Kilde 41A - Frøken Pauline Worms Skrivelse til Skolemødet af 22. Maj 1858

Pauline Worm foreslog på et skolemøde maj 1858, at der blev etableret en formaliseret lærerindeuddannelse, som gav kvinder adgang til at undervise i skoler over hele landet.

"Frøken Pauline Worms Skrivelse til Skolemødet af 22. Maj 1858"
i "Bog og Naal", 1917 s. 2-3, 4, 5-6.

Frøken Pouline Worms Skrivelse til Skolemødet af 22. Maj 1858.

I Erkendelse af, at ethvert Spørgsmaal, der angaar Folkeoplysningen i et frit og kristent Land, har for stor Betydning til, at nogen, som tror at kunne hjælpe til dets Løsning, kan forsvare at holde sit Bidrag tilbage, er det at jeg tilstiller den højtærede Bestyrelse for Lærermødet i Aarhus, nogle Bemærkninger i Anledning af den til Forhandling ansatte Genstand Nr. 3 :
„Om Lærerinder ved Almueskolerne og deres Uddannelse."
Som bekendt foreslog for nogle Aar siden daværende Kultusminister Ørsted, at der i de Skoledistrikter paa Landet, hvor Børneantallet var for stort til een Lærer, skulde for Kommunens Regning og under Sogneforstanderskabets Tilsyn indrettes „Pogeskoler", hvor Undervisning i Begyndelsesgrundene blev given af en gammel Bondekone eller en Husmand paa Aftægt.*) Dette Forslag, der syntes at gaa ud fra den Forudsætning, at ethvert Menneske er i Stand til paa en tilfredsstillende Maade at lære andre alt, hvad han blot nogenlunde kan selv, og at det navnlig ved Elementærundervisningen hverken kommer an paa Tænkning eller paa Kundskab om Barnets Natur, men kun paa Færdighed i Læsning, Skrivning og Regning - dette Forslag fortjente vist sin Skæbne: at falde og efterlade som Arv til Sproget et fordrejet Ord „Pogeskole", i Stedet for det aldrig i god Betydning brugte „Pugeskole" (af puge, o: sammenhobe, opdynge), hvorved man hidtil betegnede en uordentlig, af Børn i højst forskellig Alder bestaaende, altsaa sammenskrabet Skole uden Klasseinddeling og Undervisningsplan. Saa fjernt nu end Tanken om at ansætte duelige Lærerinder ved Almueskolerne staar fra den Hensigt at overgive Smaabørns Undervisning til Individer, der ere for gamle eller svagelige til at paatage sig noget som helst andet Arbejde, saa er der dog ikke ringe Grund til at befrygte, at Lærerindeembeder ved Almueskolerne vilde - til liden Baade for Skolen - blive bortgivne af Medlidenhed eller af Familiehensyn (saaledes som det undertiden sker i Købstæderne med Bevillingen til at oprette private Skoler), dersom Valget blev lagt i den nærmeste Lokalautoritets Haand, uden at der indrettedes og fordredes en Duelighedsprøve.
[....]
Dette skal nu ingenlunde forstaas, som om Staten behøvede med store Bekostninger at oprette Lærerindeseminarier, eller som om de Skridt, der maatte gøres for at skaffe duelige Lærerinder til Almueskolerne, i mindste Maade vilde forøge Udgifterne ved det kommunale Skolevæsen. Det er sikkert fuldkommen tilstrækkeligt, at Staten opretter en Lærerindeeksamen, at den saa tydeligt og omstændeligt som muligt bekendtgør, hvilke Fordringer den stiller til Eksaminanderne, og endelig, at den aabner dem saadanne Udsigter, som kunne antages at ville drage gode og friske Kræfter over i Skolens Tjeneste.
Her kommer det nemlig an paa, at man ikke efter en alt for stor Maalestok vil indføre Besparelser i Kommunerne og tillige forbedre Skolelærernes Kaar paa Lærerindernes Bekostning. Vil man kun ansætte Lærerinder ved Almueskolerne paa Landet, vil man - for at Lærerne desto hurtigere kunne forfremmes til de bedre lønnede Embeder - forandre en stor Del Andenlærerpladser med Lønning og Bolig "for en ugift" til Pladser for Lærerinder, maaske med en endnu ringere Løn, beregnet efter de Fornødenheder og Livsvaner, som Kvinder af den arbejdende Klasse kunne antages at have; vil man aldeles ikke træffe nogen Foranstaltning, der kunde bevæge Piger og Enker af den oplyste Middelstand til at træde i Almueskolevæsenets Tjeneste: da vil der næppe opnaas meget ved Forslaget. Erkendes maa det derimod for ret og billigt, at der ansættes Lærerinder ved alle Borger- og Almueskoler, hvori der undervises Pigebørn, saasnart Børnetallet bliver for stort til at fordeles i blot to Klasser under een Lærer, eller gaar man endnu et Skridt videre og indrømmer, at de Borgerskoler for Piger alene, som findes i enkelte større Byer og vel efterhaanden ville opstaa i flere, fortrinsvis bør have kvindelige Lærerkræfter, navnlig en Bestyrerinde i Stedet for en Overlærer, og fastsætter man de forskellige Lærerinders Lønninger efter humane Principper - skønt man gerne kan tage noget Hensyn til, at de i Regelen ikke have en Familie at forsørge, da er der sikkert ingen Tvivl om, at der til en Lærerindeeksamen inden lang Tid vil indstille sig en stor - maaske endog alt for stor - Mængde yngre og ældre Kvinder, som have forberedt sig under en duelig Skolelærers Vejledning eller paa anden Maade, og som til Dels allerede have en Del Erfaring i Undervisningsfaget.
[....]
At gaa nærmere ind paa Bestemmelserne ved denne Eksamen vilde her føre alt for vidt, ligesom det vilde være at trætte Forsamlingens Taalmodighed, hvis jeg omstændeligt udviklede, hvilke gode Følger en saadan Foranstaltning vilde have. Kun eet skal jeg i saa Henseende paapege: Den private Undervisning er nu, saavel i Skoler som i Hjemmet for Størstedelen overgiven til Lærerinder, til Dels af Mangel paa Lærere, og naar den paa mange Steder staar langt - endogsaa meget langt tilbage for Undervisningen i de offentlige Skoler, saa er den første og maaske eneste Grund hertil denne, at man hidtil har savnet en Lærerindeeksamen, samt en Institution, som kunde paatrykke virkelige Kundskaber, Myndighedens Stempel og give de faa, der vilde bringe sunde Tanker i Udførelse, et Vaaben mod Uvidenhed og Fordom for de paa dette Omraade aldeles suveræne Forældre. Man handler maaske rigtigt i at afskaffe Duelighedsprøven for dem, der arbejder i Træ og Jern, og hvis Gerning enhver kan bedømme, men man handler uforsvarligt i uhindret at lade Fuskere eller Fuskerinder i Tusindevis, kortsynede Forældre til Behag, forkvakle den ene unge Slægt efter den anden.
Der er meget for Mændene at varetage i Verden, og det er ikke sandsynligt, at i den nærmeste Fremtid overmaade mange dygtige Mænd ville hellige Skolen deres Kræfter. Men der er intet, som ligger Kvinden nærmere end Ungdommens Opdragelse; der gives ingen naturligere Anvendelse for de hende betroede Evner end den at undervise Børn. Fortiden har overset dette, fordi den har ringeagtet Kvinden; det er en værdig Opgave for Lærere at vise vor Tid Vejen til en mere heldbringende Ordning af Samfundsforholdene - at forklare den Skriftens Ord: Gud har udvalgt det i Verden ringe og foragtede.
Aarhus, den 22de Maj 1858.
Ærbødigst Pauline Worm, Institutbestyrerinde.

Til Bestyrelsen for Skolemødet i Aarhus den 55de Maj 1858.

N O T E R

1.Almueskolen:

Folkeskolen kaldtes i 1800-tallet borger- og almueskolen. Opsyns- eller forberedelsesskoler optog 6-8-årige børn.

Moderpublikation: Bog og Naal, januar 1917 s. 2-3, 4, 5-6

Forfatter: Worm, Pauline

År: 1858