Kilde 471 - Kommissionens øvrige arbejder

Kvindekommissionen udgav ved siden af betænkningerne også andre undersøgelser og rapporter blandt andet statistiske undersøgelser og oversigter over kønsrelevant forskning på forskellige områder.

"Kommissionens øvrige arbejder. Betænkning vedrørende Kvindernes stilling i samfundet", 1974, s. 12-13.

Kommissionens øvrige arbejder
I forbindelse med udarbejdelsen af udvalgenes betænkninger er der indsamlet et betydeligt materiale og indhentet en række udtalelser, ligesom der er anvendt ekspertbistand af varierende omfang. Herom henvises til de enkelte betænkninger. Her skal kort omtales de specialundersøgelser, der er udført på anmodning af kommissionen. De er anvendt i udvalgenes arbejde, men har samtidig en selvstændig karakter.
Forsørgerbegrebet af Inger Margrethe Pedersen er en undersøgelse af familiens retlige problemer, som er afsluttet i september 1966 og trykt som betænkning nr 440/1966.
I denne tværgående undersøgelse af forsørgerbegrebet i dansk ret gennemgås ligestillingsproblematikken mellem ægtefæller under samlivet og efter dets ophævelse.
Det vigtigste formål med denne undersøgelse har været at kortlægge de mest betydningsfulde af familiens retlige problemer, både dem, der angår familiegruppen i dens forhold til omverdenen, og dem, der angår familiemedlemmerne i deres indbyrdes forhold. Hensigten hermed har været at belyse de hovedfaktorer, der ligger bag diskussionen om det såkaldte forsørgerbegreb.
Forfatteren påviser, at der ikke eksisterer noget sådant almindeligt begreb, som man kan udlede noget fra, og at man altså ikke ved at søge at opretholde eller bekæmpe et forsørgerbegreb kan løse nogle af de mange problemer, der ligger bag diskussionen om det. Man kan højst komme til at tilsløre den virkelige problemstilling. Bag debatten angående forsørgerbegrebet ligger imidlertid det faktum, at der findes en lang række retsregler, som er med til at lægge rammen om familiernes daglige tilværelse og i mange tilfælde kan få en ganske betydelig indflydelse på deres livsmønster.
Psykologiske kønsforskelle af Carl Weltzer er en gennemgang af den psykologiske litteratur om forskelle mellem mænd og kvinder, afsluttet i maj 1967 og trykt som bilag I til betænkning vedrørende ligestilling nr. 673/1972.
De gennemgående undersøgelser vedrørende kønsforskelstraditionen viser, at en række forskelle i personlighedstræk, der tidligere betragtedes som kønnene iboende, er betinget af - antagelig kulturelt bestemte - forskelle i interesser. Det gælder bl. a. for præstationsbehovet, som man tidligere betragtede som generelt stærkere hos mænd end hos kvinder, men hvor nyere undersøgelser har fundet stærke præstationsmotiver hos begge køn, blot havde behovene forskelligt sigte.
Om kønsrolletraditionen konkluderes i undersøgelsen, at det ved psykologiske undersøgelser af drenge og piger fra de er tre år, til de bliver voksne, og ved undersøgelser af deres forældre, søskende, kammerater og lærere er påvist, at der i en række henseender bliver stillet forskellige forventninger til drenge og piger, og at drenge og piger har forskellige psykologiske kår under opvæksten.
Nogle psykiske egenskaber (tilpasning, aggression, præstation) har kunnet vises at være afhængige af kønsrolleindlæringen, mens man for andre egenskaber endnu ikke er i stand dertil.
Sociologiske kønsforskelle af Benedicte Madsen er en gennemgang af sociologisk litteratur om forskelle mellem kvinder og mænd, afsluttet i juli 1968 og trykt som bilag II til betænkning vedrørende ligestilling nr. 673/1972.
I undersøgelsen gives der en oversigt over, på hvilke områder og med hvilke resultater sociologisk teori og forskning beskæftiger sig med forskelle mellem de to køn. Hovedvægten er lagt på litteratur, som analyserer de faktorer, der betinger og opretholder kønsforskelle på det sociale plan.
I konklusionen anføres, at årsagerne til eksisterende kønsforskelle varierer alt efter, hvilke kønsforskelle der er på tale, og som regel er både biologiske og sociale faktorer betingende i et kompliceret samspil.
Kvindernes beskæftigelse og politiske aktivitet i det danske samfund af Rita Knudsen er et statistisk materiale afsluttet i januar 1970, revideret i februar 1972 og trykt som bilag III til betænkning vedrørende ligestilling nr. 673/ 1972.
Kvindernes beskæftigelse og politiske aktivitet i det danske samfund er i denne oversigt beskrevet ved en samling oplysninger om kvindernes deltagelse i visse områder af samfundslivet. Kvindernes betydning som arbejdskraft i de enkelte erhverv er beskrevet ved statistiske oversigter over de beskæftigede i de enkelte erhverv, fag og brancher og ved at opdele de beskæftigede efter arbejdstilling i erhvervene. En statistik over antallet af bestyrelsesposter og kvindelige bestyrelsesmedlemmer i aktieselskaber bidrager til at belyse kvindernes indflydelse på erhvervskapitalen, og en statistik over medlemmer af de folkevalgte råd og bestyrelserne for de politiske partier viser kvindernes indflydelse på det politiske liv.
Magt- og arbejdsfordeling i familien af Lisbeth Roepstorff er en gennemgang af en række amerikanske undersøgelser afsluttet i november 1968 og trykt som bilag 6 til betænkning vedrørende familiens og børnenes tilpasning, nr.575/1970.
I gennemgangen refereres en række amerikanske undersøgelser, som har vist, at kvindens erhvervsarbejde, antallet af børn, mandens indtægt og sociale status samt ægtefællernes relative uddannelse alle uafhængigt af hinanden er medbestemmende for magtforholdet i ægteskabet. Det fremgår af disse undersøgelser, at kvindens relative magt med hensyn til større økonomiske beslutninger i familien øges, når hun har beskæftigelse, mens kvindens erhvervsdeltagelse fører til en formindskelse af hendes relative magt for så vidt angår rutineaktiviteterne inden for husholdning og børnepasning.

N O T E R

1. Inger Margrete Pedersen
Inger Margrete Pedersen (1921- ) er dommer. Som jurist gjorde hun karriere i Justitsministeriet, og 1960 udnævntes hun til dommer i Københavns Byret. Fra 1971-78 var hun landsdommer i Østre Landsret. Hun var kvindepolitisk aktiv blandt andet som medlem af bestyrelsen i Danske Kvinders Nationalråd fra 1962-81. For Kvindekommissionen af 1965 udarbejdede hun "Forsørgerbegrebet", 1966, et skelsættende bidrag til dansk familieret, særlig vedrørende kvinders retsstilling.

Læs mere om Inger Margrete Pedersen i biografien fra Dansk kvindebiografisk leksikon.

2. Rita Knudsen
Rita Knudsen (1923- ) er statistiker og kvindepolitisk aktiv. Hun er uddannet inden for statskundskab og var hele sit erhvervsaktive liv ansat i Danmarks Statistik hvor hun gjorde en stor indsats for at forbedre statistikken om kvinders liv og vilkår i Danmark. Rita Knudsen var aktiv i Dansk Kvindesamfund og medlem af flere statslige kommissioner, blandt andet var hun tilknyttet Kvindekommissionen af 1965 som statistisk ekspert.

Læs mere om Rita Knudsen i biografien fra Dansk kvindebiografisk leksikon.

Moderpublikation: Betænkning vedrørende Kvindernes stilling i samfundet, 1974, s. 12-13

Forfatter: afgivet af den af statsministeren nedsatte Kommission vedrørende kvindernes stilling i samfundet

År: 1974