Skematisk oversigt over aktiviteter - FNs kvindeår 1975

I begyndelsen af FNs kvindeår i 1975 nedsatte Statsministeriet en Koordinationsgruppe for kvindeårsaktiviteter. Både i Danmark og internationalt var 1975 et år med mange aktiviteter med fokus på kvinder og ligestilling.

"Skematisk oversigt over aktiviteter". Roser og sten, 1976, s. 169-87

SKEMATISK OVERSIGT OVER AKTIVITETER

STATSMINISTERIET
I begyndelsen af 1975 nedsatte statsministeriet en Koordinationsgruppe for kvindeårsaktiviteter, først med justitsminister Nathalie Lind som formand og efter regeringsskiftet i februar med socialminister Eva Gredal som formand. I forbindelse hermed oprettedes et Kvindeårssekretariat, ledet af Grethe Fenger Møller. Senere nedsattes en arbejdsgruppe, ledet af Karen Dahlerup. Til brug ved kvindekonferencen i Mexico udgav Kvindeårssekretariatet en pjece, "Danmark og kvinderne". Den giver i kort og knap form oplysning om sådanne forhold i Danmark, som udenlandske kvinder kan forventes at være interesseret i.
Allerede de to underudvalg under kommissionen vedrørende kvindernes stilling i samfundet foreslog, at der blev oprettet et permanent organ, der ved sin virksomhed skulle bidrage til gennemførelse af ligestilling. Kvindekommissionen gik i marts 1974 ind for, at der fremsættes lovforslag om oprettelse af et råd for ligestilling mellem mænd og kvinder. Ligestillingsrådet var det første og vigtigste punkt på den ønskeseddel, Danske Kvinders Nationalråd sendte statsministeren i september, og efter høringer hos bl.a. Dansk Arbejdsgiverforening og LO, der udtalte sig positivt, udsendte Statsministeriet den 31. oktober 1975 meddelelse om, at statsminister Anker Jørgensen samme dag havde nedsat et ligestillingsråd med den opgave at fremme ligestillingen mellem mænd og kvinder inden for familielivet, i undervisning og uddannelse, på arbejdsmarkedet og i samfundet. Konsulent Karen Dahlerup blev udpeget til formand.
Et seminar for færøske kvinder, også foreslået af DKN, blev iværksat af Statsministeriet. Seminaret fandt sted på Gentofte Hotel fra den 1. til den 8. november 1975, og der deltog 12 færøske og 6 danske kvinder. Hovedvægten var lagt på sociale, undervisningsmæssige og praktisk politiske problemer, og tiden blev anvendt dels til foredrag og diskussioner, dels til besøg på forskellige institutioner.

UDENRIGSMINISTERIET
Om sin medvirken ved Danmarks deltagelse i Det internationale Kvindeårs Verdenskonference i Mexico henviser Udenrigsministeriet til den rapport, som den danske delegation har afgivet til Folketinget. Udenrigsministeriets oversættelse og udgivelse af konferencens Verdensaktionsplan er omtalt i indledningen.
DKN havde ønsket, at Udenrigsministeriets Markedsafdeling skulle tage initiativet til afholdelse af et seminar i Danmark til gavn for kvinderne i De europæiske Fællesskaber. Udenrigsministeriet stillede sig positivt til sagen, der blev udarbejdet program og budget, og EF´s generaldirektorat for sociale spørgsmål blev kontaktet vedrørende muligheden for tilskud til konferencen fra EF´s sociale fond. Det var tanken, at konferencen skulle have været afholdt i København den 16. til 19. september 1975 over temaet "Kvinderne som økonomisk faktor i Fællesskabet", og Eva Gredal havde givet tilsagn om at lede den. I juni 1975 ansøgte Udenrigsministeriet Finansudvalget om et tilskud på 200.000 kr. til konferencen. Imidlertid stemte et flertal i Finansudvalget imod ansøgningen, hvorefter konferencen måtte aflyses.
I Informationsserien "Danmark i EF" udsendte Udenrigsministeriet i kvindeåret et hefte med titlen "Kvinder og EF". I heftet blev der redegjort for ligestillingsproblematikkens behandling i EF, ligesom direktivet om ligeløn og direktivforslag om ligebehandling blev gennemgået.
Som optakt til kvindeåret udgav Udenrigsministeriets Presse- og kulturafdeling i december 1974 et informationsblad om kvindens stilling i Danmark på engelsk, tysk og fransk. Informationsbladet er udarbejdet af Ida Haugsted. Til en udstilling, "Den danske kvinde fra i går til i morgen", der vil blive arrangeret af Ministeriet for kulturelle Anliggender i Danmarks Hus i Paris i maj 1976, udgives en publikation, hvortil Udenrigsministeriet har givet tilsagn om økonomisk støtte.
Udenrigsministeriets afdeling for internationalt udviklingsarbejde, Danida, nedsatte som led i kvindeåret et udvalg, der skulle koordinere og fremme informationsaktiviteter om kvindens stilling i udviklingslandene. Kvindeårets u-landsudvalg bestod af repræsentanter for Danida, Dansk Kvindesamfund, Dansk Ungdoms Fællesråd, Dansk UNICEF-komité, Danske Kvinders Nationalråd, FN-forbundet, Folkekirkens Nødhjælp, Mellemfolkeligt Samvirke og Rødstrømperne, og det havde sekretariat i Dansk Kvindesamfund. Udvalget udgav en folder "Internationalt kvindeår 1975". Af Danidas oplysningsmidler blev der ydet støtte til en række weekend-kurser, andre kurser og seminarer, arrangeret af danske foreninger og organisationer, såsom Dansk UNICEF-komité, Danske Kvinders Nationalråd, Dansk Kvindesamfund, Radikal Ungdoms Landsforbund og FN-forbundet.
Danida har endvidere ydet økonomisk støtte til publikationer udgivet af bl. a. Mellemfolkeligt Samvirke, FN-forbundet, Dansk UNICEF-komité og KFUK og til to filmprojekter om kvinders forhold i udviklingslandene, Erwin Leisers "Alverdens kvinder" og filmen "Women in Latin America", der blev vist på den alternative kvindekonference i Mexico. I forbindelse med kvindekonferencen arrangeredes en grupperejse for journalister til Mexico City. I tiden 11. til 25. august arrangeredes en fællesnordisk rejse til Zambia for kvindeorganisationsrepræsentanter. Rejsen blev forberedt gennem et introduktionsmøde og et seminar. I dagene 4. til 23. november arrangeredes en fællesnordisk journalistrejse til Ghana og Cameroun. Et forberedende seminar blev holdt i Helsingfors i slutningen af september.
Endvidere har Danidas tidsskrift "Udvikling" i en række artikler belyst kvindekonferencen i Mexico og kvindens stilling i udviklingslandene. Som opfølgning af kvindekonferencen er der udgivet et særnummer af "U-klip" med artikler om konferencen.
I oktober 1974 foreslog 5 medlemmer af Nordisk Råd, at rådet skulle arrangere en nordisk historisk udstilling, "Kvinden i Norden", i anledning af det internationale kvindeår. Materialet fra udstillingen burde udgives i bogform. Forslaget vandt almindelig tilslutning, og en udstilling, hvortil materiale også er hentet i Danmark, er under forberedelse, ledet af den svenske kvindeforsker, Asta Ekenvall. Det har dog ikke været muligt at gennemføre udstillingen inden udgangen af kvindeåret.
Nordisk Kulturfond har med 660.000 d. kr. støttet 19 kvindeårsprojekter, heriblandt 3 danske, Danske Kvinders Nationalråds egnsudviklingsseminar (Maribo-seminaret), Kvindeudstillingen på Charlottenborg, der også støttedes af Ministeriet for kulturelle Anliggender, og cand. jur. Ruth Nielsen til kvindejuridiske aktiviteter (nærmere omtalt under Københavns Universitet). Hvert af de danske projekter fik 50.000 kr.
I slutningen af kvindeåret udgav Mellemfolkeligt Samvirke (med støtte af Danida) en bog om kvinder i forskellige lande, "Kvinder er den halve verden", redigeret af Ellen Buch-Hansen. Mellemfolkeligt Samvirke udarbejdede endvidere et foredragsprogram specielt om u-landskvinders forhold.
Som tidligere omtalt udgav FN´s Informationskontor for de Nordiske Lande i januar 1975 et hefte med baggrundsmateriale til Det internationale kvindeår.
FN-forbundet udgav i anledning af kvindeåret en publikation, "FN´s kvindeår. Kvinder og udvikling", skrevet af Eva Rude. Endvidere afholdt forbundet den 15. august et offentligt møde i København med deltagelse af Helvi Sipilä, generalsekretæren for kvindeåret.
Dansk UNICEF-komité holdt i marts et weekend-seminar (støttet af Danida) for 60 lærere og informationsfolk. Seminaret behandlede emnet " Kvindens stilling i udviklingslandene". Endvidere udgav komiteen et hefte med undervisningsmateriale om kønsrollemønstre i industri- og udviklingslandene, "Myte eller virkelighed", redigeret af Nils Hartmann. Også til denne publikation har Danida ydet støtte. Sammen med Folkekirkens Nødhjælp producerede Dansk UNICEF-komité endvidere pjecen: "Kvinder - lad os bruge vores år".

NORDISK ILO-UDVALG
Det under Nordisk socialpolitisk Komité nedsatte ILO-udvalg udfærdigede i marts 1975 en rapport om visse ILO-instrumenter, som vedrører kvinders stilling på arbejdsmarkedet, og rapporten blev taget op til behandling på den Nordiske socialpolitiske Komités møde i København den 9.-10. april 1975. I "Nyt fra Arbejdsdirektoratet" nr. 1, 1975, skrev Karen Dahlerup en artikel, der bl. a. behandler ILO´s forberedende indsats til kvindeåret.
Beretningen til folketinget vedrørende ILO-konferencen i juni 1975 indeholdt bl.a. en resolution vedrørende handlingsprogram med henblik på at fremme ligestillingen af kvindelige arbejdstagere med hensyn til muligheder og behandling - en deklaration om ligestilling af kvindelige arbejdstagere og en resolution om ligestilling mellem og lige muligheder for kvinder og mænd.

EF´S PRESSE OG INFORMATIONSCENTER
EF´s Presse- og Informationscenter i København, der er EF-kommissionens informationskontor i Danmark, afholdt 9.-10. maj et kursus om kvinden i EF. Endvidere udgav centeret i november 1975 en pjece "EF og kvindesagen", der dels behandler EF´s indsats med hensyn til ligestilling af mænd og kvinder, dels beskæftiger sig med EF´s generelle politik. I bilaget gives statistiske oversigter over de nuværende EF-lande med hensyn til kvindernes andel af arbejdsstyrken, antal vuggestuepladser, antal børnehavepladser og antal varige forbrugsgoder.

ARBEJDSMINISTERIET
Arbejdsministeriet udsendte i kvindeåret i samarbejde med Arbejderbeskyttelses-Fondet en pjece "Hendes verden" og Arbejderbeskyttelses-Fondet en film med samme titel. Formålet med både pjecen og filmen er at lægge op til debat. Filmen kan lejes ved henvendelse til Arbejderbeskyttelses -Fondet, Vesterbrogade 69, 1620 København V., telefon (01) 22 52 52.
Arbejdsdirektoratet udgav en pjece med titlen "Kvinder kan det hele", som har til formål at opmuntre kvinder til at søge ind i andre erhverv end netop de traditionelle kvindefag. Pjecen findes både i en lille folder og i stort avis-format. Pjecen fås på arbejdsformidlingskontorerne.

INDENRIGSMINISTERIET
Indenrigsministeriet nedsatte i kvindeåret en arbejdsgruppe, der skulle behandle spørgsmålet om iværksættelse af livmoderkræftundersøgelser. Herved tog man det første skridt henimod imødekommelse af et af ønskerne fra Danske Kvinders Nationalråd.

MINISTERIET FOR GRØNLAND
Ministeriet for Grønland har afholdt udgifterne til tre betænkninger, afgivet af Udvalget vedrørende grønlandske kvinders forhold. Betænkningerne er publiceret på dansk og grønlandsk med titlerne: "Kvinden og samfundsudviklingen", "Kvinden og familien" og "Kvinden og boligen". I forbindelse med konferencen i Mexico blev der endvidere udarbejdet et resumé af "Kvinden og samfundsudviklingen" på engelsk, dansk og grønlandsk. Ministeriet har endvidere til støtte for arbejdet med at forøge kvinders deltagelse i arbejdet med samfundsproblemerne i samarbejde med Grønlands Oplysnings Forbund (GOF) ansat formanden for Udvalget vedrørende grønlandske kvinders forhold, Guldborg Chemnitz som konsulent i et halvt år, for at betænkningerne kan skabe debat i foreninger og skoler i byer og bygder i Grønland.

MINISTERIET FOR KULTURELLE ANLIGGENDER
Ministeriet for kulturelle Anliggender og en række af de institutioner, der henhører under dette ministerium, har selvsagt kunnet tegne sig for en stor del af kvindeårsaktiviteterne. Først og fremmest har ministeriet givet økonomisk støtte til alternative kvindegruppers kulturelle aktiviteter, f. eks. Kvindeudstillingen på Charlottenborg, udstillingen "Lykken er at være kvinde", Kvindefestivalen i Fælledparken i København, "Mobil" kvindefestival (Kvindekaravanen) i sommeren 1975, en vandreudstilling i USA "Danish Expressions in Textile" der viste værker af 20 danske tæppevæversker, samt tilskud til kvindehuset "Café Rosa" i Holbæk. Det skal naturligvis også nævnes, at den bog om kvindeåret, "Roser og sten", som du netop sidder med i hånden, har fået tilskud fra Ministeriet for kulturelle Anliggender.
Ministeriet står selv for en udstilling, "Den danske kvinde fra i går til i morgen", som skal afholdes i Danmarks Hus i Paris. Det var oprindelig tanken, at udstillingen skulle være åbnet i november 1975, og allerede i foråret 1975 blev der nedsat et tremandsudvalg til forberedelse af den. Udstillingen er imidlertid nu udskudt til maj 1976. I forbindelse med udstillingen vil der blive udgivet en publikation i avis-format, hvortil Udenrigsministeriet har ydet økonomisk støtte.
Radio og fjernsyn har bragt en række udsendelser med relation til kvindeåret. Fremhæves må tv-serien "Det stærke køn" (titlen er tænkt provokerende) produceret af Maria Marcus og Suzanne Giese. Den blev sendt op til den internationale kvindedag, 8. marts, og den var delt i fire dele, en om kvindens seksualitet, en om kvinden i hjemmet, en om kvinden på arbejdspladsen og en udsendelse, der fortalte om, hvordan en pige bliver til en kvinde og en dreng til en mand. Endvidere kan nævnes en voksenundervisningsrække i radio/tv, "Kvindernes nye verden", der blev sendt i radioen hver tirsdag fra 2. september til 16. december 1975 og i tv fire gange i oktober og november måned. Radioudsendelserne var produceret af Inge Dahlsgård og Annette Winding, tv-udsendelserne af Inge Kranold. De formede sig hovedsagelig som samtaler med danske kulturpersonligheder, der har en markant indstilling til forskellige aspekter af kvindespørgsmålet. Til serien blev udgivet en grundbog, skrevet af Nynne Koch. Bogen beskæftiger sig med hovedstrømningerne i feminologisk idéhistorie (feminologi = kvindeforskning). Den begynder med de gamle kultursamfunds patriarkater (mandsstyrede samfund) og matriarkater (kvindestyrede samfund), og fører over nutidens mandssamfund og kvindernes oprør frem til forskellige tænkte fremtidssamfund, der kunne erstatte eller supplere mandssamfundet.
Det kongelige Bibliotek arrangerede i efteråret en udstilling omkring Kamma Rahbek og Bakkehuset. I anledning af kvindeåret udsendte biblioteket i sommeren 1975 en kommenteret litteraturfortegnelse, "Hvad er det kvinden vil?", der omfattede et udvalg af feminologisk litteratur fra bibliotekets samlinger. Fra midten af november 1975 til midten af februar 1976 vistes en udstilling af feminologisk litteratur med samme titel. Til udstillingen var knyttet et "Feminologi-værksted" med feminologiske kataloger, tidsskrifter, håndbøger og bibliografier.
Statsbiblioteket i Århus arrangerede fra 13. maj til 13.juni 1975 en udstilling med titlen: "Kvinder og uddannelse". Der blev lagt vægt på at vise de vanskeligheder, kvinder har haft - og stadig har - i uddannelsesforløbet og på arbejdsmarkedet. På en debatvæg var hovedvægten lagt på helt aktuelt stof fra aviser og tidsskrifter.
På grundlag af en tidligere afholdt udstilling arrangerede Nationalmuseet en vandreudstilling, "Ugift eller lykkelig" , en udstilling af kvindedragter og en etnografisk udstilling, "Maine Sorda - en landsby i Niger", der åbnede 31. oktober 1976. Samtidig udgav museet en bog, "Frie piger i Mangaland. Kønsroller, ægteskab og prostitution i Vestafrika" af Mette Bovin og Lisbet Holtedahl.
Danmarks Biblioteksforening tog initiativet til en vandreudstilling, "Lykken er at være kvinde", der først vistes i Herlev Bibliotek i maj 1975. Efter planen skal udstillingen vises i 18 biblioteker; den slutter i Albertslund Bibliotek i maj 1976.
Fra maj til oktober 1975 vistes i Viborg Stiftsmuseum en udstilling, "Kvinderne gjorde det først", der drejede sig om de arbejdsprocesser, som kvinder har sat i gang inden for landbrug, mejeribrug, tekstilindustri m.v.
I anledning af kvindeåret åbnede Helsingør Kommunes Historiske Samling den 3. juli 1975 udstillingen "De Glemte", baseret på erindringer fra Tikøb Arbejdsanstalt, meddelelser fra en 80-årig dame og Helsingør Kommunes socialvæsen. Den beskæftigede sig med ensomme gamle kvinders problemer.

MINISTERIET FOR OFFENTLIGE ARBEJDER
Post- og Telegrafvæsenet udsendte i anledning af kvindeåret et særligt frimærke med portræt af dronning Margrethe og kvindeårets symbol. Frimærket udsendtes med en overpris på 20 øre, der indgår i et fond, som skal anvendes til velgørende formål i kvindesagens tjeneste specielt i Grønland og på Færøerne.

SOCIALMINISTERIET
I samarbejde med Danske Kvinders Nationalråd afholdtes der den 8.-9. november 1975 under Socialministeriets område på LO-skolen i Helsingør et seminar over emnet "Vore børn og deres opvækstvilkår". Udgifterne til seminaret blev afholdt af henholdsvis Socialministeriet og Socialstyrelsen. Seminaret vil blive nærmere omtalt sammen med Danske Kvinders Nationalråds øvrige aktiviteter.

UNDERVISNINGSMINISTERIET
Undervisningsministeriets tidsskrift "Uddannelse" beskæftigede sig i et særnummer i maj 1975 med spørgsmålet om uddannelsespolitik og ligestilling mellem mænd og kvinder. Under Dansk UNICEF-komité er nævnt undervisningsmaterialet "Myte eller virkelighed".
Kvindeåret faldt sammen med hundredeåret for kvinders adgang til at erhverve akademisk borgerret ved Københavns Universitet. Jubilæet blev markeret ved en planche- og billedudstilling i universitetets festsal i marts 1975, ved at reservere et temanummer af Universitetsavisen og ved en kvindedebatuge i marts 1975 indenfor alle fag. De forskellige fakulteter afholdt debatmøder, og der var debatteater med f. eks. Solvognen, Thilderne og Fiolteatret. I efterårssemesteret blev der afholdt en række kvindeseminarer og møder på universitetet. Særlig aktive var kvinderne inden for det juridiske fakultet. Det lykkedes de kvindelige jurister at få etableret undervisning i kvinderet, både på universitetet og Folkeuniversitetet. Endvidere udgav de et festskrift, "Jura og kvinder", redigeret af Inger Dübeck, Jytte Lindgård og Ruth Nielsen med bidrag af en række kendte kvindelige jurister. Som nævnt under Nordisk Kulturfond fik Ruth Nielsen et bidrag fra fonden på 50.000 kr. til kvindejuridiske aktiviteter.
På Odense Universitet igangsatte man to øvelsesrækker ved Nordisk Institut med titlerne: "Kønsrollemønstre i dansk litteratur 1870-1900" og "Kvindelitteratur, kvindekommunikation -og kvindeorganisationsformer med udgangspunkt i 1880´erne". Desuden findes et tværfagligt kursus med titlen: "Autoritet og familie".
I begyndelsen af kursusåret 1974/1975 blev der på Danmarks Lærerhøjskole afholdt et 12-timers kursus med titlen "Kønsroller". Emnet blev præsenteret ud fra en sociologisk synsvinkel, og byggede på Kvindekommissionens "Betænkning vedrørende ligestilling". I det almindelige årskursus i samfundskundskab optræder tillige et indslag om kønsrollespørgsmålet. Tidsskriftet "Hist & Pist", der redigeres af to af lærerhøjskolens medarbejdere ved Instituttet for historie og samfundskundskab, udgav i 1974 et temanummer, "Kønsroller/ligestilling", skrevet af Frode Rasmussen med en tilhørende særskilt lærervejledning.

DANSKE KVINDERS NATIONALRÅD
DKN´s igangsættende initiativ, brevet til statsministeren af 27. september 1974, der var startskuddet for alle kvindeårsaktiviteterne, er allerede omtalt i indledningen. løvrigt har Nationalrådet i kvindeåret gjort en betydningsfuld indsats med hensyn til tilrettelæggelse af seminarer. I samarbejde med Danida iværksatte rådet den 1. og 2. marts på LO-skolen i Helsingør et seminar om kvinderne i udviklingslandene. "Hvorfor skal vi i Danmark interessere os for den 3. verden?", hvori 50 nøglepersoner inden for danske kvindeorganisationer deltog. Blandt talerne var Ester Boserup og Kjeld Philip. For så vidt angår Nationalrådets samarbejde med Danida kan det iøvrigt nævnes, at rådet udpegede en deltager i den af Danida arrangerede fællesnordiske studierejse til Zambia for kvindeorganisationsrepræsentanter. Et andet af Danske Kvinders Nationalråds seminarer, hvortil Socialministeriet og Socialstyrelsen afholdt udgifterne, og som kort er nævnt under Socialministeriets aktiviteter, var "Vore børn og deres opvækstvilkår", der ligeledes blev afholdt på LO-skolen i dagene 8.-9. november 1975. Deltagerne i seminaret drøftede reformplaner og behovet for en ideologi og en målsætning. Det blev diskuteret, om der skulle spares eller omprioriteres, og spørgsmålet om kønskvoteringen på seminarierne blev behandlet. Endvidere blev der opført et debatspil om samspilsramte børn. H. C. Seierup holdt indledningstalen, og der foreligger et referat, skrevet af Eva Bendix. Det tredie af DKN´s seminarer var egnsudviklings-seminaret i Maribo (Maribo-seminaret), der er nævnt under Nordisk Kulturfond som en af de tre danske kvindeårsaktiviteter, der fik støtte fra fonden. Seminaret blev afholdt den 9.-12. november 1975 på Hotel Hvide Hus i Maribo med deltagelse af repræsentanter fra Norge, Sverige, Finland, Island, Færøerne og Grønland - foruden naturligvis Danmark. Af emner, der blev behandlet på seminaret, kan nævnes "Hvilke muligheder er der i egnsudviklingsloven?", "Hvilke krav stiller familien til samfundets service?" og "Hvordan skaber man beskæftigelse til kvinder?". Der foreligger en rapport fra seminaret, udarbejdet af Hanne Svarre.

DANSK KVINDESAMFUND
En af de aktiviteter, der ledte op til kvindeåret, var Dansk Kvindesamfunds "Aktion Kvindevalg", der blev gennemført i forbindelse med valget i januar 1975. Som nævnt under Danida, havde kvindeårets u-landsudvalg sekretariat i Dansk Kvindesamfund, og udvalget udgav folderen "Internationalt kvindeår 1975". Formanden for Dansk Kvindesamfund var leder af Kvindeårssekretariatet. Formanden deltog ligeledes i Mexico-konferencen, ligesom Dansk Kvindesamfund var repræsenteret i kvindeårets samarbejdsgruppe, der omtales nedenfor.
Af egentlige aktiviteter må fremhæves et weekend-arbejdsmøde om u-lands-kvindernes forhold i marts 1975 (85 deltagere) og 7 weekend-kurser om samme emne, alle støttet af Danida. Højdepunktet var imidlertid DK´s 3. internationale seminar, holdt på "Højstrupgård" ved Helsingør i dagene 12.-20. august. I seminaret deltog repræsentanter for kvindeforeningerne i Gambia, Ghana, Liberia, Nigeria, Sierra Leone, Norge, Sverige, Finland, Island, Færøerne og Grønland samt repræsentanter for Dansk Kvindesamfund. 20 kvinder fra Vestafrika -og et lignende antal danske kvinder -var kommet til stede. En række forskellige emner blev debatteret, og seminaret endte med vedtagelse af Helsingør-deklarationen om kvinder og udvikling. FN´s generalsekretær for kvindeåret, Helvi Sipilä, talte ved en reception givet af udenrigsminister K.B. Andersen, ligesom både socialminister Eva Gredal og undervisningsminister Ritt Bjerregaard talte på konferencen.
Dansk Kvindesamfund deltog desuden i den fællesnordiske studierejse, som Danida havde arrangeret til Zambia for kvindeorganisationsrepræsentanter. Dansk Kvindesamfund har i kvindeåret ønsket at gøre det til en mærkesag at skaffe flere kvinder ind i politik. Med dette formål har foreningen bl. a. udgivet en pjece, "Kvinder i politik". "Dette er en pjece om at skaffe sig magt" hedder det heri. "Ingen vil nogensinde give os kvinder magt. Vi må tage den selv."
Dansk Kvindesamfund afholdt desuden et kønsrolleseminar for kvinder over fyrre. Desuden udgav DK to temanumre af sit medlemsblad Kvinden og Samfundet, hvoraf det ene handlede om kvinders bevidstgørelse og det andet om u-landskvinders forhold.

I efteråret 1974 tog rødstrømperne initiativ til at indkalde en lang række kvindeorganisationer med det formål at søge et samarbejde i kvindeåret. Den nedsatte samarbejdsgruppe har afholdt 4 store møder i løbet af kvindeåret. Et om kvinder på arbejdsmarkedet, et om kvinder i familien, et om kvinders krop og kønsroller og et, der hed: Kvinder - bevidsthed og politik.

LANDSORGANISATIONEN OG DANSK ARBEJDSGIVERFORENING
LO og Dansk Arbejdsgiverforening har samarbejdet om at udgive en pjece om betydningen af, at kvinder er organiseret. Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund har i kvindeåret udsendt en brochure med titlen: "Kvindens lønmæssige stilling". Den omhandler internationale og overenskomstmæssige bestemmelser om ligeløn, kvindernes stilling på arbejdsmarkedet, uddannelse og avancement m. v. Den konkluderer, at betingelserne for erhvervsarbejde stadig ikke er ens for mænd og kvinder, først og fremmest fordi hjemmets opgaver langt de fleste steder påhviler kvinden, og at der er tale om et helt kulturmønster, som må ændres totalt.

KVINDELIGT ARBEJDERFORBUND
Kvindeligt Arbejderforbunds hovedbestyrelse har i anledning af kvindeåret fremsat en udtalelse, hvor man dels har formuleret en række krav, og dels har meddelt, at man har nedsat et ligeretsudvalg. Det må virke dybt deprimerende på enhver kvinde, siges det, at blive betragtet som et andenrangs menneske, der skal være henvist til ægtemandens forsørgelse. I øvrigt udtrykkes der forhåbning om, at nedsættelsen af Ligestillingsrådet vil medvirke til at ændre de forskellige forhold, der gør det vanskeligt for kvinden at placere sig på arbejdsmarkedet på lige fod med manden.

 

N O T E R

1. Nathalie Lind
Nathalie Lind (1918 - 1999) var advokat og minister. Hun var landsformand i Dansk Kvindesamfund fra 1966-68. Hun var medlem af Folketinget 1964-66 og 1968-81 for Venstre. Fra 1968-71 bestred hun posten som socialminister. Derefter blev hun kulturminister fra 1973-75 og justitsminister fra 1978-79. Hun var chef for den Sociale Ankestyrelse 1982-88.

Læs mere om Nathalie Lind i biografien fra Dansk Kvindebiografisk Leksikon:
http://www.kvinfo.dk/side/170/bio/1892/

2. Eva Gredal
Eva Gredal (1927 - 1995) var minister. Hun var socialrådgiver og fagligt aktiv som formand for Dansk Socialrådgiverforening 1959-67. Hun blev vagt til Folketinget fra 1971-75 og igen 1977-79. Hun var socialminister 1971-73 og 1975-78.
http://www.kvinfo.dk/side/170/bio/953/

3. Grethe Fenger Møller
Grethe Fenger Møller (1941 - ) er politiker og tidligere minister. Som ung var hun medlem af Dansk Kvindesamfunds Ungdomskreds. Hun valgte at blive i moderforeningen, da ungdomskredsen blev splittet i 1968. Fra 1974-1981 var hun landsformand for Dansk Kvindesamfund. Tidligt blev hun også partipolitisk engageret i Det konservative folkeparti, først som kommunalpolitiker og fra 1977 som folketingsmedlem. Politisk markerede hun sig som borgerlig feminist. Hun var arbejdsminister 1982-86. I 1987 blev hun formand for Ligestillingsrådet. Hendes politiske karriere stoppede brat i 1993 på grund af Tamilsagen.
http://www.kvinfo.dk/side/171/bio/763/

4. Karen Dahlerup Andersen
Karen Dahlerup Andersen (1920- ) er politiker. Hun var medlem af Folketinget for Socialdemokratiet fra 1970-71 og 1977-81. Gennem hele sin karriere var hun kvinde- og ligestillingspolitisk aktiv blandt andet som medlem af Kvindekommissionen af 1965. I 1975 blev hun Ligestillingsrådets første formand, en post hun bestred til 1982.

Læs mere om Karen Dahlerup Andersen i biografien fra Dansk Kvindebiografisk Leksikon:
http://www.kvinfo.dk/side/170/bio/471/

5. Danske Kvinders Nationalråd
Danske Kvinders Nationalråd, i dag Kvinderådet, blev oprettet i 1899 som en paraplyorganisation for de danske kvindeorganisationer. Formålet er at koordinere de kvindepolitiske krav og påvirke udviklingen nationalt og internationalt. Kvinderådet har over 50 medlemsorganisationer og bag dem står mere end 1 million medlemmer. Medlemsforeningerne er fagforbund, politiske partiers kvindeudvalg, og en lang række kvindeforeninger og kvindegrupper.

Læs mere om Kvinderådet på deres hjemmeside:
http://www.kvinderaadet.dk/

6. DKN
DKN er en forkortelse af Danske Kvinders Nationalråd.

7. Udenrigsministeriets Markedsafdeling
Markedssekretariatet var en særlig afdeling i Udenrigsministeriet, der fra 1966-1991 der varetog spørgsmål vedrørende EFs indre marked.

8. Dansk Kvindesamfund
Dansk Kvindesamfund er Danmarks ældste kvindeorganisation, stiftet i 1871 af bl.a. Matilde Bajer og Fredrik Bajer.

9. Ruth Nielsen
Ruth Nielsen (1946- ) er forsker og professor. Ruth Nielsen er professor i jura ved Juridisk Institut på Handelshøjskolen i København. Hun er en af pionererne inden for juridisk kvindeforskning i Danmark.

10. ILO
Den Internationale Arbejdsorganisation, The International Labour Organization, ILO blev grundlagt i 1919 og har siden 1946 været en særorganisation inden for FN. ILO arbejder for en global forbedring af arbejds- og levevilkår gennem vedtagelse af internationale konventioner og anbefalinger, som fastsætter minimumskrav vedrørende løn, arbejdstid, ansættelsesvilkår og social sikkerhed. Både arbejdstagere og arbejdsgivere deltager i organisationens arbejde sammen med regeringerne fra ILOs 175 medlemslande. ILOs konvention nr. 100 om lige løn til mænd og kvinder for arbejde af samme værdi, som blev vedtaget i 1951 i Geneve, har haft stor betydning for kvinders kamp for ligeløn internationalt, også i Danmark.

11. Maria Marcus
Maria Marcus (1926- ) er forfatter, psykoterapeut og sexolog. Hun debuterede med "Kvindespejlet" i 1964. Hendes mest kendte bog er "Den frygtelige sandhed" fra 1974 om kvinders masochisme. Hun er en fremtrædende repræsentant for 1970´ernes nye kvindelitteratur og har skrevet en række bøger, blandt andet romaner, terapibøger, ungdomsbøger og erindringer.

12. Suzanne Giese
Suzanne Giese (1946 - ) er forfatter. Hun var fra begyndelsen en af de fremtrædende skikkelser i Rødstrømpebevægelsen. Hun har som forfatter, journalist, forlagskonsulent, medstifter af forlaget Tiderne Skifter og som redaktør og skribent i tidsskriftet HUG! siden 1970´erne tematiseret feminisme og kvindebevægelse.

Læs mere om Suzanne Giese i ekspertdatabasen Kvinder på Linjen:
http://www.kvinfo.dk/side/383/?action=2&profilid=2588

13. Inga Dahlsgård
Inga Dahlsgård (1909 - 1989) var tandlæge, programredaktør og journalist. Hun var aktiv i Dansk Kvindesamfund siden 1930´erne. I perioden 1945-62 var hun redaktør for Dansk Kvindesamfunds tidsskrift "Kvinden og Samfundet". Fra 1949 arbejdede hun i Danmarks Radio, de første mange år med kvindeudsendelser. Hun var socialdemokrat og medlem af Kvindekommissionen af 1965.

Læs mere om Inga Dahlsgård i Dansk Kvindebiografisk Leksikon:
http://www.kvinfo.dk/side/170/bio/476/

14. Nynne Koch
Nynne Koch (1915 - 2001) var forfatter og centerleder på KVINFO. Som debattør og forfatter profilerede Nynne Koch sig allerede i 1950´erne som feminist. I 1960´erne tog hun initiativ til at registrere kvinderelevant litteratur på Det Kongelige Bibliotek, et projekt der udviklede sig til grundlæggelsen af KVINFO.

Læs mere om Nynne Koch i Dansk Kvindebiografisk Leksikon:
http://www.kvinfo.dk/side/170/bio/577/

15. Kamma Rahbek
Kamma Rahbek (1775 - 1829) var salonværtinde. Hun var gift med forfatteren Knud Lyne Rahbæk og boede i Bakkehuset på Frederiksberg. Med Kamma Rahbek som værtinde blev Bakkehuset centrum for en kreds af den danske guldalders toneangivende digtere, kritikere, udgivere og undervisere som samledes til litterær salon og diskussioner.

Læs mere om Kamma Rahbek i Dansk Kvindebiografisk Leksikon:
http://www.kvinfo.dk/side/170/bio/1584/

16. Feminologisk litteratur
Feminologi var Nynne Kochs definition af kvindeforskning. Nynne Koch var KVINFOs grundlægger.

17. Thilderne
Mathildes Børn, også kaldt Thildes børn eller bare Thilderne var en aktivistgruppe under Dansk Kvindesamfund der blev etableret på Dansk Kvindesamfunds landsmøde i 1970. Thilderne er opkaldt efter Mathilde Fibiger.
Mathilde Fibiger (1830-72) var forfatter. Med udgivelsen af brevromanen "Clara Raphael. Tolv breve" i 1851 blev Mathilde Fibiger den første danske kvinde, som formulerede uligheden mellem kønnene og kvindernes manglende udfoldelsesmuligheder. Romanen vakte stor opsigt og udløste en fejde, Clara Raphael-fejden, hvor en række prominente mænd fra de forskellige politiske fløje bidrog.

Læs mere om Mathilde Fibiger i Dansk Kvindebiografisk Leksikon:
http://www.kvinfo.dk/side/170/bio/768/

18. Ester Boserup
Ester Boserup (1910 - 1999) var nationaløkonom. Hun var den første kvindelige danske økonom med en international forskerkarriere. Som forfatter til indflydelsesrige bøger om de fattige landes muligheder for udvikling understregede hun særlig kvinders betydning for udviklingsprocessen. Ester Boserup arbejdede blandt andet for FN.

Læs mere om Ester Boserup i Dansk Kvindebiografisk Leksikon:
http://www.kvinfo.dk/side/170/bio/206/

19. Ritt Bjerregaard
Ritt Bjerregaard (1941- ) er politiker og lærer. I 1971 blev hun valgt til Folketinget for Socialdemokratiet og har siden bl.a. været undervisningsminister, socialminister og EU-kommissær.

Læs mere om Ritt Bjerregaard i Dansk Kvindebiografisk Leksikon:
http://www.kvinfo.dk/side/170/bio/149/

 

Moderpublikation: Roser og sten, 1976, s. 169-87

Forfatter:

År: 1976