Kilde 5 - Forslag til Lov om kommunale Valg

Indenrigsminister Enevold Sørensen fremsatte d. 11. November 1903 et lovforslag i Folketinget, der gav alle ugifte kvinder over 25 år, som betalte skat, kommunal valgret og valgbarhed i hele landet. Lovforslaget blev vedtaget, endda med en udvidelse, der også omfattede tyende og gifte kvinder.
Forslaget blev herefter behandlet i Landstinget d. 12. januar 1904. Det konservative landstingsmedlem Christian Ahlefeldt-Laurvig var en af forslagets stærkeste modstandere. I sin tale lagde han vægt på, at det var god gammel skik og brug, at kvinderne passede hjemmene og mændene de offentlige anliggender.
Kvindevalgret var et mindre tema under den næsten 5 år lange behandling af lovforslaget, der udvidede antallet af kommunale vælgere. For Venstre og Socialdemokratiet var kommunal kvindevalgret blevet rutine, og selvom modstanden i Højre stadig var udtalt, havde partiet nu kun styrke til at forhale sagen. Først i 1908, efter 2 betænkninger og langvarigt tovtrækkeri i Landstinget, blev loven vedtaget.

Forslag til Lov om kommunale Valg.
Fremsat i Folketinget den 11. November 1903 af Indenrigsminister Enevold Sørenseni "Rigsdagstidende 1903-04. Tillæg A", s. 2577-2578

Valg til Borgerrepræsentantskabet i Kjøbenhavn, til Byraad, Ligningskommission og Sogneraad.

§ 1.
Valgret til Borgerrepræsentantskabet i Kjøbenhavn, til Byraadene og Ligningskommissionerne i Købstæderne, derunder indbefattet Frederiksberg, Frederiksværk og Marstal, samt til Sogneraadene paa Landet tilkommer enhver uberygtet Mand og Kvinde, som har Indfødsret, har fyldt sit 25de Aar, har i det forud for Valget gaaende Skatteaar været bosat i og svaret direkte Skat - i Kjøbenhavn Indkomstskat - til Kommunen, og paa den Tid, Valglisterne affattes, vedblivende har fast Ophold i denne, medmindrevedkommende:
a) uden at have egen Husstand staar i privat Tjenesteforhold,
b) nyder eller har nydt Understøttelse af Fattigvæsenet, som ikke er enten eftergiven eller tilbagebetalt; for en Enke, fraskilt, frasepareret eller forladt Hustru betragtes den Fattighjælp, der har været ydet hendes Ægtefælle i Løbet af de sidste 5 Aar, og medens hun levede i Samliv med ham, som tillige oppebaaren af hende selv,
c) er ude af Raadighed over sit Bo.
Den, som har fast Bopæl to eller flere Steder, kan kun gøre sin Valgret gældende i den Kommune, hvor han har sit Hovedopholdssted. De herefter valgberettigede foretage Valget af samtlige Medlemmer af fornævnte kommunale Forsamlinger.

§ 2.
Valgbar til Borgerrepræsentantskabet i Kjøbenhavn, til Byraadet, Ligningskommissionen og Sogneraadet er enhver, som er valgberettiget ved de kommunale Valg i den paagældende Kommune; dog kunne Medlemmer af Kjøbenhavns Magistrat samt Politidirektøren og Vicepolitidirektøren i Kjøbenhavn ikke vælges til Borgerrepræsentantskabet. - Mand og Hustru kunne ikke samtidig have Sæde i de nævnte kommunale Forsamlinger.
Forelagte Lovforslag m. m.
Efter samme Regler for Valgret og Valgbarhed som nævnt i §§ l og 2 foretages Valget af det Medlem for et Landdistrikt, som ifølge Lov om Købstadkommunernes Styrelse af 26. Maj 1868
§ 15, jfr. Lov Nr. 96 af 23. Maj 1902 § 7, tiltræder Byraadet i Sager angaaende Fattigvæsen, Alderdomsunderstøttelse og Skolevæsen, samt i de Landdistrikter, hvor særlige Bestyrelser ere oprettede, Valget af disses Medlemmer.

§ 4.
Valgene til Borgerrepræsentantskabet i Kjøbenhavn foretages fremtidig hvert andet Aar og skulle være tilendebragte senest inden Udgangen af April Maaned. Af Repræsentanterne, der som hidtil vælges for 6 Aar, afgaar hver Gang Trediedelen (jfr. §26).
Valgperioden for Byraad og Sogneraad regnes fremtidig fra l. April (jfr. § 27). Valgene foretages i Begyndelsen af April Maaned og gælde som hidtil for 6 Aar. Hvert tredie Aar afgaar afvekslende den større eller mindre Del af Raadenes Medlemmer.
Valgene til Ligningskommissionerne foretages fremtidig i November Maaned og gælde som hidtil for 3 Aar, (jfr. dog § 29); skiftevis afgaar den større og mindre Del af Kommissionernes Medlemmer.
Forskellen mellem den større og mindre Del af de paagældende kommunale Forsamlingers Medlemsantal er een.

§ 5.
Listerne over de valgberettigede til Borgerrepræsentantskabet i Kjøbenhavn blive fremtidig kun at affatte i de Aar, i hvilke ordentligt Valg skal foregaa.
Om Tiden og Stedet for Valglisternes Fremlæggelse sker Bekendtgørelse med mindst 8 Dages Varsel i Statstidenden.
Listerne over de valgberettigede til Byraad, Ligningskommission og Sogneraad fremlægges 3 Uger før Valget til almindeligt Eftersyn paa et for Kommunens Beboere bekvemt Sted eller efter Omstændighederne paa flere Steder. Klager over disse Valglister skulle fremsættes mindst 10 Dage, før Valget finder Sted, og mindst 4 Dage før Valget skulle Valglisterne foreligge endelig berigtigede.

§ 6.
Stedet, Tiden, Tallet paa dem, der skulle vælges, Fristen for Indlevering af Kandidatlister (jfr. § 8) m. v. Valget vedrørende bekendtgøres 3 Gange, sidste Gang mindst 8 Dage før Valget, for Kjøbenhavns Vedkommende i Statstidenden og for Købstad- og Landkommunernes i de stedlige Dagblade, der fortrinsvis læses i den paagældende kommunale Valgkreds. For Landkommunernes Vedkommende skal Bekendtgørelse tillige ske ved Kirkestævne mindst 8 Dage forinden Valgdagen.

§ 7.
Ved Valg til Borgerrepræsentantskabet i Kjøbenhavn begynder Valghandlingen Kl. 10 Formiddag og fortsættes til Kl. l Eftermiddag, hvorpaa den udsættes til Kl. 6 Eftermiddag; derefter fortsættes den paa ny til Kl. 9 Eftermiddag og, saa længe der endnu derefter indfinder sig Vælgere, men sluttes, naar efter Kl. 9, uagtet Opfordring, ingen Vælger melder sig for at afgive Stemmeseddel.
Valg til Byraad, Ligningskommission og Sogneraad samt Valg ifølge § 3 kan fastsættes til enhver Tid paa Dagen fra Kl. 8 Morgen. Valghandlingen kan dog i Henhold til den forudgaaende Bekendtgørelse udsættes een Gang nogle Timer, men den skal altid holdes aaben fra Kl. 5 Eftermiddag til Kl. 8 Aften og saa længe der derefter ere Vælgere til Stede, som ville afgive deres Stemme.
Medens Valget er udsat, skulle Stemmekasser (§ 9) og Valglister være forvarede under behørig Aflaasning og Forsegling.

§ 8.
Afstemningen sker i Henhold til Lister, hvorpaa bestemte Personer bringes i Forslag til Valg.
Enhver saadan Kandidatliste skal være indleveret til Formanden for Valgbestyrelsen - i Kjøbenhavn det i Lov 23. December 1865 § 6 ommeldte Valgudvalg - inden Kl. 12 Middag paa den tredie Dag, forinden Valget finder Sted, for Kjøbenhavns og Købstædernes Vedkommende, og inden 3 Timer før Valgets Begyndelse for Landkommunernes. Listen skal være underskreven af mindst 5, højst 15 Vælgere som Stillere, og være ledsaget af en Fortegnelse over Stillerne, hvori disses Navne, Stillinger og Bopæle ere tydelig angivne. I Kjøbenhavn kunne saavel Kandidater som Stillere bo enten i samme Valgkreds eller i forskellige Valgkredse.
Den Stiller, som indleverer Listen, har Ret til paa en af ham medbragt Afskrift af Listen at faa Formandens Tilstaaelse for, at og naar Listen er indleveret.
En Kandidatliste kan indeholde færre Navne end det Antal Repræsentanter, der skal vælges; derimod er den ugyldig, hvis den indeholder flere Navne. Kandidaterne skulle være saa bestemt betegnede ved Fornavn, Stilling eller Bopæl, at der ikke kan finde Forveksling Sted med nogen anden valgbar Person. Er nogen af de paa Listen opførte Kandidater ikke valgbar, eller er han saa utilstrækkelig betegnet, at Valgbestyrelsen (Valgudvalget) ikke kan skønne, til hvilken valgbar Person der sigtes, udstryges hans Navn af Listen.
Saafremt Valgbestyrelsen (Valgudvalget) finder Grund til at erklære en Kandidatliste for ugyldig eller til at stryge noget Navn af Listen, skal dets Kendelse tilføres Valgprotokollen (Valgudvalgets Forhandlingsprotokol). En Udskrift af Kendelsen skal før Valgets Begyndelse meddeles den Stiller, som har besørget Indleveringen.
De af Valgbestyrelsen (Valgudvalget) godkendte Kandidatlister mærkes hver med sit Bogstav (A. B. C. osv.) og paa hver Liste sættes Nummer (l, 2, 3 osv.) foran Kandidaternes Navne i den Rækkefølge, hvori de af Stillerne ere opførte.
I Kjøbenhavn og Købstæderne bekendtgøres Listerne i de i § 6 ommeldte Blade senest om Morgenen Dagen før Valget.

§ 9.
Valgbestyrelsen tilvejebringer til Brug ved Valget Stemmesedler og dertil passende Konvolutter i fornødent Antal. De saaledes tilvejebragte Stemmesedler og Konvolutter skulle alle haves til Stede ved Valget. Afstemningen foregaar ved Afgivelse af saadanne Stemmesedler, indlagte i de dertil hørende Konvolutter.
Stemmesedlen skal i tydeligt Tryk indeholde Betegnelserne "Valgliste A B C" osv. i saa mange Linier, som der er Kandidatlister; hver Valgbetegnelse skal staa en Linie for sig, og 2 Valgbetegnelser skulle være indbyrdes adskilte ved trykt vandret Streg. Intet andet Ord eller Bogstav Navn, Tal Tegn maa paaført nogen Stemmeseddel enten Tryk Skrift paa anden Maade.>
Konvolutterne skulle være uigennemsigtige og saaledes tildannede, at de helt dække den indlagte Stemmeseddel. Paa hver Konvolut skal være trykt eller stemplet Valgets Aar og Dag. Intet andet Navn, Ord, Tal eller Tegn maa være paaført nogen Konvolut enten ved Tryk eller ved Skrift eller paa anden Maade.
Kommunalbestyrelsen - i Kjøbenhavn Valgudvalget - tilvejebringer endvidere en Stemmekasse og et Stemmerum af den nedenfor angivne Beskaffenhed eller, hvis flere behøves, det fornødne Antal deraf.
Stemmerummet skal være et ved Opstilling eller Ophængning dannet Rum af saadan Beskaffenhed, at en Mand kan staa oprejst deri uden at kunne ses af nogen udenfor Rummet værende Person. Stemmerummet skal være tilstrækkelig lyst til at Skrift tydelig kan læses derinde; det skal være forsynet med almindeligt sort Blyant og en fast Plade til Underlag ved Skrivning.
Stemmekassen skal være aflaaset og saaledes indrettet, at ingen Stemmeseddel kan udtages af den, uden at Kassen aabnes.
For Kjøbenhavn og de større Kommuner kunne Afskrifter af forskellige Dele af Valglisten benyttes i Stedet for selve Valglisten, naar hver Dels Overensstemmelse med Valglisten er bekræftet af Kommunalbestyrelsen - i Kjøbenhavn Magistraten - hvorhos der i saa Tilfælde af Valgbestyrelsen kan beskikkes det fornødne Antal Vælgere til at udføre de Forretninger, der paahvile Valgbestyrelsens Medlemmer ved Stemmernes Modtagelse og Optælling.

§ 10.
Paa Valgstederne skulle fra Valghandlingens Begyndelse Kandidatlisterne findes opslaaede trykte eller tydelig skrevne og mærkede med deres Bogstav. Ligeledes skal der findes opslaaet en trykt Vejledning for Vælgerne indeholdende det væsentlige af nærværende Lovs Bestemmelser.

§ 11.
Valghandlingen aabnes af Formanden med at bekendtgøre Navnene paa Valgbestyrelsens Medlemmer, det Antal Medlemmer, der skal vælges, og de i Henhold til § 8 modtagne Lister; han foreviser Kassen, hvori Stemmesedlerne skulle nedlægges, saaledes at det kan ses, at den er tom.
Ved Valg til Borgerrepræsentantskabet i Kjøbenhavn lader Valgbestyrelsens Formand i en af Magistraten autoriseret Valgprotokol ved en af Magistraten dertil udnævnt Mand indføre det fornødne om, hvad der foregaar ved Valghandlingen.
Til Valgmødet staar Adgangen aaben for enhver, dog at Valgbestyrelsen kan bestemme, at der i det Værelse, hvori et eller flere Stemmerum ere anbragte, ikke under Afstemningen foruden de derved ansatte Medlemmer af Valgbestyrelsen og dennes Medhjælpere (§ 9) maa opholde sig andre end de med Afgivning af Stemme sysselsatte og de paa Adgang til Stemmegivning ventende Vælgere, hvilke sidstnævntes Tal kan begrænses efter, hvad Ordenen kræver, samt Kandidaterne og 2 Stillere for hver Liste. De tilstedeværende ere pligtige til at rette sig efter Formandens nærmere Bestemmelser.
Vælgerne fremtræde efterhaanden, som de selv ville, og som der bliver Lejlighed til at modtage deres Stemmesedler. Efter at Valgbestyrelsen har forvisset sig om, at den fremtrædende er den, han opgiver at være, og at han staar opført paa Valglisten, erholder Vælgeren en Stemmeseddel og dertil hørende Konvolut og gaar ind i Stemmerummet, hvor ingen andre maa være til Stede. Her sætter han paa Stemmesedlen et Kryds ved Bogstavet for den Liste, som han vil stemme paa, og lægger Stemmesedlen i Konvolutten, hvorefter han straks gaar ud af Stemmerummet og leverer Konvolutten med den indlagte Stemmeseddel til Formanden eller det ham ved Stemmernes Modtagelse bistaaende Medlem af Valgbestyrelsen, som i Vælgerens Paasyn nedlægger Konvolutten i Kassen uden at undersøge dens Indhold. Et af Valgbestyrelsens Medlemmer eller en af dennes Medhjælpere gør i Valglisten Bemærkning ved hver Vælger, der har afgivet sin Stemmeseddel, og et andet af Valgbestyrelsen Medlemmer eller Medhjælpere optegner i fortløbende Række de samme Vælgeres Løbenummer og Navn. Enhver Vælger, der vil deltage i Valget, maa personlig møde.
Ifald en Stemmeseddel eller Konvolut efter Udlevering til Vælgeren, men inden Nedlægning i Stemmekassen, findes ubrugelig eller bliver af Uagtsomhed ubrugeliggjort, kan den paagældende Vælger gaa tilbage til Stemmelisteføreren og, naar han tilfredsstillende forklarer det skete og tilbageleverer saavel Stemmeseddel som Konvolut, faa dem ombyttede.
Ifald en Vælger fremfører for Valgbestyrelsen, at han ikke er i Stand til at foretage Afstemningen paa den foreskrevne Maade, og Valgbestyrelsen skønner, at det saaledes fremførte er rigtigt, skal et dertil særlig udvalgt Medlem af Valgbestyrelsen eller en dertil af Valgbestyrelsen særlig tilforordnet Vælger yde den paagældende Vælger fornøden Bistand ved Stemmegivningen, hvorved da tillige de nødvendige Lempelser i den foreskrevne Fremgangsmaade maa foretages.

§ l2.
Naar ingen Vælger mere efter Kl. 8 Aften - i Kjøbenhavn Kl. 9 Aften (§ 7)

  • forlanger at afgive sin Stemmeseddel, erklæres Stemmegivningen for sluttet, dog at Valgbestyrelsens Medlemmer og de andre valgberettigede Medhjælpere ved Valget umiddelbart derpaa have Ret til at afgive deres egne Stemmesedler - i Kjøbenhavn uden Hensyn til, om de høre til den paagældende Kreds eller ikke.

Ingen Vælger, som har afgivet Stemme, skal være pligtig for Retten i nogen Sag at opgive, hvem han har stemt paa.
Intet Medlem af Valgbestyrelsen eller nogen anden, som ifølge § 11 har Ret til at være til Stede i det Værelse, i hvilket Stemmesedler modtages, maa under Afstemningen give nogen Vælger Raad, Anvisning eller Opfordring med Hensyn til, paa hvilken Liste han skal stemme. Ej heller maa nogen af dem nogensinde give nogen anden Underretning om, hvad han paa Stemmestedet maatte have erfaret med Hensyn til, hvilken Kandidat en Vælger har givet sin Stemme. Overtrædelse af disse Bestemmelser straffes med Fængsel, ikke under 4 Ugers simpelt Fængsel.

§ 13.
Stemmeoptællingen foregaar offentlig. Den kan finde Sted straks efter Stemmeafgivningens Slutning, eller den kan af Valgbestyrelsen udsættes til et senere Tidspunkt, dog ikke længere end til den følgende Søgnedag Kl. 10 Formiddag. I Tilfælde af Udsættelse skal Valgbestyrelsen give de tilstedeværende fornøden Underretning og drage Omsorg for, at Kassen med Stemmesedlerne samt Valglisterne forvares under tilbørlig Aflaasning eller Forsegling.

§ 14.
Ved Stemmeoptællingen aabner Valgbestyrelsens Formand Kassen, og han, et andet eller flere andre af Valgbestyrelsens Medlemmer udtager Stemmesedlerne en for en af Konvolutterne og oplæser dem lydelig, hvorefter de henlægges og samles paa eet Sted. En Stemmeseddel er ugyldig, hvis der er stemt paa andet end en af Kandidatlisterne. Indeholder en Konvolut flere end een Stemmeseddel, er dens Indhold ugyldigt. En Stemmeseddel er endvidere ugyldig, l) naar det ikke med Sikkerhed fremgaar, hvilken af Listerne Vælgeren har villet give sin Stemme, 2) naar Beskaffenheden af Stemmesedlen eller den Konvolut, der har omgivet den giver Grund til at antage, at Stemmesedlen ikke er en af en Stemmelistefører udleveret og i et Stemmerum mærket Stemmeseddel, 3) naar der paa Stemmesedlen eller Konvolutten findes skrevet, tegnet eller paa anden Maade anbragt noget, hvorved det kendes forsætlig tilkendegivet, hvem den stemmende er, eller der overhovedet ved en Behandling, som kun kan antages at være foretagen af Vælgeren, findes forsætlig at være givet Stemmesedlen et Særpræg.
Efterhaanden som Stemmesedlerne oplæses, optegne Medlemmer af Valgbestyrelsen - i Kjøbenhavn Protokolføreren (§ 11) og et af Valgbestyrelsens Medlemmer - hvor mange Stemmer der falder paa hver af Listerne. Efter at alle Stemmesedlerne ere oplæste, meddeler den ene af Listeførerne (Protokolføreren) lydelig de paa hans Liste optegnede Stemmetal og den anden Listefører ligeledes lydelig, om de stemme overens med de paa hans Liste gjorte Optegnelser. Viser der sig nogen Uoverensstemmelse, gennemgaas Stemmesedlerne paa ny til Berigtigelse af den indløbne Fejl. Endelig optælles samtlige Stemmesedler, og Tallet sammenholdes med den ifølge § 11 førte Fortegnelse over de Vælgere, der have afgivet Stemmeseddel.
I Kjøbenhavn gøres der om Udfaldet af Stemmeoptællingen Tilførsel i Valgprotokollen
(§ 11), som derpaa sluttes, underskrives af Valgbestyrelsen og tilstiller Formanden for Valgudvalget (§ 8). Naar denne har modtaget Valgprotokollerne fra alle Valgkredse, samler han Udvalget til et Møde for at opgøre Valgets Udfald. Dette Møde er offentligt.

§ 15.
Efter at Valgbestyrelsen - i Kjøbenhavn Valgudvalget - har forvisset sig om, at Valghandlingen er foregaaet paa lovlig Maade, sammenlægges alle de for hver Kandidatliste afgivne Stemmer. Hver Listes Stemmetal deles derefter med l, 2, 3 osv. indtil hver Liste er delt med et Tal saa stort som det Antal Medlemmer, der i det højeste kan blive den til Del. Det største af de saaledes fremkomne Delingstal giver den Liste, hvilken det er tilfaldet, Ret til Medlem Nr. l, det næststørste Delingstal giver den Liste, det er tilfaldet, Eet til Medlem Nr. 2 og saaledes fremdeles, indtil alle Medlemmer ere valgte. Ere Delingstallene lige store, gør Lodtrækning Udslaget. Af hver enkelt Liste udtages de valgte Medlemmer efter den Orden, hvori de paa Listen ere opførte; Navne paa dem, der allerede ere valgte paa anden Liste, overstreges. Er en Kandidatliste udtømt, naar der tilkommer den et Medlem, tages dette af den Liste som derefter har det højeste Tal.
I Valgbestyrelsens Protokol - i Kjøbenhavn Valgudvalgets Forhandlingsprotokol - indføres de fornødne Oplysninger om Opgørelsen af Valgets Udfald samt en samlet Fortegnelse over de valgte Medlemmer i den Orden, i hvilken de ere valgte. For Kjøbenhavns Vedkommende bekendtgøres Udfaldet af Valget af Valgudvalgets Formand i Statstidenden, hvorhos der meddeles de valgte Repræsentanter særskilt Underretning derom, ligesom der ogsaa gøres Meddelelse saavel til Magistraten som til Borgerrepræsentantskabet.

§ 16.
Saafremt kun een skal vælges, foretages Valget som Flertalsvalg. Til hver ved Valget mødende Vælger udleveres en Konvolut, stemplet med Kommunens officielle Betegnelse, samt endvidere paa Forlangende en Stemmeseddel; det er tilladt at benytte andre Stemmesedler end de saaledes udleverede. Nedlæggelse af Stemmesedlen i Konvolutten - eventuelt tillige dens forudgaaende Udfyldning - foregaar i Stemmerummet. Med Hensyn til Stemmeafgivningen og Stemmeoptællingen gælde i øvrigt de ovenfor givne Regler. Naar alle Stemmesedler ere optalte og de muligvis indløbne Fejl i Optællingen berigtigede, erklæres den for valgt, der har erholdt de fleste Stemmer; i Tilfælde af Stemmelighed afgøres Valget ved Lodtrækning, der foretages af Valgbestyrelsens Formand.

§ 17.
Skal der ved et ordentligt Valg tillige vælges Medlemmer i Stedet for saadanne, der ere udtraadte af vedkommende kommunale Forsamling uden for Ordenen, skulle de af de valgte, som komme sidst i Ordensfølgen (§ 15), indtræde i Stedet for de saaledes udtraadte. I Tilfælde af overordentlige Valg (Udfyldningsvalg) have de, som komme sidst i Ordensfølgen, at indtræde i Stedet for dem, som først skulde være afgaaede ved ordentligt Valg.

§ 18.
Hvis et Medlems Valg ved den derom endelig tagne Beslutning forkastes, betragtes hans Navn som ikke opført paa den paagældende Kandidatliste, og den af de øvrige Kandidater, som under denne Forudsætning vilde have været gyldig valgt, erklæres derefter for Medlem (Borgerrepræsentant).

§ 19.
De hidtil gældende Regler for alt, de ovennævnte Valg vedkommende, ere fremdeles gældende, for saa vidt de ikke staa i Strid med denne Lov, dog at der for Kjøbenhavns Vedkommende fastsættes følgende Bestemmelser:
a) De Dele af Staden, som ere eller maatte blive henlagte under en udenbys Folketings Valgkreds, udgøre i Henseende til kommunale Valg særlige Kredse for sig.
b) Valgbestyrelsen for hver enkelt Kreds skal bestaa af 5 Medlemmer, der udnævnes af Kommunalbestyrelsen blandt Stadens Vælgere. Suppleanter vælges ikke.
c) Valgudvalget (Lov 23. December 1865 § 6) bestemmer Dag og Sted for Valg handlingen og udsteder de i nærværende Lovs §§ 5, G og 8 ommeldte Bekendtgørelser.
d) Fritages nogen af de valgte Repræsentanter for at modtage Valg, eller afgaar der Medlemmer af anden Grund, blive de ledige Pladser ikke at besætte før ved næste ordentlige Valg, medmindre Repræsentanternes Tal gaar under 30. I saa Fald foretages der overordentligt Valg paa de manglende Repræsentanter, hvorved der forholdes som ved det ordentlige Valg, dog at de tidligere affattede Valglister igen skulle benyttes.
e) Den Omstændighed, at en til Borgerrepræsentant valgt og i Borgerrepræsentant skabet indtraadt Mand eller Kvinde ophører at være ansat til at svare Indkomst skat, medfører kun Berettigelse for vedkommende til at udtræde af Repræsentantskabet, men udelukker ikke den paagældende fra vedblivende at være Borgerrepræsentant indtil Valgtidens Udløb.
f) Bestemmelserne i Lov Nr. 50, 51 og 52 af 3. April 1900 berøres ikke ved nærværende Lov.

 

Valg til Amtsraad.

§ 20.
Valg af Amtsraadets samtlige Medlemmer foretages af Valgmænd, af hvilke der vælges 2 i hver Sognekommune og Handelsplads af og iblandt Sogneraadets - i Handelspladserne Kommunalrepræsentationens - Medlemmer.
Valgmændene fra Købstæderne paa Bornholm, som vælge 3 Medlemmer Amtsraadet, vælges af og iblandt Byraadets Medlemmer.

§ 21.
Valgbar til Amtsraadet (for Bornholm 6 af dets Medlemmer) er enhver, der bor i Amtsraadskredsen og har Valgret efter § l til Sogneraadet - i Handelspladserne til Kommunalrepræsentationen - eller ved Valg ifølge § 3.
Valgbar til Amtsraadet for Bornholm (3 af dets Medlemmer) er derhos enhver, der har Valgret til Byraadet i de paagældende Købstæder.
Mand og Hustru kunne ikke samtidig have Sæde i Amtsraadet.

§ 22.
Amtsraadets Medlemmer vælges som hidtil paa 6 Aar. Hvert 3die Aar afgaar afvekslende den større eller mindre Del af Medlemmerne, jfr. § 4, sidste Punktum.

§ 23.
Stedet og Tiden for Valget samt Tallet paa dem, der skulle vælges, bekendtgøres 3 Gange, sidste Gang mindst 8 Dage før Valget i de stedlige Dagblade, der fortrinsvis læses i Amtsraadskredsen, og kundgøres derhos ved Læsning til Kirkestævne mindst 8 Dage forinden Valgdagen.

§ 24.
Valg af Medlemmer til Amtsraadet samt af Valgmænd i Henhold til § 20 foretages efter Reglerne for Forholdstalsvalg paa den for Valg af Landstingsmand foreskrevne Maade, jfr. Lov Nr. 16 af 7. Februar 1901 §§ 81-84. Saafremt kun een skal vælges, forholdes efter Reglen i Lov Nr. 16 af 7. Februar 1901 § 85.
Udfyldningsvalg foretages efter Reglerne for almindeligt Valg.

§ 25.
De hidtil gældende Regler for Valg til Amtsraad forblive i Kraft, for saa vidt de ikke staa i Strid med foranførte Bestemmelser.

 

Overgangsbestemmelser.

 

§26.
Ordentligt Valg til Borgerrepræsentantskabet i Kjøbenhavn efter Reglerne i nærværende Lov foretages første Gang i den April Maaned, der indtræffer mindst ½ Aar efter Lovens Ikrafttræden. Til dette Tidspunkt samt ved de to derefter følgende ordentlige Valg (jfr. § 4) afgaar af Borgerrepræsentantskabets Medlemmer hver Gang den Trediedel, der længst har haft Sæde i Repræsentantskabet.

§ 27.
I den April Maaned, der indtræffer mindst ½ Aar efter nærværende Lovs Ikrafttræden, fratræde samtlige Medlemmer af Landets By- og Sogneraad, og der foretages nye Valg til nævnte Raad efter Reglerne i denne Lov.
I den November Maaned, der følger efter Afholdelsen af de første Valg til Byraadene i Henhold til denne Lovs Bestemmelser, fratræde samtlige Medlemmer af Ligningskommissionerne i Købstæderne, og der foretages nyt Valg.
Medlemmerne af de nuværende By- og Sogneraad samt Ligningskommissioner ere, selv om Valgperioden efter de hidtil gældende Regler for deres Vedkommende maatte udløbe tidligere, forpligtede til at vedblive deres Funktion indtil det Tidspunkt, da der foretages nye Valg i Henhold til denne Lov.

§ 28.
Første Gang ordentligt Valg foregaar til Amtsraad, efter at der har været afholdt Sogneraadsvalg i Henhold til denne Lov, aftræde samtlige Medlemmer af Amtsraadet, og der foretages nyt Valg til hele Raadet.

§ 29.
Naar 3 Aar ere forløbne, efter at der første Gang er afholdt ordentligt Valg til Byraad, Sogneraad og Amtsraad efter nærværende Lov, aftræder den mindre Del af Raadenes Medlemmer ved Lodtrækning (for Bornholms Amtsraads Vedkommende henholdsvis 3 og l Medlem).
Ved det første ordentlige Valg til Ligningskommissionerne efter denne Lov vælges den større Del for et Tidsrum af 4 Aar, idet det bliver at afgøre ved Lodtrækning, hvem der henhører til den større Del.

§ 30.
Denne Lov gælder ikke for Færøerne.

Uddrag af Chr. Ahlefeldt-Laurvigs tale i Landstinget d. 12. januar 1904 i "Rigsdagstidende 1903-04. Landstinget", s, 469

(...)
Som Forslaget nu er, vil jeg rent erklære, at for mig er det saa usmageligt og utiltalende, som overhovedet et Lovforslag kan være. Det forekommer mig at være af den Slags Lovforslag, om hvilke man kan sige, at de ikke kunne gøre Nytte - ja, jeg tror næsten, jeg bør sige: ikke skulle gøre Nytte -, fordi de ere byggede paa almindelige politiske Stikord, paa Slagord og næsten paa, hvad man kan kalde Fraser, og den Slags Forslag bringer sandelig i Almindelighed ikke noget nyttigt frem. De skulle i Virkeligheden kun være til Glæde for den store Mængde, hos hvem de ere i Kurs i Øjeblikket, men Jeg tror, at den Slags Lovforslag gør ikke saa lidt Skade. Saadanne Slagord have vi sandelig haft nok af, ikke alene her i Landet, men Europa rundt, og nogle af de Slagord, som have fundet mest Sangbund i Europa, tror jeg er: almindelig Værnepligt, almindelig Valgret og Kvindernes Emancipation. Jeg tror ikke, der er mange Fraser, som ere værre end disse, og de ere gaaede rundt omkring som faa. Der er faa Slagord, der som disse bevingede Ord have fløjet Europa rundt, og faa, der have gjort Skade som disse. Vi vide alle sammen, hvilken Skade den almindelige Værnepligt har forvoldt Europas Folkeslag, vi vide, hvorledes adskillige Stater ere komne i en bundløs Gæld paa Grund af dette Slagord. Det skal jeg nu ikke komme videre ind paa, men derimod omtale en lille Smule de andre Slagord. Nu skulle vi rigtig gøre Bekendtskab med dem, idet Lovforslaget er et vægtigt Indlæg for den almindelige Valgret og Kvindernes Emancipation.
Kvindernes Emancipation er, forekommer det mig, noget, der har saa lidt hjemme her i Danmark som muligt. Vi have - heldigvis siger jeg - haft meget lidt af den Slags herhjemme. Det har været gammel Skik og Brug her, at Kvindfolkene have holdt sig hjemme og ladet Mandfolkene passe de offentlige Anliggender. Det tror jeg baade har været og vil vedblive at være det rigtige. Jeg kender ikke meget dertil, da jeg ikke paa den Maade har levet i Udlandet, men i de store Landes store Byer skal det være meget almindeligt, at Kvinderne eller Damerne, eller hvad man nu skal kalde dem, holde politiske og litterære Saloner og fare fra det ene politiske Møde til det andet og til Selskabelighed, saaledes at de aldrig kunne passe deres Børn og Hus, men overlade til de sølle Pjok af Mandfolk at passe Ungerne. Jeg tror, det er galt. Jeg har hørt, at i Amerika skal Kvindeemancipationen være særlig fremme, men jeg bar ogsaa hørt, at Mandfolkene der ovre skulle have ytret, at de med en vis Misundelse saa hen til de Lande, hvor de putte Kvinderne ind i et Harem, da det var bedre end den Frihed, de havde gjort Bekendtskab med. Jeg tror ikke, at Kvindeemancipationen passer hos os, jeg er overbevist om, at det vil baade saavel Kvinderne som Mændene bedst, naar Kvinderne ville passe deres Køkken og Hus og lade os Mandfolk, saa vidt det gøres skal, passe de offentlige Sager.
(....)

 

N O T E R

1.Enevold Sørensen
Enevold Sørensen (1850-1920) var redaktør ved Venstrepressen og politiker. Fra 1887-1910 var han medlem af Folketinget for partiet Venstre, fra 1910-1918 kongevalgt medlem af Landstinget.
I 1901 blev han indenrigsminister i den nye Venstreregering og fra 1905-1909 fungerende kirke- & undervisningsminister.

2. Christian Ahlefeldt-Laurvig
Christian Ahlefeldt-Laurvig (1844-1917) var godsejer, landmand og politiker. Fra 1883-1910 var han medlem af Landstinget for partiet Højre.

 

Moderpublikation: Rigsdagstidende 1903-04. Tillæg A, s. 2577-2578

Forfatter: Sørensen, Enevold

År: 1903

 

 

 

KVINFO · Christians Brygge 3 · 1219 København K · Tlf: 33 13 50 88 · E-mail: kvinfo@kvinfo.dk