sy
deres tøj selv, at bage brød eller kager eller at sylte, og oftere
sender sengetøjet til et vaskeri. Samtidig finder man dog, at selv
blandt de udearbejdende gifte kvinder bagte mere end 50 pct. brød eller
kager hver uge, mere end 50 pct. havde syltet det foregående år og 60
pct. vaskede selv deres sengetøj.
Af væsentlig betydning for kvindens stilling i familien er den
indflydelse hun har på beslutningsprocessen i familien. Hvem træffer
afgørelserne i familien, manden eller hustruen, eller træffer man dem i
fællesskab?
For at belyse dette problem har man i undersøgelsen stillet følgende spørgsmål inden for tre områder i familielivet.
På det økonomiske område:
"Hvem plejer at lægge budget eller bestemme, hvad pengene skal bruges til?"
"Hvem har resten af pengene, når de faste udgifter er betalt?"
"Hvem bestemmer beløbet i husholdningspenge?"
"Hvem traf den endelige afgørelse om købet af radio, fjernsyn eller pladespiller?"
"Hvem traf den endelige afgørelse om købet af vaskemaskine, køleskab eller komfur?"
Med hensyn til husholdningen og børnepasningen:
"Hvem har mest at sige, når det gælder indkøb af mad, køb af tøj til børnene og børnenes opdragelse?"
Med hensyn til ferie og fritid:
"Hvem har mest at sige, når det gælder ferieplaner, og hvad der skal gøres om aftenen?"
Langt fra alle kvinder var i stand til at give et fyldestgørende svar på
disse spørgsmål; bl.a. fordi nogle af spørgsmålene ikke var relevante
for de pågældende, eller fordi det var vanskeligt at bestemme, hvem der
traf afgørelsen. Ved en vurdering af resultaterne skal man desuden tage i
betragtning, at man kun har oplysninger fra den ene af ægtefællerne,
nemlig hustruerne.
Gennem en sammenvejning af svarene kunne man nå frem til følgende familietyper inden for de forskellige områder.

Tabel 1. Fordeling af familietyper på forskellige beslutningsområder.

Sammenligner man nu de udearbejdende gifte kvinder med de
hjemmearbejdende fremgår det, at blandt de heltids-udearbejdende er
andelen af familien med fællesbeslutninger i den for det økonomiske
område 54 pct. mod 42 pct. blandt de hjemmearbejdende. Omvendt
forekommer familier, hvor manden dominerer i 42 pct. af tilfældene
blandt de hjemmearbejdende mod 24 pct. blandt de heltidsbeskæftigede.
Denne sammenhæng mellem udearbejde og indflydelse på det økonomiske
område finder man uanset, om det drejer sig om gifte kvinder med en høj
eller lav uddannelse, i byerne eller på landet, i de højere eller lavere
samfundslag, og uanset kvindens alder eller familiens indtægt.
Selv om der er en klar sammenhæng mellem hustruens deltagelse i
erhvervslivet og hendes indflydelse på familiens økonomi, kan man
forklare denne sammenhæng på to måder:
A. Det er netop kvinder, som i forvejen allerede har stor indflydelse på familiens økonomi,
som søger udearbejde.
B. Udearbejde styrker hustruens stilling i familien.

Undersøgelsens materiale viser imidlertid, at der blandt de
hjemmearbejdende er lige stor interesse for at søge udearbejde blandt de
familier, hvor man træffer de økonomiske beslutninger i fællesskab og
blandt familier, hvor manden dominerer på det økonomiske område. Det er
derfor mere rimeligt at antage den anden forklaring, at udearbejde
styrker hustruens økonomiske stilling i familien. Det fremgår desuden af
materialet, at hustruens indflydelse er større jo større indtægter, hun
selv har, og hvis hendes indtægt udgør en væsentlig del af familiens
indtægt.
Med hensyn til husholdningen og børneopdragelsen har udearbejde
tilsyneladende en anden virkning på familieforholdene. Blandt de
heltidsbeskæftigede forekommer fællesbeslutninger om
husholdningsspørgsmål og børneopdragelse blandt 28 pct. af familier
sammenlignet med 21 pct. blandt de hjemmearbejdende. Derimod dominerer
hustruen kun i 65 pct. af familier blandt heltidsbeskæftigede
sammenlignet med 77 pct. blandt de hjemmearbejdende. Tilsyneladende kan
man her spore en vis tendens til, at manden bliver mere taget med i
beslutninger på dette område, når hustruen er udearbejdende.

 

Moderpublikation: Betænkning vedrørende familiens og børnenes tilpasning, 1970, s. 143

Forfatter: Socialforskningsinstituttet

År: 1970