Kilde 56 - Referat af offentligt møde d. 25. januar 1910

Lovforslaget om sygeplejerskers uddannelse blev drøftet på et offentligt møde d. 25. januar 1910. Diskussionen drejede sig især om den klassedeling af sygeplejerskerne, som lovforslaget lagde op til med en 1-årig uddannelse til landsygeplejerskerne og en 3-årig uddannelse til hospitalssygeplejerskerne.

Referat af offentligt møde d. 25. januar 1910 i "Tidsskrift for Sygepleje", 1910 s. 43-48, 57-61, 69-71, 79-81

Mødet.
Mødet aabnedes af Formanden i Dansk Sygeplejeraad, Fru Tscherning med følgende Ord:
Af Indbyderne er det blevet overdraget mig som Formand for Dansk Sygeplejeraad, der har taget Initiativet til det foreliggende Samarbejde, at byde Dem Velkommen, og idet jeg takker Dem for den Interesse, De har vist ved at komme til Stede, udtaler jeg Haabet om, at Mødet i Aften maa komme til at bære gode Frugter.
Jeg tillader mig at foreslaa Overretssagfører Konrad Levysohn til Dirigent.
Da ingen havde noget at indvende mod dette Forslag, vedtoges det. Overretssagføreren gav derefter Ordet til Frk. E. Fiedler, der oplæste følgende:
Mine Damer og Herrer!
Det Forslag, som jeg har den Ære at fremlægge for Dem her, er udarbejdet af et Udvalg af 5 Repræsentanter for de fire Institutioner, som har underskrevet Indbydelsen til dette Møde. Forslaget, som det foreligger, er vedtaget af de fire Institutioners Bestyrelse ved gensidig Imødekommenhed dog med det Forbehold for et Par af disse Institutioners Vedkommende at kunne fremkomme med enkelte Ændringsforslag i sidste Instans. - - - Jeg skal nu tillade mig - saa vidt muligt i Korthed - at fremstille for Dem, hvorfor det er blevet til. -
Hele vort Sygeplejevæsen falder i 3 Afdelinger: Hospitalsplejen, Privatplejen og Plejen af de ubemidl