Det interne blad for København. Nr. 28, 1976

Det interne blad for København var Rødstrømpebevægelsens medlemsblad i hovedstadsområdet. Heri blev koordintationsmøder annonceret og refereret, de forskellige kvindegrupper kunne informere om deres arbejde og bladet bragte også nyheder om kvindehus og kvindefestivaller.

Det interne blad for København. Nr. 28, 1976

 

DET INTERNE BLAD FOR KØBENHAVN NR. 28
Indkaldelse til koordinationsmøde den 1.sept kl. 19.30 i [kvindetegn] - Huset Prinsessegade 7

INDHOLD:
Dagsorden til koomødet.
Meddelelser fra kontaktgruppen.
Ansøgning fra IB - gruppen
Sang til koomødet.
Referat af koomødet den 4 aug.
RSB s festivaltale.
Oplæg om selvstyrende hus.
Brev fra gruppe 127.
[kvindetegn] kurser.
Kvinde plade gruppe.
Meddelelser fra igangsættergruppen.
Ansøgning fra igangsættergruppen.
Referat fra paroleseminaret.
Bogcafeens lagerliste.
HUSK: deadline den 20 sept. kl. 12.00

DAGSORDEN TIL KOO-MØDET OSNSDAG D 1. SEPT KL. 19.30

  1. godkendelse af referat

  2. meddelelser

  3.  

k/sk af festival

  1. huset a) forhandlingerne

b) den selvejende institution (se opl i bladet)

  1. gruppe diskussion: hvad skal vi gøre når vi blir dobbelt så mange grupper???

  2. ROS, RIS og evt

  3. k/sk

Komentarer til dagsorden: ad 3b) kommunen har krævet at [kvindetegn] huset blir en selvejende institution), på augustmødet var forslag til vedtægter oppe, vi fortsætter snakken nu hvor de har været i bladet ad 5) var et af spørgsmålene til basisgrpdiskusionen på sidste koo-møde - da ingen af grupperne nåede spørgsmålet tar vi det op igen - i opfordres forøvrigt stadig til at skrive oplæg til IB om det, da det er en vigtig og snart tvingende nødvendig diskusion.
referenter: fødselsgruppen (Bente Schwartz)MEDDELELSER:
-brev fra Produktionsskolen (Kullerup) med anmodning om pengestøtte - er hængt op på opslagstavlen

  • kontaktgruppen har bevilget 100 kr til det første nummer af NET-POST - et nummer sendes til hver basisgruppe

  • Frauenzentrum i Hamborg: kongres d 8-10 okt om et hjem for kvinder der blir mishandlet i hjemmet - ca 15oo deltagere, pris 15 DM - brevet sendt videre til KVK

  • Frauenzentrum i Hamborg: mener alle partier er kvindefjendske, vil derfor boycotte det kommende valg og lave en oplysningskampagne omkring det - opfordrer os til osse og sende oplysninger ud i vores medier, fx i form af læserbreve - brevet hænger på opslagstavlen

  • Husets Debatforum: tilbyder leje af lokale i Huset med plads til ca 200 for 100 kr (vi kan tjene penge på ølsalg), hjælp til trykning af plakater og løbesedler samt distribution af plakater, foldere mm. yderligere oplysninger i Ungdomsinformationen Magstræde 14 eller telefon 01-154799 tirs+tors mellem 13 og 16. - det er et godt tilbud som vi ska huske

  • d 25-27 juni blev afholdt en Jyllands-koordinerings-week-end på Livø. D 26-27 september laves en fortsættelse; som bla skal handle om en supplementlejr til Femø og bedre samarbejde i provinsen. Pris 100 kr, seneste tilmelding 1. sep til Joan Søndergård Vestergade 40, 9681 Ranum. Se i øvrigt opslagstavlen.

  • husk selv og ta en stol og nogen drikkevarer med til mødet

  • k/sk af Femø skydes til oktobermødet, da Femø ikke er afsluttet endnu, så Femøgruppen har ikke haft mulighed for s at samle trådene sammen og lave k/sk

  • seminaret med kvindefronten d 18 sep blir ikke til noget i denne omgang - vi opfordrer til nedsættelse af en gruppe til og forbered et nyt på næste koo-møde

Vedrørende koo-mødet 4/8:
26 grupper var representeret
14 grupper havde meldt afbud
80 (!) grupper var hverken representeret eller havde meldt afbud

ANSØGNING ANSØGNING ANSØGNING ANSØGNING
Så er bladgruppen blevet reetableret - men hvilken, start! Det gamle hakkebrædt af en duplikator kan vi simpelthen ikke arbejde med. I snit har det taget os én time at trykke ca 400 exemplarer, hvor det på en velfungerende maskine højst ville tage 15 min. Så kan I selv regne ud, hvor lang tid vi har været om at trykke IB og hver lang tid det burde ha taget. Vi mener derfor at det er absolut nødvendigt at RSB straks anskaffer sig en ny sværteduplikator (før vi begynder at tænke på off-set maskine) For ikke at få de samme kvaler med en anden maskine mener vi det er nødvendigt at købe en fabriksny maskine. Prisen vil vi finde ud af til koo-mødet.
hilsen IB-gruppen
PS: Hvad skal LB´s forhold til en sådan anskaffelse være???

Sang:
I 1900-1914 var bondeorganisationerne på Po-sletten fagligt meget aktive og denne kvindevise var enormt populær, og blev sunget overalt. Visen var en kraftig protestsang som rev alle med og giver stærkt udtryk for bandernes spontane kamp for rimelige vilkår.

  1.  

Ja ned med slaveri
nu vil vi være fri
arbejdskvinder er vi
arbejdskvinder er vi
nu vil vi være fri
arbejdskvinder er vi
vor frihed vil vi ha´

omkvæd:
a-lio-lio-la
vort fællesskab skal vokse
for vi er socialister
for vi er socialister
a-lio-lio-la
vort fællesskab skal vokse
for vi er socialister
og frihed vil vi ha´

  1.  

Og selvom vi er kvinder
så er vi ikke bange
vi elsker vore unger
ja, vi elsker vore unger
og selvom vi er kvinder
så er vi ikke bange
vi elsker vore unger :
så vi gør fælles sag.

omkvæd: a-lio-lio-la.…

  1.  

Og hvis vi ikke enes
så blir vi aldrig frie
forrædere og herrer
forrædere og herrer
og hvis vi ikke enes
så b lir vi aldrig frie
forrædere og herrer
skal alle slås ihjel

a-lio-lio-la….

  1.  

Og selvom vi er kvinder
så er vi ikke bange
for vi har skarpe tunger
for vi har skarpe tunger
og selvom vi er kvinder
så er vi ikke bange
for vi har skarpe tunger
så vi gør fælles sag

a-lio-lio-la….

  1.  

Og selvom vi er kvinder
så er vi ikke bange
vi elsker vore unger
ja, vi elsker vore unger
og selvom vi er kvinder
så er vi ikke bange
vi elsker vore unger
så vi gør fælles sag

a-lio-lio-la….

Referat af KOO-møde d. 4/8-76.
Dagsorden:

  1. Godkendelse af referat 2/6 og 9/6

  2. Meddelelser

  3. Festival 76

  4. Huset

a) forhandlinger
b) forslag til rumfordeling
c) forslag til vedtægter for selvejende institution

  1. Basisgruppernes forhold til RSB.

  2. Evt.

  3. Ros og ris. K/SK

ad 1) Rettelse til referat fra koo-møde 2/6: under ad 8) skal der stå nordisk i stedet for internationalt.
ad 2)
a) Indsigelserne mod byplanen for Christiania er ikke blevet taget til
følge. Svarene på nogle af indsigelserne kan læses i det medsendte materiale.
b) I Information i sidste uge var der en artikel om den skærpede forfølgelse af homosexuelle i Canada under og op til olympiaden. Artiklen hænges på opslagstavlen.
c) Nogle amerikanere vil lave internationalt informationsnet. Kontaktgr finder ud af om det er noget, der kan bruges.
d) Der er kommet brev om fotokonkurrence til Isvestial, Den hedder "kvinder og verden". Hænges på opslagstavlen
e) Nogen fra Christiania vil oprette kommunikation mellem aktive grupper, de kalder det net-post. Vi skriver til dem, at vi godt vil være med.
f) Demonstration i september ang. Ulrike Meinhofs sag. Man kan kontakte Vietnamkomiteerne. Kontaktadresse og materiale fra Berlin findes på kontoret.
g) Femøgruppen har haft en del problemer. Det bliver taget med under meddelelser, fordi oplysningerne ellers ikke når længere end til kontaktgr. Kun orientering, på et senere møde bliver der K/SK af Femø.
Der har været problemer omkring LBere i gruppen og pga. dette blev der ikke tid til at tage sig ordentligt af provinsen. Sidst har der været problemer mellem LB og femøgr. omkring nordisk uge. 3 fra gruppen har truk et sig pga. dette. Der er flere versioner af historien: at LB har tilsidesat en beslutning fra koo-mødet, om at kvinder, der var tilmeldt mere end en uge, måtte give plads til andre. Den anden version går ud på, at det hele er en misforståelse og det drejer sig om, at nogle ville tage telt med og bo på campingpladsen. Det her er et typisk eksempel på hvordan RSB skyder problemerne fra sig og lader grupperne selv klare deres koks, bl. a. fordi vi ikke har fået formuleret de politiske modsætninger.

ad 3) Festivalgr. Var forhindret i at komme til mødet, men de sendte programmet der blev læst op.

Den gruppe, der står for RS-teltet, havde tænkt sig at lave aktioner i ugen inden festivalen, men de vidste ikke om de havde bev. med sig. I RSB teltet bliver der vagter og gruppen har planlagt introduktion til RSBs arbejdsmetoder ved at lave folk prøve en time eller to.

ad 4)
a) I begyndelsen af juli var Ulla og Lene fra forhandlingsgruppen til møde med kommunen. Kommunen forelagde et forslag til kontrakt. Det var uacceptabelt da der stod, at Danske Kvinders Nationalråd skulle have plads i huset, og kommunen ikke ville give lov til at få translatøren flyttet. Konklusionen på diskussionen: Forhandlingsgr. skal stå fast på de tidligere givne betingelser. Vi har brug for hele huset.
b) Et par stykker fra husmødet havde lavet et forslag til rumfordeling i Gothersgade-huset. En plan over dette blev delt ud.
c) Forslag fra kontaktgruppen til vedtægter for selvejende institution. Det nåede ikke at komme med i internt blad. Kontaktgr. ville gerne have det var færdigt, når kontrakten bliver skrevet under.
Mette om selvejende institution:
Adskiller sig fra aktieselskaber og lign. ved at der intet over- eller underskud er, og ingen hæfter personligt. Fritagelse for skat, hvis formålet er almennyttigt. Der findes ingen love, vedtægter godkendes af justitsministeriet. En bestyrelse tegner institutionen og forhandler med kommunen. Institutionens økonomi er adskilt fra bevægelsernes aktiviteter. Vi risikerer at kommunen tager overskuddet (til vedligeholdelse o. lign.) når regnskabet gøres op efter lejemålets udløb (3 år).
Der blev en lang diskussion om vi overhovedet skal have en selvejende institution og hvad sådan en er. Vi udsatte diskussionen om vedtægter til næste møde. Det kommer i IB sammen med oplysninger om selvejende institution.

ad. 5) Spørgsmål til disk. i grupper:
Hvordan kan basisgr. bruge hinandens erfaringer.
Hvordan får basisgr. lyst og mod til at komme i huset, deltage i aktiviteter, lave arrangementer osv.
Hvad gør vi, når vi bliver dobbelt så mange basisgr.
Ca. halvdelen af Koo-mødet udvandrede, men resten besluttede at tage punktet op.
Gruppereferater:

  1. Lave vægavis eller mappe til koordinering af basisgr. arbejde. En enkelt gruppe kan arrangere nøde, når den har noget, den gerne vil give videre.

Man kan henvende sig til grupper med opgaver og forlange begrundelse
for afslag. Funktionsgr. bør fortælle om deres arbejde, hvor meget tid.
det tager osv.

  1. Vi må tage det vi laver alvorligt, vide hvorfor vi laver de aktiviteter vi gør, snakke med vores basisgr. om hvorfor vi er i bev. Bede basisgr. skrive svar til IB på ovennævnte spørgsmål.

  2. Svært at komme i kontakt med andre i kvindehuset. Cafeen vil måske hjælpe. Fælles basisgr møder, debatmøder inden store beslutninger,

  3. Flere emneaftner, mere i IB. Fælles arbejdsopgaver i huset. Svært for funktionsgr. at nå at snakke med folk. Måske basisgr. kunne komme på skift og snakke med kvinder, der kommer på besøg.

For at komme og arbejde i huset skal man have en forpligtelse f. eks. overfor en klarere målsætning. IB ud tidligere evt. dobbelt blad.
Opgivende overfor 3. spørgsmål, måske regioner.

  1. Hvis der var mere tid kunne, koo-møderne bruges til at udveksle erfaringer. For nye er der ikke nok information om punkterne på koo-møderne. Introduktionsmøder skal fungere mere stabilt til efteråret, vigtigt at alle føker sig ansvarlige.

Konklusion: Videre snak i basisgr. om problemerne, måske senere debatmøde.

ad 6) Lister til festivalhjælp hænges på opslagstavlen.
Flere til IB gruppe. Der er 3 måske 5 faste, hvilket er for lidt.
Hvis der ikke kommer flere til 20/8 kommer der ikke IB til september. 3 m3ldte sig straks.
Ad 7) Godt at starte med dans, dårligt at festivalgr. ikke var tilstede. Der skulle have været en tænke pause til punktet om vedtægter. Det blev ikke oplyst, at det var kommunen der vil have den selvejende institution. For dårligt at så mange gik under punkt 5, godt at resten blev. For lidt at stille 3 spørgsmål til så vigtigt et emne, der skulle have været oplæg. Ros til Hanne Wikmans artikel i IB.
referent: Gruppe 37.

RSB TALE PÅ KVINDEFESTIVALEN 1976
da startskuddet lød for RsB i slutningen af ´60erne, var der ikke ret mange andre end den lille gruppe kvinder, som startede de første basisgrupper, der syntes, at det var vigtigt at beskæftige sig med kvindeproblemer.
I bladene blev de nærmest beskrevet som en flok kvinder, der var for grimme til at kunne få fat på en mand, og der var megen uro og utryghed ved, at de blandede sig l politik, og at de gjorde det på deres egen måde.
For ikke nok med at de snakkede om partipolitik og modstand imod diktatur og tvang, - de snakkede om sig selv, og om at de syntes, at de havde dårlige muligheder for at udføre politisk arbejde, og at det var vigtigt at finde ud af, hvordan DET så kunne være.
RsB består i dag af mange basisgrupper,, hvor vi arbejder på en bred bevidstgørelse af hinanden, og hvor snakken går om at afsløre de modsigelser der eksisterer inden for rammerne af det patriarkalske, kapitalistiske samfund. Den snak kalder vi for kønspolitisk.
Vi sigter ikke kun imod at afsløre, at vi udfører dobbeltarbejde, - at påvise, hvordan det forlanges af os, at vi både skal deltage i produktionen: og det vil som regel sige, deltage i det almindelige arbejde i erhvervslivet til en lavere løn, end den vores mænd får, - samtidig med, at vi stadigvæk er hovedansvarlige for reproduktionen: det private liv med børneopdragelse og opvask og storvask og madlavning og rengøring og servering.. Alt det arbejde, som består i, at vi - ganske gratis - bruger tid og kræfter på at tage os ordentligt af de kommende generationer, og på at skabe trygge rammer for hele familien.
Det er ikke morsomme tider vi lever i nu. Og den kønspolitiske kamp er ikke blevet mindre væsentlig. Tværtimod. Ikke blot er vore muligheder for at uddanne os blevet forringet, - vi er underkastet et følelsesmæssigt pres fra vores nærmeste omgivelser: som følge af de store nedskæringer på daginstitutionerne bliver mange af os usikre og bange, - vi føler os presset til at vurdere, om vi ikke snarere skulle varetage vore egne børns tarv og blive hjemme fremfor at lade dem gå for lud og koldt vand i en institution, hvor personalet er så ringe stillet, at der ikke er tid til andet end lige akkurat dække børnenes allermest nødvendige behov, - at blive skiftet og få mad. Det pædagogiske halter langt bagefter, og man skal være mere end almindeligt stærk, hvis man skal undgå at få dårlig samvittighed over ikke at være en god mor.
Det er godt at vide, at man ikke er alene om at have skyldfølelse og dårlig samvittighed, - og det er fantastisk at erfare den styrke, som det giver, at turde snakke om sine problemer og få hjælp og støtte til at prøve at gøre noget ved dem, istedet for at forblive i sin isolation.
Det er IKKE nok bare at erkende sin situation, - at kunne indse, at vi er undertrykte og udbyttede. Vi bliver nødt til at kæmpe for at ændre vore betingelser, - og i dag ved vi, at der ikke er nogen til at gøre det for os.
Mange steder fra bliver der kaldt på os: vil vi ikke nok komme og deltage i det brede politiske arbejde imod højredrejningen af samfundet? - nu kan det ikke længere nytte noget, at vi bare sidder rundt omkring i vores basisgrupper og undersøger vores egne erfaringer - plejer vore "særinteresser". Vi må deltage i klassekampen, kampen for at udrydde falske skel inden for samfundet som helhed; og mange mænd udtrykker et ønske om, at vi skal kunne komme med noget som de kan bruge i deres klassekamp.
Vi arbejder til stadighed under den parole som siger, at der ikke kan være nogen kvindekamp uden klassekamp, og ingen klassekamp uden kvindekamp. Men vi siger ikke at klassekampen og kvindekampen er den samme ting. Således er den kamp vi kæmper ikke bare imod at opnå et samfund, hvor alle er lige og alt er
lige delt, - kampen står lige så meget der, hvor vi på ethvert givet tidspunkt befinder os. Den omfatter både det private og det offentlige, ude og hjemme, og vi fastholder, at den måde, som kampen skal føres på, ikke må komme i modsætning til det, som vi gerne vil opnå. Derfor arbejder vi i en flad struktur,
derfor arbejder vi i runder, kollektivt og samlet. Det er vores praksis, og deter vores styrke.
Vi opererer netop ikke med ledere og bestyrelser. Vi arbejder på at lære at udføre reelt demokrati. Det tager selvsagt sin tid, da det ikke er noget, som vi har haft mulighed for at lære andre steder.
De smukke ord om frihed og lighed og universel kærlighed kan vi lære udenad. Men der er et langt spring fra at kunne ordene og til at kunne praktisere det, som ligger i dem. Og kun igennem ihærdigt slid kan vi gøre vores praksis til en fælles god vane.
Det er på den baggrund vi fører vores kvindekamp. Vi må til stadighed kæmpe for, at der bliver udført reelt demokrati, der hvor vi har vores daglige gang, - ude og hjemme. Og vi kan kun være med til at ændre udviklingen positivt, hvis vi ikke opgiver på halvvejen og glemmer vores nye ansvar: det ansvar, som udspringer af vores indvundne erfaringer og vores nye bevidsthed, - at vi må åbne op for hinanden og give hinanden støtte og hjælp til en fælles frigørelse fra de sociale og psykologiske mekanismer, som hæmmer os i at turde åbne munden og protestere, når vi selv og andre bliver dårligt behandlet.
Vi må insistere på gruppearbejde og rundesnak og kritik/selvkritik i vores udadrettede arbejde, sådan at alle kan være med.
Vi er ikke noget parti med erklæret principprogram eller platform. Vi er en bevægelse i konstant udvikling. Den retning, som vores udvikling tager, er ikke imod en ovenfra kommende styring, men hen imod en bredere bevidsthed, som gør os til lige mennesker med et ansvar overfor hinanden. Og vi opfatter det som noget positivt, at vi ikke på vores vej kommer til at skære nogle kvinder fra, som har lyst til at manifestere sig, være med i noget politisk arbejde, uden at de derfor også skal ofre al deres sparsomme fritid på det.
Det er også vigtigt for os - og en vigtig del af vores kamp - at sørge for, at vi har et kvindehus, hvor vi kan mødes og snakke sammen på vore egne betingelser. Kvindehuset er den fysiske ramme for mange tilbagevendende og konstante aktiviteter, - kontorpasning,, trykning af internt blad, m.m. samt samlested for vore udadrettede aktiviteter som f. eks. Femølejren eller dette og de to foregående års Kvindefestival.
De udadrettede aktiviteter er væsentlige som led i vores bredere forståelse af os selv, og de er med til at sætte vores kamp i forhold til resten af samfundet. Det er derfor fantastisk og en stor oplevelse at se, at vi er så mange her i dag, og jeg vil gerne slutte af med at ønske Jer en God Festival!
Malou - kontorgruppen

Vedr. Huset i Gothersgade.
Kommunen har krævet at, huset skal være en selvejende institution og derfor fremlægges at forslag til vedtægter for den selvejende institution "Kvindehuset", udarbejdet af kontaktgruppen. Forslaget blev forelagt på koo-mødet i august, men ikke diskuteret og det blev besluttet at sætte det i IB diskussion på næste koo-møde i ???temper.

Forslag til
VEDTÆGTER FOR DEN SELVEJENDE INSTITUTION
KVINDEHUSET

  1. Hjemsted: København

  2. Formål: At drive Kvindehuset s, Gothersgade 37.

Kvindehuset skal danne ramme om aktiviteter, som medvirker til at bekæmpe kvindeundertrykkelsen, til at styrke kvinder og udveksle viden og erfaringer, og til at udvikle kvindebevidsthed og kvindekultur.
Kvindehuset er åbent for alle kvinder. Det er fast tilholdssted alene for de to bevægelser, Rødstrømpebevægelsen og Lesbisk bevægelse.

  1. Bestyrelse: Institutionen tegnes af en bestyrelse bestående af 5 kvinder,

hvoraf 4 udpeges af Rødstrømpebevægelsens øverste besluttende organ og 1 udpeges af Lesbisk bevægelses øverste organ. Bestyrelsen vælges normalt for et år ad gangen, genvalg kan forekomme.

  1. Forretnings orden: Bestyrelsen konstituerer sig med forkvinde og kasserer mindst 14 dage efter valget. Mindst 2 gange om året, første tirsdag i marts og første tirsdag i oktober, afholdes møde. Alle i bestyrelsen kan derudover indkalde til møde med mindst en uges varsel, når det findes påkrævet. Dagsorden og referat ophænges i Kvindehuset. Bestyrelsen aflægger regnskab inden udgangen af april over det foregående år.

Det tilstræbes, at beslutninger træffes ved enighed blandt bestyrelsesmedlemmerne. Opnås der ikke enighed, træffes beslutningen ved stemmeflerhed.
Såfremt bestyrelsen skal træffe beslutninger, der vedrører de to bevægelsers tilknytning til Kvindehuset, skal den indhente kommentarer fra bevægelsernes besluttende organer inden afgørelsen træffes.

  1. Husmøde: Den daglige drift og vedligeholdelse varetages af husmødet, som består af repræsentanter for de faste brugere af huset, samt evt. for de to bevægelser. Husmødet foretager endvidere indstilling til bestyrelsen vedrørende benyttelsen af lokalerne samt fastsættelse af husleje.

Bestyrelsen er fødte medlemmer af husmødet og har til enhver
tid referatpligt over for dette.
Husmødet kan henstille til de to bevægelser, at de foretager nyvalg til bestyrelsen.

6.Økonomi: Institutionen betragtes som ikke-overskudsgivende virksomhed, dvs. det skal tilstræbes, at den økonomisk hviler i sig selv. Bestyrelsen kan beslutte at henlægge et evt. overskud.
Indtægter består af offentlige tilskud, gaver, midler opnået gennem indsamlinger, samt huslejeindtægter fra brugere af huset.

Kommentarer
Selvom koo-mødet har vedtaget, at Kvindehuset skal være bevægelsernes hus,
er vi nødt til formelt at lave det som en selvejende institution; dels
for ikke at få blandet aktiviteternes og bevægelsernes økonomi ind i regnskabet, skat osv., dels for at huset ikke kan hænges op på aktioner, som
bevægelserne laver.
En selvejende institution skal ha en bestyrelse, som tegner huset udadtil.
Der skal være nogle regler for valg af den, arbejdsområde og nogle procedureregler. Det skal stå helt klart, hvem der tegner institutionen, og
hvordan beslutninger tages. Formelt er bestyrelsen altså enerådig, og
det er altså nødt til, hvis ikke bevægelserne skal omfattes af regler,
revision osv.
I dette forslag har vi forsøgt at tage højde for dette ved:

  • En uddybet formålsparagraf (det er ikke en kontorbygning, social institution el.lign., men - et kvindehus)

  • Bevægelsernes øverste organer udpeger bestyrelse, ifølge vore egne regler (vi kan bl.a. også beslutte internt, at RS-delen af bestyrelsen automatisk opfattes som funktionsgruppe, ligesom kontaktgruppen, så den er ansvarlig overfor koo-mødet)

  • Bestyrelsen tager sig kun af selve husets økonomi (samt af officiel kontakt udadtil), den kan ikke sidde og bevillige penge til aktiviteter eller blande sig i indholdet. Dog må den nødvendigvis have det sidste ord mht hvem der skal ind (og ud?).

  • Bevægelserne kan foretage omvalg af/deres, repræsentanter.

Problemstillinger:
Hvordan ønsker vi forholdet mellem bestyrelse, bevægelser, husmøde?
Stor eller lille bestyrelse?
Forholdet mellem repræsentanter fra RSB og LB?
Skal det være så uddybet, eller blot helt formelt?
Hvordan kan man i det hele taget forestille sig det vil fungere?
uønskede konsekvenser osv.
BREV FRA GRUPPE 127: PSYKOLOGISK KVINDE RÅDGIVNING.
Vi er den psykologiske kvinderådgivning, der holder åben ONSDAG FRA KL.. 19 til 21. Vi ved godt, at det er vores egen skyld, at mange i bevægelsen ikke ved vi eksisterer, fordi vi ikke har været så gode til at gøre opmærksom på os selv som "Små Skridt", derfor mener vi nu også , det er på tide vi kommer ud af busken. Vi har oven i købet fået et navn i anledning af Kvindefestivalen, vi hedder "Kvinde Kend Dit Eget Værd" eller forkortet "Kvindeværd".
Vi har været sammen som gruppe siden julen 75 og har haft åben i rådgivningen siden lige efter påske i år. Gruppen startede på universitetet, men vi har lig fra begyndelsen været klare over at Kvindehuset var det rigtige sted for os at være.
Vi er to færdige psykologer en socialrådgiver og fire psykologistuderende i alderen 25 til 55. Vores baggrunde, såvel den personlige, som den mere teoretiske er af vidt forskellig art, men det trods begyndelsesproblemer ved at lykkes, os at bruge disse forskelle til at lære af hinanden, blive mere kritiske overfor os selv og færdige recepter, og derfor blive bedre til vores arbejde. Indtil videre har vi været forsigtige med at avertere for meget, og har kun haft enkeltsamtaler, dvs to af os har snakket med en klient af gangen. Nu hvor vi har fået mere sikkerhed i forhold til vores arbejdsområde, vil vi starte grupper af klienter, den første begynder den 1ste Sept.
Der er kommet kvinder med helt forskellige problemer, af forskellig aldersklasse og social baggrund til os. Fælles for de fleste synes vi har været den styrke, vi har fornemmet hos dem på trods af deres dårlige situation. Denne styrke forplanter sig til os og giver os mod og energi til at arbejde videre. For mange af kvinderne har rådgivningen været deres første kontakt med Kvindebevægelsen, rådgivningen har således fungeret som et skridt i retning af et arrangement i bevægelsen. Vi mener, at det at rådgivningen befinder sig i Kvindehuset er en vigtig faktor i denne udvikling.
NOGLE AF VORES MÅL ER
at uddybe alle kvinders (inklusiv vores egen, vi er bestemt ikke perfekte) viden
om sammenhænget mellem vores "personlige problemer", såkaldte sindslidelser og den undertrykkelse og udbytning, vi er udsat for fra samfundets side ved at spede denne viden til så mange kvinder som muligt
At øve selvhjælp
at få lov til at bruge vores viden og den kritik vi har af psykologien og samfundets institutioner på en alternativ måde, der kan være til nytte for vores fælles sag
at prøve at udfylde det hul i bevægelsen, der handler om, at nogle kvinder har det så svært, at de i begyndelsen har brug for mere støttende energi end en almindelig basisgruppe i de fleste tilfælde kan give.
Med søsterlig hilsen, Bodil Pedersen, Inger Agger, Inger Termansen, Kirsten Seidenfaden, Bente Thygesen, Gitte Rode og Lone

Skriv til Kvindehuset, mærk kuverten KVINDEKURSER, hvis du vil melde dig eller have oplysninger om kurserne. Det drejer sig om kurser på feministisk grundlag for alle kvinder, du bliver sat i aktivitet selv, og vi bygger på erfaringer fra arbejdet i Kvindebevægelsen.
Holdene arrangeres for de flestes vedkommende som kurser under Fritidsloven. OBS til dem der før har gået hos Patricia: Det drejer sig om samme kursus med nyt navn.

Måske kommer det hold ikke i gang, som du helst ville være med på.
Skriv derfor alternative muligheder.
KVINDEGYMNASTIK ved Patricia
Hold 40 mandag 16-17.50 Hillerødg. skole drengesal
" 40, 1 tir 16-17.50 Kvindehuset
" 40, 2 ons 16-17. 50 Hillerødg.
" 40, 3 tors 14-15.50 Kvindeh.
" 40, 4 ,tors 17-18.50 Hillerødg.
" 40, 5 fre 17-18.50 "

ENGELSK TEKSTLÆSNING OG DISKUSSION ved Patricia.
intermediate/adyanced
Hold 41 torsd 19.30-21. 20 Hillerødg. skole lok. 15

KVINDENS SEKSUALITET studiekreds ved Gunna.
Hold 42, torsd 19:15-22 Sjællandsg. skole lok. 14 start 23 sept

KVINDELITTERATUR studiekreds ved Gunna.
Hold 43 onsd. 10-11.50 Kvindehuset start 22 sept

SPANSK I feministisk spansk ved Gunna
begyndere hold 44 , tirsd. 17-18.50 Sjællandsg. skole lok 14
viderekomne hold 45, onsd. 17-18.50 "
starter 21/9 og 22/9

KVINDERS I I- OG U-LANDE studiekreds ved Grethe og Gunna
Hold 46 Mandag 19-21.45 Sølvgade skole lok. 6 Start 30/8, slut 13/12.
Ud fra grundbogen "Kvinder er den halve verden" fra Mellemfolkeligt Samvirke vil vi prøve på at se på, hvordan kvinden bliver vurderet i forskellige lande, og på hvilken måde hun indgår i samfundets funktioner. Vi vil se på kvindens stilling i Danmark, Kina, udvalgte lande i Afrika, Asien, Syd- og Nordamerika og Europa. Hvad bestemmer kvindens nuværende stilling og indflydelse, og hvordan kan kvinder arbejde for reel ligestilling?
Medbring grundbogen og læs s. 9-26 til første gang.
Studiekredsen arrangeres under Fritidsloven og koster 120 kr (Arbejdsløse og pensionister 8,50)

TYSK ved Iki og Demi. Begyndere, fortsættere og viderekomne. Starter, når der er samlet et hold.

FRANSK. Starter når der er et samlet hold.

GUITARSPIL. Interesserede haves, instruktør søges.

MELD DIG STRAX! Husk at skrive hvad du også gerne vil gå til, hvis det første valg ikke bliver til noget.
Du får besked når kurset skal starte.

Søsterlige hilsner fra os alle sammen KVINDEKURSER
Kvindehuset, Prinsessegade 7, 1422 kbh.K

KVINDE - PLADE - GRUPPE
Vi vil gerne tilmelde os RSB som funktionsgruppe. Vi er en kvindepladegruppe - udsprunget af Femø 76; pladen skal være rødstrømpernes og udgives på Demos. Da det er et udadrettet projekt, mener vi det skal op på Koo-møde, bekendtgøres og vedtages.
Vi holder musik - øvedage hver søndag i kvindehuset og alle er velkomne til at jamme med.
Foreløbige datoer: søndag 29.8 kl 10-13 og søndag 5.9 kl 10-13. Kom bare og spil med.
Vi skal have lavet et pladeomslag og efterlyser hertil billeder (helst nye) fra f. eks. Festival og Femø 76.

Er du interesseret i at være med i plade-gr. - Har du lyst - så udfyld skemaet her, hvis du har tekster, sange, noder, etc. eller kontakt Jonna Sørensen Rågevej 12, 29oo hellerup, tlf. He 5371,

navn
adresse, tlf.
instrument du spiller/sang
tekst på noder
becifringer
er der arrangement/hvilke instrumenter
kan du selv synge den
Send venligst skemaet til Jonna inden 15.sept.
hej.

KOLLEKTIV /BOLIGFÆLLESSKAB SØGES.
Jeg er gravid og skal føde ca. 1 okt.
Jeg bor alene nu men vil gerne bo sammen med nogle flere. Jeg er ikke ryger og, overvejende vegetar. Det må gerne være et sted med et andet lille barn og en have.
Ring og lad os snakke om det. Grethe, 1-153667.

VIGTIG MEDDELSE-VIGTIG MEDDELSE-VIGTIG MEDDELSE-VIGTIG MEDDELSE
FRA IGANGSÆTTERGRUPPEN-FRA IGANGSÆTTERGRUPPEN-FRA IGANGSÆTTERG
Det er nødvendigt at RSB s forskellige grupper deltager i/fortsætter introduktionen efter os. Igangsættergruppen er nu kommet så langt, at der ligger en færdig "køreplan" for introduktionen. Vi afprøver selv materialet i september ved at fungere som introduktionsgruppe, og vi vil allerede nu kontakte de basisgrupper som skal introducere i oktober/november. Oktobergruppen blir altså indkaldt nu, så de kan følge os i september.

FRA IGANGSÆTTERGRUPPEN-FRA IGANGSÆTTERGRUPPEN-FRA IGANGSÆTTERG
VIGTIG MEDDELSE-VIGTIG MEDDELSE-VIGTIG MEDDELSE-VIGTIG MEDDELELSE
PS. FRA IGANGSÆTTERGRUPPEN.
VI EFTERLYSER den KVINDE som har holdt introduktion i Kvindefronten men nu er gået ud.
Vi kunne evt. få gode ideer af dig, hvis vi får kontakt med dig.
Ring til Eva tlf: He 6429

ANSØGING FRA IGANGSÆTTERGRUPPEN. (OM RÅDIGHEDSBELØB) NB.
Vi vil gerne ansøge RSB om et rådighedsbeløb på 500 kr. vi skal bruge en del materiale til introduktionsmøderne, feks. Leje af film, papirmateriale, udlæg for salg af øl og vin. Kort sagt til afholdelse af 4 møder om måneden.
[kvindetegn] hilsner fra igangsættergruppen Eva.

KVINDEFESTIVAL 1974 EFTERLYSER KRAFTIGT DEN GULE MAPPE. MED ARBEJDSPAPIRERNE FRA DEN FØRSTE KVINDEFESTIVAL.
HENVENDELSE: Eva Thune Jacobsen He 6429. el. Vibeke Giagheddu 03-247434

Referat fra parole seminar.
På grund af sommerferie både for IB og gruppens vedkommende er det med en del forsinkelse at referatet kommer ud, men bedre sent end aldrig, forhåbentlig er der nogen der kan få noget ud af at læse det alligevel.
Parole seminaret fik desværre ikke den opbakning som vi havde regnet med efter Helsingør seminaret, hvor der klart blev givet udtryk for at parolen var noget vi måtte beskæftige os med, da vi ikke tidligere havde diskuteret dens indhold. Vi var ca. 35! Vi havde lavet en tilmeldingsordning for kvinder med børn og der var også nogle der havde reageret på den, men…..de kom ikke, dvs at
vi måtte sende børnepasserne hjem igen, det var meget dårligt.
Vi startede dagen med oplæg fra parolegruppen, derefter diskussion i grupperne og til sidst plenum. Da vi er to der har skrevet referatet kommer udplukkene fra gruppediskussionerne før oplægget.
Vi var godt klar over i parolegruppen, at vi ikke ville nå til en afklaring omkring vedtagelse eller ej af parolen, men det er et gennemgående træk fra gruppereferaterne at de fleste har fået et mere afmystificeret forhold til den. næsten alle mente, at den kan bruges, forstås og bør kunne forklares. Dog vil vi opfodre til efterfølgende møder, hvor spørgsmålene diskuteres mere i dybden, så vi i nær fremtid kan få koo-mødet og dermed RSB til at vedtage den som vores. Nogle fra 76 var meget undrende overfor at en af betingelserne 76 var at de skulle arbejde under en parole, som endnu ikke er vedtaget endsige diskuteret i RSBS!
Foruden de spørgsmål som vi havde lavet (se IB nr. 25) dukkede der nogle andre op som det kunne være spændene at få diskuteret:
Hvordan er kønsrollerne nødvendige for kapitalismen?
Kan vi sige at kønsrollerne er med til at opretholde udbytningen i produktionen?
Hvad er det at handle socialistisk?
Det var god diskussion i grupperne, og alle afleverede skriftligt referat, som vi her gengiver i udpluk:

Det revolutionære i vores kamp er, at vi udfører kvindekamp i klassekampen, da klassekampen ikke automatisk betyder en frigivelse af kvinder.

Kvindekamp uden klassekamp vil højst betyde en formel ligestilling og derfor stadig undertrykkelse .Undertrykkelsen kan ikke fjernes i vores kapitalistiske system, da det netop bygger på at nogen undertrykker andre.

Vi behøver ikke at skræmme nogen ved at bruge parolen. Vi må prøve at afmystificere begrebet socialisme ved at gøre opmærksom på sammenhænge i vores samfund og få kvinder til at se deres egen situation.

Det er klassekamp at bevidstgøre andre, at få dem til at se deres undertrykkelse. Vores mål må vare at gøre parolen overflødig, at nå frem til at vi ikke behøver føre klassekamp-kvindekamp, men alle kan føre klassekamp, nogle mente omvendt at kvindekampen stadig må fortsatte efter socialismen.
Vores mål med kvindekampen er at indføre socialismen på vores betingelser.
Kvindekampen kommer ind fordi klassekampen ikke automatisk giver os et samfund vi kan bruge.

Kvindeundertrykkelsen bliver et selvstændigt spørgsmål i kraft af vores patriarkalske familiestruktur og mandsdominerede samfund, samtidig hænger kvindeundertrykkelsen sammen med samfundsstrukturen og dermed også med klassespørgsmålet. Det er ikke nok kun at kæmpe klassekamp, for det er nødvendigt helt at ændre vores forestillinger om hinanden og os selv og vores måde at være sammen på og der kan kvindekamp og kvindebevidsthed bruges.
Kritik/ selvkritik af seminaret:
Godt at vi gennemførte projektet selv om gruppen blev mindre og mindre.
Indtryk af at arbejdet i grupperne var frugtbart.
Dårligt at så få mødte op.
Det er vanskeligt at finde ud af at holde plenum, vi må finde ud af andre
metoder som er mere givende.
Vi valgte skriftlige referater fra grupperne, da plemun med ref. fra grupperne kan være meget dræbende, vi foreslog at plenum skulle ta udgangspunkt i hvordan grupperne forholdt sig til parolen efter at have disk. spørgsmålene. Plenum blev ikke sådan, fordi der var forslag, om alligevel at referere når vi ikke var flere Disse ref. affødte en disk. som ikke havde direkte med parolen at gøre, det var meget svært at styre den heftige disk., det blev vi kritiseret for og det vil vi også kritisere os selv for.
Parolegruppen, Liz, Eva, Jytte.

Uddybende oplæg til Paroleseminaret (mundtligt oplæg)
Uden en eksplicit socialistisk feministisk teori, eller uden en selvstændig organisations magtposition, vil marxisternes analyser af arbejderne tilsløre den specifikke kvindeundertrykkelse. At skabe denne teori er kvindebevægelsens opgave, og det er i kvindebevægelsen at nye marxistiske analyser af kvinders situation og deres magtpotentiale vil blive udviklet. (Sheila. Rowbotham)

Dette paroleseminar er et teoretisk seminar og det er et af de første som bevægelsen samlet skal tage stilling til. Der er en historisk baggrund for at disse mere teoretiske indholdsdiskussioner kommer op i ESB netop nu. Den politiske situation er langt mere alvorlig end for bare 5 år siden, hvor vi startede, og hvor en hvilken som helst aktion var helt fin. Vi er efterhånden blevet betydningsfulde i det politiske liv - kvindeproblematik er blevet et almindeligt begreb både på højre-og venstrefløjen, og vi, har selv bevæget os fremad mod større bevidsthed. Vi bliver også presset udefra fra andre organisationer og grupperinger til at formulere os eksplicit om socialismen (men det er mindre væsentligt). Endvidere er mange rødstrømper blevet dobbeltorganiserede, så der også fra nogle af dem ligger et krav om mere teoretisk afklaring.
Men vi mener, at det er vigtigt at huske praksis som også er vores erfaringer og handlinger, privat som i RSB. Vi må huske alt det og især huske at vores kamp er enestående ved den implicitte sammenvævning af feminisme/socialisme og ved den eksplicitte sammenvævning af det private med det offentlige. Vi skal ikke lade os dominere af, hvordan andre teoretikere siger teorien, skal være. Lad os beholde vores originalitet til også at lave vores egen teori .Vi kan bruge
de begreber og termer som er udformet af bla Marx, det det drejer
sig om er at få ordene og abstraktionerne ned på jorden, så vi alle er med, og derefter forklare sammenhængene udfra vore erfaringer som kvinder og socialister. Vi skal så at sige træne os i teori-udvikle vores egen - men heller ikke glemme at udvikle praksis. Det hele er en svær balancegang, som vi må kunne klare, ellers, ender vi som døde og ufarlige.

Lidt om styrken og svagheden ved teoretiske ´afklaringer´, diskussioner:
jeg vil gå ud fra de tre punkter på s. 1 i oplægget
STYRKE: 1. hvis vi fik afklaret hvad vi mente med parolen og dermed med feminisme og socialisme, ville vi have et teoretisk indholdsgrundlag, så vi ville være bedre til at argumentere overfor modstandere af RSB. Vi ville hver især være i stand til overfor andre at kunne forklare hvad RSB står for, være mere offensive og sikre på vores grundlag. Vi ville også få en personlig styrke ved, at vi indeni os selv vidste, hvad som er galt teoretisk, og hvor årsagerne til vores undertrykkelse ligger på alle niveauer.

  1. Vi ville blive bedre i stand til at vurdere hvilke aktioner og hvilke aktiviteter som ville være mest relevante på et givet tidspunkt. Vores aktioner kunne blive mere slagkraftige og henvende sig til de kvinder, som var hårdest trængt. Vi ville måske blive bedre til at si reformistiske krav og aktioner fra vores udadrettede arbejde.

3 . Hvad vi fandt ud af kunne skrives ned i en introd. pjece, så ingen kvinder ville være i tvivl om, hvad vi stod for. Det ville stå klarere for kommende RS hvad forskellen var på os og på et traditionelt mandevenstredrejet parti. Vi ville i det hele taget bedre kunne afgrænse os fra andre grupper på venstrefløjen.

SVAGHED;1. Indholdsgrundlaget ville kunne låse os fast på de teoretiske landvindinger, vi havde nået, således at vi blev mere rigide overfor fornyelser som yderligere analyser ville pege frem imod. Et ´flydende´ teoretisk grundlag kan gøre bevægelser stærkere og mere farlige, da vi vil smutte mellem fingrene på dem som vil os til livs.

  1. Der kunne komme for mange frugtesløse teoretiske diskussioner i RSB, således at ingen aktioner og aktiviteter ville blive lavet. Der ville stadig være 100 forskellige meninger om den eller den aktion eller aktivitet nu også svarede til parolen, således at den blev et overordnet begreb uden forbindelse til praksis.

3.Hvis vi laver en pjece med alt for fastlåste definitioner og beskrivelse af sammenhænge, kunne vi komme til at presse vores program ned over hovedet på dels os selv og især på kommende RS, således at de ikke fra bunden oplever bevidstgørelsen og sammenhængen mellem det private og det politiske. Vi ville forudsætte nogle erfaringer bekendt, som endnu ikke er oplevet.

 

N O T E R

1. k/sk
K/sk er en forkortelse af kritik/selvkritik.

2. IB
IB er en forkortelse af Det interne blad for København

3. RSB
RSB er en forkortelse af Rødstrømpebevægelsen

4. LB
LB er en forkortelse af Lesbisk Bevægelse

5. Ulrike Meinhof
Ulrike Meinhof (1934-76) var tysk terrorist. I 1970´erne opbyggede Ulrike Meinhof den venstre-ekstremistiske terroristgruppe RAF, Rote Armé Fraktion, også kaldt Baader-Meinhof ,sammen med bland andre Andreas Baader og Gudrun Ensslin. Gruppen protesterede mod kapitalismen og imperialismen og mod Vesttysklands manglende opgør med landets nazistiske fortid. RAFs metoder blev alt mere voldlige og omfattede kidnapning, drab, bankrøverier og bombeattentater. Ulrike Meinhof begik selvmord i Stammheim fængslet.

6. Vietnamkomiteerne
De Danske Vietnamkomiteer var en organsation der agiterede mod Vietnamkrigen. Målet var at USAs tropper skulle forlade Vietnam og at få den danske regering til at tage afstand fra USAs krig i Vietnam.

7. Danske Kvinders Nationalråd
Danske Kvinders Nationalråd, i dag Kvinderådet, blev oprettet i 1899 som en paraplyorganisation for de danske kvindeorganisationer. Formålet er at koordinere de kvindepolitiske krav og påvirke udviklingen nationalt og internationalt. Kvinderådet har over 50 medlemsorganisationer og bag dem står mere end 1 million medlemmer. Medlemsforeningerne er fagforbund, politiske partiers kvindeudvalg, og en lang række kvindeforeninger og kvindegrupper.
Læs mere om Kvinderådet på deres hjemmeside:
http://www.kvinderaadet.dk/

8. Gothersgade-huset
Rødstrømpebevægelsen overtog i 1978 huset i Gothersgade 37. Huset er stadig kvindehus.
Se Kvindehusets hjemmeside:
http://www.kvindehuset.dk/

9. Sheila Rowbotham
Sheila Rowbotham (1943- ) er professor i sociologi ved University of Manchester i England. Siden begyndelsen af 1970´erne har hun været en fremtrædende feminist og kvindeforsker. Blandt Sheila Rowbothams mange bøger om kvinder og feminisme kan nævnes: "Women, Resistance and Revolution", 1972, på dansk "Kvinder, modstand og revolution", 1973, "Hidden from History: 300 Years of Women´s Oppression and the Fight Against It", 1973, "Woman´s Consciousness, Man´s World", 1973 og "Women in Movement: Feminism and Social Action", 1992.

 

Moderpublikation:

Forfatter:

År: 1976