Kilde 156 - Arbejdsstyrken fordelt på køn, 1960-1991

Kvindernes andel af arbejdsstyrken har været kraftigt stigende siden 1960. I 1960 var kvindeandelen 26 procent, i 1975 var andelen steget til 41 procent og i 1991 til 47 procent.

 

”Arbejdsstyrken fordelt på køn, 1960-1991”. ”Ligestillingsrådets årsberetning”, 1992 s. 149-50.

Bilag

Arbejdsmarkedet
Tabel 1
Arbejdsstyrken fordelt på køn. 1960 - 1991. (1)

 

Kvindernes andel af arbejdsstyrken har fra 1960 til 1991 været stigende. Hvor kvinderne i 1960 udgjorde lidt over 1/4 af hele arbejdsstyrken og i 1967 godt 1/3 af hele arbejdsstyrken, udgør de idag næsten halvdelen.
Der er i perioden kommet ca. 117.500 flere mænd i arbejdsstyrken mod ca. 848.000 flere kvinder, og tilgangen af kvinder er foregået jævnt over hele perioden.

(1): Tallet fra 1960 er fra folketællingerne, fra 1967 til og med 1975 hidhører de fra beskæftigelsesundersøgelserne, mens tallene fra 1976 og frem til idag er fra arbejdsstyrkeundersøgelserne. Tallene er ikke umiddelbart sammenlignelige, idet metoder og definitionerer er forskellige. Endvidere er undersøgelsesmetoderne fra og med 1984 ændret, således at tallene fra 1984 til 1987 ikke er helt sammenlignelige med tallene fra 1976-83. I 1989 defineres arbejdsløse på en ny måde, og tallene fra 1987 og 1988 revurderes efter den nye metode, og er derfor ikke helt sammenlignelige med foregående periode.
På grund af ændringer i opgørelsesmetoder samt tekniske problemer mangler tallene fra 1980 og 1982.
Anm.: Arbejdsstyrken omfatter samtlige personer i alderen 15-74 år, der står til rådighed for arbejdsmarkedet, dvs. incl. de arbejdsløse.
Kilde: Danmarks Statistik. Statistisk tiårsoversigt 1972, 1979, 1980, 1982, 1989 og 1990. Desuden Statistiske efterretninger "Arbejdsmarkedet"1968:15, 1992:20.

N O T E R

1. Ligestillingsrådet
Ligestillingsrådet var Danmarks statslige ligestillingsorgan i perioden 1975-2000. Ligestillingsrådets opgaver var at følge udviklingen i samfundet, herunder lovgivningen, undersøge de forhold, som modvirkede
ligestillingen, og komme med forslag, der kunne rette op på den skæve magtbalance mellem kønnene. Rådet skulle rådgive statslige myndigheder og kommuner om ligestilling. Derudover skulle rådet fremsætte forslag til forskning om ligestilling og oplyse befolkningen om ligestillingsspørgsmål. Ligestillingsrådet var sammensat af repræsentanter for arbejdsgiverne, fagforeningerne og kvindeorganisationerne. Formanden blev udpeget af regeringen.

Læs mere om Ligestillingsrådets første formand, Karen Dahlerup (1920 - ) i Dansk Kvindebiografisk Leksikon.

 

Moderpublikation: Ligestillingsrådets årsberetning, 1992 s. 149-50

Forfatter:

År: 1992

 

 

KVINFO · Christians Brygge 3 · 1219 København K · Tlf: 33 13 50 88 · E-mail: kvinfo@kvinfo.dk