Samleje

  I leksikonartiklen om samleje aflivede Inge og Sten Hegeler en række myter om det perfekte samleje og plæderede for en mere eksperimentel seksuel praksis.

 

”Samleje” i ”Kærlighedens ABZ”, 1961 s. 207-210

 

Samleje, samlejeteknik: Ved samleje forstår man i reglen den situation, hvor en mand har sin penis inde i en kvindes skede (se Kønsorganer, kvdl.).
Desuden taler vi om det almindelige samleje, som er den samlejeform, der er den hyppigste - den mest almindelige i den vestlige verden - i Europa og USA. Men det, at det er den almindeligste i enkelte samfund, behøver ikke at betyde, at det er den rigtigste, eneste rigtige eller bedst egnede. Det betyder kun, at det nu engang er den samlejeform, som vi i vor kultur tilfældigvis har sat os på og autoriseret.
Ved det almindelige samleje ligger kvinden udstrakt på ryggen med mere eller mindre spredte ben, og manden ligger ovenpå hende. De har ansigterne mod hinanden, og han kan støtte på knæene og albuerne. Sommetider har hun en pude under lænden - ikke under bagdelen, men lidt højere oppe under ryggen. (Se også Seng).
Denne stilling bruges som nævnt en del, og mange er glade og tilfredse med det. Men, som vi kan lære det af naturens mangfoldighed, er det den ensidige, der er pervers. Og denne stilling har været anbefalet - ja, påbudt - med en fanatisme, der var meget ensidig. Det harmoniske menneske har imidlertid flere muligheder. -
Penis i skeden har størst betydning for mandens orgasme. Ved det sexuelle samvær er der andet end det egentlige samleje, der virker fremmende på kvindens orgasme. (Se også Pirring og Petting). -
Variation er noget festligt, noget hyggeligt. Det er ikke det menneske, der forstår at variere sin tilværelse, der er pervers - men ham, der kun kan stille sin sult med vandgrød. -
Der er grund til at understrege dette punkt så stærkt, fordi der stadig er mennesker, der tror, at det er noget frækt og noget umoralsk, hvis nogen antyder, at de kunne tænke sig at prøve på en anden måde. - På spisningens område er vi da heldigvis nået til at acceptere, at man kan blive mæt af andet end jævnet brun sovs og hakkebøffer. -
Vi kan også lære af andre folkeslags sexualvaner. I Østen har man et stort udvalg af andre samlejestillinger, og statuer af kvinder og mænd i de mest fantasifulde positioner smykker endda deres templer. De gamle grækere og romere brugte måske hyppigst den såkaldte ridestilling, hvor kvinden sidder overskrævs på manden, som ligger på ryggen. I denne stilling har kvinden lidt større mulighed for at bevæge sig og dermed til at opnå den bedst mulige pirring.
I en anden stilling ligger begge på siden. Kvinden kan ligge på knæ med ryggen mod manden; de kan stå op og sidde ned, etc. etc. Der er ingen særlig grund til at nævne og beskrive alle de uendeligt mange stillinger og deres fordele og ulemper. Det kan man finde i de fleste sexualoplysende bøger for voksne. Fx. van de Velde: ”Det fuldkomne Ægteskab”, overkirurg Fabricius-Møllers boger om kønslivet, Hoffmeyers ”Samliv og Samfund”, hos Axel Tofte og mange flere. -
Det væsentlige er, at begge parter giver sig selv og hinanden lov til at eksperimentere - at de ikke af misforstået blufærdighed og generthed ødelægger samlivet for hinanden, fordi de ikke tør prøve sig frem til noget nyt og eventuelt mere spændende. -
Den måde - de måder, som de sammen finder ud af, har de også fuld ret til at benytte uden smålig moraliseren. -
Det er desuden vigtigt at vide, at selvom nogle kvinder får orgasme under samlejet med penis i skeden, så er det ikke det mest almindelige. Selvom nogle kvinder nyder fornemmelsen af penis i skeden, er det ikke selve skeden, der er centrum for pirringen og dermed udløser lystfølelsen, men clitoris (se Kønsorganer, kvdl.). Clitoris er det som udløser lystfølelsen hos kvinden, ligesom penis - specielt pirring af spidsen af penis - er det, der udløser lystfølelsen hos manden.
Men medens manden i reglen sagtens kan tåle afbrydelser og forstyrrelser i samlejet, så ser det ud til, at mange kvinder foretrækker en mere konstant, uafbrudt, udistraheret påvirkning - direkte eller indirekte - af selve clitoris, af spidsen af clitoris, af hele clitoris eller området lige omkring clitoris.
Det er også en gammel og udbredt overtro, at det skulle være almindeligt og normalt, at de to parter skulle få orgasme samtidigt. Denne misforståelse har været skyld i, at mange par fejlagtigt har troet, at de var mislykkede og unormale.
Det er ikke almindeligt, at manden og kvinden får udløsning, får orgasme, samtidig. Man kan sige, at samtidig orgasme er dejligt, når det en sjælden gang sker.
Det almindeligste i de tilfælde, hvor samlejet giver begge parter orgasme, er, at kvinden på en eller anden måde når til orgasme først, hvorefter manden når sin orgasme. - Og for manden vil fornemmelsen af penis i skeden tit være af stor betydning for hans orgasme.
Som nævnt før er det vigtigt, at kvinden bruger manden som middel til at opnå orgasme. Det er ikke ham, der skal give hende orgasmen. Han skal tilbyde sig som redskab, som et middel, hun kan bruge, hvis hun selv har lyst. Hendes orgasme er ikke en foræring til ham - ikke en fjer i hatten på ham - ikke en skalp i hans forfængelighedsbælte.
På ganske samme måde skal hun ikke give ham hans tilfredsstillelse, men tilbyde ham mulighed for tilfredsstillelse.
Der går en lige linje fra ordene om ”at elske sin næste som sig selv” og til den misforståede hensynsfuldhed i kærlighedslivet. -
Vi mener tværtimod, at vi skal elske os selv en lille smule mere end den anden. Vi skal tage lidt mere hensyn til os selv - tænke lidt mere på os selv - kun derved opnår begge parter en sund balance i samlivet. -
Der er folk, der har samleje en gang om måneden, og andre, der har samleje flere gange i døgnet. Man kan derfor ikke sige noget om, hvor hyppigt man skal, må eller bør have samleje. Man kan kun bruge sig selv og den anden som målestok – med tillid til sig selv. Man må indrette sig lidt efter hinanden, og her er det gerne kvinden, der må indrette sig lidt efter manden. Kvinden kan i reglen altid have samleje, er altid potent. Og manden har mange muligheder for at gøre sig uafhængig af potensen.
Hvis manden ønsker hyppigere samleje end kvinden, er det vigtigt, at han ikke forlanger af hende, at hun også skal være med, også skal have orgasme.
Til gengæld må kvinderne så heller ikke være karrige - selvom de ikke selv har vanvittig lyst til at stille sig til rådighed. Det er en lille smule vanskeligere, hvis kvinden ønsker samleje tiere end manden, men her er det vigtigt, at de så - som nævnt - anvender en samlejeteknik, der gør dem uafhængige af hans erektion - eller man skulle måske snarere sige en samværs-teknik (se også Petting).
Det skal også nævnes, at onani i ægteskabet ikke er nogen fiasko eller noget mindreværdigt, men en ganske rimelig og naturlig måde at tilfredsstille sig på. Man kan ikke vente, at to forskellige mennesker skal have præcis det samme sexualbehov. I særligt pressede situationer, som fx. under examenslæsning, vil onani tit være en mere rimelig vej til orgasme.
Om samleje under menstruation og svangerskab existerer der også en del overtro, og mange griber med glæde enhver lejlighed til at forbyde og advare (se også Afholdenhed). Vi bør sommetider have lidt mere tillid til vore lyster og lidt mindre tillid til de forbudsivrige autoriteter, der før har taget voldsomt fejl, fx. i deres urimelige kamp mod onanien.
I alle tilfælde bør det gentages, at der også findes samværsformer, hvor penis ikke føres ind i skeden - og disse former kan også anvendes i de tilfælde, da man eventuelt føler et almindeligt samleje som ubehageligt.

i. & s.h.

 

N O T E R

1. Inge og Sten Hegeler
Inge Hegeler (1927-96) og Sten Hegeler (1923-), begge psykologer, blev for alvor kendt i offentligheden, da de i 1961 udgav sexleksikonet ”Kærlighedens ABZ”. Leksikonet, der blev oversat og udgivet i 15 lande, var det første af slagsen i Danmark, der gav klare og utvetydige svar på seksuelle spørgsmål. Fra 1968-71 havde ægteparret en sexbrevkasse i Ekstra Bladet.

Læs mere om Inge Hegeler i Dansk Kvindebiografisk Leksikon: http://www.kvinfo.dk/side/170/bio/413/

 

Moderpublikation: Kærlighedens ABZ, 1961 s. 207-210

Forfatter: Hegeler, Inge og Sten Hegeler

År: 1961