Kilde 154 - Fri abort - tvungen abort. Et indlæg fra Kvindehusets Abortgruppe ved Tove Gottlieb

Selv om den fri abort blev opfattet som en sejr i Rødstrømpebevægelsen, løste den langt fra problemerne vedr. kvinders reproduktion. Tværtimod var den med til at understrege, at børn var en privatsag, som staten ikke skulle blande sig i, påpegede Kvindehusets abortgruppe.

 

"Fri abort - tvungen abort. Et indlæg fra Kvindehusets Abortgruppe ved Tove Gottlieb", i Kvinder, nr. 1., 1975.

 

FRI ABORT

- TVUNGEN ABORT

Et indlæg fra Kvindehusets Abortgruppe ved Tove Gottlieb.

Hvorfor er der abortlove? Selvfølgelig af mange grunde, der ikke alle er lige lette at gennemskue. Oprindelig blev der indført abortlove i forrige århundrede for at beskytte kvinder mod tidens barbariske abortmetoder. - Senere har abortlovene været et brugbart middel til befolkningsregulering. For mig at se er den nuværende abortlov kommet især af to grunde: 1) Som en luns kød smidt ud til de højtråbende kvindesagskvinder. 2) Som en glimrende spareforanstaltning for staten (sociale tabere er dyre for samfundet, - f.eks. invalidepension og institutionspladser).
Selv om vi har fri abort, kan loven og dens praktiske anvendelse stadig bruges til undertrykkelse af kvinder. Denne undertrykkelse har i hovedtrækkene to former: dels en ideologisk dels en økonomisk.

Abortlovgivningens ideologiske undertrykkelse

Den ideologiske undertrykkelse gir sig f.eks. følgende udslag: 1) Hvis kvinder ønsker abort, skal de overfor lægen begrunde deres abortønske, mens der aldrig er nogen, der skal begrunde hvorfor de ønsker et barn. Der er iøvrigt det interessante ved dette at kvinder skal begrunde abortønsket, at det er en tilføjelse i den vejledning, der udkom ved lovens ikrafttræden den 1-10-73. Det stod ikke i selve loven. 2) Der tales vedvarende om at abortsøgende kvinder tar plads op for syge kvinder på vore gynækologiske afdelinger. D.v.s. man pådutter abortsøgende kvinder dårlig samvittighed og sætter forskellige grupper af kvinder op mod hinanden. 3) Man taler også om aborttallets stigning til op mod 100 procent nogle steder, men man siger ikke samtidig, at de illegale aborter praktisk taget er forsvundet.

Abortlovgivningens økonomiske undertrykkelse

Den økonomiske undertrykkelse viser sig i de følgelove, der fulgte sammen med og umiddelbart efter lovens vedtagelse i maj 1973. D. 1-7-73 bortfaldt moderskabsydelserne. Den 1-10-73 indførtes den såkaldte "dyneløfterlov" eller "loven om skat på sexualitet". D.v.s. en enlig forsørger skal for at få det forhøjede børnetilskud på tro og love underskrive et papir på, at hun virkelig lever alene. Der er siden indført eller foreslået følgende stramninger: bortfald af børnetilskud for børn mellem 16 og 18 år, generel nedsættelse af børnetilskuddene, stærk stigning i prisen for daginstitutionspladser, forringelse af boligstøtten o.s.v., o.s.v. Alt i alt en generel tendens henimod, at "børn er en privatsag", børn er varer, der beskattes på samme måde som forbrugsvarer. Et smukt eksempel på, at vi lever i et kapitalistisk, sexualfjendsk, børnefjendsk samfund.
Eller klippet ud i pap:
Hvis du ikke vil have børn, straffes du ved hjælp af den ideologiske metode.
Hvis du vil have børn, straffes du ved hjælp af den økonomiske metode.
Vores krav til fri abort

Hvilke krav skal være opfyldt, for at vi kan tale om, at vi har fri abort?

  1. at de kvinder, der ønsker at føde, får de økonomiske muligheder for at give barnet en tryg opvækst.

  2. at der findes en ufarlig og sikker prævention. Den sidste tids begivenheder med tilbagetrækning af 5 P-pillemærker viser jo, at der er langt igen. - Det er stadig sådan, at kvinder indgår i medicinske forsøg uden eget vidende. Fornylig er der dog sket det fremskridt, at medicinske forsøg, der gøres på mennesker, skal indberettes til Sundhedsstyrelsen. - I det hele taget er kapitlet om kvinder og prævention, og kvinders udnyttelse til forsøg et større emne, der også berører problemet med overbefolkning - og med den tredje verdens kvinder, der i stor udstrækning bruges til diverse forsøg med præventionsmidler og abortmetoder.

  3. at præventionsmidlerne billiggøres evt. gøres gratis.

  4. at den moralske fordømmelse af abortsøgende kvinder ophører.

  5. at der udvikles bedre og mere skånsomme abortmetoder. - En sådan simplere metode har været offentligt omtalt af gynækologer- siden efteråret 1972, uden at den derfor er indført. For mig at se er en af grundene hertil, at en for simpel metode kunne ødelægge myten om abortindgrebets farlighed, foruden at den kan bruges af ikke-lægeuddannet personale. En tredje ulempe er, at den er mere tidsrøvende, og derfor upraktisk for de travle hospitalslæger.

At den ovenfor skitserede uheldige udvikling kunne ske, var vi allerede opmærksom på i abortgruppen forud for lovens vedtagelse.

 

Fri abort trods alt et fremskridt

Til trods for at vi nu i realiteten har tvungen abort for økonomisk svagt stillede personer, mener vi at loven om fri abort er et fremskridt. De økonomiske sanktioner er jo ikke kommet, fordi vi har fri abort. De illegale aborter er ophørt, de nedværdigende skuespil i Mødrehjælpen er forbi. På langt sigt mener vi, at det faktum, at abort er lovligt, vil medvirke til at fjerne skyldfølelsen over for abortindgreb. Men det er selvfølgelig en proces, der ta´r mange år.
Hele denne udvikling har for os i abortgruppen været et skoleeksempel på, hvor sammenfiltret den økonomiske og den ideologiske undertrykkelse af kvinder stadigvæk er. Og at lovændringer på mange måder ikke er det papir værd, de er skrevet på.
Derfor mener vi, at kampen må føres omkring de helt grundlæggende ting, der bestemmer kvinders og børns tilværelse. D.v.s.:
Kvinder føder børn, kvinder gør husarbejde.
Det er fælles for alle kvinder.
Vi må arbejde på at opvurdere moderskabet, så reproduktion får en selvstændig værdi på lige fod med produktion.

 

N O T E R

1. Kvindehuset
Kvindehuset lå i gaden Åbenrå 26-30 i København, og var en kondemneret ejendom, som i 1971 var blevet besat af Rødstrømpebevægelsen. I 1975 blev ejendommen renoveret og en ny ejendom i Prinsessegade 7 blev besat. Fra 1978 stillede Københavns Kommune lokaler til rådighed i Gothersgade 37, hvor Kvindehuset stadig har til huse.

 

Moderpublikation: Kvinder, nr. 1., 1975

Forfatter: Gottlieb, Tove

År: 1975

 

 

KVINFO · Christians Brygge 3 · 1219 København K · Tlf: 33 13 50 88 · E-mail: kvinfo@kvinfo.dk