Basisgruppen som fundament

Inden for den nye kvindebevægelse blev basisgruppen set som garantien for at bevægelsen kunne udvikle en virkelighedsnær og kollektiv kvindepolitik. Ikke kun de egentlige basisgrupper men også de så kaldte funktionsgrupper, emnegrupper og arbejdsgrupper skulle samtidigt fungere som basisgrupper.

”En dag med 120 kvinder”. 1976 s. 58-60

BASISGRUPPEN SOM FUNDAMENT

Når vi lægger så meget vægt på basisgruppearbejdet, så skyldes det at det - indtil videre - er den bedste garanti for at udvikle en kvindepolitik, som både er kollektiv og virkelighedsnær.
Det følgende er det oplæg, som vi sendte ud til basisgruppeseminaret:

HVORFOR BASISGRUPPEN ER DEN RIGTIGE GRUNDVOLD FOR BEVÆGELSEN
Vi er helt klar over, at diskussionen om vores basisgruppearbejde og -struktur ikke kan adskilles fra vores samlede kvindepolitik. Men bevægelsens samlede kvindepolitik er ikke endeligt fastlagt (og kan måske aldrig blive det) - og alligevel er vi nødt til at arbejde ud fra en forestilling om, hvad vi vil politisk, kvindepolitisk.
Men vi mener, at vi kun kan fastlægge en politik for det lange og korte perspektiv gennem det kvinde-basisgruppe-arbejde som er vores særlige arbejdsform.
De erfaringer vi og nogle andre grupper har kunnet nedfælde om basisgruppefunktionen er disse:
Hvis basisgrupperne arbejder sådan som vi prøver at skitsere det på seminaret den 25. oktober - altså med runder, kritik/selvkritik, introduktion, siden-sidst og andre ting som samler og udvikler i stedet for at opløse og indvikle - så er basisgrupperne i enhver henseende den bedste enhed for både arbejdet, samværet, trygheden, analysen og frigørelsen af vores kræfter.
Det er de fordi:

  1. Det er en kollektiv bearbejdning af kollektive erfaringer (som vi troede var individuelle). Hvis ikke vi bearbejder og opsøger de fælles erfaringer, så blir vi ved med at gøre individuelle erfaringer.

  2. Det er en arbejdsmåde der inddrager de erfaringer man gør, også - og måske især - dem der ikke hører til den statusprægede læsning og teoridannelse. Fordi vi kan inddrage alle vores erfaringer i basisgruppearbejdet, er det med til at frigøre alle vore kræfter i det fælles kvindepolitiske arbejde.

  3. I det traditionelle politiske arbejde binder man en masse energi i angst - angst for ikke at sige og gøre det rigtige, angst for hvad de andre tænker om en osv. osv. I basisgruppe-trygheden kan vi frigøre denne bundne energi til bedre ting.

  4. Handling: basisgruppestrukturen giver den bedste mulighed for handling, fordi den er et sted hvor man kan afprøve sine analyser og sine erfaringer - dermed er den værste usikkerhed fjernet, og usikkerhed er handlingslammende.

  5. Basisgrupperne skal helst fungere så de ikke afskrækker nogen som helst kvinder fra at være med. Vi mener, at hvis man arbejder efter de retningslinjer vi her prøver at lægge frem, så. sikrer vi, at andre kvinder ikke forskrækkes af noget de tror er en viden som kun andre har og kan få.

  6. I vores specielle basisgruppe-arbejdsform oplever man tit, at de "svageste" blir de "stærkeste" - man kan også sige, at begreber som stærke og svage blir meningsløse.

  7. Hvis ikke man kan more sig med hinanden, så kan man ikke arbejde på langt, langt sigt. I basisgrupperne har vi det ofte skægt - sommetider mindre skægt.

  8. En basisgruppe-struktur giver - hvis man tænker på hele bevægelsen - den bedst tænkelige "kontrol" med bevægelsens udvikling, hvad enten vi har kontaktgrupper, koordinationsmøder eller hvad som helst til at klare det daglige. Hvis den fungerer godt, så kan ingen rende om hjørner med nogen.

  9. Selve gruppestrukturen modarbejder elitedyrkelse - den forhindrer at enkeltpersoner kan tilrane sig den fælles viden og erfaring som sin private "kapital" - og sikrer samtidig, at standpunkter og perspektiver bliver så gode som muligt. Ti tænker bedre end een, og tusinde erfaringer giver et rigere materiale end ti´s.

OM AT GØRE ALLE GRUPPER TIL BASISGRUPPER
Hvis ikke arbejds- og funktionsgrupper også fungerer som basisgrupper, sker der det som sker i traditionelt politisk arbejde:
Hvis ikke man kender til hinandens liv og standpunkt og problemer, så kan den enkelte igen få mulighed for at tro de andre ved så meget mere end hun selv gør. Så kommer magtesløsheden i- gen, og magtesløshed er afpolitiserende.

  1. Der genopstår et gruppefællesskab som bygger på terror: hvem har mest status, hvem er allieret med hvem, osv. osv.?

  2. Ejendomsretten til den fælles viden genopstår - den går til de bedst formulerede, som så igen bliver de mest aktive, fordi andre ikke tør være med.

  3. Man begynder at belære i stedet for at lade sig belære og

  4. grupperne begynder at få "høj" eller "lav" status.

NB: Alle disse tendenser kan man naturligvis aldrig helt borteliminere, men hvis man er opmærksom på dem, så kan man prøve at bekæmpe dem. Og endnu en efterbemærkning - noget vi blev gjort opmærksomme på, da vi forelagde dette for en anden gruppe: en perfekt basisgruppe er jo ikke noget man har - det er noget man hele tiden kan prøve på at lave. En perfekt bevægelse kommer heller ikke, fordi nogle basisgrupper kører godt - den kan man måske lave. Vi mener bare ikke, at vi vil være i stand til at finde frem til en rigtig kvindepolitik, hvis det sker i rammer som ikke er udviklede af os selv og som kan omsætte vores erfaringer i politik.

Moderpublikation: En dag med 120 kvinder : basisgruppeseminar, 25 oktober 1975. 1976 s. 58-60