Kilde 70 - Kvindesag og Husgerning. Foredrag af Birgitte Berg Nielsen afholdt på Dansk Kvindesamfunds fællesmøde juli 1920

I sit foredrag "Kvindesag og Husgerning", afholdt på Dansk Kvindesamfunds fællesmøde juli 1920, fremlagde Birgitte Berg Nielsen sit forslag om at gøre husgerning til et faglært arbejde. Det indebar bl.a. oprettelsen af en husholdningslinje i gymnasiet, en faglært uddannelse og et kandidatstudium på universitetet. I hendes vision lå også et ønske om at inddrage mænd i såvel det praktiske husarbejde som i uddannelserne.

"Kvindesag og Husgerning. Foredrag af Birgitte Berg Nielsen", afholdt på Dansk Kvindesamfunds fællesmøde juli 1920 i "Kvinden og Samfundet", 1920 s. 139-140, 147-148, 155-156

Dansk Kvindesamfunds Fællesmøde Juli 1920. Kvindesag og Husgerning.
Foredrag af Birgitte Berg Nielsen.

Til Helved kan man tvinge, til Himlen maa man ringe; og vi vil ringe med Klokker, der har saa klare og varme Toner, at Kvinderne ikke kan modstaa Klokkernes Kalden, men strømmer til, for med varme Hjerter, stærke Hænder og klare Hjerner at tage Hjemmets Arbejde op og gøre det saa godt, at ethvert dansk Hjem kan blive lidt af et Paradis paa Jord, et Sted med Minder om vor Barndoms Lyksalighed, et Sted med Fred og Hvile for de gamle og trætte og det Sted, som giver Mod og Styrke til vor Manddoms Gerning. Det er nødvendigt at kalde paa Kvinderne nu, fordi der er Mangel paa Arbejdere til Hjemmets Gerning. Naar der nu er, og sikkert fra Aar til Aar endnu mere vil blive Mangel paa Arbejdskraft til det huslige Arbejde, saa er det ikke, fordi Kvinder ikke kan lide at udføre husligt Arbejde, ejheller fordi Kvinder holder sig for fine til at udføre Husgerning, det er heller ikke, fordi husligt Arbejde er strengere eller ringere lønnet end andet Erhvervsarbejde, men det er, fordi det huslige Arbejde kun giver ringe Anseelse, og fordi det huslige Arbejde som Regel ikke kan give en Kvinde en selvstændig Stilling, som hun kan leve af, naar hun bliver ældre. For at Kvinder kan komme til trygt at vælge Husgerning som Erhvervsarbejde, maa vi have en Fagundervisning med afsluttende Fagprøve i Husgerning som i andre praktiske Fag; og vi maa have en bestemt Arbejdstid tor Husgerning som for Arbejde i andre Erhverv.

Husgerningsundervisning i Barneskolen.

Fagundervisningen i Husgerning skal begynde i Barneskolen. Som Samfundsforholdene nu udvikler sig, vil det blive lige saa nødvendigt at kunne udføre Husgerning som at kunne læse, skrive og regne, og det vil blive nødvendigt for Mænd saavel som for Kvinder. Ethvert Barn bør lære at lave sin Mad, gøre et Køkken og et Værelse rent, vadske sit Tøj og sy sine daglige Klæder. Det er nødvendigt, at disse Arbejder bliver gjort, og da ingen kan stole paa til enhver Tid at kunne faa en anden til at udføre disse Arbejder for sig og have Raad til at betale for at faa Arbejdet gjort, saa maa de lære at gøre det selv. Undervisningen i disse elementære Husgerningsarbejder maa baade af pædagogiske og økonomiske Grunde henlægges til Barndomshjemmet og Barneskolen.
I vor Tid med den stærke Specialisering af det Arbejde, den enkelte faar at udføre som sit Erhvervsarbejde, er det mere end før nødvendigt at skaffe ethvert Menneske nogen Opøvelse i de elementære huslige Arbejder, som nødvendigvis hver Dag maa udføres, om vi skal kunne leve og trives og udføre det daglige Arbejde, der skal holde os selv og det hele Samfund i Live. Det er økonomisk nødvendigt, at denne Husgerningsundervisning gives til Drenge saa vel som til Piger. Drengene maa lære at blive selvhjulpne til de elementære Husgerningsarbejder. Drengene maa vænnes til at bære deres Del af Byrderne ved at holde Barndomshjemmet i Orden, de maa forberedes til at kunne hjælpe sig selv i deres unge Aar, og Mændene maa, naar de selv stifter Hjem, kunne forstaa og værdsætte det Arbejde, der skal gøres i Hjemmet, og hjælpe til med at faa Arbejdet gjort, om det bliver nødvendigt. Vi har nu 8 Timers Arbejdsdag i Lønarbejde baade for Lærlinge og voksne Mænd, derfor bør de fra Børn af være saa vel oplærte i husligt Arbejde, saa det falder dem let i Haanden. De vil da kunne faa Glæde af at udføre disse Arbejder selv i Stedet for at betale store Penge for at faa Arbejdet udført og maaske samtidig bruge en hel Del Penge til Fornøjelser for at faa de mange Fritimer slaaet ihjel.
Dansk Kvindesamfund har ansøgt Regering og Rigsdag om at faa indført tvungen*) Husholdningsundervisning i Barneskolen 1 Aar for Drenge og 2 Aar for Piger, i begge Tilfælde med 4 Timers ugentlig Undervisning. Vi betragter Husgerningsundervisning for Drenge som en Nødhjælp, for Pigerne betragter vi Bameskolens Husgerningsundervisning som et saa godt Grundlag for en Faguddannelse, at Kvinderne ikke skal være uhjulpne, naar de selv faar Hjem at passe.
Det første Aars Husgerningsundervisning kan være ens for Drenge og Piger; de lærer 25-30 daglige Middage á 2 Retter Mad, lærer en lille Smule Bagning, lærer Opvadsk og Køkkenets Rengøring, lidt Vadsk og Rulning, og de faar god Øvelse i at holde Orden. Den ene Undervisningstime om Ugen benyttes til Forevisning. Lærerinden laver enhver Ret Mad og foreviser og forklarer ethvert Arbejde, der skal udføres i Køkkenet, før Eleverne bliver sat til selv at lave Maden eller udføre det øvrige Køkkenarbejde. Det andet Aar fortsættes Undervisningen i Vadsk og Rengøring, men der bør nu især lægges Vægt paa Undervisning i Madlavning. Pigebørnene skal ikke blot lære de billigste og mest enkle Retter, men de skal lære, hvad man almindelig benytter som Dagligmad og Søndagsmad i et jævnt velstillet Borger- eller Bondehjem. Man skal ikke spilde Elevernes Tid med Surogater, Præparater og Narrestreger, men skal lære dem at lave rigtig Mad, som smager godt, som man kan spise sig mæt i, og som man befinder sig vel ved.
For at faa gennemført denne Husgerningsundervisning i Barneskolen maa der oprettes Skolekøkkener ved alle Skoler i Købstæderne og de større Stationsbyer. Paa Landet vil Undervisningen kunne ordnes som Vandrekursus ved, at en Skolekreds paa 3-6 Kommuner efter Befolkningstætheden er fælles om en Husholdningslærerinde. Landsbybørnene skal have den samme Undervisning som Købstadsbørnene; det vil blive en Undervisningstid, som svarer til et Kursus med 4 Timers daglig Undervisning i 3 Maaneder. Om det enkelte Steder bliver vanskeligt at faa Undervisningen gennemført, mens Barnet er i den skolepligtige Alder, saa maa Skolepligten for dette ene Fags Vedkommende udvides, og det maa gøres til en Pligt for Kommunen at skaffe alle Børn dette Husholdningskursus. Hvor Husgerningsundervisningen ordnes som Vandrekursus, vil det være praktisk, at Drengene sammen med Pigerne deltager i det hele Kursus. Husholdningsundervisningen paa Vandrekursus kan ordnes som 2 Kursus paa 3 Maaneder med Undervisning hveranden Dag, yngste Hold, 11-13 Aars Børn, 3 Dage ugentlig og ældste Hold, 13-15 Aars Børn, 3 Dage ugentlig. Et 3 Maaneders Kursus med Undervisning hver Dag som direkte Fortsættelse af Barneskolen vil vist ogsaa i mange Tilfælde vise sig at være en praktisk Ordning. Hvor Børnenes Husgemingsundervisning ordnes paa den Maade, kan det blive nødvendigt at udvide Børnenes, altsaa baade Drengenes og Pigernes Skolepligt med disse 3 Maaneder.
Ved Afslutningen af Barneskolens Undervisning skal Barnet have Attest for at have gennemgaaet dette Husholdningskursus. Denne Attest skal baade Drenge og Piger opbevare, den skal ligesom Daabs- og Vaksinationsattest høre med til deres Legitimationspapirer, og baade Mand og Kvinde skal fremlægge denne Attest for Ægteskabsmyndighederne, naar de vil gifte sig.
Barneskolens Undervisning er den vigtigste Del af Husgerningsundervisningen, fordi det er den eneste Form for denne Undervisning, der rummer Mulighed for at faa alle med.

*) Paa D. K.s Fællesmøde i Rønne 1913 vedtoges at indsende Andragende om en 2-aarig praktisk Skolekøkkenundervisning for Piger i alle Folkeskoler med købstadsmæssig Skolevæsen samt l Aars praktisk Skolekøkkenundervisnng for Drenge. Andragendet indsendes i Februar 1914.

(Fortsættes.)

Husgerningsundervisning for voksne Elever.

Ud over den obligatoriske Husgerningsundervisning i Barneskolen bør vi ikke under nogen Form Have tvungen Husgerningsundervisning eller Tvangsarbejde i Husgerning. Der er nogen, som mener, at man skal fremme huslig Dygtighed og skaffe Arbejdskraft til det huslige Arbejde ved Tvangsforanstaltninger; de mener, at Staten skal paalægge Kvinderne en Værnepligt under den Form, at enhver Kvinde i kortere eller længere Tid skal gøre Pligtarbejde i Hjem, som mangler huslig Hjælp. Det vilde blive en Art Hoveriarbejde. Andre mener, at Staten skal oprette Kaserneskoler til tvungen Undervisning i Husgerning, det skulde da være Kvindernes Værnepligt at møde paa disse Skoler og blive oplært i huslig Gerning. Som Kvindesagskvinder maa vi tage bestemt Afstand fra disse Ideer. Det kunde let blive til et lille Helvede eller en Forsmag for Helvede for en Kvinde at blive udkommanderet til at gøre Tjeneste i et privat Hjem, især da det næppe blev de bedste Hjem, der skulde skaffe sig huslig Hjælp paa den Maade, og er Pigen utilfreds med Pladsen, saa er der næppe Grund til at haabe, at Husmoderen vil blive tilfreds med Pigen. Husligt Arbejde maa som ethvert andet Arbejde være underkastet Loven om Forholdet mellem Tilbud og Efterspørgsel. Husgerning som Fagarbejde maa være ligestillet med ethvert andet Fagarbejde, saa en Kvinde kan vælge Husgerning eller lade være at vælge Husgerning som sit Erhvervsarbejde, som det passer hende bedst. Husgerning er for god en Gerning til, at det skal ødelægges ved at blive gjort til Tvangsarbejde. Som Kvindesagskvinder er det vor Opgave at højne det huslige Arbejde, saa vore Døtre med Glæde vælger dette Arbejde som Erhvervsarbejde, og det er ikke vor Opgave at nedsætte dette huslige Arbejde i almindeligt Omdømme ved at gøre det til Tvangsarbejde. Saa er der Tanken om Kaserneskoler, og der findes virkelig Kvinder, som for Alvor tror, at saadanne Tvangsskoler kan føre til noget godt, men det vil blive en stor, stor Skuffelse. Paa et Husholdningskursus er Samarbejdet mellem Eleverne af den Art, at én doven eller daarlig Elev kan ødelægge Arbejdet for hele Klassen. Paa en privat Skole kan man værne de flinke mod den dovne ved paa en pæn Maade at bede hende forsvinde; men paa en Tvangsskole kan man ikke rense Luften paa den Maade, for den dovne eller daarlige Elev skal jo netop være tvungen til at være og blive paa Kaserneskolen.
NB. Vi behøver nu heldigvis ikke at frygte for Kaserneskolerne. Det vil koste ca. 50 Millioner Kroner aarlig at gennemføre denne Kaserneundervisning med ½ Aars Tjenestetid for hver kvindelig Rekrut, saa vi slipper nok for denne nye Form af Militarisme.
Der er andre, som holder paa Tvangsundervisning under den Form, at Husgerningsundervisningen paa den frivillige Ungdomsskole skulde gøres til Tvangsundervisning. Som bekendt skal Undervisningen paa Ungdomsskolen være Dagundervisning og være gratis for Eleverne, i saa Fald dækker Staten 3/4 af Kommunens Udgifter til denne Undervisning. Det vil være et farligt Indgreb i de voksne unge Kvinders Erhvervsret at paalægge dem en saadan Tvangsundervisning ½ Dag ugentlig. En ung Kvinde, som har Plads paa Kontor, Fabrik eller Værksted, kan ikke forlade Arbejdet ½ Dag ugentlig uden at miste en tilsvarende Del af sin Ugeløn, og hun vil i de fleste Tilfælde være udelukket fra at faa de bedste Pladser, naar hun ikke kan være med i hele Arbejdstiden. Den tvungne Husgernirigsundervisning vil i alle Tilfælde skade Kvinderne økonomisk.
Vi skal, som allerede nævnt, være fri for enhver Art af tvungen Husgerningsundervisning for voksne Kvinder, derimod skal vi arbejde for at tilrettelægge frivillig Undervisning i Husgerning paa en saadan Maade, at enhver Kvinde eller Mand, som ønsker det, kan faa let og billig Adgang til at deltage i Husgerningsundervisning. "Vi maa anbefale kommunale Aftenkursus med billig Undervisning, men Undervisningen skal ikke være helt gratis, Eleverne bør betale Maden. Jeg synes, at Dag- og Aftenkursus bør have samme Adgang til Statsunderstøttelse. Jeg holder paa Aftenskole i Stedet for Dagskole i Husgerning, naar der kun er Tale om Undervisning 5-6 Timer ugentlig, fordi jeg synes, at de unge Kvinder og Mænd trænger til en fornuftig Anvendelse af deres lange Friaftener. 2 Aftener á 3 Timer ugentlig kan de være med til uden Overanstrengelse. Vi maa ogsaa ønske, at Landboforeningernes, Husmandsforeningernes, og Dansk Kvindesamfunds Husgerningskursus maa fortsættes med fornøden Statsunderstøttelse, men der bør ændres noget ved den Maade, hvorpaa Statsunderstøttelsen ydes, saa at disse Kursus stilles lige. Det er nu saaledes, at Landboforeningerne og Husmandsforeningerne faar alle deres Udgifter til Afholdelse af Hu