Kilde 84 - Debat i "Social-Demokraten" mellem A.C. Meyer, Anne Bruun og Johanne Meyer, april 1887

Debatten i "Social-Demokraten" april 1887 handlede om, hvorvidt usædeligheden var et produkt af de økonomiske og sociale vilkår eller om det var et spørgsmål om mænds manglende viljestyrke og moral.

"Revolutionære Mænd og Sædelige Kvinder" af A.C. Meyer i "Social-Demokraten", 16. april 1887.

"Til den revolutionære Mand" af Johanne Meyer i "Social-Demokraten", d. 19. april 1887

"Nutidens Sædelighedskrav" af Anne Bruun i "Social-Demokraten", d. 23. april 1887

"Kønsmoral. Svar til Fremskridtskvinderne" I af A.C.Meyer i "Social-Demokraten" d. 27. april 1887

"Kønsmoral. Svar til Fremskridtskvinderne" II af A.C.Meyer i "Social-Demokraten" d. 28. april 1887

"Revolutionære Mænd og Sædelige Kvinder" af A.C. Meyer i "Social-Demokraten", 16. april 1887

Paa det Møde, som "Kvindelig Fremskridtsforening" afholdt i Rømersgade i Tirsdags, blev der fra de fleste af de Damer, som havde Ordet, fremsat Paastande der, i al Fald med den Motivering, vedkommende Damer gav dem, kunde trænge til en Imødegaaelse.
Hvor farlig en Sag det nu end kan være at polemisere offentligt med Damer om Sædelighedskravene, er det dog paa den anden Side utvivlsomt, at der netop kræves et kraftigt Ryk for at bortrive det Slør, som har tilhyllet Kønslivets Forhold. Den "revolutionære" Mand eller Kvinde bør optræde offentligt for at forsvare sin Mening, om end Hykleriet eller Snærperiet skriger aldrig saa højt.
Af den Grund vil Forfatteren af dette Indlæg hævde sin Livsopfattelse paa nævnte Omraade i Modsætning til Udtalelserne i "Kvindelig Fremskridtsforening".
I Følge "Social-Demokraten"s Referat af Mødet betonede Foredragsholdersken Frk. Elisabeth Grundtvig, særlig Spørgsmaalet: Skal Sædelighedsfordringerne strammes eller slappes? hvortil hun ubetinget vilde holde paa det første.
Ved Sædelighed forstaar Frk. Grundtvig selvfølgelig Afholdelse fra Tilfredsstillelsen af de kønslige Tilbøjeligheder, naar Tilfredsstillelsen ikke er bleven lovformig tilladt - den lovformige Prostitutionsbeskyttelse dog undtagen, idet Fremskridtsforeningens Møde jo i væsentlig Grad gik ud paa at fordømme den Art Nedværdigelse af Kvinden.
Men medens Frk. Grundtvig ubetinget anser en Kvinde for nedværdiget, naar hun udenfor Ægteskab har fulgt de kønslige Krav, som Naturen har givet hende til Slægtens Opretholdelse, hævder en anden Opfattelse, at et Menneske kun er nedværdiget, naar dets fysiske og dermed dets sjælelige Liv er udsat for ødelæggende Indvirkning.
Den ødelæggende Indvirkning ytrer sig imidlertid, saasnart de menneskelige Organer ikke faar den tilstrækkelige Udvikling og Øvelse, og Naturen kunde have sparet sig den Luksus at udstyre Mennesket med Drifter, dersom det ikke var dens Mening, at disse skulde have deres Virksomhed i det normale Menneskes Liv. Dette indrømmedes nu ganske vist paa Fremskridtsforeningens Møde, idet bl. a. Frk. Futrup og Fru Agier præciserede Maadeholdet. Den sidste antydede, at det var i Ægteskabet, at Maadeholdet var raadende, at "Ægteskabet var det sundeste og mest normale Liv."
Ægteskabet er saaledes den Udvej, som anvises de menneskelige Drifter paa det kønslige Omraade, det er Sædelighedens Nødhavn.
Herimod kan nu for det første indvendes, at Ægteskabet ofte giver Plads for større Forsyndelser mod det fysiske Velvære end den ubundne Omgang, og at Hensynet til Frugten af Forbindelsen bliver ringere end der, hvor mangeartede Vanskeligheder fremtvinger et saadant Hensyn. Men bortset herfra er det urimeligt at tale om Ægteskabet som Kønsdriftens Frelse, naar Ægteskabet til Dels faktisk er umuliggjort samt mere og mere umuliggøres for begge Køn.
Vi er her inde paa et af Samfundslivets mest betydningsfulde Omraader.
I Følge Meddelelser om Staden Københavns Forhold findes der i Øjeblikket her i Byen ca. 20.000 flere Kvinder end Mænd. Gik man ud fra, at alle modne Mænd og Kvinder var i stand til at gifte sig, vilde der dog blive flere Tusende Kvinder, som var udelukkede fra Ægteskab, indtil "Kvindelig Fremskridtsforening" havde faaet Balance i Spillet ved Indførelsen af et tilsvarende Antal Mandfolk. Thi disse Kvinder har jo efter Naturens Love og de simpleste Erfaringskendsgerninger ogsaa et uafvigeligt Krav paa et maadeholdent Kønsliv.
Denne Vanskelighed med Tallet er dog langtfra den væsentligste, som møder Iagttageren, naar han vil behandle Nutidens Sædelighedskrav.
Hvis man vil indrømme, at Ægteskabet er Idealet, maa man først se efter, hvilke Betingelser Samfundet byder for at denne "hellige" Hand