Kilde 364 - Derfor gik de unge på barrikaderne 1. maj 1970

Rødstrømperne markerede sig ved 1. maj demonstrationerne 1970. At den unge rødstrømpe Karen Jespersen erobrede talerstolen fra LOs formand Thomas Nielsen på Rådhuspladsen vakte stor opsigt.

Poul Worm: "Derfor gik de unge på barrikaderne 1. maj 1970". Ekstra Bladet 2.5.1970 s 23-25

DERFOR GIK DE UNGE PÅ BARKADERNE 1. MAJ 1970
Det var først og fremmest ungdommen, der gik med de røde faner i går. Her fortæller nogle af dem om hvorfor
Hvad får en ung pige til - for øjnene af flere tusinde mennesker - at springe op på talerstolen under 1. maj-mødet på Rådhuspladsen? Hvad får en anden ung pige til at stå rystende og bleg til demonstration foran den amerikanske ambassade? Andre unge demonstrerede mere afslappet med en pibe hash, en håndbajer, lidt dans og trommen i Fælledparken. Det var i første række ungdommen, man lagde mærke til på "barrikaderne" i går. I 30/25-året for besættelsen/befrielsen, hvor der tales en del om heroisme, er der måske en ekstra grund til at spørge de unge anno 1970 om baggrunden for deres demonstrationer. Ekstra Bladet fulgte nogle af de unge i går - og her på siden og på de følgende sider kan De se, hvorfor disse unge var med under fanerne.

DERFOR GIK DE UNGE PÅ BARKADERNE 1. MAJ 1970
Den 23-årige rødstrømpe Karen Jespersen fra "Individ og samfund" var den pige - hjulpet af fire kammerater -, der bemægtigede sig højttaleren netop som LOs formand Thomas Nielsen var annonceret som taler under Social demokratiets 1. maj-møde i Københavns centrum. Karen nåede kun at læse tre linjer op af den lille tale, hun så bandsat gerne ville have holdt. Landets fjernseere nåede kun at se hende få sekunder. De fik aldrig hørt, hvad hun havde på hjerte.

Nu kan det være nok!
Her kan DE læse uddrag af, hvad rødstrømpen ville have sagt: "Det er ikke nogen bøn, kvinder kræver ligeret. Vi kræver retten til at være menneske, og det giver Socialdemokratiet os ikke. Nu har vi ventet tålmodigt på ligeløn i 70 år - nu kan det være nok! Vi mener, det er skingrende vanvittigt at have en mindsteløn og samtidig have en speciel kvindeløn, der ligger under mindstelønnen. Det er ikke spor mærkeligt, at kvinder ikke går ind i politik - de har nemlig ikke blot slavearbejde hjemme, men også det dårligste slavearbejde i de politiske partier. Derfor har vi valgt denne måde at tage ordet på ellers havde vi aldrig fået det Vi har forstået, at Socialdemokratiet ikke tager sit principprogram alvorligt. Vi tager det meget alvorligt og NU vil vi føre det ud i livet.

Planlagt på forhånd

- Selvfølgelig var vores aktion på forhånd planlagt, fortalte Karen Jespersen efter at hun var blevet hevet ned fra talerstolen.

Der var jo ingen af "de frelste" til stede. Der var simpelthen bare en masse af de mennesket fra Socialdemokratiet, hvis øjne vi gerne vil lukke op.

- Var din handling ikke udenomsparlamentarisk?

- Jo, efter samfundets definition, men ikke i vore øjne. Alle - eller næsten alle begivenheder, der virkelig har givet resultat har været såkaldt udenomsparlamentariske.

- Det lyder så smukt, sluttede Karen, når de etablerede politikere hævder, at vi lever i et supergodt demokrati. De siger, vi har fuld medbestemmelsesret i alle politiske spørgsmål. Det siger de på den baggrund, at vi får lov at sætte et kryds

hvert fjerde år - og så får vi ellers nul!
Typograf Benny Andersen, 24 år, var sammen med sin kone Elna til kommunisternes 1. maj-møde i Fælledparken.

- Det har jeg været siden jeg som 14-årig blev partimedlem, fortalte Benny Andersen. Før den tid var jeg med min far og mor. Jeg synes ikke man kan sige at møderne herude har skiftet meget karakter. Måske kommer her nok flere unge end tidligere, hvilket jeg synes er en god udvikling.

- Fred - og atter fred! Svaret kommer som fra en mund fra det unge ægtepar.

- Det er for at demonstrere for den, vi kommer.

- I kan ikke acceptere vold ved demonstrationer?

Benny Andersen: - principielt afgjort nej, men jeg forstår godt, at det begyndte at dirre hos mange, da man fredag hørte om Nixons nye krig i Indokina. Den kan jeg kun opfatte som en ny provokation.
Birgitte Torup, 22 år og snart færdig som børnehavelærer var til Venstreoppositionens møde i den anden halvdel af Fælledparken.

- Det er første gang, jeg er til 1. maj-møde, fortalte hun. Simpelthen, fordi jeg tidligere har været forhindret på grund af arbejde. Jeg synes, at den form for demonstration, jeg har oplevet i dag, er den helt rigtige. Fredeligt og afslag med gode meningstilkendegivelser. I mit inderste er jeg mod vold, men ind imellem forstår jeg godt demonstranter, der ikke kan styre sig. Jeg tror ikke, de er ballademagere, men dybt føler, at deres rettigheder bliver trådt for fode. Er vi ikke på vagt kan vi hurtigt nærme os USA-tilstande.

Hanne Frøyr, 21 år og ved at uddanne sig til sig til småbørnspædagog, var sammen med sin ven, Adam Kühn-Nielsen, 21 år og p.t. militærnægter, til demonstration i aftes foran den amerikanske ambassade.
Hanne så ikke ud til at ha´ det rart med sig selv.

- Det har jeg sandelig heller ikke, sagde. hun. Jeg ryster over hele kroppen, så chokeret er jeg. Vi kom en halv times tid, for talerne skulle begynde - efter vi havde været i Fælledparken, Jeg troede ikke mine egne øjne, da jeg så det opbud al politi. Hvor var det dog en deprimerende provokation. Det er lige før, man spørger sig selv, hvornår vi har en rigtig politistat.

- Hvorfor kom du?

- Det er min menneskeret på en stille og rolig måde at vise, hvad jeg mener om USA.

Adam tilføjede: - Deprimerende er næsten for svagt et ord. Prøv engang at se på de lidt ældre mennesker, der enten går forbi eller standser op. Nu er uniformerne sorte. Dengang fra 1940-1045 var de grønne. Ellers har jeg forbistret svært ved at se forskellen. Det må og skal blive anderledes.SÅDAN LUKKER MAN MUNDEN PÅ DEMONSTRANTER
Rødstrømpen Karen nåede ikke at være længe på talerstolen, for hun og
anden rødstrømpe søgte forgæves at fortsætte talen i en råber i den anden ende af Rådhuspladsen - og en stor del af de demonstrerende reagerede kraftigt imod, at hun ikke fik lov til at tale. Adskillige henvendte sig i dagens løb til Ekstra Bladet for at klage over de metoder, der blev taget i anvendelse. Den 21-årige reklame-konsulent Allan Mylius Thomsen, der bl. a. har været medlem af SFU´s landsledelse, men nu er medlem af Socialdemokratiet, har tænkt sig at føre episoden, til tops - eller blive smidt ud af partiet. - Jeg blev simpelt hen rystet, siger han. Flov, rasende. ulykkelig. Ledende socialdemokrater, som stod omkring mig, syntes vist, at jeg var tåbelig, men det virkede forfærdeligt i bogstavelig forstand at se munden lukket på en pige, som havde noget at sige. Min morfar var blandt de første socialdemokrater herhjemme - og de kom da frem på samme måde.

- Hvorfor fanden arresterede man ikke de tre gamle mænd, der rev pigen ned, sagde en 50-årig typograf, en af de mange, som ringede for at klage over behandlingen af rødstrømpen. - Eller endnu bedre: Fjernede Thomas Nielsen, som alligevel ikke havde noget at sige. 1. maj-demonstrationerne er ved at være en parodi, og når man ikke vil lade de unge komme til orde, kan vi godt stryge ordene "frihed, lighed, broderskab". Atter andre overhældte rødstrømperne med skældsord, fordi de "blandede sig". En flængede en stabel al pigernes løbesedler. - Nåhja, sagde den pågældende "rødstrømpe", det var vel bare fordi, nogle folk synes, at det er "deres" demonstration.

N O T E R

1. Karen Jespersen
Karen Jespersen (1947 - ) er journalist og politiker. Karen Jespersen var med i Rødstrømpebevægelsen fra begyndelsen. Hun kom første gang på avisernes forsider, da hun på Rådhuspladsen 1. maj 1970 erobrede talerstolen fra LO-formanden for at stille krav om ligeløn. I 1970´erne var hun aktiv i Venstresocialisterne, men meldte sig i1980 ind i Socialdemokratiet og blev valgt ind i Folketinget 1990. Hun var socialminister fra 1993-2000 og indenrigsminister 2000-2001.

Læs mere om Karen Jespersen i biografien fra Dansk Kvindebiografisk Leksikon.

2. Individ og samfund
Foreningen Individ og samfund blev stiftet i 1968 af en gruppe unge fra Dansk kvindesamfunds Ungdomskreds i protest mod moderforeningens holdning til bl.a. abortspørgsmålet.

3. Thomas Nielsen
Thomas Nielsen (1917-1992) var dansk fagforeningsleder. Han formand for LO fra 1967-1982.

Moderpublikation: Ekstra Bladet 2.5.1970 s 23-25

Forfatter: Worm, Poul

År: 1970