Kilde 411 - Skematisk oversigt over aktiviteter - FNs kvindeƄr 1975

Owned by KVINFO
Last updated: Nov 04, 2022
17 min read

I begyndelsen af FNs kvindeƄr i 1975 nedsatte Statsministeriet en Koordinationsgruppe for kvindeƄrsaktiviteter. BƄde i Danmark og internationalt var 1975 et Ƅr med mange aktiviteter med fokus pƄ kvinder og ligestilling.

"Skematisk oversigt over aktiviteter". Roser og sten, 1976, s. 169-87

SKEMATISK OVERSIGT OVER AKTIVITETER

STATSMINISTERIET
I begyndelsen af 1975 nedsatte statsministeriet en Koordinationsgruppe for kvindeĆ„rsaktiviteter, fĆørst med justitsminister Nathalie Lind som formand og efter regeringsskiftet i februar med socialminister Eva Gredal som formand. I forbindelse hermed oprettedes et KvindeĆ„rssekretariat, ledet af Grethe Fenger MĆøller. Senere nedsattes en arbejdsgruppe, ledet af Karen Dahlerup. Til brug ved kvindekonferencen i Mexico udgav KvindeĆ„rssekretariatet en pjece, "Danmark og kvinderne". Den giver i kort og knap form oplysning om sĆ„danne forhold i Danmark, som udenlandske kvinder kan forventes at vƦre interesseret i.
Allerede de to underudvalg under kommissionen vedrĆørende kvindernes stilling i samfundet foreslog, at der blev oprettet et permanent organ, der ved sin virksomhed skulle bidrage til gennemfĆørelse af ligestilling. Kvindekommissionen gik i marts 1974 ind for, at der fremsƦttes lovforslag om oprettelse af et rĆ„d for ligestilling mellem mƦnd og kvinder. LigestillingsrĆ„det var det fĆørste og vigtigste punkt pĆ„ den Ćønskeseddel, Danske Kvinders NationalrĆ„d sendte statsministeren i september, og efter hĆøringer hos bl.a. Dansk Arbejdsgiverforening og LO, der udtalte sig positivt, udsendte Statsministeriet den 31. oktober 1975 meddelelse om, at statsminister Anker JĆørgensen samme dag havde nedsat et ligestillingsrĆ„d med den opgave at fremme ligestillingen mellem mƦnd og kvinder inden for familielivet, i undervisning og uddannelse, pĆ„ arbejdsmarkedet og i samfundet. Konsulent Karen Dahlerup blev udpeget til formand.
Et seminar for fƦrĆøske kvinder, ogsĆ„ foreslĆ„et af DKN, blev ivƦrksat af Statsministeriet. Seminaret fandt sted pĆ„ Gentofte Hotel fra den 1. til den 8. november 1975, og der deltog 12 fƦrĆøske og 6 danske kvinder. HovedvƦgten var lagt pĆ„ sociale, undervisningsmƦssige og praktisk politiske problemer, og tiden blev anvendt dels til foredrag og diskussioner, dels til besĆøg pĆ„ forskellige institutioner.

UDENRIGSMINISTERIET
Om sin medvirken ved Danmarks deltagelse i Det internationale KvindeƄrs Verdenskonference i Mexico henviser Udenrigsministeriet til den rapport, som den danske delegation har afgivet til Folketinget. Udenrigsministeriets oversƦttelse og udgivelse af konferencens Verdensaktionsplan er omtalt i indledningen.
DKN havde Ćønsket, at Udenrigsministeriets Markedsafdeling skulle tage initiativet til afholdelse af et seminar i Danmark til gavn for kvinderne i De europƦiske FƦllesskaber. Udenrigsministeriet stillede sig positivt til sagen, der blev udarbejdet program og budget, og EFĀ“s generaldirektorat for sociale spĆørgsmĆ„l blev kontaktet vedrĆørende muligheden for tilskud til konferencen fra EFĀ“s sociale fond. Det var tanken, at konferencen skulle have vƦret afholdt i KĆøbenhavn den 16. til 19. september 1975 over temaet "Kvinderne som Ćøkonomisk faktor i FƦllesskabet", og Eva Gredal havde givet tilsagn om at lede den. I juni 1975 ansĆøgte Udenrigsministeriet Finansudvalget om et tilskud pĆ„ 200.000 kr. til konferencen. Imidlertid stemte et flertal i Finansudvalget imod ansĆøgningen, hvorefter konferencen mĆ„tte aflyses.
I Informationsserien "Danmark i EF" udsendte Udenrigsministeriet i kvindeĆ„ret et hefte med titlen "Kvinder og EF". I heftet blev der redegjort for ligestillingsproblematikkens behandling i EF, ligesom direktivet om ligelĆøn og direktivforslag om ligebehandling blev gennemgĆ„et.
Som optakt til kvindeĆ„ret udgav Udenrigsministeriets Presse- og kulturafdeling i december 1974 et informationsblad om kvindens stilling i Danmark pĆ„ engelsk, tysk og fransk. Informationsbladet er udarbejdet af Ida Haugsted. Til en udstilling, "Den danske kvinde fra i gĆ„r til i morgen", der vil blive arrangeret af Ministeriet for kulturelle Anliggender i Danmarks Hus i Paris i maj 1976, udgives en publikation, hvortil Udenrigsministeriet har givet tilsagn om Ćøkonomisk stĆøtte.
Udenrigsministeriets afdeling for internationalt udviklingsarbejde, Danida, nedsatte som led i kvindeĆ„ret et udvalg, der skulle koordinere og fremme informationsaktiviteter om kvindens stilling i udviklingslandene. KvindeĆ„rets u-landsudvalg bestod af reprƦsentanter for Danida, Dansk Kvindesamfund, Dansk Ungdoms FƦllesrĆ„d, Dansk UNICEF-komitĆ©, Danske Kvinders NationalrĆ„d, FN-forbundet, Folkekirkens NĆødhjƦlp, Mellemfolkeligt Samvirke og RĆødstrĆømperne, og det havde sekretariat i Dansk Kvindesamfund. Udvalget udgav en folder "Internationalt kvindeĆ„r 1975". Af Danidas oplysningsmidler blev der ydet stĆøtte til en rƦkke weekend-kurser, andre kurser og seminarer, arrangeret af danske foreninger og organisationer, sĆ„som Dansk UNICEF-komitĆ©, Danske Kvinders NationalrĆ„d, Dansk Kvindesamfund, Radikal Ungdoms Landsforbund og FN-forbundet.
Danida har endvidere ydet Ćøkonomisk stĆøtte til publikationer udgivet af bl. a. Mellemfolkeligt Samvirke, FN-forbundet, Dansk UNICEF-komitĆ© og KFUK og til to filmprojekter om kvinders forhold i udviklingslandene, Erwin Leisers "Alverdens kvinder" og filmen "Women in Latin America", der blev vist pĆ„ den alternative kvindekonference i Mexico. I forbindelse med kvindekonferencen arrangeredes en grupperejse for journalister til Mexico City. I tiden 11. til 25. august arrangeredes en fƦllesnordisk rejse til Zambia for kvindeorganisationsreprƦsentanter. Rejsen blev forberedt gennem et introduktionsmĆøde og et seminar. I dagene 4. til 23. november arrangeredes en fƦllesnordisk journalistrejse til Ghana og Cameroun. Et forberedende seminar blev holdt i Helsingfors i slutningen af september.
Endvidere har Danidas tidsskrift "Udvikling" i en rƦkke artikler belyst kvindekonferencen i Mexico og kvindens stilling i udviklingslandene. Som opfĆølgning af kvindekonferencen er der udgivet et sƦrnummer af "U-klip" med artikler om konferencen.
I oktober 1974 foreslog 5 medlemmer af Nordisk RĆ„d, at rĆ„det skulle arrangere en nordisk historisk udstilling, "Kvinden i Norden", i anledning af det internationale kvindeĆ„r. Materialet fra udstillingen burde udgives i bogform. Forslaget vandt almindelig tilslutning, og en udstilling, hvortil materiale ogsĆ„ er hentet i Danmark, er under forberedelse, ledet af den svenske kvindeforsker, Asta Ekenvall. Det har dog ikke vƦret muligt at gennemfĆøre udstillingen inden udgangen af kvindeĆ„ret.
Nordisk Kulturfond har med 660.000 d. kr. stĆøttet 19 kvindeĆ„rsprojekter, heriblandt 3 danske, Danske Kvinders NationalrĆ„ds egnsudviklingsseminar (Maribo-seminaret), Kvindeudstillingen pĆ„ Charlottenborg, der ogsĆ„ stĆøttedes af Ministeriet for kulturelle Anliggender, og cand. jur. Ruth Nielsen til kvindejuridiske aktiviteter (nƦrmere omtalt under KĆøbenhavns Universitet). Hvert af de danske projekter fik 50.000 kr.
I slutningen af kvindeĆ„ret udgav Mellemfolkeligt Samvirke (med stĆøtte af Danida) en bog om kvinder i forskellige lande, "Kvinder er den halve verden", redigeret af Ellen Buch-Hansen. Mellemfolkeligt Samvirke udarbejdede endvidere et foredragsprogram specielt om u-landskvinders forhold.
Som tidligere omtalt udgav FNĀ“s Informationskontor for de Nordiske Lande i januar 1975 et hefte med baggrundsmateriale til Det internationale kvindeĆ„r.
FN-forbundet udgav i anledning af kvindeĆ„ret en publikation, "FNĀ“s kvindeĆ„r. Kvinder og udvikling", skrevet af Eva Rude. Endvidere afholdt forbundet den 15. august et offentligt mĆøde i KĆøbenhavn med deltagelse af Helvi SipilƤ, generalsekretƦren for kvindeĆ„ret.
Dansk UNICEF-komitĆ© holdt i marts et weekend-seminar (stĆøttet af Danida) for 60 lƦrere og informationsfolk. Seminaret behandlede emnet " Kvindens stilling i udviklingslandene". Endvidere udgav komiteen et hefte med undervisningsmateriale om kĆønsrollemĆønstre i industri- og udviklingslandene, "Myte eller virkelighed", redigeret af Nils Hartmann. OgsĆ„ til denne publikation har Danida ydet stĆøtte. Sammen med Folkekirkens NĆødhjƦlp producerede Dansk UNICEF-komitĆ© endvidere pjecen: "Kvinder - lad os bruge vores Ć„r".

NORDISK ILO-UDVALG
Det under Nordisk socialpolitisk KomitĆ© nedsatte ILO-udvalg udfƦrdigede i marts 1975 en rapport om visse ILO-instrumenter, som vedrĆører kvinders stilling pĆ„ arbejdsmarkedet, og rapporten blev taget op til behandling pĆ„ den Nordiske socialpolitiske KomitĆ©s mĆøde i KĆøbenhavn den 9.-10. april 1975. I "Nyt fra Arbejdsdirektoratet" nr. 1, 1975, skrev Karen Dahlerup en artikel, der bl. a. behandler ILOĀ“s forberedende indsats til kvindeĆ„ret.
Beretningen til folketinget vedrĆørende ILO-konferencen i juni 1975 indeholdt bl.a. en resolution vedrĆørende handlingsprogram med henblik pĆ„ at fremme ligestillingen af kvindelige arbejdstagere med hensyn til muligheder og behandling - en deklaration om ligestilling af kvindelige arbejdstagere og en resolution om ligestilling mellem og lige muligheder for kvinder og mƦnd.

EFĀ“S PRESSE OG INFORMATIONSCENTER
EFĀ“s Presse- og Informationscenter i KĆøbenhavn, der er EF-kommissionens informationskontor i Danmark, afholdt 9.-10. maj et kursus om kvinden i EF. Endvidere udgav centeret i november 1975 en pjece "EF og kvindesagen", der dels behandler EFĀ“s indsats med hensyn til ligestilling af mƦnd og kvinder, dels beskƦftiger sig med EFĀ“s generelle politik. I bilaget gives statistiske oversigter over de nuvƦrende EF-lande med hensyn til kvindernes andel af arbejdsstyrken, antal vuggestuepladser, antal bĆørnehavepladser og antal varige forbrugsgoder.

ARBEJDSMINISTERIET
Arbejdsministeriet udsendte i kvindeĆ„ret i samarbejde med Arbejderbeskyttelses-Fondet en pjece "Hendes verden" og Arbejderbeskyttelses-Fondet en film med samme titel. FormĆ„let med bĆ„de pjecen og filmen er at lƦgge op til debat. Filmen kan lejes ved henvendelse til Arbejderbeskyttelses -Fondet, Vesterbrogade 69, 1620 KĆøbenhavn V., telefon (01) 22 52 52.
Arbejdsdirektoratet udgav en pjece med titlen "Kvinder kan det hele", som har til formĆ„l at opmuntre kvinder til at sĆøge ind i andre erhverv end netop de traditionelle kvindefag. Pjecen findes bĆ„de i en lille folder og i stort avis-format. Pjecen fĆ„s pĆ„ arbejdsformidlingskontorerne.

INDENRIGSMINISTERIET
Indenrigsministeriet nedsatte i kvindeĆ„ret en arbejdsgruppe, der skulle behandle spĆørgsmĆ„let om ivƦrksƦttelse af livmoderkrƦftundersĆøgelser. Herved tog man det fĆørste skridt henimod imĆødekommelse af et af Ćønskerne fra Danske Kvinders NationalrĆ„d.

MINISTERIET FOR GRƘNLAND
Ministeriet for GrĆønland har afholdt udgifterne til tre betƦnkninger, afgivet af Udvalget vedrĆørende grĆønlandske kvinders forhold. BetƦnkningerne er publiceret pĆ„ dansk og grĆønlandsk med titlerne: "Kvinden og samfundsudviklingen", "Kvinden og familien" og "Kvinden og boligen". I forbindelse med konferencen i Mexico blev der endvidere udarbejdet et resumĆ© af "Kvinden og samfundsudviklingen" pĆ„ engelsk, dansk og grĆønlandsk. Ministeriet har endvidere til stĆøtte for arbejdet med at forĆøge kvinders deltagelse i arbejdet med samfundsproblemerne i samarbejde med GrĆønlands Oplysnings Forbund (GOF) ansat formanden for Udvalget vedrĆørende grĆønlandske kvinders forhold, Guldborg Chemnitz som konsulent i et halvt Ć„r, for at betƦnkningerne kan skabe debat i foreninger og skoler i byer og bygder i GrĆønland.

MINISTERIET FOR KULTURELLE ANLIGGENDER
Ministeriet for kulturelle Anliggender og en rƦkke af de institutioner, der henhĆører under dette ministerium, har selvsagt kunnet tegne sig for en stor del af kvindeĆ„rsaktiviteterne. FĆørst og fremmest har ministeriet givet Ćøkonomisk stĆøtte til alternative kvindegruppers kulturelle aktiviteter, f. eks. Kvindeudstillingen pĆ„ Charlottenborg, udstillingen "Lykken er at vƦre kvinde", Kvindefestivalen i FƦlledparken i KĆøbenhavn, "Mobil" kvindefestival (Kvindekaravanen) i sommeren 1975, en vandreudstilling i USA "Danish Expressions in Textile" der viste vƦrker af 20 danske tƦppevƦversker, samt tilskud til kvindehuset "CafĆ© Rosa" i HolbƦk. Det skal naturligvis ogsĆ„ nƦvnes, at den bog om kvindeĆ„ret, "Roser og sten", som du netop sidder med i hĆ„nden, har fĆ„et tilskud fra Ministeriet for kulturelle Anliggender.
Ministeriet stĆ„r selv for en udstilling, "Den danske kvinde fra i gĆ„r til i morgen", som skal afholdes i Danmarks Hus i Paris. Det var oprindelig tanken, at udstillingen skulle vƦre Ć„bnet i november 1975, og allerede i forĆ„ret 1975 blev der nedsat et tremandsudvalg til forberedelse af den. Udstillingen er imidlertid nu udskudt til maj 1976. I forbindelse med udstillingen vil der blive udgivet en publikation i avis-format, hvortil Udenrigsministeriet har ydet Ćøkonomisk stĆøtte.
Radio og fjernsyn har bragt en rƦkke udsendelser med relation til kvindeĆ„ret. FremhƦves mĆ„ tv-serien "Det stƦrke kĆøn" (titlen er tƦnkt provokerende) produceret af Maria Marcus og Suzanne Giese. Den blev sendt op til den internationale kvindedag, 8. marts, og den var delt i fire dele, en om kvindens seksualitet, en om kvinden i hjemmet, en om kvinden pĆ„ arbejdspladsen og en udsendelse, der fortalte om, hvordan en pige bliver til en kvinde og en dreng til en mand. Endvidere kan nƦvnes en voksenundervisningsrƦkke i radio/tv, "Kvindernes nye verden", der blev sendt i radioen hver tirsdag fra 2. september til 16. december 1975 og i tv fire gange i oktober og november mĆ„ned. Radioudsendelserne var produceret af Inge DahlsgĆ„rd og Annette Winding, tv-udsendelserne af Inge Kranold. De formede sig hovedsagelig som samtaler med danske kulturpersonligheder, der har en markant indstilling til forskellige aspekter af kvindespĆørgsmĆ„let. Til serien blev udgivet en grundbog, skrevet af Nynne Koch. Bogen beskƦftiger sig med hovedstrĆømningerne i feminologisk idĆ©historie (feminologi = kvindeforskning). Den begynder med de gamle kultursamfunds patriarkater (mandsstyrede samfund) og matriarkater (kvindestyrede samfund), og fĆører over nutidens mandssamfund og kvindernes oprĆør frem til forskellige tƦnkte fremtidssamfund, der kunne erstatte eller supplere mandssamfundet.
Det kongelige Bibliotek arrangerede i efterĆ„ret en udstilling omkring Kamma Rahbek og Bakkehuset. I anledning af kvindeĆ„ret udsendte biblioteket i sommeren 1975 en kommenteret litteraturfortegnelse, "Hvad er det kvinden vil?", der omfattede et udvalg af feminologisk litteratur fra bibliotekets samlinger. Fra midten af november 1975 til midten af februar 1976 vistes en udstilling af feminologisk litteratur med samme titel. Til udstillingen var knyttet et "Feminologi-vƦrksted" med feminologiske kataloger, tidsskrifter, hĆ„ndbĆøger og bibliografier.
Statsbiblioteket i ƅrhus arrangerede fra 13. maj til 13.juni 1975 en udstilling med titlen: "Kvinder og uddannelse". Der blev lagt vƦgt pĆ„ at vise de vanskeligheder, kvinder har haft - og stadig har - i uddannelsesforlĆøbet og pĆ„ arbejdsmarkedet. PĆ„ en debatvƦg var hovedvƦgten lagt pĆ„ helt aktuelt stof fra aviser og tidsskrifter.
PĆ„ grundlag af en tidligere afholdt udstilling arrangerede Nationalmuseet en vandreudstilling, "Ugift eller lykkelig" , en udstilling af kvindedragter og en etnografisk udstilling, "Maine Sorda - en landsby i Niger", der Ć„bnede 31. oktober 1976. Samtidig udgav museet en bog, "Frie piger i Mangaland. KĆønsroller, Ʀgteskab og prostitution i Vestafrika" af Mette Bovin og Lisbet Holtedahl.
Danmarks Biblioteksforening tog initiativet til en vandreudstilling, "Lykken er at vƦre kvinde", der fĆørst vistes i Herlev Bibliotek i maj 1975. Efter planen skal udstillingen vises i 18 biblioteker; den slutter i Albertslund Bibliotek i maj 1976.
Fra maj til oktober 1975 vistes i Viborg Stiftsmuseum en udstilling, "Kvinderne gjorde det fĆørst", der drejede sig om de arbejdsprocesser, som kvinder har sat i gang inden for landbrug, mejeribrug, tekstilindustri m.v.
I anledning af kvindeĆ„ret Ć„bnede HelsingĆør Kommunes Historiske Samling den 3. juli 1975 udstillingen "De Glemte", baseret pĆ„ erindringer fra TikĆøb Arbejdsanstalt, meddelelser fra en 80-Ć„rig dame og HelsingĆør Kommunes socialvƦsen. Den beskƦftigede sig med ensomme gamle kvinders problemer.

MINISTERIET FOR OFFENTLIGE ARBEJDER
Post- og TelegrafvƦsenet udsendte i anledning af kvindeĆ„ret et sƦrligt frimƦrke med portrƦt af dronning Margrethe og kvindeĆ„rets symbol. FrimƦrket udsendtes med en overpris pĆ„ 20 Ćøre, der indgĆ„r i et fond, som skal anvendes til velgĆørende formĆ„l i kvindesagens tjeneste specielt i GrĆønland og pĆ„ FƦrĆøerne.

SOCIALMINISTERIET
I samarbejde med Danske Kvinders NationalrĆ„d afholdtes der den 8.-9. november 1975 under Socialministeriets omrĆ„de pĆ„ LO-skolen i HelsingĆør et seminar over emnet "Vore bĆørn og deres opvƦkstvilkĆ„r". Udgifterne til seminaret blev afholdt af henholdsvis Socialministeriet og Socialstyrelsen. Seminaret vil blive nƦrmere omtalt sammen med Danske Kvinders NationalrĆ„ds Ćøvrige aktiviteter.

UNDERVISNINGSMINISTERIET
Undervisningsministeriets tidsskrift "Uddannelse" beskƦftigede sig i et sƦrnummer i maj 1975 med spĆørgsmĆ„let om uddannelsespolitik og ligestilling mellem mƦnd og kvinder. Under Dansk UNICEF-komitĆ© er nƦvnt undervisningsmaterialet "Myte eller virkelighed".
KvindeĆ„ret faldt sammen med hundredeĆ„ret for kvinders adgang til at erhverve akademisk borgerret ved KĆøbenhavns Universitet. JubilƦet blev markeret ved en planche- og billedudstilling i universitetets festsal i marts 1975, ved at reservere et temanummer af Universitetsavisen og ved en kvindedebatuge i marts 1975 indenfor alle fag. De forskellige fakulteter afholdt debatmĆøder, og der var debatteater med f. eks. Solvognen, Thilderne og Fiolteatret. I efterĆ„rssemesteret blev der afholdt en rƦkke kvindeseminarer og mĆøder pĆ„ universitetet. SƦrlig aktive var kvinderne inden for det juridiske fakultet. Det lykkedes de kvindelige jurister at fĆ„ etableret undervisning i kvinderet, bĆ„de pĆ„ universitetet og Folkeuniversitetet. Endvidere udgav de et festskrift, "Jura og kvinder", redigeret af Inger DĆ¼beck, Jytte LindgĆ„rd og Ruth Nielsen med bidrag af en rƦkke kendte kvindelige jurister. Som nƦvnt under Nordisk Kulturfond fik Ruth Nielsen et bidrag fra fonden pĆ„ 50.000 kr. til kvindejuridiske aktiviteter.
PĆ„ Odense Universitet igangsatte man to ĆøvelsesrƦkker ved Nordisk Institut med titlerne: "KĆønsrollemĆønstre i dansk litteratur 1870-1900" og "Kvindelitteratur, kvindekommunikation -og kvindeorganisationsformer med udgangspunkt i 1880Ā“erne". Desuden findes et tvƦrfagligt kursus med titlen: "Autoritet og familie".
I begyndelsen af kursusĆ„ret 1974/1975 blev der pĆ„ Danmarks LƦrerhĆøjskole afholdt et 12-timers kursus med titlen "KĆønsroller". Emnet blev prƦsenteret ud fra en sociologisk synsvinkel, og byggede pĆ„ Kvindekommissionens "BetƦnkning vedrĆørende ligestilling". I det almindelige Ć„rskursus i samfundskundskab optrƦder tillige et indslag om kĆønsrollespĆørgsmĆ„let. Tidsskriftet "Hist & Pist", der redigeres af to af lƦrerhĆøjskolens medarbejdere ved Instituttet for historie og samfundskundskab, udgav i 1974 et temanummer, "KĆønsroller/ligestilling", skrevet af Frode Rasmussen med en tilhĆørende sƦrskilt lƦrervejledning.

DANSKE KVINDERS NATIONALRƅD
DKNĀ“s igangsƦttende initiativ, brevet til statsministeren af 27. september 1974, der var startskuddet for alle kvindeĆ„rsaktiviteterne, er allerede omtalt i indledningen. lĆøvrigt har NationalrĆ„det i kvindeĆ„ret gjort en betydningsfuld indsats med hensyn til tilrettelƦggelse af seminarer. I samarbejde med Danida ivƦrksatte rĆ„det den 1. og 2. marts pĆ„ LO-skolen i HelsingĆør et seminar om kvinderne i udviklingslandene. "Hvorfor skal vi i Danmark interessere os for den 3. verden?", hvori 50 nĆøglepersoner inden for danske kvindeorganisationer deltog. Blandt talerne var Ester Boserup og Kjeld Philip. For sĆ„ vidt angĆ„r NationalrĆ„dets samarbejde med Danida kan det iĆøvrigt nƦvnes, at rĆ„det udpegede en deltager i den af Danida arrangerede fƦllesnordiske studierejse til Zambia for kvindeorganisationsreprƦsentanter. Et andet af Danske Kvinders NationalrĆ„ds seminarer, hvortil Socialministeriet og Socialstyrelsen afholdt udgifterne, og som kort er nƦvnt under Socialministeriets aktiviteter, var "Vore bĆørn og deres opvƦkstvilkĆ„r", der ligeledes blev afholdt pĆ„ LO-skolen i dagene 8.-9. november 1975. Deltagerne i seminaret drĆøftede reformplaner og behovet for en ideologi og en mĆ„lsƦtning. Det blev diskuteret, om der skulle spares eller omprioriteres, og spĆørgsmĆ„let om kĆønskvoteringen pĆ„ seminarierne blev behandlet. Endvidere blev der opfĆørt et debatspil om samspilsramte bĆørn. H. C. Seierup holdt indledningstalen, og der foreligger et referat, skrevet af Eva Bendix. Det tredie af DKNĀ“s seminarer var egnsudviklings-seminaret i Maribo (Maribo-seminaret), der er nƦvnt under Nordisk Kulturfond som en af de tre danske kvindeĆ„rsaktiviteter, der fik stĆøtte fra fonden. Seminaret blev afholdt den 9.-12. november 1975 pĆ„ Hotel Hvide Hus i Maribo med deltagelse af reprƦsentanter fra Norge, Sverige, Finland, Island, FƦrĆøerne og GrĆønland - foruden naturligvis Danmark. Af emner, der blev behandlet pĆ„ seminaret, kan nƦvnes "Hvilke muligheder er der i egnsudviklingsloven?", "Hvilke krav stiller familien til samfundets service?" og "Hvordan skaber man beskƦftigelse til kvinder?". Der foreligger en rapport fra seminaret, udarbejdet af Hanne Svarre.

DANSK KVINDESAMFUND
En af de aktiviteter, der ledte op til kvindeĆ„ret, var Dansk Kvindesamfunds "Aktion Kvindevalg", der blev gennemfĆørt i forbindelse med valget i januar 1975. Som nƦvnt under Danida, havde kvindeĆ„rets u-landsudvalg sekretariat i Dansk Kvindesamfund, og udvalget udgav folderen "Internationalt kvindeĆ„r 1975". Formanden for Dansk Kvindesamfund var leder af KvindeĆ„rssekretariatet. Formanden deltog ligeledes i Mexico-konferencen, ligesom Dansk Kvindesamfund var reprƦsenteret i kvindeĆ„rets samarbejdsgruppe, der omtales nedenfor.
Af egentlige aktiviteter mĆ„ fremhƦves et weekend-arbejdsmĆøde om u-lands-kvindernes forhold i marts 1975 (85 deltagere) og 7 weekend-kurser om samme emne, alle stĆøttet af Danida. HĆøjdepunktet var imidlertid DKĀ“s 3. internationale seminar, holdt pĆ„ "HĆøjstrupgĆ„rd" ved HelsingĆør i dagene 12.-20. august. I seminaret deltog reprƦsentanter for kvindeforeningerne i Gambia, Ghana, Liberia, Nigeria, Sierra Leone, Norge, Sverige, Finland, Island, FƦrĆøerne og GrĆønland samt reprƦsentanter for Dansk Kvindesamfund. 20 kvinder fra Vestafrika -og et lignende antal danske kvinder -var kommet til stede. En rƦkke forskellige emner blev debatteret, og seminaret endte med vedtagelse af HelsingĆør-deklarationen om kvinder og udvikling. FNĀ“s generalsekretƦr for kvindeĆ„ret, Helvi SipilƤ, talte ved en reception givet af udenrigsminister K.B. Andersen, ligesom bĆ„de socialminister Eva Gredal og undervisningsminister Ritt Bjerregaard talte pĆ„ konferencen.
Dansk Kvindesamfund deltog desuden i den fƦllesnordiske studierejse, som Danida havde arrangeret til Zambia for kvindeorganisationsreprƦsentanter. Dansk Kvindesamfund har i kvindeĆ„ret Ćønsket at gĆøre det til en mƦrkesag at skaffe flere kvinder ind i politik. Med dette formĆ„l har foreningen bl. a. udgivet en pjece, "Kvinder i politik". "Dette er en pjece om at skaffe sig magt" hedder det heri. "Ingen vil nogensinde give os kvinder magt. Vi mĆ„ tage den selv."
Dansk Kvindesamfund afholdt desuden et kĆønsrolleseminar for kvinder over fyrre. Desuden udgav DK to temanumre af sit medlemsblad Kvinden og Samfundet, hvoraf det ene handlede om kvinders bevidstgĆørelse og det andet om u-landskvinders forhold.

I efterĆ„ret 1974 tog rĆødstrĆømperne initiativ til at indkalde en lang rƦkke kvindeorganisationer med det formĆ„l at sĆøge et samarbejde i kvindeĆ„ret. Den nedsatte samarbejdsgruppe har afholdt 4 store mĆøder i lĆøbet af kvindeĆ„ret. Et om kvinder pĆ„ arbejdsmarkedet, et om kvinder i familien, et om kvinders krop og kĆønsroller og et, der hed: Kvinder - bevidsthed og politik.

LANDSORGANISATIONEN OG DANSK ARBEJDSGIVERFORENING
LO og Dansk Arbejdsgiverforening har samarbejdet om at udgive en pjece om betydningen af, at kvinder er organiseret. Handels- og KontorfunktionƦrernes Forbund har i kvindeĆ„ret udsendt en brochure med titlen: "Kvindens lĆønmƦssige stilling". Den omhandler internationale og overenskomstmƦssige bestemmelser om ligelĆøn, kvindernes stilling pĆ„ arbejdsmarkedet, uddannelse og avancement m. v. Den konkluderer, at betingelserne for erhvervsarbejde stadig ikke er ens for mƦnd og kvinder, fĆørst og fremmest fordi hjemmets opgaver langt de fleste steder pĆ„hviler kvinden, og at der er tale om et helt kulturmĆønster, som mĆ„ Ʀndres totalt.

KVINDELIGT ARBEJDERFORBUND
Kvindeligt Arbejderforbunds hovedbestyrelse har i anledning af kvindeĆ„ret fremsat en udtalelse, hvor man dels har formuleret en rƦkke krav, og dels har meddelt, at man har nedsat et ligeretsudvalg. Det mĆ„ virke dybt deprimerende pĆ„ enhver kvinde, siges det, at blive betragtet som et andenrangs menneske, der skal vƦre henvist til Ʀgtemandens forsĆørgelse. I Ćøvrigt udtrykkes der forhĆ„bning om, at nedsƦttelsen af LigestillingsrĆ„det vil medvirke til at Ʀndre de forskellige forhold, der gĆør det vanskeligt for kvinden at placere sig pĆ„ arbejdsmarkedet pĆ„ lige fod med manden.

 

N O T E R

1. Nathalie Lind
Nathalie Lind (1918 - 1999) var advokat og minister. Hun var landsformand i Dansk Kvindesamfund fra 1966-68. Hun var medlem af Folketinget 1964-66 og 1968-81 for Venstre. Fra 1968-71 bestred hun posten som socialminister. Derefter blev hun kulturminister fra 1973-75 og justitsminister fra 1978-79. Hun var chef for den Sociale Ankestyrelse 1982-88.

LƦs mere om Nathalie Lind i biografien fra Dansk Kvindebiografisk Leksikon.

2. Eva Gredal
Eva Gredal (1927 - 1995) var minister. Hun var socialrƄdgiver og fagligt aktiv som formand for Dansk SocialrƄdgiverforening 1959-67. Hun blev vagt til Folketinget fra 1971-75 og igen 1977-79. Hun var socialminister 1971-73 og 1975-78.

LƦs mere om Eva Gredal i biografien fra Dansk Kvindebiografisk Leksikon.

3. Grethe Fenger MĆøller
Grethe Fenger MĆøller (1941 - ) er politiker og tidligere minister. Som ung var hun medlem af Dansk Kvindesamfunds Ungdomskreds. Hun valgte at blive i moderforeningen, da ungdomskredsen blev splittet i 1968. Fra 1974-1981 var hun landsformand for Dansk Kvindesamfund. Tidligt blev hun ogsĆ„ partipolitisk engageret i Det konservative folkeparti, fĆørst som kommunalpolitiker og fra 1977 som folketingsmedlem. Politisk markerede hun sig som borgerlig feminist. Hun var arbejdsminister 1982-86. I 1987 blev hun formand for LigestillingsrĆ„det. Hendes politiske karriere stoppede brat i 1993 pĆ„ grund af Tamilsagen.

LƦs mere om Grete Fenger MĆøller i biografien fra Dansk Kvindebiografisk Leksikon.

4. Karen Dahlerup Andersen
Karen Dahlerup Andersen (1920- ) er politiker. Hun var medlem af Folketinget for Socialdemokratiet fra 1970-71 og 1977-81. Gennem hele sin karriere var hun kvinde- og ligestillingspolitisk aktiv blandt andet som medlem af Kvindekommissionen af 1965. I 1975 blev hun LigestillingsrĆ„dets fĆørste formand, en post hun bestred til 1982.

LƦs mere om Karen Dahlerup Andersen i biografien fra Dansk Kvindebiografisk Leksikon.

5. Danske Kvinders NationalrƄd
Danske Kvinders NationalrƄd, i dag KvinderƄdet, blev oprettet i 1899 som en paraplyorganisation for de danske kvindeorganisationer. FormƄlet er at koordinere de kvindepolitiske krav og pƄvirke udviklingen nationalt og internationalt. KvinderƄdet har over 50 medlemsorganisationer og bag dem stƄr mere end 1 million medlemmer. Medlemsforeningerne er fagforbund, politiske partiers kvindeudvalg, og en lang rƦkke kvindeforeninger og kvindegrupper.

LƦs mere om KvinderƄdet pƄ deres hjemmeside:
http://www.kvinderaadet.dk/

6. DKN
DKN er en forkortelse af Danske Kvinders NationalrƄd.

7. Udenrigsministeriets Markedsafdeling
Markedssekretariatet var en sƦrlig afdeling i Udenrigsministeriet, der fra 1966-1991 der varetog spĆørgsmĆ„l vedrĆørende EFs indre marked.

8. Dansk Kvindesamfund
Dansk Kvindesamfund er Danmarks Ʀldste kvindeorganisation, stiftet i 1871 af bl.a. Matilde Bajer og Fredrik Bajer.

9. Ruth Nielsen
Ruth Nielsen (1946- ) er forsker og professor. Ruth Nielsen er professor i jura ved Juridisk Institut pĆ„ HandelshĆøjskolen i KĆøbenhavn. Hun er en af pionererne inden for juridisk kvindeforskning i Danmark.

10. ILO
Den Internationale Arbejdsorganisation, The International Labour Organization, ILO blev grundlagt i 1919 og har siden 1946 vƦret en sƦrorganisation inden for FN. ILO arbejder for en global forbedring af arbejds- og levevilkĆ„r gennem vedtagelse af internationale konventioner og anbefalinger, som fastsƦtter minimumskrav vedrĆørende lĆøn, arbejdstid, ansƦttelsesvilkĆ„r og social sikkerhed. BĆ„de arbejdstagere og arbejdsgivere deltager i organisationens arbejde sammen med regeringerne fra ILOs 175 medlemslande. ILOs konvention nr. 100 om lige lĆøn til mƦnd og kvinder for arbejde af samme vƦrdi, som blev vedtaget i 1951 i Geneve, har haft stor betydning for kvinders kamp for ligelĆøn internationalt, ogsĆ„ i Danmark.

11. Maria Marcus
Maria Marcus (1926- ) er forfatter, psykoterapeut og sexolog. Hun debuterede med "Kvindespejlet" i 1964. Hendes mest kendte bog er "Den frygtelige sandhed" fra 1974 om kvinders masochisme. Hun er en fremtrƦdende reprƦsentant for 1970Ā“ernes nye kvindelitteratur og har skrevet en rƦkke bĆøger, blandt andet romaner, terapibĆøger, ungdomsbĆøger og erindringer.

12. Suzanne Giese
Suzanne Giese (1946 - ) er forfatter. Hun var fra begyndelsen en af de fremtrƦdende skikkelser i RĆødstrĆømpebevƦgelsen. Hun har som forfatter, journalist, forlagskonsulent, medstifter af forlaget Tiderne Skifter og som redaktĆør og skribent i tidsskriftet HUG! siden 1970Ā“erne tematiseret feminisme og kvindebevƦgelse.

13. Inga DahlsgƄrd
Inga DahlsgĆ„rd (1909 - 1989) var tandlƦge, programredaktĆør og journalist. Hun var aktiv i Dansk Kvindesamfund siden 1930Ā“erne. I perioden 1945-62 var hun redaktĆør for Dansk Kvindesamfunds tidsskrift "Kvinden og Samfundet". Fra 1949 arbejdede hun i Danmarks Radio, de fĆørste mange Ć„r med kvindeudsendelser. Hun var socialdemokrat og medlem af Kvindekommissionen af 1965.

LƦs mere om Inga DahlsgƄrd i Dansk Kvindebiografisk Leksikon.

14. Nynne Koch
Nynne Koch (1915 - 2001) var forfatter og centerleder pĆ„ KVINFO. Som debattĆør og forfatter profilerede Nynne Koch sig allerede i 1950Ā“erne som feminist. I 1960Ā“erne tog hun initiativ til at registrere kvinderelevant litteratur pĆ„ Det Kongelige Bibliotek, et projekt der udviklede sig til grundlƦggelsen af KVINFO.

LƦs mere om Nynne Koch i Dansk Kvindebiografisk Leksikon.

15. Kamma Rahbek
Kamma Rahbek (1775 - 1829) var salonvƦrtinde. Hun var gift med forfatteren Knud Lyne RahbƦk og boede i Bakkehuset pƄ Frederiksberg. Med Kamma Rahbek som vƦrtinde blev Bakkehuset centrum for en kreds af den danske guldalders toneangivende digtere, kritikere, udgivere og undervisere som samledes til litterƦr salon og diskussioner.

LƦs mere om Kamma Rahbek i Dansk Kvindebiografisk Leksikon.

16. Feminologisk litteratur
Feminologi var Nynne Kochs definition af kvindeforskning. Nynne Koch var KVINFOs grundlƦgger.

17. Thilderne
Mathildes BĆørn, ogsĆ„ kaldt Thildes bĆørn eller bare Thilderne var en aktivistgruppe under Dansk Kvindesamfund der blev etableret pĆ„ Dansk Kvindesamfunds landsmĆøde i 1970. Thilderne er opkaldt efter Mathilde Fibiger.
Mathilde Fibiger (1830-72) var forfatter. Med udgivelsen af brevromanen "Clara Raphael. Tolv breve" i 1851 blev Mathilde Fibiger den fĆørste danske kvinde, som formulerede uligheden mellem kĆønnene og kvindernes manglende udfoldelsesmuligheder. Romanen vakte stor opsigt og udlĆøste en fejde, Clara Raphael-fejden, hvor en rƦkke prominente mƦnd fra de forskellige politiske flĆøje bidrog.

LƦs mere om Mathilde Fibiger i Dansk Kvindebiografisk Leksikon.

18. Ester Boserup
Ester Boserup (1910 - 1999) var nationalĆøkonom. Hun var den fĆørste kvindelige danske Ćøkonom med en international forskerkarriere. Som forfatter til indflydelsesrige bĆøger om de fattige landes muligheder for udvikling understregede hun sƦrlig kvinders betydning for udviklingsprocessen. Ester Boserup arbejdede blandt andet for FN.

LƦs mere om Ester Boserup i Dansk Kvindebiografisk Leksikon.

19. Ritt Bjerregaard
Ritt Bjerregaard (1941- ) er politiker og lƦrer. I 1971 blev hun valgt til Folketinget for Socialdemokratiet og har siden bl.a. vƦret undervisningsminister, socialminister og EU-kommissƦr.

LƦs mere om Ritt Bjerregaard i Dansk Kvindebiografisk Leksikon.

 

Moderpublikation: Roser og sten, 1976, s. 169-87

Forfatter:

ƅr: 1976

 

 

KVINFO Ā· Christians Brygge 3 Ā· 1219 KĆøbenhavn K Ā· Tlf: 33 13 50 88 Ā· E-mail: kvinfo@kvinfo.dk