Kilde 34 - Om Damernes Sport. Cykler og Cykling og Kvinden og Cyklen - 2 artikler i Husmodernes Blad, nr. 21, 1896

Forfatteren og gymnastikpædagogen Erna Juel-Hansen og lægen Hans Kaarsberg var begge begejstrede for den nye cykelsport. I artikler i "Husmoderens Blad", 1896 opfordrede de kvinderne til at tage dette nye transportmiddel til sig. Erna Juel-Hansen ved at komme med gode råd om anskaffelse, cykelskole, påklædning og vedligeholdelse, Hans Kaarsberg ved at tilbagevise en række lægers påstande om cyklingens skadelige virkninger.

"Om Damernes Sport. Cykler og Cykling" af Erna Juel-Hansen, "Husmodernes Blad", 1896, s. 161-162

Med det grønne Løv paa Træerne, de tørre Veje, det milde Vejr, tager Damernes Cykling fat for Alvor.
Det er da maaske ikke af Vejen, at "Husmoderens Blad" bringer sine mange Læserinder, der selvfølgeligt alle kører paa Cykle eller i hvert Fald burde gøre det, nogle smaa Vink og Raad angaaende denne Nutidens fornøjeligste Sport.
Vort første Raad til alle dem, der endnu ikke ejer en saadan Staalhest, er da: "Køb Dem en, mine Damer!"
Har De en velspækket Pengepung, da gør det straks. Kniber det lidt med Mønten, da spar sammen, spar alt, hvad De kan. Selv om De Vintren igennem skal undvære baade Balkjolen eller Theaterbilletter eller den nye Kaabe, De egentlig trængte til - spar det alt, saa De, naar Foraaret kommer, kan købe Dem en Cykle. De vil ikke fortryde det, men sande vore Ord, at en Cykle og de Nydelser og Fornøjelser, den skænker sin Ejerinde, opvejer baade Ballet, De nægtede Dem, Premieren, De ikke kom til, og det lille Saar, Deres Forfængelighed led ved at gaa med den gamle Kaabe Vintersaisonen ud.
Men, vel at mærke, vil De have fuld Fornøjelse af Cyklen og Gavn af Deres Penge, maa De købe en ny og købe en god, helst af bedste Kvalitet. Det er og bliver baade det billigste og sparsommeligste.
En ukyndig kan ikke selv vælge sig en Cykle, hun bliver let narret. De bør derfor, naar De nu skal ud at købe Cykle, raadføre Dem med en mere erfaren Cyklist, som saa uvægerlig raader Dem til at købe Magen til hendes egen. Hvad Prisen angaar, er det ikke sikkert, man behøver at give fuldt saa mange Kroner, som Købmanden straks forlanger.
Har De saa faaet Cyklen, da lær at køre den. Lad Dem ikke nøje med en Smule Undervisning i Flæng af en velvillig Fætter, Broder, Ven eller Veninde. Det duer som Regel ikke. At køre paa Cykle er en Kunst, der har sin Teknik som enhver anden. Og det er ikke gjort ved at kunne hænge fast paa Maskinen og saa lade staa til og jolle hen ad Landevejen. Det er baade farligt og uskønt at lade sig nøje med dette elementære Standpunkt, og det hævner sig. Thi kun den, der fra første Færd lærer at have fuldt Herredømme over sit Legems og sin Maskines Samvirken, faar fuldt Udbytte af sit Arbejde under Kørslen med den mindst mulige Anstrengelse.
Tag derfor ordentlig, systematisk Undervisning i en Cykleskole af en praktisk og dygtig Lærer. Følg hans Anvisninger nøje, bliv ikke træt af hans idelige Rettelser, men skriv Dem alle hans Vink bag Øret og kør derefter.
Der er især tre Hoved ting at lægge Mærke til ved Cyklekørsel. Det er Maskinens Tilpasning efter Ryttersken, hendes Stilling paa den og Trædningen af Pedalerne. De to første Ting er lette at komme efter, den sidste er snart den vigtigste og læres kun til Fuldkommenhed ved stor Paapasselighed og lang Øvelse. Intet befordrer god og elegant Cyklekørsel mere end Fodledbevægelserne under Trædning af Pedalerne, men ikke ret meget sjuskes der saa meget med. Deraf den megen uskøn Kørsel, vore Damer saa ofte præsterer, og deraf ogsaa deres ret hyppige Mangel paa Udholdenhed.
Denne har for Resten endnu en anden Aarsag, som vi griber Lejligheden til at omtale her. Det er Korsettet. Vil De, mine Damer, have den fulde Fornøjelse af at bruge Deres Cykle, og vil De navnlig udnytte den til Gavn for Deres Helbred, maa De gemme Korsettet i Komodeskuffen, saa længe De cykler. I alt Fald maa De ombytte Deres almindelige Korset med et, der er indrettet til Cyklebrug, som f. Eks. et Livstykke uden Fjedre eller lignende.
Lige saa sund og i enhver Henseende velgørende for Kvinders Helbred Cyklesporten er, naar den udøves uden Korset, lige saa skadelig og fordærvelig bliver den med Korsettets Panser trykkende og hæmmende Brystkassens og Underlivets Organer.
Vi ved paa Forhaand, at der vil møde os et indigneret Kor af Damer, som kører Cykle med Korset, og som forsikrer, at dette er noget Snak, at Korsettet, ved Gud, ingenting gør, at det sidder ganske løst o. s v. o. s. v. Vi møder trøstigt Indvendingerne med at henvise Damerne til deres respektive Læger - d. v. s. Læger, der selv kører paa Cykle og ved noget derom - og til de sørgelige Erfaringer, de korsetbærende og cyklende Damer selv vil indhøste, og som ikke vil udeblive, om de end ikke melder sig straks.
Altsaa: bort med Korsettet paa Cyklen.
Og saa den øvrige Dragt. Det bedste og mest praktiske Sportskostume er utvivlsomt saadanne Dragter, som tidligere har været omtalt og fremstillet her i Bladet. Et fodfrit, snævert Skørt (3 1/4 à 3 1/2 Al. vidt) over Sportsbenklæder, en spansk Trøje eller Jakke med store Opslag, under den en Bluse eller Skjorte, paa Hovedet en engelsk Hat eller Hue. Underdragten burde helst være af Uld baade Sommer og Vinter, og vore Damer vilde gøre vel i at følge den fikse engelske Mode med tætsluttende Gamacher, der naaer fra Knæet ud over Vristen og giver en klædelig sportslig "Stil". Paa Fødderne er lavhælede Sko at foretrække for Støvler af Hensyn til Fodledsbevægelserne.
Kun for Damer, der kører paa Herrecykle, er den rationelle Sportsdragt nødvendig. Den har ogsaa paa Damecyklen mange Fordele, dens væsentligste Ulempe er, at den for Nutidens Opfattelse af Kvindedragt ikke vel egner sig til andet end netop Cyklekørsel. Idealet er jo, at man ligesom Mændene paa en hvilken som helst Tid af Dagen skal kunne sætte sig op paa sin Cykle, som man staar og gaar. Men bestandig at gaa om i Bukser - ja, dertil er, som sagt, for vort Køns Vedkommende, Tiden endnu ikke kommen.
Har man saa mestret Kunsten at køre sin Cykle, er Dragtspørgsmaalet tilfredsstillende løst og har man prøvet, Herligheden ved fuglelet at glide henad Landevejene og efter endt Tur lært at kende den Art af velgørende Træthed, der ikke er en af Cyklingens mindste Nydelser, følger den ganske vist mindre behagelige, men ikke desto mindre nødvendige Pligt at rense og efterse sin Maskine. Det bør gøres med nænsom og kyndig Haand og ikke overlades hvem som helst. Heldigvis faar Cyklisten i Reglen sit "Dyr" saa kært, at hun endogsaa finder Glæde i det Stykke Arbejde og sætter en Ære i at holde sin Maskine i højeste Puds.
Det er af yderste Vigtighed for Kørslens Farefrihed og Lethed, at alle Maskinens Dele altid er vel tilsete, og smurte og i Orden. Enhver bør derfor straks lære at kende Maskinens Sammensætning i alle dens Enkeltheder, lære at haandtere Værktøjet og aldrig forsømme, førend man giver sig paa Tur, at efterse, om alt er i Orden.
Det er paa Tale i London, hvor Cyklesporten drives i stor Maalestok af alle Befolkningens Klasser, at faa oprettet et Korps af "Cyklepudsere" i Lighed med "Skopudserne", der mod et ringe Vederlag børster de Spaserendes Sko og Støvler. En driftig Mand eller Kvinde, der satte et lignende Foretagende i Gang her hjemme med flinke og paalidelige Folk, vilde høste navnlig de cyklende Damers Taknemmelighed - og rimeligvis ogsaa paa anden Maade vinde Fortjeneste.
Kunde saa et snildt Hoved opfinde en Methode, hvorved man i vort Blæsenborg af et Land altid fik Vinden med sig baade ud og hjem, vilde de Damer, der nu er bange for at Vinden skal vælte dem, opgive deres sidste Betænkeligheder og ved deres Tilslutning bringe Sporten end mere i Vælten.

"Kvinden og Cyklen" af Hans Kaarsberg, "Husmoderens Blad", 1896 s. 193, 203-204

Det er ikke tilfældigt, naar en Mængde varende og varslende, conservative Røster løfte sig i nidkær Reaction, hver Gang vore Kvinder erobre et Øvelsesfelt for deres Legemer, en "Sportsgren", der før var Mandens, "Adams" alene.
Og det er heller ikke uventet, naar vi, i Tilgift, til slige Erobringer, faa at høre fra Erobrernes Side en Række altfor "schwungvolle" Lovprisninger af det indtagne Land.
Hver Gang Kvinderne i dette Land gjorde os den Fornøjelse, at søge at faa Smag for og Evne til at dele de brødefri Hverdags-Glæder, der hidtil vare vore alene, - hver eneste Gang havde de Behov, al "sætte sig ud over" en mere eller mindre imbecil Local-Kritik, en mere eller mindre fornøjelig Kamp mod barske og alderstegne - om end respectable og i Grunden højst elskelige - nærmere og fjernere Paarørende.
Dette Forhold bunder i to facta: For det første er Skæret "det uklædelige", det "usmagelige", af langt større Betydning, langt vanskeligere at klare for Kvinden end for os. For det andet skal der en vis personlig Modenhed, "Dannelse", til for den, der med Anstand skal kunne optræde som "Foregangs-Kvinde." Denne Modenhed kan stundom erstattes af den "Gratie", der udmærker ret talrige af vore Kvinder, unge og ældre, og som - forenet med Takt - bevirker, at disse aldrig blive frastødende i deres Alderdom, al Tid harmoniske og charmante i deres Ungdom.
Endnu ung, erindrer jeg den Tid, da den honnette Alderdom forargede sig over, at Damer kunde finde paa, at løbe paa Skøjter: - Der skulde jo oftest være "én" at løbe med, "én", der tilbød at spænde Frøkenens Skøjterem o. s. v. o. s. v.... ud i graa, snørklede Muligheder og "Gud-véd-hvordan"er! Ikke selve Skøjtesporten, men denne mystiske, allestedsnærværende - og derfor qvasi-guddommelige - "én"; var Genstand for Tanters og Mødres mistænksomme Frygt og Afsky. Og, naar deres - hidtidige - Tornerose forsvandt paa Glatisen i det fjerne med en eller anden Fætter Peter, saa stod den gode Vagt, afmægtig som Hønen med Ællingerne, tilbage paa Bredden.
Samme Kamp om enkelte af vore almindeligste og uskyldigste Nydelsesmidler: F. Eks. da det begyndte at falde vore fornuftige Damer ind, at der kunde være Grund til at forsøge en Smule Tobaksrøgning. Mændene her i Norden havde hidtil haft denne Nydelse for dem selv. Adam paastod, at Tobak var fortræffelig for hans Sundhed, hans Humør. Og en skøn Dag lærte han Eva at nyde den forbudne Frugt. Skønt det hermed gik stik modsat Begivenhedernes Rækkefølge i hin kedelige Affaire i Paradisets Have, hvor Eva og Slangen var de toneangivende, var der dog ikke Ende paa Indignationen. Og, da det lettelig lykkedes Reactionen, at skaffe Lægeattest for, at Nicotin var en forsmædelig Gift, Attest fra "ansete Mænd" for, at Kvinden blev "ukvindelig", naar hun røg en Cigarette, saa varede det meget længe" før vi nu og da fik den Tilfredsstillelse, at vore Damer gad dele vor Glæde over en god Cigarette eller Cigar med os, der nødigt nyde vort Livs smaa Behageligheder alene, fordi vi besidde en saa vakker Samfundsfølelse.
Da Cyklen kom, var den fra først af Mandens; - naturligvis. Og fra først af lød Reactionens protestduftende Spørgsmaal saaledes: For hvilke Mænd, for hvilken Alder, hvilken Stilling, er det passende - for ikke at sige sædeligt - at age paa en Indretning som en høj, engelsk "Ordinary"? - Jeg skal ikke dvæle herved men kun meddele, at jeg personlig var den første Cyklist paa min Egn. Jeg søgte at "traine" mig paa Cykle for bedre at kunne udholde et forestaaende Rejseliv. Skønt jeg saaledes ikke knyttede samfundsfarlige Tendenser til min Cykling, blev det dog af flere forekommende Medborgere betydet mig, at "man uvilkaarlig tabte Tilliden til en Læge, der fo´r afsted paa sligt Redskab." Jeg vedblev saa at fare. Og Tiderne skiftede. Nu ernærer man her en Smedefamilie udelukkende ved Cykle-Reparationer.
Adam fristede Eva til at cykle. Hun besteg Hjulet, Kærlighedens og Uendelighedens Symbol. Og det gik, som anført: Reactionære Røster og cykle-beaandede Fremskridts-Stemmer løftede sig af Luftringens Spor i vild Concert. Og, da Kvinderne krævede en Dragt, der muliggjorde for dem Cyklens rette og fuldtud tilfredsstillende Brug, var det ganske uundgaaeligt, at Anstændighedens og endog Sædelighedens Basune blev haardeligen blæst over det ganske Land.
Lad os en Gang se, hvad man har sagt mod vore Kvinders Cyklekørsel.
Først og sidst: "Den er skadelig - Der maa herimod indvendes i Almindelighed, at enhver "Sport", - ganske som alt muligt andet! - kan være skadelig, enten fordi den overdrives, eller fordi dens Udøver ikke besidder legemligt Grundlag for Legemsøvelse. At Cykling i Almindelighed for Kvinden skulde være skadelig, skadeligere end for Manden, er en Forestilling, mod hvilken der bestemt bør protesteres, dels, fordi den savner tilstrækkelig Begrundelse, dels fordi en Mængde Kvinder allerede nu vanskeligt kunne undvære deres Cykle, dels endelig, fordi de Ulemper Kvinderne, navnlig i Begyndelsen, kunne have af Cyklingen, ofte - maaske altid - hidrøre fra en fejlagtig Bygning af Sadlen. Jeg anser enhver passende Forøgelse af vore Kvinders legemlige Øvelsesomraade, for en stor og vigtig Sag, en social Begivenhed. Og det er mig meget kært, som gammel Cyklist og som Læge, efter Anmodning at sige, hvad jeg ved om denne Sag.
(Sluttes.)

Kvinden og Cyklen.
Af Dr. med. Hans Kaarsberg.
(Sluttet.)
Naar et ungt Menneske lærer at cykle, er hans Legeme som Regel øvet ved andre Legemsøvelser. Naar en ung Pige begynder at cykle, er hendes Legeme som Regel en ubehersket, slap og svag Masse, hyppigt, hvad man kalder en "Klud." De smaa Ulemper, som Ynglingen ofte føler, naar han skal lære at cykle, - altid, naar han skal lære at ride en Hest, - vokse derfor hos Kvinderne til større Ulemper. Hvis den unge Dame eller hendes Omgivelser ere uvidende om, at enhver, for vort Legeme uvant Øvelse i Begyndelsen afføder uvant Anstrængelse og noget Besvær, gjøres der ofte stor Staahøj for en Bagatel. I Stedet for at fortsætte med Lempe med Øvelsen, stilles Cyklen paa Loftet, eller der gøres saa mange Ophævelser ved dens Brug, at en ung Pige hyppigt bliver led og ked af den "Sport", af hvilken hun havde lovet sig saa meget. Dette er Synd. Og det er visselig ganske taabeligt.
Der er nemlig ikke nogensomhelst Grund til at antage, at moderat Cykling udenfor Gravidetet og Menstruation, afpasset efter Kvindens Legemskraft og Legemsbeskaffenhed, skulde være andet end gavnlig for hendes Legemsudvikling.
Der findes blandt Lægerne talrige Sportsmænd og mange Venner af Legemsøvelser. Men der findes ogsaa en Del fortræffelige Læger, der, duperede af deres Iagttagelser af Overanstrængelsens Resultater, ere gaaede til den Yderlighed, helt at banlyse saa én, saa en anden Legemsøvelse. Atter og atter dukker disse Iagttagelser op i den medicinske Litteratur. Snart gælder det om at fremstille Læsioner, erhvervede ved Fodbold, snart ved Criquet, snart ved Ridning, snart ved Cykling. Der er "Fodbold-Knæ" og "Criquet-Ben", "Rytter-Knogler" og Forsnævring af det kvindelige Bækken ved Ridning, "Cykle-Pukkel" og "Cyklist-Hjærte" m. m. m. Men ligesaa rosværdigt det er, at vi iagttage og advare mod Ekstravagancer, lige saa farligt er det, at banlyse en Legemsøvelse, fordi enkelte Individer kunne tage Skade af samme. En Forfatter kan ikke skrive sine Bøger for Idioter; en Læge ikke regulere vort Legemsarbejde med lutter Svæklinge for Øje.
Bevægelsen fremad paa Cyklen er jævn og god som paa en Fjedervogn. Ingen vil kunne indvende noget imod den. Den fremaddrivende Kraft er som bekendt udelukkende Underekstremiteterne. Mod Cykling som Legemsøvelse kan man, om man har Lyst, indvende, at den er ret ensidig: Den udvikler Benene paa Armenes Bekostning. Under Cykling foregaar Bevægelsen aldeles overvejende i Hofte-, Knæ- og Fodled. Det sidste bruges, navnlig af uøvede, altfor lidet, Knæleddet for meget. Heraf kan resultere Overanstrengelse af dette.
Man har sagt, at den foroverbøjede Stilling paa Cyklen skulde kunne give Anledning til Lejeforandringer af de indvendige Genitalorganer. Man har i den sidste Menneskealder haft altfor travlt med disse Organer. Der er vel i det menneskelige Legeme næppe noget Organ, der i en saa udstrakt Maalestok som den kvindelige Uterus ("Livmoderen") og Ovarierne ("Æggestokkene") have været Genstand for ubeviste og fejlagtige Fortolkninger. Trods de store Fremskridt, som Gynaikologien har gjort i vor Tid, vil det dog vare længe, før fuldstændig Sikkerhed i Bedømmelsen af Forholdet mellem Aarsag og Virkning stedse kan tilvejebringes, naar Talen er om de for Kvinden særegne Sygdomstilfælde. Kvindens Stilling paa Cyklen er i Almindelighed ikke mere foroverbøjet, end ved Haandarbejde, Læsning, Skrivning o. s. v. Naar hun er fornuftig klædt - intet Korset! - er det mig ganske umuligt at indse, hvorledes normale Genitalorganer, dybt i Bækkenet, skulde kunne paavirkes skadeligt ved moderat Cykling. Og jeg er overbevist om, at intet nutidigt medicinsk Tidsskrift vilde bifalde et Forbud fra Gynaikologerne mod Kvinde-Cykling i Almindelighed.
Der er dog én ufravigelig Betingelse for Kvinde-Cyklingens Uskadelighed: En hensigtsmæssig Saddel.
Sadlens Bygning staar for mig som det vanskeligste Punkt i hele Spørgsmaalet om Cyklingens Hygiejne. Baade for mandlige og kvindelige Cyklister gælder dette. Jeg skal tillade mig, at gaa lige til Sagen.
Ved Brugen af en slet formet og forarbejdet Saddel kan - især hos disponerede Individer - fremkaldes Congestion og Irritation af de udvendige Genitalia med secundair Paavirkning af de indvendige. Det er ufornødent ligeoverfor civiliserede, voksne Mennesker at dvæle ved en nærmere Omtale af den Fare, et ungt Individ her løber. En slet, navnlig en stærkt concav Saddel vil ikke let kunne undlade at fremkalde en directe Friction af Regioner, der ikke bør udsættes for en saadan. Da nu Stillingen paa Cyklen er let skrævende, idet Fødderne jo ere fjærnede en Del fra hinanden under Kørslen, gælder det væsentligst om, at forme Sadlen saaledes, at en directe Friction gøres umulig eller meget vanskelig.
Men selv en tilsyneladende "velbygget" Saddel, som den findes paa de fleste Maskiner, kan blive skadelig. Er Materialet mindre godt, vil Sadlen efterhaanden ekscavere sig for meget under Legemets Vægt. Under hurtig Kørsel, navnlig mod Blæsten, med foroverbøjet Overkrop, kan Ulempe indtræde.
Under Iagttagelsen af forbigaaende Saddel-Læsioner hos kvindelige Cyklister, har jeg for nogle Maaneder siden inventeret en Saddel, der sikkert vil kunne udelukke enhver Gene. Jeg agter ved første Lejlighed at lade min Instrumentmager fabrikere mig en saadan. Og skulde denne lille Opfindelse i Praksis vise sig at svare til mine Forventninger, haaber jeg, at den vil bidrage til, definitivt at slaa ned den sidste og absolut eneste, undertiden berettigede Indvending mod vore Kvinders Cykling.
Se her, hvad jeg fra mit Standpunkt kan udtale om denne Sag. Jeg indrømmer, at der let kunde siges meget mere. Men det for mig væsentlige er sagt. Om det „klæder" Kvinden eller ej at cykle, er, synes det mig, ret ligegyldigt. Thi vi er allerede komne saa vidt, at vi lige saa godt kunde drøfte, hvorvidt det klæder hende at køre i en Vogn. Mange Kvinder se gratieuse og nydelige ud paa deres Maskine; mange andre ere - lad os sige: yndigere at skue tilfods. Men, - hvad saa?
I det Hele taget: Lad os dog, uden Vrøvl, tillade hinanden at gribe og at nyde alle de Glæder, som det ikke altid saa rige og afvekslende Hverdagsliv tillader os at dyrke - uden at skade hverken Næsten eller os selv.

N O T E R

1. Hans Kaarsberg
Hans Kaarsberg (1854-1929) var læge og forfatter.

Moderpublikation: Husmodernes Blad nr. 21, 1896, s. 161-162 og s. 193, 203-204

Forfatter: Juel-Hansen, Erna og Hans Kaarsberg

År: 1896