Uddrag af Elna Munchs indlæg ved 1. behandling af finansloven i 1918

I sit indlæg ved 1. behandlingen af finansloven i 1918 efterlyste Elna Munch en lovgivning, der gav kvinder mulighed for fx at blive ansat som dommere og præster.

Uddrag af Elna Munchs indlæg ved 1. behandling af finansloven i 1918 i "Rigsdagstidende 1918-1919. Folketinget" s. 527-529

Elna Munch: Efter at Kvinderne har faaet den politiske Valgret, og dermed det største Skridt henimod deres Ligestilling med Mændene er gjort, er det naturligt, at man søger at faa den Ulighed fjernet, som Lovene endnu paa enkelte Punkter opretholder. Der er for det første Lønspørgsmaalet. Det er jo saaledes nu, at i de aller fleste Stillinger lønnes Kvinder lavere end Mænd, selv om de udfører det samme Arbejde. Dette Princip bør ikke opretholdes. Det forsvares paa mange forskellige Maader. En af de Maader, man forsvarer det paa, er ved at sige, at Kvindernes Arbejde er ringere end Mændenes. Hvis dette kan paavises i enkelte Tilfælde og paa visse Omraader, kan Kvinderne naturligvis heller ikke forlange den samme Løn som Mændene. Vi forlanger kun lige løn for lige Arbejde. Men hele dette Spørgsmaal vil jo blive behandlet af den store Lønningskommission, og jeg vil meget ønske, at den maa komme til et retfærdigt Resultat.
Et andet Spørgsmaal er Kvinders Adgang til Embeder. Det bør være saaledes, at Kvinder har Adgang til Embeder under lige Vilkaar med Mænd. Det afgørende ved Besættelsen af et Embede bør ikke være, om det er en Mand eller en Kvinde, der søger det, men det bør være vedkommendes Dygtighed til at udfylde Pladsen. For de fleste Stillingers Vedkommende er dette Princip anerkendt, selv om der ikke altid handles efter det i Praksis. Men der findes Stillinger, hvor Princippet ikke er anerkendt. Det gælder ikke blot Dommerembeder, som end ikke den i 1916 gennemførte Retsreform giver Kvinder Adgang til, men ogsaa Præsteembeder, skønt det ikke er til at forstaa, hvorfor Kvinder ikke skulde kunne udføre Præstegærning akkurat lige saa godt som Mænd. Denne Udtalelse synes at vække Munterhed. Jeg vil blot fremhæve, at i Udlandet findes der kvindelige Præster, og den Præst, som jeg uden Sammenligning mener udfører sit Arbejde bedst og taler bedst af dem, jeg har kendt, er en Kvinde. Nu er det saaledes, at det er noget usikkert, om Kvinder ikke efter Loven kan blive Præster, men i Praksis er det aldrig indrømmet dem. Jeg vil henstille, at der paa dette Punkt skabes fuldstændig Klarhed, saaledes at hvis en Kvinde søger et Præsteembede, og hun i øvrigt er kvalificeret, hun da kan være sikker paa at faa det. Naar man indrømmer Kvinder Ret til at tage de Eksaminer, der giver Adgang til saadanne Embeder, maa man ogsaa tage Konsekvensen og give dem Embederne. Det samme gælder Rektorembederne ved Statens Gymnasier, skønt disse er blevet Fællesskoler, og til Trods for, at Erfaringen noksom har godtgjort, at Kvinder i høj Grad egner sig til at lede Skoler.
Hertil kommer, at Staten netop nu har overtaget højere Skoler, hvor kvinder var Rektorer forinden Overtagelsen, og den har beholdt disse Kvinder som Skolernes Rektorer. Det er et udmærket Præcedens, her er skabt, men for fremtidige Tilfældes Skyld vil det sikkert være nødvendigt, at der sker en Lovforandring paa dette Omraade, idet det vist ikke er givet, at Kvinder ogsaa i Fremtiden vil kunne blive Rektorer ved Statens Skoler.
(...)

 

N O T E R

1. Elna Munch
Elna Munch (1871-1945) var kvindesagsforkæmper, matematiker og politiker. Med opbygningen af Landsforbundet for Kvinders Valgret fremstod hun som en af de mest centrale skikkelser i valgretskampen fra ca. 1907. Fra 1917-1925 sad hun i Borgerrepræsentationen for Det radikale Venstre og fra 1918-1935 i Folketinget, valgt ind sammen med 3 andre kvinder ved det første valg efter stemmerettens indførelse.
Læs mere om Elna Munch i biografien fra Dansk Kvindebiografisk Leksikon.

 

Moderpublikation: Rigsdagstidende 1918-1919. Folketinget, s. 527-529

Forfatter: Munch, Elna

År: 1918