Kilde 372 - Porten gik først op da kvinderne råbte tøsedrenge

Under overenskomstforhandlingerne i 1971 arrangerede Kvindernes initiativgruppe for ligeløn en demonstration med fakkeltog fra Rådhuspladsen til Forligsinstitutionen for at bakke op om kravet om ligeløn.

"Porten gik først op da kvinderne råbte tøsedrenge". Ekstra Bladet, 9.2.1971, s. 18

PORTEN GIK FØRST OP DA KVINDERNE RÅBTE TØSEDRENGE
Mere end 5000 i demonstration for ligeløn, hvor flere nedlagde arbejdet for at være med
Taktfaste råb om strejke var den spontane reaktion på, at forligsmand Sigurd Wechselmann nægtede en kvindedelegation adgang tiL at aflevere resolutioner som led i den største ligelønsdemonstration i mange år.
I de kommende dage ventes der holdt møder om en evt. kvindelig arbejdsnedlæggelse, hvis ligelønnen ikke er med i det mæglingsforslag, der forhandles om i disse dage.

Demonstrationen var arrangeret af Kvindernes Initiativgruppe for Ligeløn, København, og samlede 5000-6000, der gik i fakkeltog fra Rådhuspladsen ad Strøget til forligsinstitutioner. Den overvejende del af demonstranterne var kvinder fra industrien. En gruppe fra Carlsberg og Tuborg nedlagde ganske enkelt arbejdet for at gå med i demonstrationen med transparenten "Ligelønskravet gi´ det en tand, forlis det nu ikke hr. Wechselmann"
i spidsen. Det formodes, at der deltog arbejdere fra en snes storkøbenhavnske virksomheder, udover deltagere fra fagforeningsledelser og fra diverse kvindeorganisationer.

NÆSTE GANG STREJKE

- Vågn, lille Lise, vågn og stå op. Syng til vi vækker samfundets top sang pigerne ved afgangen fra Rådhuspladsen. - Det er ingen pigebøn - vi VIL ha´ ligeløn, hed det på plakaterne, hvor sætningen: Vi vil ikke syltes i en kommission, også dukkede op flere gange.

I talen foran forligsinstitutionen hed det bl. a.: - Vi er her i vores fritid denne gang, men der bliver en næste gang, hvis vi ikke får ligeløn nu. Næste gang bliver det ikke i fritiden, og vi bliver mange flere.
Da det viste sig, at femmands-delegationen ikke kunne få lov til at aflevere resolutionerne til LO´s Thomas Nielsen ag Arbejdsgiverforeningens Leif Hartwoll, blev der almindelig forargelse.

- Tøsedrenge, gjaldede råbene mod vinduerne, hvorfra organisationernes forhandlere fulgte slaget. Preben Møller Hansen fra sømændene vendte sin tale i retning af, at man hellere måtte besætte forligsinstitutionen, men slog om igen , fordi voldsomme aktioner ikke vakte genklang.

- Vi er her ikke for at slås med politiet. Vi demonstrerer for at støtte vore forhandlere og vise arbejdsgiverne, at vore krav er alvor, sagde kvinderne.

Det viste sig da også at være en misforståelse, at forhandlerne ikke ville tale med delegationen. Thomas Nielsen og senere Leif Hartwell kom ned i porten og fik resolutionerne. Forligsmanden ønskede blot ikke "uro i huset"!

- Det var da godt, at vores egen forhandler kom først, sagde delegationen. - Men sælg os nu ikke en gang til, Thomas.

- Vi har ikke solgt noget, svarede LO´s formand.

En af de tidligere gange, da han var i kontakt med kvindedemonstrationen, udtalte han offentligt: - Fagbevægelsen er bedre til at skaffe kvinderne ligeløn end et par skolepiger, der erobrer talerstolen. Det var, da rødstrømpen Karen Jespersen ved sidste års 1. maj-demonstration blev fjernet fra Rådhuspladsens talerstol.
Gårdsdagens demonstration var det første resultat af samarbejde mellem fagbevægelsens kvinder og de nye kvindegrupper.

N O T E R

1. Kvindernes initiativgruppe for ligeløn
Kvindernes initiativgruppe for ligeløn var en koalition af fagforeningskvinder, Dansk Kvindesamfunds medlemmer, thilder og rødstrømper. Netværket var en udløber af interviewbogen "Kvinder på fabrik", som bl.a. Toni Liversage stod bag, og blev en organisatorisk model for lignende ligelønskampagner rundt om i landet.

2. Karen Jespersen
Karen Jespersen (1947 - ) er journalist og politiker. Karen Jespersen var med i Rødstrømpebevægelsen fra begyndelsen. Hun kom første gang på avisernes forsider, da hun på Rådhuspladsen 1. maj 1970 erobrede talerstolen fra LO-formanden for at stille krav om ligeløn. I 1970´erne var hun aktiv i Venstresocialisterne, men meldte sig i1980 ind i Socialdemokratiet og blev valgt ind i Folketinget 1990. Hun var socialminister fra 1993-2000 og indenrigsminister 2000-2001.

Læs mere om Karen Jespersen i biografien fra Dansk Kvindebiografisk Leksikon.

Moderpublikation: Ekstra Bladet, 9.2.1971, s. 18

Forfatter:

År: 1971