Kilde 231 - En basisgruppe

Syv kvinder fra en basisgruppe fortæller om, hvordan de arbejder i deres basisgruppe, bl.a. ved at holde fast i at det private er politisk, til trods for at kærester og andre mænd bliver utrygge og prøver at sabotere gruppens møder.

”En basisgruppe”. I Grundhæfte 1, 1975, s. 1-2

FORORD
Hvorfor vi har lavet pjecen
Når vi snakker med andre kvinder om vores basisgruppe, spørger de altid:
1)"Hvordan gør I ?"
2)"Hvordan startede det ?"
3)"Hvad snakker I om ?"
4)"Hvad kan det bruges til ?"
De tre første spørgsmål kan vi nogenlunde nemt besvare - og det prøver vi på i denne "rapport" om vores tre år som basisgruppe. Det er naturligvis et udvalg vi har foretaget, og udvalget er bestemt af det vi - lige nu - synes er vigtigst. en vi har prøvet at være så ærlige som muligt, og så loyale som muligt. Men da emnerne i høj grad hører til det man plejer at kalde "privatlivet" er det forbundet med visse vanskeligheder. Vi ønsker ikke at udlevere nogen (hverken os selv, venner, mænd, kærester, samlevere o.s.v.) men vi har på den anden side forstået noget meget afgørende, om det vi kalder privatlivet:
Det er jo sådan, at alt det "offentlige" (arbejde, politik, økonomi, administra­tion, sex, teknologi o.s.v.) traditionelt hører til mændenes område, mens alt det "private" (hjem, fødsler, børneopdragelse, pleje, omsorg o.s.v.) hører til kvindernes. Samtidig hersker der en udbredt opfattelse af, at snak om det "private" er enten sladder, intriger eller bare uvigtig kvindesnak. Det vil sige at det der traditionelt hører til kvindernes område er noget, som det er upassende at snakke om. Det siger sig selv, at dette kan få meget dårlige kon­sekvenser.
I en basisgruppe kan man modarbejde disse skadelige virkninger. - Vi har dynget vores enkelte erfaringer på bordet, erfaringer fra vores såkaldte pri­vatliv" og set, hvordan de ikke er tilfældige særtræk ved vores liv og levned, men mønstre og lovmæssigheder !
Vores mænd/kærester/samlevere har nogen gange været vrede, utrygge og irriterede over, at de ikke vidste hvad der blev sagt - og nogen har prøvet at sabotere møderne. Men vi mener, at når mænd prøver at få kvinder til at tie stille med disse ting, så er det et af de undertrykkelsesmidler de anvender over for os. Ikke bevidst eller ondskabsfuldt ! men fordi de ikke er vant til at "deres" kvinder udveksler erfaringer, og derfor er de utrygge ved det.
Privatlivet er ikke en privatsag ! Dette mener vi ikke på samme måde som uge- og dagspressen, der bruger privatlivet i undertrykkende øjemed. Vi bru­ger det imod vores undertrykkelse.
Vi vil ikke afsløre, sladre eller bringe intimiteter om os selv og andre, men skrækken for at blive for privat skal heller ikke afholde os fra, at få sandheden
frem så godt som vi kan.
Dermed er lidt af svaret på det fjerde spørgsmål givet, men slet ikke det hele: Hjem, fødsler, børneopdragelse, pleje, omsorg og sexualitet er alt sammen arbejde og problemer som er livsvigtige for samfundet, og vi vil have, at det bliver betragtet som sådan. Vi kvinder er de eneste der kender dem indefra og kan beskrive dem, så de bare kommer i nærheden af sandheden, og derfor må vi sammen prøve at gøre det.
Har vi først forstået, er det let at handle.

Hanne Susanne Margit Karen Kirsten Birgitte Ulla
PS. Pjecen er ikke tænkt som en model for hvordan nye grupper kan eller skal gøre. Den er en besked til andre om hvordan vi har gjort og vil prøve at gøre. Så kan andre gøre noget andet eller noget lignende, når de skal danne en basis­gruppe .
Man skelner nogle gange mellem basisgrupper, tværgrupper, emnegrupper, tværgrupper
Man skelner nogle gange mellem basisgrupper, tværgruppe´r, emnegrupper, funktionsgrupper og hvad det nu hedder. Vi mener at skellet mellem de forskellige typer grupper er flydende. Hvis vi for eksempel gennem et halvt år arbejder på at få lavet og udgivet denne pjece, kan vi siges at være en emne- eller tværgruppe, men vi prøver hele tiden på .at bevare vores "basisgruppe-funktion" sådan som den er beskrevet her.
Vi er helt på det rene med, at mange af disse problemer skyldes samfundets opdeling i kernefamiljer (patriarkatet) og i de eksisterende ejendomsforhold. Vi er endnu ikke i stand til at overvinde den - tilsyneladende - afstand mellem disse forhold og vores egne "private" erfaringer. Men vi ved, at det hænger sammen. For mange kvinder kan en basisgruppe - på kort sigt - komme til at virke som en lettelse og lindring af de problemer, de intetanende er løbet ind i, men på lang sigt skulle det også gerne medføre en dybere forståelse for de politiske og sociale sammenhænge.

Moderpublikation: Grundhæfte 1, 1975, s. 1-2

Forfatter:

År: 1975