Uddrag af 1. behandling af Forslag til Lov om børne- og ungdomsforsorg i Folketinget 23.1.1964

Socialdemokraten Astrid Skjoldbo lagde vægt på, at de mange enlig forsørgere ikke har noget valg mellem at være hjemmegående eller erhvervsarbejdene med børnene i institution. Hun fremhævede, at børnehaverne ikke kun dækker et socialt behov men også har et pædagogisk sigte. Hun mente dog ikke at institutionerne kunne erstatte børneopdragelsen i hjemmene.

Uddrag af 1. behandling af Forslag til Lov om børne- og ungdomsforsorg i Folketinget 23.1.1964. Folketingstidende 1963-64 spalte. 2206-07

 

[Astrid Skjoldbo ..]

Vedrørende de forebyggende institutioner foreslås, at de i fremtiden benævnes daginstitutioner, og det skal jeg ikke have noget at indvende imod.
Det første led i disse daginstitutioner er vuggestuerne for de helt små op til 2-3 år. Der er meget stor pladsmangel i disse institutioner, mest vel fordi der har været en bevidst tendens til ikke at oprette flere vuggestuer end højst nødvendigt. Det ganske lille barn hører hjemme hos sin moder i den udstrækning, det overhover det lader sig gøre, både af sundhedsmæssige og psykologiske grunde. Der er i alt i hele landet kun godt 4.600 vuggestuepladser, og presset på dem er meget stort. Der er en venteliste på godt 5.000 børn. Det er på denne baggrund, man skal se bestemmelsen om, at private dagplejer kan anerkendes som tilskudsberettigede led i en vuggestues, en børnehaves eller et fritidshjems virksomhed. Det er et resultat af mødrehjælpens banebrydende arbejde på dette område. Jeg vil dog tro, at det mest bliver de helt små børn, man vil få held til at få anbragt i gode, velundersøgte dagplejer; i hvert fald foretrækker de københavnske mødre så absolut børnehaver for private dagplejer.
Børnehaverne dækker i vore dage ikke blot et socialt behov, de er også pædagogiske institutioner, der på mange måder søger at dække børnenes opdragelsesmæssige og psykologiske behov. Børnehaven skal og bør naturligvis ikke erstatte forældrehjemmet, men bør være et godt supplement til barnets hjem. Det ligger ikke i vor magt at afgøre, om moderens plads er i hjemmet eller ude i virksomhederne. Vi må dels tage til efterretning, at mange kvinder er ene med deres børn - ca. 50 pct. af vuggestuebørnene og ca. 30 pct. af børnehavebørnene her i København har enlige forsørgere, og de har slet intet valg - dels må vi tage til efterretning, at vore virksomheder har brug for kvinderne i produktionslivet.
I næsten alle lidt større byer er der stor mangel på disse daginstitutioner, mest vel børnehaver, men der er også et meget stort behov for og mangel på halvdagsbørnehaver for kvinder, der foretrækker deltids-eller korttidsarbejde.
I hele landet er der 35.000 børn i børnehaver og godt 28.000 på venteliste. Hvorledes børne- og ungdomsværn under disse forhold kan overholde lovens ord om "at sikre tilstedeværelsen af fornødne daginstitutioner", er lidt svært at se. Børneinstitutionerne skal i fremtiden fortrinsvis modtage børn, der af sociale eller pædagogiske grunde har særligt behov herfor. Denne bestemmelse placerer institutionerne ikke blot som sociale, men også som socialpædagogiske institutioner - et virkeligt fremskridt.
Lovforslaget indeholder nye tilskudsregler, således at der fås fuld refusion af husleje- og andre ejendomsudgifter og den nuværende refusion af resten. Det er en god og retfærdig bestemmelse, synes jeg; den vil medføre, at forældrenes betaling kan blive mere ens i gamle og nye institutioner.

 

N O T E R

1. Astrid Skjoldbo
Astrid Skjoldbo (1898-1973) var politiker. Hun startede sin politiske karriere i Socialdemokratisk Ungdom i 1910´erne. Hendes poltiske mærkesager var reformpædagogik og kvindepolitik. Hun var medlem af Borgerrepræsentationen fra 1938-70, af Landstinget fra 1947-53 og af Folketinget fra 1957-68.

Læs mere om Astrid Skjoldbo i biografien fra Dansk kvindebiografisk leksikon.
http://www.kvinfo.dk/side/170/bio/1278/

 

Moderpublikation: Folketingstidende 1963-64 spalte. 2206-07