Kilde 44 - Forslag til Lov om Oprettelsen af en Statsskole for Kvinders Uddannelse til Lærerinder, 1891 og Uddrag af J.J. Bjerres indlæg ved 1. behandlingen i Landstinget 17.11.1891

D. 23.10.1891 fremsatte kirke- og undervisningsministeren Goos et lovforslag i Landstinget om oprettelsen af et statsligt lærerindeseminarium. Lovforslaget blev vedtaget og det første seminarium oprettet i Vejle 1893.

"Forslag til Lov om Oprettelsen af en Statsskole for Kvinders Uddannelse til Lærerinder", 1891, Rigsdagstidende 1891-92, Tillæg A s. 3075-82.
og "Uddrag af J.J. Bjerres indlæg ved 1. behandlingen i Landstinget 17.11.1891", Rigsdagstidende 1891-92, Landstinget s. 446, 447-448.

LXXII
Forslag til Lov
om
Oprettelsen af en Statsskole for Kvinders Uddannelsetil Lærerinder.
(Fremsat i Landstinget den 23de Oktober 1891 af Minister for Kirke- og Undervisningsvæsenet Goos.)
____________
§ 1.
For Statskassens Regning oprettes i Jylland en Statsskole for Kvinder, der uddanne sig til Lærerinder. Til Elevernes Oplærelse i praktisk Skolegerning oprettes og drives ligeledes for Statens Regning i Forbindelse med Lærerindeskolen en Forskole for 30-40 Børn i en Alder fra 7-10 Aar, delte i to Klasser. Lærerindeskolen beregnes paa at optage indtil 64 Elever, der faa Ophold og Forplejning paa Skolen; for Opholdet og Forplejningen samt Undervisningen betaler hver Elev 400 Kr. aarlig, dog kan Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet for indtil Fjerdedelen af Elevpladserne nedsætte Betalingen for mindre bemidlede Elever til 200 Kr. aarlig for hver og for en anden Fjerdedels Vedkommende fuldstændig eftergive Betalingen, naar Forholdene maatte kræve det. Før det fyldte 18de Aar kan ingen optages som Elev. Undervisningstiden omfatter 3 Aar.

§ 2.
Ved Lærerindeskolen og den dermed forbundne Forskole ansættes: 1) en af Kongen udnævnt Forstander (eller Forstanderinde), der tillige er Førstelærer (eller Førstelærerinde), som lønnes med 4000 Kr. aarlig med et Tillæg for hver 5 Aars Tjeneste af 400 Kr., dog at Lønningen ikke kan overstige 4.800 Kr., hvorhos der tillægges ham (hende) fri Bolig for en gift samt Brændsel og Belysning; 2) to Lærere, der lønnes med 1.400 Kr. aarlig hver med et Tillæg for hver 3 Aars Tjeneste af 200 Kr., dog at Lønningen ikke kan overstige 2.600 Kr., hvorhos der tillægges dem fri Bolig for en gift samt Brændsel og Belysning; 3) to Lærerinder, der lønnes med 1000 Kr. aarlig hver med et Tillæg for hver 3 Aars Tjeneste af 200 Kr., dog at Lønnen ikke overstige 2.200 Kr., hvorhos der tillægges dem fri Bolig for en ugift samt Kost, Vadsk, Brændsel og Belysning.De nævnte Lærere og Lærerinder kunne efter 1 Aars Konstitution erholde kongelig Udnævnelse; efter 2 Aars Konstitution skulle de enten have fast Ansættelse eller fratræde Stillingen.Den Tid, i hvilken en Lærer eller Lærerinde har været konstitueret, regnes ham eller hende til gode i Tjenestealder med Hensyn til Alderstillæg og ved Beregningen af Efterløn.

§ 3.
De til Honorarer for Timelærere, Funktionærer m. fl. samt til Skolens Drift medgaaende Udgifter bevilges ved de aarlige Finanslove.

§ 4.
Til Erhvervelsen af den fornødne Grund, til Opførelse af Bygninger og disses forsyning med Inventarium m. v. kan anvendes indtil 350.000 Kr.

_______________
Bemærkninger til foranstaaende Lovforslag
Allerede i Rigsdagssamlingen 1884-85 fremsattes et Lovforslag af lignende Indhold som det nærværende, se Rigsdagstidende for 1884, Tillæg A, Sp 1469 ff; det behandledes først i Landstinget (se Landstingstidende for 1884 Sp. 147 ff, Tillæg B Sp. 1281 ff, Landstingstidende Sp. 885-900, Tillæg C Sp. 529) og oversendtes derfra til Folketinget, hvor det blev henvist til et Udvalg (se Folketingstidende Sp. 1847 ff); fra Udvalget fremkom ingen Betænkning. Til Lovforslagets Begrundelse anførtes, at Staten der ved allerhøjeste Resolution af 4. Novbr. 1859 om en Eksamen for vordende Lærerinder og senere ved Lov af 29. Marts 1867 havde kaldet Kvinder til Deltagelse i det offentlige Skolevæsens Gerning, ikke havde gjort det samme for deres Uddannelse til Lærerinder, som den havde gjort for Uddannelsen af Lærere, men indskrænket sig til ved Finanslovene at bevilge Beløb (nu 15000 Kr. aarlig) til Understøttelser for Kvinder, der forberedes til Lærerindeeksamen paa de bestaaende private Undervisningsanstalter eller udenfor dem ved privat Undervisning. Hvor fortjenstfuldt det Arbejde end er, som de private Anstalter i de forløbne 30 Aar have ydet paa dette Omraade, formente Ministeriet dog, at et af Staten oprettet Kvindeseminarium vilde som Normalskole ikke være uden Betydning for Arbejdet og Gerningen paa de private Undervisningsanstalter, der jo ikke vilde blive overflødige ved Oprettelsen af en Statsskole for et begrænset Antal Elever. Medens der med den nuværende Uddannelsesmaade er forbunden den store Ulempe, at mange af de Kvinder, der forberede sig til Eksamen, af økonomiske Grunde ikke kunne anvende den ønskelige Tid paa deres Uddannelse, men maa gøre sig færdige til Eksamen i saa kort Tid, at de ved Overanstrengelse paadrage sig en Svækkelse, der let kan blive af varig Karakter, vilde derimod en treaarig Uddannelse paa en Statsskole og Opholdet der under udmærkede hygiejniske Vilkaar være et stort Gode for Eleverne. Paa Statsskolen vilde der jo blive vaaget over, at Elevernes Uddannelse kom til at gaa for sig uden Overanstrengelse paa noget Punkt, og draget Omsorg for en sund legemlig Udvikling. Og for de unge Kvinder vilde det være til stor Velsignelse, at de, foruden at medtage mange smukke Minder om Samlivet paa Statsskolen med Lærerinderne og Kammeraterne, kunde forlade Skolen med en grundig og fyldig Uddannelse og et sundt Helbred, for med Lyst og Iver at kunne gaa til deres ingenlunde lette Fremtidsgerning i Undervisningens Tjeneste.
Ministeriet er vedblivende af den Formening, at Staten ikke bør unddrage sig den Forpligtelse, i Lighed med hvad der er sket i mange andre civiliserede Lande i og udenfor Europa, at oprette den ommeldte Statsskole og har derfor troet atter nu at burde bringe denne Sag frem. En Forbedring af vort Almue- og Borgerskolevæsen er betinget af en Forøgelse af Lærerkræfterne, og under Undervisningens Udvikling vil der blive særlig god Brug for uddannede Lærerinder til den første Undervisning, ved hvilken det er af stor Betydning, at der lægges en god Grundvold til at bygge videre paa. At Lærerindernes Benyttelse hele Landet over er i stadig Fremgang vil fremgaa af følgende statistiske Oplysninger: I 1879 var der ansat i København 179 Lærerinder, i Købstæderne og Handelspladserne 225, paa Landet 202, ialt 606; i 1883 var der ansat henholdsvis 222, 307, 280, altsaa ialt 809; i September 1891 var der ansat ialt 1429. I de siden 1879 forløbne 12 Aar er Antallet af ansatte Lærerinder saaledes vokset fra 606 til 1429.
Og det er Ministeriets Overbevisning, at en yderligere Stigning i Benyttelsen af de kvindelige Lærerkræfter vil foregaa i Fremtiden, da Pogeskoletanken mere og mere fæster Rod hele Landet over, og Kvinden efter sine medfødte Anlæg er mere skikket til Leder af Pogeskolen end Manden.
I det nærværende Lovforslag har man udeladt den i det tidligere Lovforslag fra 1884 optagne Bestemmelse om, at Eleverne efter at have været 2 Aar paa Skolen skulde udgaa i et eller flere, højst 3 Aar, for at uddanne sig videre i praktisk Skolegerning, hvorefter de skulde vende tilbage til Skolen for efter endnu et Aars Forberedelse ved denne at underkaste sig Eksamen. Uagtet man nemlig fremdeles finder det ønskeligt, at Eleverne kunde faa en saadan Afbrydelse af deres Undervisning paa Skolen, har man dog ikke troet at burde fastholde det som et ubetinget Paabud, idet det stiller sig tvivlsomt for Ministeriet, om Eleverne vilde kunne erholde Lærerindepladser, som de kunne være tjente med, naar det paa Forhaand var givet, at de efter et eller to eller tre Aars Forløb skulde forlade Pladsen igen for at vende tilbage til Statsskolen til Afslutning af deres Undervisning; Eleverne vilde vel som Regel kun blive antagne som Vikarer for kortere Tid eller faa Lov til at overvære ansatte Lærerinders Undervisningstimer, saa at der næppe vilde blive nogen fyldig Lejlighed til deres Uddannelse i praktisk Skolegerning, hvorhos deres Underhold i det Tidsrum, der maatte hengaa, inden de atter optoges paa Statsskolen, sikkert vilde koste dem forholdsvis meget. Naar Elevernes indøvelse i praktisk Skolegerning strækker sig udover de 3 Aar, der ere fastsatte for deres Ophold paa Statsskolen, saaledes at de i det første Aar ere iagttagende i Børneskolen og senere medvirkende under Lærerinderne, er der vel ogsaa fra Statens Side gjort tilstrækkeligt for deres praktiske Uddannelse, især naar det stilledes som en Betingelse for Optagelse paa Kvindeseminariet, ligesom nu ved Statsseminarerne for Mænd, at Eleverne skulde forinden Optagelsen have mindst 1 Aar flittig og stadig ledet eller deltaget som Hjælper i Undervisningen i en Skole samt have vist godt Forhold og Anlæg til Skolegerningen. For saa vidt Erfaringen maatte vise, at enkelte Elever kunde ønske at forlade Skolen efter 2 Aars Forløb, fordi de enten ikke have Raad eller Evner til at fortsætte Undervisningen, kunde der vel findes en Ordning af Undervisningen, hvorefter de ved Udgangen fra Skolens mellemste Klasse havde naaet en passende Afslutning af deres Fordannelse til de Stillinger, der senere maatte kunne aabne sig for dem. Den normale Uddannelsestid er ligesom tidligere sat til 3 Aar; Lavalderen for Optagelsen er forhøjet fra det fyldte 17de Aar til det fyldte 18de Aar, da Eksamen ikke skal kunne tages før det fyldte 21de Aar. Lærefagene ved Skolen rette sig først og fremmest efter de administrativt fastsatte Fordringer til Skolelærerindeeksamen; maaske kunde der være Anledning til desuden at undervise i et eller andet Fag, hvori der ikke kræves Prøve ved bemeldte Eksamen; de nærmere Bestemmelser herom formenes imidlertid at maatte forbeholdes Administrationen.
De 3 Hold, hvori Eleverne blive at inddele, bør i Reglen ikke være større end 20 Elever paa hvert Hold. Naar det samlede Elevantal i Forslaget er sat til 64, er der derved gaaet ud fra, at enkelte forlader Skolen uden helt at have gennemgaaet samme. Den samlede Undervisningstid tænkes sat til 30 Timer ugentlig for hvert Hold og til 24 Timer for hver Klasse i Øvelsesskolen. Hertil vil fordres et Lærerpersonale bestaaende af en Førstelærer (eller Førstelærerinde) med 18 Undervisningstimer om Ugen, 2 faste Lærere hver med 30 Timer om Ugen og 2 faste Lærerinder med henholdsvis 24 og 18 Timer om Ugen foruden Tilsyn med Skolebørnene. Den øvrige Del af Undervisningen bliver da at besørge af Faglærere. Ved Ansættelsen af Lønningerne har man i det væsentlige lagt Bestemmelserne i Loven af 1ste April 1891 for Forstanderne og Lærerne ved Statsseminarierne til Grund.
Betalingen for Eleverne, der tidligere var ansat til 250 Kr. aarlig, er nu foreslaaet forhøjet til 400 Kr. aarlig, lig det Elevkontingent, der svares paa Sorø Akademi; for at imidlertid mindre bemidlede ikke skulde være udelukkede fra at søge Optagelse paa Anstalten, har man foreslaaet Ministeriet tillagt den i Lovforslaget nævnte Beføjelse til at give en Fjerdedel af Eleverne Kontingentnedsættelse til 200 Kr. og indrømme en anden Fjerdedel Gratistpladser.
Medens Skolen tidligere var paatænkt oprettet på Sjælland ved Sundet, har man nu foreslaaet den lagt i Jylland, da der særlig i denne Landsdel er en stigende Tendens til at ansætte Lærerinder. Maaske der i Fremtiden kunde oprettes endnu et Kvindeseminarium for Statens Regning; dette kunde da faa sin Plads i Københavns Nærhed.
Udgifterne ved Oprettelsen af den foreslaaede Skole beregnes ligesom tidligere saaledes:

Til Byggegrund og Have, Bygninger, Varmeapparat,Belysningsanlæg, Haveanlæg med Vej og Hegn, Brolægning m.m......... 310,000 Kr.
Til Inventariesager ............ 30,000 -
Andre Udgifter ................ 10,000 -
_______________________
Ialt .............. 350,000 - 

(se print/pdf version for detaljer)

Naar Udgiften ved den foreslaaede Anstalts aarlige Drift omtrent ligesom tidlligere anslaaes til ca. 48,000 Kr., vil der efter Fradraget af den i Forslaget beregnede Indtægt af Eleverne, 16,000 Kr., behøves et Statstilskud af ca 32,000 Kr., hvilket for hver Elev udgør 500 Kr.

 

Uddrag af 1. Beh. af Lovf. om Oprett. af en Statsskole for Kvinder i Landstinget d. 17.11 1891

Bjerre: Der er jo ogsaa hos os her i Danmark meget forskellige Meninger om det saakaldte Kvindespørgsmaal; men paa et Punkt ere vi omtrent enige her netop hos os. Fra alle Sider bliver det nemlig indrømmet, at paa Undervisningens og Opdragelsens Omraade staar Kvindens Gerning paa mange Punkter ganske ved Siden af Mandens, og paa et enkelt Punkt, nemlig overfor Smaabørn, i Reglen endogsaa over hans, og med den Erkendelse for Øje er det jo kun en ganske simpel Retfærdighedshandling over for Kvinden og tillige i Samfundets egen Interesse, at man behandler de kvindelige Almuelærerinder aldeles paa samme Maade som Almuelærerne, koster akkurat det samme paa deres Undervisning og Opdragelse som paa disses. Men det er jo imidlertid netop hos os i ganske særlig høj Grad langt fra at være Tilfældet.
(...)
Danmark er det eneste Land, som fuldstændig lader Almuelærerindeuddannelsen ligge. Naar man undtager den kongelige Resolution af 1859 og Loven af 1867 og den Smule private Understøttelse enkelte Lærerinder kunne faa, er der aldeles intet gjort for dem fra Statens Side for at sikre Staten de dygtigste og bedste Kræfter i saa Henseende; der er aldeles intet gjort derfor. Vi indtage ved vor Passivitet i den Henseende en ganske exceptionel Stilling. Nogen Undskyldning have vi ganske vist haft for denne Stilling i den Omstændighed, at vi have haft ret gode private Kvindeseminarier, hvad der i alt Fald for et enkelts Vedkommende hænger sammen med en ejendommelig dansk Bevægelse, som er gaaet hen over vort Land, og som har kaldt paa de gode frivillige Kræfter. Alle ville indrømme, at der er et enkelt Seminarium her i København, som har en fortrinlig Ledelse og fortrinlige Kræfter til sin Tjeneste; men Staten kan dog ifølge Forholdets Natur ikke i Længden blive ved at bygge paa den Slags omskiftelige Omstændigheder, som det at have haft et sjældent godt privat Seminarium hidtil, og dertil kommer desuden, at det særlig gode Resultat paa dette Seminarium og vel paa enkelte andre med staar i den allernøjeste Forbindelse med, hvad der ogsaa af det nævnte Seminariums Forstanderinde for faa Dage siden er bleven fremdraget i en Artikel i et af Bladene, nemlig dermed at hidtil ere de allerfleste Elever, som have taget Eksamen komne fra Hjem, hvor de havde faaet gode Forkundskaber, almindelig Dannelse, hvorved de vare i Besiddelse af langt større aandelig Bevægelighed, hurtig Opfattelsesevne og Evne til at udtrykke sig og til at gøre sig gældende, hvorved de kort sagt sad inde med mange gode Betingelser for at opnaa et godt Resultat i kort Tid. De have været i Besiddelse af saadanne Forudsætninger i saa høj en Grad, som der ikke tilnærmelsesvis kan være Tale om at gøre Regning paa hos Eleverne i Fremtiden, thi der vil komme en Masse Elever fra Hjem, hvor de kun have faaet Almueskoleundervisning, og efter Sagens Natur og de Forhold, hvorfra Eleverne komme, maa disse Elever tage tungt og ubehjælpsomt paa mange Ting, især i det første Aarstid eller to af Opholdet, hvor der er meget, som de, der komme fra de bedre Hjem, let ville kunne vænne sig til, men som tilligemed de ny Omgivelser er fremmed og nyt for dem, der komme fra Landsbyforhold.
(...)

 

N O T E R

1.Minister Goos
August Herman Ferdinand Goos (1835-1917) var jurist og politiker. Han var fra 1885-1917 kongevalgt medlem af Landstinget, fra 1891-1894 kirke- og undervisningsminister og fra 1900-1901 justitsminister.

2. J.J. Bjerre
Jens Jacobsen Kokholm Bjerre (1847-1901) var præst og politiker. I 1890 blev han valgt ind i Landstinget for partiet Højre og fra 1900-1901 var han kirke- og undervisningsminister.

3. Artikel
Den artikel som Bjerre refererer til er : "En Statsskole for Kvinder. I Anledning af det af Rigsdagen herom forelagte Forslag" skrevet af Natalie Zahle i Berlingske Tidende 13.11.1891.

 

Moderpublikation: Rigsdagstidende 1891-92, Tillæg A s. 3075-82 og Rigsdagstidende 1891-92, Landstinget s. 446, 447-448

Forfatter:

År: 1891

 

 

KVINFO · Christians Brygge 3 · 1219 København K · Tlf: 33 13 50 88 · E-mail: kvinfo@kvinfo.dk