Kilde 213 - Skønhedsindustrien

Rødstrømperne rettede en skarp kritik mod skønhedsindustrien og de skønhedsidealer de så som et udtryk for kvindeundertrykkelsen. Kritikken fik et eget kapitel i den første udgave af ”Kvinde kend din krop”, som blev skrevet kollektivt af en stor gruppe kvinder og nogle mænd og udgivet under pseudonymet K. Vinder.

K.Vinder:"Skønhedsindustrien" I ”Kvinde kend din krop”, 1975 s. 205-211

Skønhedsindustrien

Hvis jeg altid kun ser billeder af perfekte kvinder og så ser mig selv i spejlet, fornemmer jeg et vagt, men sviende ubehag. Hvordan skal jeg dog råde bod på mine mangler?

- For mangler må det jo være! Reklamerne løser problemerne: køb tøj! gå på slankekur! køb intimspray! køb make-up! Så kan jeg bruge mine penge og min tid på et livslangt trøstekøberi.

Hvor meget tid bruger du på dit udseende pr. dag?
Hvor meget tid tror du, en mand bruger på sit udseende pr. dag?
For alt for mange kvinder er det også en »sygdom« at købe tøj, kosmetik eller andre ting, som de egentlig godt kunne være foruden. Hvorfor det lige netop er kvinder og ikke mænd er meget klart.
Du har sikkert hørt om »indirekte påvirkning«, som rammer »underbevidstheden« , og som derfor har langt større effekt - for den er ingen på vagt imod.
Underbevidstheden er den mest sårbare del af dig. Hvis ikke du er på vagt, er du et let bytte for dem, der vil udnytte dig.
Flere og flere firmaer tillægger reklamen endnu større vægt end selve produktet. Der produceres det, der er størst mulighed for at reklamere for. Ikke som førhen hvor det var, hvad der var størst mulighed for at sælge. Der bliver årligt brugt ca. 2% af bruttonationalproduktet på reklame, det er for 1975 ca. 4 milliarder! Det ville ikke ske, hvis ikke milliarderne kom mangedobbelte tilbage.
Din personlighed bliver taget fra dig. Teksterne i modebladene fortæller, at tøjet har en personlighed og kvalitet, som du så overtager, når du tager tøjet på. Du kender sikkert selv den fornemmelse; hvis du har noget på, der klæder dig, føler du, enhver situation kan klares, du føler dig »ovenpå«. I modsætning til, hvis det er en »gammel klud«, en farve eller en facon, der ikke klæder dig.
Kort sagt: du lærer at dekorere overfladen, som var du en pyntedukke, der skulle sælges. Hvis du bliver ved længe nok, kan du til sidst ikke tænke på andet end dit udseende, og derfor må du sige STOP nu.

De fleste kvinder kan godt gennemskue det fuldstændig urimelige i, at vi skal bruge vores hårdt tjente penge på at købe kosmetik og tøj. Som om vi ikke er smukke og dejlige på vores egen personlige måde.
Fabrikanterne opfinder hele tiden nye midler til at udbedre dine »mangler« med. For at sælge en ny vare betaler fabrikanten et reklamebureau, som så skal få dig til at købe endnu flere ting.
Et meget groft eksempel på, at der bliver skabt et produkt, som er totalt overflødigt - men alligevel via reklameslogans virker, som om vi ikke kan leve videre uden lige netop det - er INTIM-SPRAY. Det er acceptabelt, at vi kysser og kærtegner hinandens kønsorganer. Kosmetikfabrikanterne bliver straks interesserede. Der er visse lugte fra vores krop, vi lærer at ækles ved. Det er blandt andet lugten af sved og lugten fra vores vagina. Straks bliver der fremstillet en vaginalspray, der fuldstændig overdøver duften af os selv. Vi skal nu enten lugte af hindbær, pebente eller noget helt andet, bare ikke af os selv.
Reklamekampagnen går igang. Der udvikles en bestemt strategi for at få produktet solgt: »Det kvindelige sted på Deres krop« eller »duften mellem hud og trusser«. Præparatet skal bruges »hver gang du vil være rigtig kvinde« - »vand og sæbe er ikke nok«. Kvinden er fri, fri til afbenyttelse og fri for sine egne dufte.

Det er ca. dobbelt så hyppigt for kvinder som for mænd at have kredsløbssygdomme. Kan dette bl.a. skyldes detmeget stramme tøj og de højhælede sko?
Alt hvad der strammer ind er farligt for kredsløbet. Alligevel bruger mange kvinder korsetter (hvor der i annoncen står at nogle er mindre farlige for kredsløbet end andre). Den nye type sko med de meget tykke såler kan ingen gå normalt i, foden kan ikke bevæges og for at holde balancen må du enten gå lettere foroverbøjet eller gå med helt stive knæ. Dette kan måske være en af årsagerne til at så mange kvinder har kredsløbssygdomme.
Prøv at tænk på noget så vanvittigt som BH-moden. BH´er er til dem der har så store bryster at det er en behagelig støtte. Moden idag er gennemsigtige, tynde absolut ikke støttende for dem der har brug for det. Alligevel blomstrer den industri på trods af at reklamekampagnen kører på at »det hverken kan ses, mærkes - er lige som at være uden«. Ja, hvorfor i alverden skal du så bruge den, for det er kun for kvinder med små bryster. Det eneste kan være når du skal klæde dig af foran en mand for at han kan synes du er yndig og feminin.
Du lærer at smøre dig ind i creme for at være smuk. For at få den creme af, skal du smøre en anden på og for at den ikke skal være for skrap til huden, skal du smøre en tredje på. For bare at komme til at se nogenlunde ud skal du købe for flere hundrede kroner af forskellige ingredienser. Indimellem du selv klarer det skal du gå til »skønhedseksperten«, som så fortæller hvordan du kan forbedre på dine »skavanker« for at komme til at se ud som man(d) har defineret som smuk.
Ikke nok med det koster mange penge, men det er direkte skadeligt for huden. Fugtighedsbalancen bliver ødelagt og mange får allergiske udslæt. At det har en alvorligere skadelig virkning er også sikkert, men forskning i kosmetikkens skadelige virkning eksisterer ikke.
Det er jo de mennesker, der har pengene der bestemmer hvad der skal forskes i. Derfor er kosmetikfabrikanterne ikke interesserede i forskning af skadelige virkninger da det ikke giver dem nogen fortjeneste. De forsker ene og alene for at finde på nye produkter.
Hvis du tænker efter er det helt fantastisk hvor mange mennesker der lever af vores: hår, krop, hud, påklædning, om vi er tykke eller tynde, om vi er gamle eller unge. Overalt er der et eller andet, der lige skal laves om. Det er noget der koster penge, som regel mange penge. Vi har et helt kunstigt forhold til vores krop og hvordan den skal se ud. F.eks. efter en fødsel, hvor en krop er brugt, hvor maven er rynket og du har fået »hængepatter« lærer du at du skal væmmes ved det. Du skal ihvertilfælde ikke vise det offentligt, f.eks. på en strand.
Mode- og kosmetikindustrien har alvorligt brug for at vi ikke befrier os, men forbliver underdanige skønhedsapostle. Kvinder vi må sige stop, og det nu. Hvorfor skal fabrikanterne tjene fedt på det de har defineret som vores fejl. Vi vil ikke finde os i det mere. Vi vil have lov at være os selv og ikke udnyttes af andre.

Moderpublikation: Kvinde kend din krop, 1975 s. 205-211

Forfatter: K.Vinder

År: 1975