Kilde 85 - 3 indlæg i Politiken: Engle, Det ottende Bud og En sidste Udluftning
De 3 indlæg i "Politiken" fra Georg Brandes´ hånd var et aggressivt angreb på "handskekvindernes" syn på kønsmoral og seksualitet.
"Engle" af Lucifer (pseudonym for Georg Brandes) i "Politiken" d. 6. juli 1887
"Det ottende Bud" af Georg Brandes i "Politiken" d. 7. juli 1887
"En sidste Udluftning" af Georg Brandes i "Politiken" d. 8. juli 1887
"Engle"
I de to sidst udkomne Hæfter af Kvinden og Samfundet har tre Damer, Frøknerne Grundtvig, Aggersborg og Sannom udtalt sig paa en i alt væsenligt overensstemmende Maade om den Materie, der i visse distingverede Kredses Frimurersprog kaldes det sædelige Lighedskrav.
Ikke lidet i det af disse Damer Fremførte giver Anledning til Grublen og Spørgen, men kun med Hensyn til et eneste Punkt tillader Undertegnede sig afgjort at være af modsat Mening, det er, naar det i den sidste Afhandlings Slutning med et vist Eftertryk hedder:
Thi Engle er vi alligevel ikke! For det er netop det, som de ærede Damer er. Og ved de det ikke selv, saa er dette kun en himmelsk Ynde mere, som jeg end ikke berøver dem ved at modsige hin Paastand; thi deres Beskedenhed forbyder dem at tro mig. Men hvad der er sandt, er ligefuldt sandt.
Alle Damernes Udgangspunkt er det samme: "Kulturkvinderne" (Frk. Aggersborg foretrækker Udtrykket "de normale Kvinder" eller Normalkvinderne,) er ovemaade sædelige Personer; Kulturmændene, Normalmændene derimod usædelige Personnager. Hvad skal der gøres ved denne Kalamitet? Bør Kvinderne "nu blive som Mænd" (: usædelige), eller Mændene som Kvinder (: Liljer)? Og Spørgsmaalet besvares, som det da var at vente af pæne Damer, ens af dem alle, til Fordel for Sædeligheden. Mændene bør blive som Kvinder, det er udlagt: rene Væsner, hvad i det moderne Sprog kaldes Handsker (i gammelt Dansk: Haandstrømper).
Efter Frk. Grundtvigs første fortræffelige Krav af den sædelige Lighed viste det sig i sin Tid ret kraftigt i Dansk Kvindesamfund, hvor høj Uskyldens Barometerstand indenfor Samfundet var. Den ene modne Kvinde efter den anden traadte frem og lagde Vidnesbyrd af om sin Renhed. Eller som Frk. Sannom træffende udtrykker det: "Her kom den ene Dame efter den anden og fortalte os, at de ikke kendte noget til Driftslivet og aldrig havde følt noget i den Retning ..." Alle som én protesterede Damerne ligefuldt mod Benævnelsen defekt, som en Uværdig (G. Brandes) har villet paatrykke dem. Frk. Sannom viser med Rette, at langtfra at være defekte henhører disse Damer til hvad Martensen i sin Etik betegner som