Kilde 1 - Uddrag af folketingsdebatten d. 9. november 1886

  Fredrik Bajer fremsatte lovforslaget i Folketinget d. 6. november 1886. Lovforslaget indeholdt tre ændringer til gældende lov om valg af borgerrepræsentanter til Københavns Kommune:

  • afskaffelse af skattecensus

  • valgret og valgbarhed til kvinder over 25 år

  • indførelse af forholdstalsvalg

Ved 1. behandlingen i Folketinget d. 9. november 1886 fik forslaget en forholdsvis blid medfart. Der blev dog, især fra partiet Højre, udtrykt en vis bekymring over, at også gifte kvinder skulle have stemmeret.

Forslaget blev aldrig færdigbehandlet, fordi der blev udskrevet valg januar 1887.

Uddrag af folketingsdebatten d. 9. november 1886

Kilde : Rigsdagstidende s. 540-42, 561-62, 564-65, 574-76, 1886.

  1. November 1886: 1. Beh. af Lovf. om Forandr. i L. om Valg af Borgerrepr.

Første Behandling af Forslag til Lov om Forandringer i §§1, 11, 12, 14-17, 22 og 29 i Lov af 23de December 1865 om Valg af Borgerrepræsentanter i Staden Kjøbenhavn samt Tillæg til samme Lov. (Lovforslaget findes i Tillæg A. Sp.1959 ff.)
Lovforslaget sattes under Forhandling.

Forslagstilleren (Bajer): Som jeg yttrede ved Forelæggelsen af nærværende Lovforslag den 6te i denne Maaned, har jeg optaget de to Paragrafer, som findes i det af den høitærede Indenrigsminister i Landsthinget fremsatte Forslag. De findes her som § 2 og 3, kun med nogle ganske ubetydelige Ændringer. Den ene gaar ud paa, at jeg har udeladt, at Indenrigsministerens Samtykke kræves til den Deling af Valgkredsene i Kjøbenhavn, som Kommunalbestyrelsen foretager; den anden Ændring er, at jeg har udeladt, at Kommunalbestyrelsen bestemmer, hvem der skal være Formand i Valgbestyrelsen. Jeg har troet derved at handle demokratisk ved at hævde Selvbestemmelsesretten i begge Tilfælde. Iøvrigt forholder jeg mig neutral lige overfor Regjeringsforslaget, om man vil ændre det paa den ene eller den anden Maade i det andet Thing eller her; men jeg maa tage det med, da det hører væsentlig med, naar man vil røre ved Borgerrepræsentantvalgene, og det har sin naturlige Plads der, hvor det findes i nærværende Lovforslags §§ 2 og 3.
Iøvrigt indeholder Lovforslaget tre Hovedgrundsætninger; for det første, at Skattecensus bortfalder, hvilket findes i nærværende Lovforslags §1 første Stykke; for det andet, at Kvinder ligestilles med Mænd i den her omhandlede Henseende; det er det, der findes i det andet Stykke af samme Paragraf, og for det tredie, at Forholdstalsvalg bliver indført; det er Lovforslagets øvrige Paragrafer. Jeg skal gjennemgaa hvert af disse Punkter for sig.
Skattecensus tilsigter jo visse Mindretals Beskyttelse, men jeg anser det for at være en unaturlig Beskyttelse, og naar der findes en bedre, bør den foretrækkes; en saadan er Forholdstalsvalgmaaden. Ifølge den kunne jo de Høistbeskattede eller de, som er mere velstaaende end Andre, hvis de finde det ønskeligt, slutte sig sammen og sætte deres egne Kandidater ind. Jeg veed meget godt, at der indvendes derimod, at naar man lader Census bortfalde, ville de Fattige ligesom faae deres Hænder i de Riges Lommer, men jeg spørger, er det da bedre, at de Rige have deres Hænder i de Fattiges Lommer, med andre Ord, at de Fattige skulle være urepræsenterede? Jeg tror, at man gjør Ret og Skjel til begge Sider ved at lade Skattecensus bortfalde og i Stedet derfor indføre Forholdstalsvalgmaaden. Iøvrigt skal jeg afvente, hvad der maatte blive indvendt mod dette Hovedpunkt i Lovforslaget.
Jeg gaar over til det næste, som handler om Kvindens Valgret. Jeg maa strax gjøre den Bemærkning, at uagtet det ikke ses af Lovforslaget, følger Valgbarheden med. Der staar nemlig i §2 af den gjældende Lov af 23de December 1865, at valgbare ere de Samme, som ere valgberettigede. Jeg havde oprindelig ikke tilsigtet at medtage Kvindens Valgbarhed, men skulde jeg have rørt ved § 2 i den gjældende Lov, maatte jeg have foretaget Noget, som strider mod min Overbevisning. Jeg skal derfor overlade til Andre, om de ikke mene, at Valgbarhed bør følge med. Jeg for mit Vedkommende tror, at det vil være Gavn for Borgerrepræsentationen, om der ogsaa var Kvinder til Stede der. Borgerrepræsentationen har at gjøre med en Mængde Sager, ved hvilke den kunde have stor Gavn af at have Kvinder i sin Midte. Jeg skal saaledes nævne Skolesager. Var det ikke ønskeligt, at en eller anden udmærket dygtig Forstanderinde for en høiere eller større Pigeskole havde Sæde i Borgerrepræsentationen ved saadanne Sager. Det er jo nemlig ikke alene den mandlige, men ogsaa den kvindelige Undervisning, som Kommunalbestyrelsen har at varetage i Folkeskolen, og i den senere Tid spille jo Lærerinder en meget stor Rolle ved Undervisningen. Ved det sidste store nordiske Skolemøde var da ogsaa Bestyrelsen saaledes sammensat, at Kvinden var repræsenteret deri. Derfra forekommer der mig ikke at være et stort Skridt til at søge ogsaa at faae Kvinder ind i Borgerrepræsentationen, som har saa Meget at gjøre med Skolen. Noget Lignende gjælder om Fattigvæsenet. I hele det offentlige Fattigvæsen er der mange Omraader, hvor Sagkyndigheden kunde høste stor Nytte af, at Kvinder vare med. Jeg kunde ogsaa nævne Sundhedsvæsenet, og jeg kunde ganske vist opregne endnu flere Sager, hvor det Samme gjælder, men jeg holder mig nu foreløbig til Valgretten. Hvorfor skulle Kvinder udelukkes fra Valgretten? Hvem er det, der ere udelukkede fra Valgretten foruden Kvinder? Det er Børn og Forbrydere. Her have vi de tre Klasser, som de fleste Valglove udelukke, det er de tre: Kvinder, Børn og Forbrydere. At man udelukker Børn, er jo ganske naturligt, fordi de ikke have Forstand paa Valgretten, ikke ere i Stand til at bruge den, og det er ligeledes naturligt at udelukke Forbrydere, dels som et Tillæg til Straffen, dels fordi der er Sandsynlighed for, at de vilde misbruge Valgretten, men er der nogen Sandsynlighed for, at Kvinder ikke ere i Stand til at bruge Valgretten, eller at de vilde misbruge den? Det fordrer jeg Bevis for. Hvis man kan overbevise mig i den Henseende, skal jeg være villig til at tage den Del af Forslaget tilbage, men jeg beder, at man vil komme med Beviser og ikke med Interjektioner, ikke bruge Udtryk af den Art, som Stuart Mill i en Tale, han holdt den 20de Mai 1867 i det engelske Underhus, omtalte, idet han sagde, at det var meget vanskeligt at kæmpe imod Interjektioner, Udraab, thi det er som oftest de Grunde, man faaer mod Kvindens Valgret. Jeg tror ikke, at der er nogen Fare for, at Kvinden vil misbruge hverken Valgretten eller Valgbarheden. Jeg tror ikke, at Nogen vil opstille det Skræmmebillede, at Kvinderne, dersom de fik Valgret og tillige bleve valgbare til Kjøbenhavns Borgerrepræsentation, vilde udelukke alle Mænd; de ere jo Flertallet og kunde altsaa gjøre det, hvis de holdt sammen, og det vilde ganske vist kun være Gjengjæld, fordi Mændene have udelukket dem i umindelige Tider, men vi vide jo, at Kvinderne ere lige saa delte med Hensyn til Meninger som Mændene og ligesaa godt tage Parti til den ene eller anden Side, saa at der ingen Fare er i den Henseende. Jeg tror nu, at Valgretten og ligeledes Valgbarheden, især i Begyndelsen, vil blive benyttet meget lidt af Kvinderne, men alene det, at der var enkelte Kvinder, som vilde benytte den, vilde jeg anse for godt og gavnligt og et virkeligt sandt Fremskridt, men overfor det Skræmmebillede, jeg berørte, er der heller ingen Fare for, at Kvinderne, hvis de fik Valgret, skulde udelukke Mændene, naar vi fik Forholdstalsvalgmaaden, thi saa kunde Mændene, som jo ere næsten Halvdelen, være i Stand til at sikre sig næsten Halvdelen af Valgene, saa at det Skræmmebillede kunne vi vistnok fuldstændig lade gaa ud af vor Betragtning.

(...)

R. Strøm, Højre
(...)
Endelig det tredie Punkt, som den ærede Forslagsstiller har draget frem i sit Lovforslag, er Valgretten for Kvinder. Jeg skal ikke indlade mig videre paa dette Spørgsmaal. Den udvikling, som foregaar med Hensyn til Kvindens Stilling i Samfundet, har efter min Formening, i alt Fald her i Landet, saa langt tilbage, inden vi naae til Spørgsmaalet om Kvindens Repræsentation og Deltagelse i repræsentative Forsamlinger, og at jeg ikke finder nogen Anledning til at fordybe mig heri. Hvilken Udvikling Spørgsmaalet om Kvindens Stilling i Samfundet vil tage, tror jeg ikke, der er Mange, der kunne have nogen begrundet Mening om. Der er opstillet mange sindrige og aandfulde Theorier derom, og Udviklingen har for Øieblikket en Retning og en Gænge, som man ikke kan miskjende; men hvilke Forhindringer for denne Udviklings Fortsættelse i sin ubøielige Konsekvents der kunne frembyde sig under Udviklingen, er der Ingen, der har nogen begrundet Mening om. Det er, som ofte fremhævet, en Udvikling, en Revolution af saa overordentlig indgribende Betydning, at den, som vil sysle dermed, vistnok altid maa passe paa at optræde med Varsomhed, naar han vil optræde reformerende paa det Gebet. Jeg beundrer det kolde Blod, hvormed Forslagsstilleren trøster os med, at vi dog altid kunde have Udsigt til at beholde henved Halvdelen af Repræsentanterne i Kjøbenhavns Kommunalbestyrelse, selv om hans Forslag blev vedtaget, fordi Kvinderne kun vare lidt over Halvdelen. Det var ganske vist en Trøst, men jeg tror dog, at de Fleste ville være paa det Rene med, at naar det Tilfælde indtraadte, var der sket en saadan social Forandring i vort Samfund, at man ikke rigtig vidste, hvorledes det vilde stille sig. Af alle den ærede Forslagsstillers Planer paa dette Omraade maa jeg dog sige, at det Forslag, at ogsaa gifte Kvinder, Hustruer, skulde have Valgret, forekommer mig at det mest risikable. Jeg ved ikke, hvorledes den ærede Forslagsstiller har tænkt sig, at Forholdet vilde blive i et Ægteskab, hvor Manden og Konen stemte paa forskjellige Partier! Forholdet mellem Mandfolk, som stemme paa forskjellige Partier, er ikke saa ublandet godt. Det er i Reglen ikke saaledes, at det vilde slaa til til den Fortrolighed og Tillid, der skal være mellem Ægtefæller. Jeg tror, at hvis man skulde gjøre Noget i den Retning, maatte man tillige tage under Overveielse, hvilke Forandringer der skulde gjøres i de ægteskabelige Forhold overfor de Ulemper, der let heraf vilde udvikle sig.
Det er de Bemærkninger, jeg skal tillade mig at fremsætte til Lovforslaget; indlade mig paa en nærmere Kritik af den ærede Forslagsstillers Methode med Hensyn til Forholdstalsvalg, som han med stor Grundighed har udviklet for Forsamlingen, tør jeg ikke, og det kan jeg ikke. Jeg kan ikke vurdere den, ikke tilstrækkelig gjennemskue den, og jeg tør derfor ikke kritisere den; men de principielle Bemærkninger, jeg har tilladt mig at fremsætte, ville ogsaa efter min Formening være tilstrækkelig afgjørende for den Stilling, jeg maa indtage til Lovforslaget. Jeg skal stemme for dets Overgang til 2den Behandling, da det forekommer mig, at den ærede Forslagsstiller har Krav paa, at hans Forslag bliver behandlet, men jeg skal slutte, som jeg begyndte, med at lægge et godt Ord ind hos Thinget for, at den lille Nødvendighedslov, vi ville faae fra det andet Thing, ikke maa blive slaaet ihjel, fordi vi ikke samtidig kunne faae foretaget principielle Forandringer i Valgmethoden for de kommunale Valg.
(...)

Indenrigsministeren (Ingerslev)
(...)
Det næste Stykke er, at der tilkommer Kvinder, enhver Kvinde over 25 Aar, ogsaa de gifte, Valgret. Jeg kan med Hensyn til dette Punkt i alt Væsentligt eller omtrent fuldstændig henholde mig til, hvad der blev udtalt af det ærede Medlem for Odense Amts 1ste Valgkreds (Strøm). Der er dog en anden Betragtning, som jeg skal tillade mig at gjøre gjældende ligeoverfor den ærede Forslagsstiller, naar han sagde, at det var Noget, Regjeringen havde billiget andet Steds, og derfor maatte kunne gaa ind paa her. Det rammer ikke Spørgsmaalet om den gifte Kvinde, og ærede Medlemmer ville se, at det er et brændende Spørgsmaal, thi om man ikke vil sige, som den ærede sidste Taler gjorde, at det var farligt, at det kunde give et underligt Forhold, om Mand og Hustru stemte forskjelligt, til Valg af Borgerrepræsentanter, - Noget som jeg ikke vilde anse for at kunne gjøre ret meget - saa vilde der dog komme et underligt Forhold frem, naar baade Mand og Hustru samtidig vare Medlemmer af Borgerrepræsentationen. Det Forhold vilde jeg anse for at være noget extraordinært og mindre heldigt. Jeg giver det ærede Medlem ganske Ret i, at idet han har foreslaaet Valgret for Kvinder, følger Valgbarheden med af sig selv, idet den i den gjældende Lovs § 2 er knyttet til samme Vilkaar som Valgretten. Der er jo imidlertid Forbudsbestemmelser i Kommunalloven, og den Betingelse skulde i ethvert Fald være opstillet, at Mand og Hustru ikke samtidig maatte være Medlemmer af Borgerrepræsentationen. Hvis man nu paa den Maade gav Kvinden Valgret, og pludselig sprang over til det meget yderlige Punkt i Kvindesagen og drog Kvinderne ind i Valgrøret, som det ogsaa finder sted ved Kommunevalg, da maatte man vel ogsaa gaa ud fra, at denne Valgret vilde blive benyttet. Jeg antager, at den vilde blive det i høi Grad, det ærede Medlem mener jo ogsaa, at Mændene saa nogenlunde kunde gjøre Regning paa at besætte Halvdelen af Pladserne i Borgerrepræsentationen, og jeg tror ogsaa, at det ærede Medlem har Ret i, at Kvinderne med Lethed vilde kunne besætte den anden Halvdel. Denne Bestemmelse kan jeg altsaa heller ikke slutte mig til. - Naar det ærede Medlem paaberaabte sig, at vor Valglov kun udelukker Børn, Kvinder og Forbrydere, og at man altsaa sætter Kvinderne ved Siden af Børn og Forbrydere, da tror jeg ikke, at det ærede Medlem har ganske ret deri. Jeg kan vistnok udtrykke det saaledes, at vor Valglov udelukker dem, der ikke ere personlig eller økonomisk myndige, saa komme vi en Del videre, end det ærede Medlem antog. Jeg skal tillade mig at oplæse den Lov, som det ærede Medlem paaberaabte sig, som er vedtaget og gjælder for Island, og som det ærede Medlem mente, at han i alt Væsentligt havde benyttet som Underlag for andet Stykke af § 1. Det er kun nogle ganske faa Linier, der lyde saaledes: "Enker og andre ugifte Kvinder, som forestaa en Husstand, eller som paa en eller anden Maade indtage en selvstændig Stilling, ere valgberettigede ved Valgene til Repsforstanderskab, Sysselforstanderskab, Byraad og paa Menighedmøder, saafremt de have fyldt 25 Aar og forøvrigt fyldestgjøre alle lovbestemte Betingelser for Udøvelsen af de omhandlede Rettigheder". Ærede Medlemmer ville se, at her er Tale om noget helt Andet, her er kun Tale om Kvinder, som netop have personlig og økonomisk Myndighed, om jeg saa maa sige, og navnlig er Spørgsmaalet om den gifte Kvinde, som det ærede Medlem har ment ved denne Leilighed at kunne løse, slet ikke løst i denne Paragraf, og det følger saaledes af sig selv, at denne Bestemmelse er langt mindre vidtgaaende end den anden. Derhos skal jeg tillade mig at bemærke, at saavidt mig bekjendt, og jeg tror ikke at tage feil, er denne Bestemmelse knyttet til Skatteydelsen til Kommunen, det er saaledes et helt andet Forhold. Jeg tror derfor ikke, at det ærede Medlem med videre Føie skal kunne paaberaabe sig denne for Island vedtagne Bestemmelse.
(...)

Forslagsstilleren (Bajer )
(...)
Jeg gaar dernæst over til Kvindernes Valgret og med Hensyn dertil har jeg ikke sagt, at jeg har affattet dette Punkt i Lovforslaget efter den islandske Lov, men jeg har sagt, at jeg har affattet det tildels derefter. Saaledes faldt min Udtalelse ved Forelæggelsen af Forslaget, og jeg ikke lagt Skjul paa, at jeg har taget gifte Kvinder med. Jeg kan ikke se hvorfor gifte Kvinder ikke skulde tages med. Jeg kan ikke se, hvorfor der lige som skulde lægges Straf paa at gifte sig; lige saa lidt som jeg ønsker, at der skal sættes Præmie for at gifte sig, lige saa lidt vil jeg, at det Modsatte skal være Tilfældet, at den Kvinde, som har en Rettighed, kommunal eller politisk, skal miste den, fordi hun gifter sig. Naar det ærede Medlem for Odense Amts 1ste Valgkreds (Strøm) kom med den Indvending, at man skulde forebygge den Tvist i Ægteskabet, som kunde fremkomme herved, idet det let kunde ske, at Manden stemte på En og Konen paa en Anden, siger jeg, at jeg tror, at Ægteskabet kan være meget lykkeligt, fordi enhver af Ægtefællerne har sin Mening i den Henseende. Som oftest vil det vel være Tilfældet, at de have samme Mening, men hvorfor skal det saa netop være Manden, der udtrykker den? Hvorfor kan Konen ikke give sin Stemme? Meget ofte er jo i Grunden Konen Mand i Huset for at bruge et Udtryk, som De kunne finde i det bekjendte Skuespil "En Skandale", uden at jeg iøvrigt vil anbefale den Kvinde. Altsaa tror jeg, at man kan lade enhver af dem have sin Stemme. Konsekventsen af at sige, at man ikke skal tage den gifte Kvinde med for ikke at bringe Tvist ind i Ægteskabet, vil overhovedet være at afskaffe alt Valgvæsen, hele vor fri Forfatning og vende tilbage Absolutismen. Det er en Indvending, der er kommen frem ved mange Leiligheder. Naar der f.Ex. har været Tale om, at Menighederne selv skulde vælge deres Præster, er det blevet sagt: Det vilde give et slet Forhold mellem Præsten og Menigheden, nei, lad os blive ved det gamle, at Præsten beskikkes fra oven, og at Hjorden faar sin Hyrde næsten sovende. Jeg har aldeles ingen Betænkelighed ved, at gifte Kvinder komme med, men vil man ikke have dem med og kun give den ugifte Kvinde Valgret, da siger jeg: Lad os tage det, det er altid et betydeligt Fremskridt. Det er ikke mig, der har fremsat for Alvor, at, naar man giver Kvinden Valgbarhed, skulde dog Mændene ved at benytte Forholdstalsvalgmaaden kunne sætte omtrent Halvdelen af Medlemmerne ind i Borgerrepræsentationen. Denne Bemærkning fra mig var nærmest spøgende. Jeg har strax sagt, at oprindelig havde jeg ikke i Sinde at give Kvinderne Valgbarhed, men da det stod i Loven, mente jeg, at jeg burde lade det blive staaende. Da jeg omtalte den Mulighed, at Kvinder kunde besætte omtrent Halvdelen af Pladserne, naar de baade fik Valgret og bleve Valgbare, var det for at opstille Noget, som jeg antog, ikke nogensinde kunde faae noget Tilsvarende i Virkeligheden. Naar vi have set, at Island siden 1882 har givet Kvinden kommunal Valgret, om end ikke en saa udstrakt, som her er foreslaaet, og at det ingen Ulempe har mærket deraf, tror jeg ikke, at det kunde være for tidligt her at gjøre et Forsøg i den Retning. Jeg kunde tale om andre Lande, f.Ex. Finland, hvor Kvinden paa aldeles lignende Maade med samme Indskrænkning som paa Island har havt kommunal Valgret endogsaa i en halv Menneskealder, lige siden Tredserne. Heller ikke der har man mærket Ulemper deraf. Men for at gaa til den politiske Valgret, som jo er betydelig mere udstrakt, skal jeg gjøre opmærksom paa, at Kvinden har i adskillige Aar havt politisk Valgret i Wyoming i Amerika, en Stat på 20,000 Indbyggere, og jeg kunde nævnet et større Omraade, nemlig Øen Man i England, som har en særlig Forfatning i den Henseende. Denne Ø har 50,000 Indbyggere, og der har Kvinden havt politisk Valgret i adskillige Aar. Naar man der har kunnet give Kvinden politisk Valgret uden at mærke Ulemper deraf, hvorfor skulde vi da ikke kunne vove her at give Kvinden i det Mindste kommunal Valgret? Jeg har ikke det Mindste imod, hvis man vil give Kvinden ikke alene Valgret, men ogsaa Valgbarhed, som der synes ikke at være fuldstændig Utilbøielighed til efter de Ord, vi have høre Ministerbordet, da at sætte en Bestemmelse ind i Lovforslaget om, at Mand og Hustru ikke skulde kunne have Sæde samtidig i Borgerrepræsentationen. Det er af den Slags Ting, som vi overmaade let kunne blive enige om, naar vi overhovedet kunne blive enige om at gjøre noget Mere, end der er foreslaaet i det Lovforslag, der for Øieblikket er under Behandling i Landsthinget.

N O T E R

1.Bajer
Fredrik Bajer (1837-1922) var politiker og forfatter. Fra 1872-1895 sad han i Folketinget valgt for partiet Venstre. Bajer var en engageret og ihærdig fortaler for kvindesagen og i rigsdagen fremsatte han gang på gang lovforslag, der skulle sikre kvinder samme demokratiske rettigheder som mænd. Fx stod han bag loven om gifte kvinders ret til rådighed over egen indtjening i 1880 og bag en række forslag om valgret til kvinder.
Sammen med sin hustru Mathilde Bajer stiftede han i 1871 Dansk Kvindesamfund, ligesom de begge i 1886 i protest mod Dansk Kvindesamfunds holdning til bl.a. valgretsspørgsmålet, stiftede den mere radikale forening, Kvindelig Fremskridtsforening.
Fredrik Bajer var også pacifist og hans store arbejde inden for fredssagen blev i 1908 honoreret med tildelingen af Nobels Fredspris.

2. Lærerinder
Fredrik Bajer fremhævede skoleområdet, fordi kvinder siden 1859 havde haft adgang til at undervise i det offentlige skolevæsen og fordi en række kvinder med Nathalie Zahle i spidsen havde oprettet og drev private pigeskoler.

3. John Stuart Mill
John Stuart Mill (1806-1873) var en engelsk filosof, som bl.a. skrev bogen "The Subjection of Women", 1869. Bogen blev samme år oversat til dansk "Kvindernes underkuelse" af Georg Brandes. I 1867 havde Mill, som medlem af det engelske underhus, i lighed med Bajer stillet forslag om kvinders kommunale valgret.
Se også:
Biografien i The Internet Encyclopedia of Philosophy og
The Subjection of Women i fuld tekst.

4. Rasmus Strøm
Rasmus Strøm (1842-1918) var politiker og højesteretssagfører. Fra 1884-1887 sad han i Folketinget for partiet Højre og fra 1884-1908 var han medlem af Københavns borgerrepræsentation.

5. Ingerslev
Ingerslev, Hans Peter (1831-1896) var landmand og politiker. I 1873 blev han valgt til Folketinget for partiet Højre og fungerede som indenrigsminister fra 1885-96.

6. Island
Den danske regering havde i 1882 vedtaget en lov, der gav kvinder kommunal valgret på Island, som dengang var en del af den danske stat.

7. "En skandale"
Skuespillet "En skandale", 1884, var skrevet af apotekeren og fabrikanten Otto Benzon (1856-1927). Når stykket vakte opsigt, skyldtes det dets angreb på den herskende borgerlige seksualmoral.

 

Moderpublikation: Rigsdagstidende 1886 s. 540-42, 561-62, 564-65, 574-76, 1886

Forfatter:

År: 1886