Kilde 198 - Ingen kan være sikre for rødstrømperne og Politi passede på garden - men rødstrømperne snød

Rødstrømpernes første aktion "Hold Danmark ren"-demonstrationen på Strøget 8. april 1970 vakte stor opsigt i massemedierne, heriblandt i Ekstrabladet.

 

Else Cortzen: "Ingen kan være sikre for rødstrømperne" og "Politi passede på garden - men rødstrømperne snød". I Ekstrabladet, 9. april 1970, forsiden + s. 12 og 13

Alle passede på Den kgl. Livgarde, men "Rødstrømperne" demonstrerede på Strøget i København.
Den nye aktivistgruppe smed de kvindelige attributter på Rådhuspladsen og demonstrerede for ligeløn på Tuborg, men hemmeligholder kommende aktioner. - De kommer. Ingen virksomhed med forskelsbehandling kan vide sig sikker, siger pigerne.
Og ingen pige i røde strømper kan vide sig sikker på at holdes uden for. En vildfremmed dame på Kgs. Nytorv stiftede uventet bekendtskab med civilt politi...

Læs side 12 og 13.

(Foto: Jesper Stormly).


 

POLITI PASSEDE PÅ GARDEN - MEN RØDSTRØMPERNE SNØD
Rødstrømperne vil ikke organisere sig i forening - første store aktion i København i går

- Nej nej, jeg er slet ikke med, sagde en forvirret pige med rød hat og strømper. Hun gik over Kongens Nytorv på samme tid som garden - og blev "diskret" passet op af et par civile politifolk, mens de rigtige "Rødstrømper" begravede den gamle kvindemyte på Rådhuspladsen i København.

Den nye aktivistgruppe - som overvejende består af piger havde antydet sin officielle debut ved et sige: Pas på garden på onsdag. Så der var alt, hvad der kunne krybe og gå af politifolk og presse. Samt nuværende og tidligere gardere, der skulle passe på bjørneskindshuernes dyd, eftersom det ligesom lå i luften, at hærgende kvindehorder ville kaste sig over dem.

Men "horderne" var i gang med en helt anden demonstration, da gardens korps af trommer og piber gav den med "Her kommer Pippi Langstrømpe" - specielt indstuderet til dagen. - Helt skønt flip, sagde en pige. - Herligt at de piger har faet os alle sammen til at gå tur lige på tærskelen til foråret. vink til soldaterne, sagde en mor til sit lille barn mens soldaterne - både dem, der gik, og dem, der passede på skævede efter damer.

- Selvfølgelig latterliggøres vi

- Det var en helt bevidst aktion, siger gruppen på 12 piger og 3 mænd. - Det var pressens ønskedrømme at vi skulle angribe livgarden, så hvorfor i alverden skulle vi gøre det? Vi behandles af mange blade som en mindre morsomhed - det er deres måde at røvrende os på. Vi gjorde bare gengæld. Det er da ikke så fandens morsomt, at kvinderne er en undertrykt samfundsklasse, så vore kommende aktioner vil blive mere alvorlige. Selvfølgelig latterliggøres vi i starten - og det tog vi højde for.

De kommende aktioner er hemmeligholdt. - Men alle virksomheder, der ikke har ligeløn, kan vente vort besøg, siger pigerne, som i går aktionerede på Tuborg, hvor de delte løbesedler ud og fik oprettet kontakter med de ansatte. Mere end halvdelen af "Rødstrømperne", som alle er studerende, har selv arbejdet på Tuborg. Informationschef Buch fik imidlertid ikke lejlighed til at byde pigerne på en Rød Tuborg - for de stillede som betingelse, at de fik lov til at diskutere med dele af personalet - og at bryggeriet skulle dække den derved tabte arbejdsfortjeneste for damerne.

Glamour-rollen

Forinden havde "Rødstrømperne" smidt falske bryster, øjenvipper, parykker osv. på Rådhuspladsen som et symbol på nedkuling af kvinden som traditionelt og seksuelt salgsobjekt. På deres plakater fik også ugebladene et hak som bevarere af kvindens glamour-rolle.

Vi vil rokke ved kønsrolle-mønsteret, siger pigerne - Vi har en hel masse teoretiske rettigheder, som vi bare ikke tør bruge, fordi vi er bundet i et mindreværdskompleks, som reklamen og modeverdenen lever stort og fedt på. Vi vil ud af det - og det er ikke kvindesag eller mandesag, men menneskesag.

Gruppen ønsker ikke at arbejde som Dansk Kvindesamfund eller som Individ og Samfund. - Det er en bureaukratisk struktur siger de. - Vores fidus er gruppen, som helst ikke må komme over ti. Derfor har vi allerede sagt nej til mange, for vi er ikke defineret som et sted, hvor man kan gå hen og blive frelst. Vi vil have andre grupper til at arbejde - og så håbe på en kommunikation mellem grupperne. Det er simpelthen et spørgsmål om at vågne op slå hul i det mønster, vi har kørt på alt for længe.

TEKST: ELSE CORTZEN

FOTO. JENS GLARGAARD OG BUSSER

 

N O T E R

1. Dansk Kvindesamfund
Dansk Kvindesamfund er Danmarks ældste kvindeorganisation, stiftet i 1871 af bl.a. Matilde Bajer og Fredrik Bajer.

2. Individ og Samfund
Foreningen Individ og Samfund blev stiftet i 1968 af en gruppe unge fra Dansk Kvindesamfunds Ungdomskreds i protest mod Dansk Kvindesamfunds holdning til bl.a. abortspørgsmålet. Foreningen arrangerede abortrejser til Polen, Holland og England og åbnede rådgivningskontorer for abortsøgende og udgav en abortvejledning.

 

Moderpublikation: Ekstrabladet, 9. april 1970, forsiden + s. 12 og 13

Forfatter: Cortzen, Else

År: 1970