Kilde 255 - Kvinden i klassesamfundet

 Karen Jespersens og Tinne Vammens anmeldelse af Hanne Reintofts bog "Kvinden i klassesamfundet" i Rødstrømpebladet er overvejende positiv. Men de mener også, at Hanne Reintoft, ved at udelukkende at se kvindekampen som en del af klassekampen, ikke anerkender at kvinder, netop som kvinder, har fælles interesser på kryds af klasseskel.

Karen Jespersen og Tinne Vammen: "Kvinden i klassesamfundet". I Rødstrømpebladet nr. 9. December 1972, s. 18-22

kvinden i klassesamfundet
Nogle betragtninger i anledning; af 
 Hanne Reintofts bog:
Hanne Reintofts bog "Kvinden i klassesamfundet" er skrevet ud fra to grundforudsætninger: hun er en kvinde, der er bevidst om vort køns undertrykkelse, og hun er aktivt medlem af Danmarks kommunistiske Parti. Det følgende er nogle betragtninger over, hvordan disse forudsætninger er bestemmende for bogens indhold, og hvad det betyder for arbejderklassens kvinder, som bogen er tilegnet, og for kvindebevægelsen.
Størstedelen af den kvindelitteratur, der er skrevet og oversat inden for de seneste år, beskæftiger sig mest med vores psykologiske og seksuelle undertrykkelse og hvordan den opleves, og har for det meste undladt at sætte den ind i en samfundsmæssig sammenhæng. Her udfylder Hanne Reintofts bog noget af et tomrum, idet hun med statistikker og andet konkret materiale klart dokumenterer, hvordan vi - og især arbejderklassens kvinder - diskrimineres i dagens Danmark.
Bogens kapitler behandler kvindernes stilling under uddannelse, i lærepladser, som lønarbejdere, samt i det offentlige og politiske liv. Hanne Reintoft beskriver, hvordan kvinder diskrimineres i lovgivningen og hvordan vores sundhed og sygdom er betinget af vores klassemæssige placering. Det er her beklageligt, at hun taler om vores "biologiske handicaps" og om graviditet, fødsler og menstruation som sygdomme. Herved kommer hun til at anlægge en kapitalistisk betragtning, der alene vurderer mennesker ud fra deres værdi som arbejdskraft i produktionen. Kapitlet "Kvindens stilling indenfor fællesmarkedet" giver en klar forståelse af, hvor nødvendig vores økonomiske og sociale undertrykkelse er for opretholdelsen af det kapitalistiske system. Noget påklistret virker kapitlet "Socialismen og kvinden", der indeholder en traditionel og ukritisk gennemgang af ledende marxistiske teoretikeres syn på kvindefrigørelsen.
Hverken disse temmeligt abstrakte og retoriske udgydelser eller de eksempler fra Østlandene, som Hanne Reintoft flere steder trækker frem, overbeviser os om, at et socialistisk samfundssystem i sig selv medfører kvindernes frigørelse. Kate Millet har i "Seksualpolitik" redegjort for, hvordan en reaktionær seksualpolitik udmærket kan trives i et socialistisk land, således som det var tilfældet i Sovjetunionen i årene 1926-1943.

Bogens forklaring på kvindeundertrykkelsens opståen er hentet fra Engels, der hævdede, at den var et resultat af "urkommunismens" afløsning af privatejendom. Ifølge denne teori skulle kvindeundertrykkelsen ophøre i og med privatejendommen afskaffes. Det er selvfølgelig ikke tilfældigt, at Hanne Reintoft uden videre godtager denne teori, fordi en entydig sammenhæng mellem kvindeundertrykkelse og privatejendom (kapitalisme) begrunder og retfæ