Kilde 221 - Vi opførte os som høns og En rødstrømpe slås ikke med politiet den ene dag for at flirte med betjentene den næste

I april 1970 besatte en gruppe rødstrømpeaktivister en bus og nægtede at betale mere end 80 procent af billetprisen, med henvisning til at kvinder i gennemsnit kun tjener 80 procent af hvad mænd tjener. Da Ulla Dahlerup efterfølgende kom på avisernes forsider, smilende i betjentenes arme, vagte det voldsom intern kritik og debat i Rødstrømpebevægelsen. Mange mente, at Ulla Dahlerup havde undergravet hele bevægelsens troværdighed.

A: else: "Vi opførte os som høns". I Ekstra Bladet 12.5.1970, s. 16
B: Karen Syberg: "En rødstrømpe slås ikke med politiet den ene dag for at flirte med betjentene den næste". I B.T. 14.5.1970, s. 12

 

- VI OPFØRTE OS SOM HØNS

- Man kan ikke blive tævet af politiet om lørdagen og flirte med de samme folk om søndagen

- Vi opførte os som høns. Det er fuldkommen skizofrent at lade sig tæve af politiet den ene dag og flirte med betjentene den næste. Hvis ikke piger bliver klar over, at den samfundssituation, der ligger bag

Vietnam, er den samme som den, der skaber kvindesag, er det hele bare helvedes u-alvorligt. Vi blamerede os. Det var så hyggeligt at se piger demonstrere ...
Tut Stuhr, 44 år, tegner, er oprigtig gal. Hun deltog l bus-besættelsen efter K-dag l Fælledparken og var også med aftenen før ved den amerikanske ambassade. - Det var adskillige al pigerne, siger hun. - Men hvad hjælper det, når man dagen efter lægger armen om halsen på betjenten og smiler til fotografen, og når Ulla Dahlerup lader sig bære bort l filmstjerne-attitude. Folk griner bare ad os. Politiet synes, vi er søde, når de har armene fulde af dame, - Vi kan ikke li´ at tage hårdt på piger, sagde de på stationen. Det har de dog ellers gjort før - men se sætter man sig også ned og lader sig slæbe væk som en sæk kartofler. Det ser ikke særlig kvindeligt ud og egner sig ikke til charmebilleder... Selvfølgelig mener jeg ikke, at vi sku´ have slået på betjenten. Vi manglede bare værdighed hed. Det blev så yndigt og romantisk... Smiler politiet, når vi er 5000?

- Er du selv med i pigegruppe?

- Nej. Har aldrig været det. Jeg deltog i aktionen, fordi den er ganske logisk i sit formål. Det drejer sig om ligeløn. Men jeg tror ikke, at husmødrene bli´r bevidste om deres lorte-situation, fordi der er piger med røde hatte og strømper. I stedet for alle de rodede smågrupper, burde man koncentrere sig om oplysning. Flere af pigerne anede ikke engang, at vi får bøde.

Det er så herligt med spontane demonstrationer og folk, der ikke kender politivedtægten. Selvfølgelig skal vi betale, og selvfølgelig skulle vi alle sammen erklære os skyldige - for vi overtrådte jo den politivedtægt. Jeg foreslår, at man til næste demonstration vifter med "den lille grønne". Og har læst Simone de Beauvoir. Ellers latterliggør vi bare os selv. Og hvad sker der, når vi om et år ikke er 26, men 500? Eller 5000? Man må formode, at aktionerne eskalerer! Vil politiet få stadig smile pænt til os? Det er da ikke en morsomhed. Kvindesag og det såkaldte ungdomsoprør er to sider af samme sag. Tilgængelige skydevåben

- Der var for resten noget, der undrede mig meget under det tre timers ophold på Østerbro Politistation, fortsætter Tut Stuhr. - Da nogle af pigerne begyndte at kikke i skuffer og skabe, fik politiet travlt med at låse af, fordi vi alle sammen havde set, at der lå skydevåben -helt tilgængeligt. Det er rent vanvid. Har man været på en station én gang og orienteret sig, skulle der være klar bane næste gang, man kommer.

- Har du selv være! arresteret for?

- Næh, jeg er ret god til at smutte. Jeg løber Ikke særligt hurtigt, men når politi først er i gang med at storme, stormes der bare ligeud og i takt, og så kan man sagtens forsvinde.

Mistet identitet

- Hvornår er du blevet bevidst "kvindesags"?

- Det har jeg vel altid været, men det stod helt fedt for 1½ år siden, da min mand blev fyret som Journalist efter uoverensstemmelser med chefredaktøren på et hovedstadsblad. Jeg havde l seks år tegnet for samme blad, men da jeg mødte op, fik jeg at vide, at man da havde antaget anden, fordi man gik ud fra, at jeg heller ikke var der mere... Jeg FIK ordnet det som funktionær med fire måneders løn, men jeg havde bare mistet mit arbejde - og min identitet. DA gik det for alvor op for mig, at snakken ikke skal gå om opvask og sminke. Det er bare petitesser. Hvis jeg synes det er skægt, maler jeg min røv lyseblå - det er ikke væsentligt, men det er væsentligt at lave en aktion og så tabe den på gulvet, fordi man NYDER at blive båret af stærke betjent-arme.

Jeg er virkelig gal...

---

En rødstrømpe slås ikke med politiet den ene dag for at flirte med betjentene den næste

Af Karen Syberg stud. mag., rødstrømpe

Kære Ulla Dahlerup. Hvad du egentlig er, har jeg svært ved at finde ud af. Men ét ved jeg: Rødstrømpe er du i hvert fald ikke.

Ikke hvem som helst
For det første: En Rødstrømpe er ikke hvemsomhelst, der mere eller mindre talentfuldt anvender udenomsparlamentariske metoder. Det gør rødstrømperne ganske vist også. Men de gør det ud fra en bestemt politisk teori, ikke blot for at gennemføre en række programpunkter og så stille sig tilfreds, når ligeløn, fri abort og hvad andre fortræffeligheder, vi allesammen kan blive enige om må gennemføres, er opnået.
Denne teori betinger dels vor samfundsopfattelse, dels vor organisering i ligestillede basisgrupper - uden ledere (er du rødstrømpe, Ulla?) - hvor vi lægger vægt på at klarlægge vore kollektive kvindeproblemer for derefter at gøre noget ved dem ved hjælp af private og offentlige aktioner.
Flirt og kamp
Hvad angår samfundet mener vi ikke, at det er muligt at gennemføre ligestilling mellem kønnene inden for det nuværende samfunds rammer. Før klasseskellene er væk, vil kønsskellene heller ikke forsvinde. Kort sagt: Rødstrømperne fører bade klassekamp og kvindekamp. Er du rødstrømpe, Ulla?
For det andet:
En rødstrømpe slås ikke med politiet den ene dag for næste dag at flirte med de samme repræsentanter for ordensmagten i landet. Et blik på billederne i den avis, du selv skriver i, vil hurtigt overbevise dig om, at det ikke blot var politiet, der smilede sødt. Men du var måske ikke med til Cambodia-demonstra-lionen dagen før. For hvis ikke, eksisterer dilemmaet jo ikke for dig.
Nej, rødstrømperne var ikke med til "arrangementet" i Fælledparken. Vi havde på forhånd gjort det klart, at vi tog afstand, fra arrangementets form, hvad du formodentlig ikke er uvidende om.
Mere overraskende virker det at læse din påstand om, at vi ikke havde noget med 1. maj-demonstrationen på Rådhuspladsen at gøre. Den var faktisk planlagt og udført af os i samarbejde med Individ og Samfunds kvindesagsgruppe. (Læs Ekstrabladet d. 2. maj, hvor tre rigtige rødstrømper redegjorde for baggrunden for aktionen).
Et af en rødstrømpes vigtigste krav til sig selv, er kravet om at stå solidarisk med sine medsøstre. Det betyder bl. a-, .at man ikke lyver om dem eller på anden vis bagtaler dem. Ja, jeg ved ikke, hvad du er, Ulla, men rødstrømpe bliver du altså først efter en kraftig omskoling.

 

N O T E R

1. Vietnam
Her henvises til Vietnam-krigen. Efter at Frankrig i 1954 blev tvunget til at trække sig ud af deres kolonier i Vietnam, optrappede USA deres tilstedeværelse i landet som en del af den kolde krig. Vietnam var delt mellem den kommunistiske nordlige del ledet af Ho Chi Minh og den USA-støttede regering i Saigon i syd. Krigen eskalerede fra 1963 og millioner af vietnamesere og mange tusinde amerikanske soldater blev dræbt. I USA opstod en organiseret modstand mod krigen i 1965 og den spredte sig til venstreradikale miljøer i hele Vesten, også Danmark. Efter en fredsaftale trak USA i løbet af 1973 deres tropper ud af Vietnam, men krigen fortsatte til 1975 da de kommunistiske FNL-tropper indtog Saigon.

2. Ulla Dahlerup
Ulla Dahlerup (1942- ) er journalist, forfatter og debattør. Ulla Dahlerup agiterede i 1960´erne for kvinders ret til at bestemme over egen seksualitet. Hun blev landskendt som Pessar-Ulla, da hun i et tv-program i 1963 argumenterede for at piger, når de blev 15 år, skulle kunne anskaffe pessar uden forældrenes samtykke. Ifølge loven var grænsen 18 år. I begyndelsen af 1970´erne var hun aktiv rødstrømpe. Her blev hun bl.a. kendt fra billedet hvor hun blev båret ud af en bus af en politimand under en aktion hvor rødstrømperne nægtede at betale mere en 80 procent af billetprisen i protest mod uligelønnen.

Læs mere om Ulla Dahlerup i biografien fra Dansk Kvindebiografisk Leksikon http://www.kvinfo.dk/side/171/bio/473/

3. Simone de Beauvoir
Simone de Beauvoir (1908-86) var fransk forfatter, filosof og feminist. Simone de Beauvoirs store værk om kvinden "Le Deuxième Sexe", 1949, har haft en enorm betydning for kvindebevægelsen og for kvindeforskningen. Med tesen "Man fødes ikke som kvinde - man bliver det" slog hun fast, at der ikke findes nogen på forhånd given evig kvindelig natur. Kvindeligheden skabes i en historisk, kulturel og social kontekst. I vores kultur opdrages kvinden til at være nr. to, det andet køn. Værket udkom på dansk i 1965 med titlen "Det andet køn".

4. Karen Syberg
Karen Syberg (1945 - ) er redaktør og journalist. Karen Syberg var som ung studerende aktiv i ungdomsoprøret og med til at besætte konsistorium på Københavns universitet i 1970. Hun var også en af initiativtagerne til Rødstrømpebevægelsen og med i bevægelsens første aktion på Strøget. Hun var medarrangør af den første kvindelejr på Femø 1971 og med til at besætte det første kvindehus i København. Som ekstern lektor på Københavns Universitet fik hun stor betydning for den fremvoksende kvindeforskning. Fra 1985 har hun arbejdet som journalist og redaktør på dagbladet Information.

Læs mere om Karen Syberg i biografien fra Dansk Kvindebiografisk Leksikon:
http://www.kvinfo.dk/side/170/bio/1474/

5. Ulla Dahlerup
Ulla Dahlerup (1942- ) er journalist, forfatter og debattør. Ulla Dahlerup agiterede i 1960´erne for kvinders ret til at bestemme over egen seksualitet. Hun blev landskendt som Pessar-Ulla, da hun i et tv-program i 1963 argumenterede for at piger, når de blev 15 år, skulle kunne anskaffe pessar uden forældrenes samtykke. Ifølge loven var grænsen 18 år. I begyndelsen af 1970´erne var hun aktiv rødstrømpe. Her blev hun bl.a. kendt fra billedet hvor hun blev båret ud af en bus af en politimand under en aktion hvor rødstrømperne nægtede at betale mere en 80 procent af billetprisen i protest mod uligelønnen.

Læs mere om Ulla Dahlerup i biografien fra Dansk Kvindebiografisk Leksikon:
http://www.kvinfo.dk/side/170/bio/473/

6. Individ og Samfund
Foreningen Individ og Samfund blev stiftet i 1968 af en gruppe unge fra Dansk Kvindesamfunds Ungdomskreds i protest mod Dansk Kvindesamfunds holdning til bl.a. abortspørgsmålet. Foreningen arrangerede abortrejser til Polen, Holland og England og åbnede rådgivningskontorer for abortsøgende og udgav en abortvejledning.

 

Moderpublikation: Ekstra Bladet 12.5.1970, s. 16 og B.T. 14.5.1970, s. 12

Forfatter: Else og Karen Syberg

År: 1970